Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Center for Socialøkonomi, oktober 2009 1
Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 1. Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst...4 1.2. Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder...4 2. Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale...6 2.1. Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder...6 2.2. Behov...9 2.3. Udfordringer...10 2.1. Aktører...11 3. Strategien...12 3.1. Vision og mission...12 3.2 Mål og anbefalinger...12 3.2.1. Missionen der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder...13 3.2.2. Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere...13 3.2.3. Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder...14 3.2.4. Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte...14 3.2.5. Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk inden udgangen af 2009...14 3.2.6. Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder...15 3.2.7. Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011...15 3.3. Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet hos de forskellige aktører?...16 4. De næste skridt...17 4.1. Hvad sker der nu?...17 5. Nyttige links...18 2
Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Sammenfatning Kolding Kommune har som den første kommune i landet valgt at lave en strategi for socialøkonomisk vækst. Målet med strategien er at sikre 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Virksomheder som kan bringe vækst, beskæftigelse og nye velfærdstilbud til kommunen. Kolding skal ganske enkelt være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed. Kolding har med sin centrale placering en unik mulighed for at blive drivkraft for socialøkonomiske virksomheder i Trekantsområdet. Ikke mindst set i lyset af Koldings flotte placering på førstepladsen i Børsens årlige erhvervskommuneundersøgelse i 2009. Kolding har samtidig store uddannelses- og forskningsinstitutioner som Designskolen og Scion DTU, der ikke blot genererer innovation men ligeledes er vækstcentrum for nye, innovative og højteknologiske virksomheder. Der eksisterer allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Ikke mindst er der et stort potentiale til stede for udvikling af flere socialøkonomiske virksomheder, og der er allerede opstartet samarbejde om etablering af socialøkonomiske virksomheder med eksisterende aktører. Den typiske socialøkonomiske virksomhed i Kolding i dag arbejder inden for det sociale område, særligt børn og unge samt etniske minoriteter, inden for rådgivning. Der er således et stort potentiale for at brede indsatsen ud til eksempelvis også at rumme sundhed og ikke mindst miljøområdet. En socialøkonomisk vækststrategi og etablering af socialøkonomiske virksomheder er ikke løsningen på alle udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af velfærdstilbud og vækst i kommunen, men det kan være et vægtigt supplement til den øvrige indsats og dermed et vægtigt bidrag til de øvrige løsningsmodeller inden for disse felter. Der opstilles i strategien seks konkrete mål for, hvordan Kolding bliver en kommune med en aktiv socialøkonomisk iværksætterkultur. Målene omhandler: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Tilpasning af iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Etablering af mentorordning Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder Strategien og de aktiviteter, der iværksættes, tager som metodisk princip udgangspunkt i allerede eksisterende netværk og indsatser i Kolding. 3
1. Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst Socialøkonomiske iværksætteri er i voldsom vækst i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Hus Forbi og FDB er kendte eksempler på en virksomhedsform, som synes ny som begreb, men som indholdsmæssigt har været kendt i en længere årrække. Virksomhedsformen har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor velgørende foreninger blomstrede op i filantropiens navn. Trådene forgrener sig endvidere til andelsbevægelsen og kooperativerne og ikke mindst de selvejende institutioner, der er en særlig dansk egenart. Det nye ved virksomhedsformen er, at man er begyndt at arbejde med den i en strategisk kontekst for at sikre social og økonomisk bæredygtighed samt løse konkrete sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer. I det følgende gennemgås, hvilke karakteristika, en socialøkonomisk virksomhed har, inden blikket vendes mod det socialøkonomiske landkort i Kolding. 1.2. Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder findes inden for en variation af brancher og sektorer. En socialøkonomisk virksomhed defineres ud fra en række særlige karakteristika, der adskiller virksomheden fra konventionelle virksomheder. Disse karakteristika er samtidig med til at adskille virksomhedsformen fra erhvervslivets CSR-indsatser og andre initiativer i forhold til social ansvarlighed. Først og fremmest arbejder man efter et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller sagt omvendt, man søger at løse et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt problem. Det kan være at sikre beskæftigelse til handicappede, støtte til misbrugere eller at etablere sundhedsfremmende tilbud til kræftramte kvinder. Tabel 1. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Baisikeli indsamler brugte cykler, istandsætter dem og lejer dem ud til turister og virksomheder. Dette finansierer, at cyklerne efterfølgende sendes til Afrika, hvor de bruges som ambulancecykler mv. Muhabet er et værested for psykisk syge etniske minoriteter, der er et supplement til de offentlige psykiatriske tilbud. Muhabet indgår partnerskaber med en lang række lokale virksomheder, distriktspsykiatrien, kommunerne, frivillige organisationer m.fl. Helt afgørende er det, at den profit, der er tilbage, når alle omkostninger er betalt, geninvesteres i det formål, virksomheden arbejder efter. Det betyder konkret, at der ikke er en ejer- eller aktionærkreds, der får udbetalt et udbytte eller afkast. Pengene bliver i virksomheden og følger formålet, så de bruges til at forbedre forholdene for handicappede, skabe nye sundhedstilbud til minoritetsgrupper eller lave miljøforbedrende indsatser. Der er således ikke nogen, der skal tjene penge på virksomheden, der samtidig er kendetegnet ved en høj grad af transparens i pengestrømme mv. På den anden side er det en helt almindelig virksomhed, der kan gå fallit. Man sælger en ydelse eller et produkt det kan være alt fra brugt tøj og cykler til rådgivning og pladser på et plejehjem og man sælger dette på helt almindelige markedsvilkår, der ikke må være konkurrenceforvridende. En række socialøkonomiske virksomheder har, som mange andre virksomheder, ansatte på særlige vilkår, men dette må ikke kunne afspejles i prisen. Derimod er virksomhederne kendetegnede ved, at man ofte vender mål- 4
middel-tankegangen på hovedet, idet udgangspunktet tages i medarbejdernes kompetencer og behov frem for i det produkt, man vil sælge. Tabel 2. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Else Mariehjemmet tilbyder omsorg og pleje til ældre døgnet rundt i et trygt og nært miljø, som lægger vægt på beboernes, medarbejdernes, de pårørendes og ikke mindst lokalsamfundets behov. Allehånde Køkken er et cateringfirma, der laver mad til frokoster, møder, konferencer og andre events. Virksomheden ansætter og træner medarbejdere, der er døve. Socialøkonomiske virksomheder er samtidig kendetegnede ved en stor grad af innovation og nytænkning. Man finder nye løsninger på behandling af etniske minoriteter med en sindslidelse eller nye måder at genbruge cykler på. Man organiserer sig anderledes, hvilket giver større bæredygtighed og tilførsel af nye typer kompetencer. Dette hænger tæt sammen med, at man oftest arbejder i partnerskaber. Tabel 3. Tjekliste for en socialøkonomisk virksomhed 1. Socialt formål Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller løse et tilsvarende problem. De måler ofte deres aktiviteter for at vise deres sociale effekt. 2. Tjener penge på forretningsaktiviteter Det betyder, at man sælger et produkt eller en ydelse. 3. Overskuddet geninvesteres Det overskud, der skabes på salg af virksomhedens produkter eller ydelser, geninvesteres til fordel for det sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige problem, man søger at løse. I alle tilfælde er der fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. 4. Innovation og nye løsninger Der er i socialøkonomiske virksomheder ofte tale om en unik ide eller løsning. Det kan være et nyt produkt, en ny ydelse eller nye måder at involvere samarbejdspartnere eller anvende teknologi i produktudviklingen på. 5. Partnerskaber Kendetegnende for socialøkonomiske virksomheder er, at løsningerne ofte er brugerdrevne, og virksomhederne er gode til at arbejde i partnerskaber og fx gennem mentorordninger at få støtte fra erhvervslivet, den offentlige sektor og andre samarbejdspartnere. Samtidig er indsatsen ofte lokalt forankret gennem disse partnerskaber. 6. Lokal forankring Udgangspunktet for indsats og ydelser i socialøkonomiske virksomheder tages oftest i lokalområdet og lokale behov. Løsningerne findes derfor også oftest i lokale samarbejder og partnerskaber. Socialøkonomiske virksomheder er ideelle til at indgå i partnerskaber. Ikke blot fordi ideen om, at kun formålet skal tjene penge på den ydelse eller det produkt, man sælger, er sympatisk, men også fordi hvad der skal til frem for hvem der gør det, står i centrum. Derfor indgår man i partnerskaber, hvor 5
stort set alle sektorer bidrager. Det særlige er, at fokus oftest flyttes fra alene at handle om økonomiske bidrag og sponsorater til tilførsel af alt fra kompetencer, viden og rådgivning til gratis lokaler, fødevarer mv. I forhold til samarbejdet med eksempelvis kommunale og statslige myndigheder kan dette have en stor betydning, da man i et partnerskab ikke koncentrerer sig om driftsaftaler og tilsyn, men i stedet koncentrerer sig om, hvad man hver især kan bidrage med i et samarbejde. Den lokale forankring er udgangspunktet for mange socialøkonomiske virksomheder. Her får man netop muligheden for et tæt samarbejde med aktører på tværs af sektorer. Det giver mening for Det gode brød at give gratis brød til Regnbuen, så de kan lave sund mad hver dag til deres gæster. Eller det giver mening for genbrugsbutikken at samarbejde med kommunen om at beskæftige fleksjobbere som supplement til de frivillige for dermed at tage et lokalt ansvar. Den socialøkonomiske virksomhed, der får succes, har oftest denne lokale tilknytning, hvor man konkret kan vise sine effekter og inddrage kunder, beboere, andre lokale virksomheder mv. i indsatsen. 2. Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale Kolding Kommune har taget teten ved som den første kommune i Danmark at tænke strategisk omkring socialøkonomiske virksomheder. Første led i strategiudviklingen har været at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding og omegn. Dette særligt for at sikre, at allerede eksisterende netværk og virksomheder kunne blive aktivt inddraget i strategiudvikling og implementering, da dette i udgangspunktet skal bygge på eksisterende netværk, aktiviteter og indsatser. Der er eksempelvis allerede indledt et tæt samarbejde med Huset Venture i Tønder, som bliver en aktiv del af strategiens implementering. Nedenfor redegøres kort for resultater af kortlægningen samt de behov og udfordringer, der herigennem er blevet identificeret 1. Da begrebet socialøkonomi er meget nyt, er det langt fra alle eksisterende og potentielle virksomheder, der har taget del i kortlægningen, der derfor ikke giver et fuldstændigt billede af, hvilke virksomheder der eksisterer i Kolding. Kortlægningen giver derimod en pejling af, inden for hvilke områder, der allerede eksisterer socialøkonomiske virksomheder, samt hvor der er gode muligheder for udvikling af feltet. 2.1. Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder i Kolding Kommune Der er allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding, og ikke mindst er der et stort potentiale for udvikling af flere. Eksisterende socialøkonomiske virksomheder i Kolding opererer primært inden for det sociale område. De brancher, hvor man genererer sin indtægt, fordeler sig i tre blokke 2. 1 Kortlægningen er lavet på baggrund af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt interessenter i Kolding Kommune i juli-september 2009. 18 respondenter har deltaget i undersøgelsen. 2 Det bemærkes, at man i spørgsmålet har kunnet vælge op til tre sektorer, hvilket medfører, at procentsatserne samlet set overstiger 100 %. 6
Figur 2. Sektor inden for hvilken man genererer sin indtægt Note: Kategorien Andet indeholder sektorerne transport, turisme, sport og fritid, tryk og udgivelse, PR, marketing og medier, produktion, grafisk design, fødevareindustrien, finansvirksomhed, banker, regnskab, miljøarbejde, bygningsarbejde, ingeniørarbejde, arkitektur, landbrug og plantebrug. Den største blok er socialt arbejde og rådgivning, der samlet set tegner sig for halvdelen af indsatsen hos de adspurgte respondenter. Næste blok består af detailhandel, boliger og ejendomme, uddannelse og træning samt kultur. Den sidste blok består af skralde- og genbrugsservices, religion, formidling, IT- og webdesign, sundhed, underholdning og omsorg. Der synes således at være rum for udvikling særligt inden for det miljømæssige område, hvor man kan lade sig inspirere af andre socialøkonomiske virksomheder med fokus på eksempelvis økologisk landbrug, genbrug, fødevaredistribution og cykler samt områder som eksempelvis grafisk design, bygningsarbejde og turisme. Figur 3: Hovedformål med indsatsen Hovedformål Procent At yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner, fx sindslidende, handicappede, selvmordstruede, 61, 5 % ensomme unge, etniske minoriteter eller andre At fremme en bestemt gruppes rettigheder 30, 8 % At yde services som fx uddannelse, pleje/omsorg, mv., til en bestemt gruppe fx ældre eller børn 30, 8 % Lokalsamfundsudvikling 30, 8 % Sundhedsfremmende aktiviteter (inklusive fødevarer og sygdomsbekæmpelse) 23, 1 % At yde vejledning eller rådgivning til andre organisationer, grupperinger eller virksomheder 15, 4 % At skabe beskæftigelse til eller træning af socialt udsatte eller socialt ekskluderede grupper 15, 4 % At fremme et bæredygtigt miljø (inklusiv genbrug, energi og økologi) 7, 7 % At levere faciliteter eller services til lokalsamfundet, såsom fx fremme mobilitet gennem nye transportformer, 7, 7 % beskyttelse af grønne områder eller andre offentlige arealer. At fremme kunst og kulturel udvikling 7, 7 % Andet - Hovedformålet med indsatsen er for den største del af de organisationer og virksomheder, der har deltaget i kortlægningen, at yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner. Service som uddannelse 7
samt pleje- og omsorg tegner sig sammen med lokalsamfundsudvikling og det at fremme en bestemt gruppes rettigheder for den næste gruppe af formålsbeskrivelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at den hyppigste organisationsform blandt respondenterne er forening. Hvis blikket vendes mod de målgrupper, man arbejder med, tegner børn og unge sig sammen med etniske minoriteter for den klart største gruppe. Herefter tegner familier og handicappede sig for store andele. Ledige udgør ligeledes en stor gruppe for indsatsen, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at en del socialøkonomiske virksomheder tager deres afsæt i at ville skabe beskæftigelse til en særligt udsat gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet. Figur 4. Hvilken modtagergruppe arbejder man med? Finansieringsgrundlaget for socialøkonomiske virksomheder er typisk en hybrid mellem egenindtjening, lån, sponsorater, projektmidler mv. 3 Dette gælder ligeledes for socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, hvor det mest iøjefaldende er, at ingen tilkendegiver finansiering gennem lån. Dette vurderes at hænge sammen med, at lånefinansiering er svær at opnå, og mulighederne er få. En række af de deltagende organisationer og virksomheder har dog en stor egenindtjening, for tre organisationer og virksomheder er dette den eneste indtægtskilde, men for en række af organisationerne og virksomhederne synes der at være behov for støtte til, hvilket forretningspotentiale man har, og i denne sammenhæng hvilke af de ydelser, man tilbyder eller kan tilbyde, man kan tjene penge på, idet fem organisationer eller virksomheder ingen indtjening har fra salg af varer eller ydelser. 3 Jf. Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af etablerede socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi 2009. 8
Figur 5. Sammensætning af finansieringsgrundlag Hvordan er din organisation eller virksomheds totale indkomst sat sammen (%)? Svarmuligheder % af organisationer der bruger denne indkomstkilde Hvor stor en del af den samlede indkomst kommer fra denne kilde? (%) Kommunal finansiering (%) 0 0 Legater (%) 14 8 Lån (%) 0 0 Kontrakter / Aftaler om serviceniveau 36 15 (%) Salg af varer / services eller andet (%) 64 42 Private donationer, gaver eller arv (%) 35 16 Investeringer (%) 0 0 Fonde (%) 42 19 Indkomst fra ejendomme (%) 0 0 Interessant er ligeledes, at flere organisationer og virksomheder kun har én indkomstkilde, idet seks organisationer og virksomheder kun har indtægter fra enten legater, salg, private donationer eller fonde. Der er således et stort potentiale for at øge den økonomiske bæredygtighed gennem et mere differentieret finansieringsgrundlag. Den typiske socialøkonomiske virksomhed kan samlet set siges at arbejde inden for det sociale område med børn og unge eller etniske minoriteter. Finansieringen består af en hybrid mellem forskellige former for legater, kontrakter og salg af ydelser, men centralt står, at egenindtjeningen for mange med fordel kan udgøre en større del af finansieringsgrundlaget. Der er rum for udvikling særligt i forhold til, indenfor hvilke områder virksomhederne etableres, og der er behov for rådgivning om, hvor forretningspotentialet ligger i den enkelte organisation eller virksomhed. 2.2. Behov I kortlægningen er spurgt ind til, hvilke behov organisationer og virksomhederne har for støtte og rådgivning i forhold til en længere række ydelser og aktiviteter. Målet med afdækningen af behovene er at afklare, i hvilket omfang der behøves støtte til at etablere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Besvarelserne viser, at det største erkendte behov relaterer sig til markedsføring og hjælp til at måle og promovere de sociale resultater, man opnår. Herudover tilkendegives der behov for støtte til indgåelse af kontrakter og rammeaftaler i.f.m. salg af varer og ydelser til den offentlige sektor samt støtte til at etablere og udbyde arbejdspladser til svage ledige. 9
Figur 6. Behov for støtte og rådgivning fordelt på områder Det mest bemærkelsesværdige ved angivelsen af behov for støtte er, at de fleste organisationer og virksomheder angiver, at de ikke har behov for støtte og rådgivning. Det antages, at den manglende angivelse af behov for støtte og rådgivning ikke giver et reelt billede af, hvilke behov man har, hvis man skal udvikle sin organisation eller virksomhed med henblik på den socialøkonomiske virksomhedsform. Dette baseres på en vurdering af, at årsagen særligt skal findes i manglende kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de muligheder, denne organisationsform og tænkning kan byde på. Denne vurdering foretages på baggrund af erfaringer med rådgivning af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder, der viser, at man netop som social iværksætter har behov for støtte til udvikling af forretningsplaner, støtte til at indgå i partnerskaber mv. 4 Særligt viser erfaringen, at socialøkonomiske iværksættere og socialøkonomiske virksomheder har behov for tilførsel af kompetencer i forhold til det at drive en virksomhed, fordi de generelt er dygtige til den socialfaglige del, men ikke har erfaring med eller viden om at udvikle forretningsplaner mv. Det vurderes derfor, at der er et stort behov for at oplyse og orientere om virksomhedsformen og de fordele, den eksempelvis kan give, for i første omgang at gøre foreninger, iværksættere og eksisterende virksomheder interesserede i den socialøkonomiske virksomhedsform og skabe en viden om de forretningsmuligheder og muligheder for egenindtjening, der her eksisterer. 2.3. Udfordringer Socialøkonomi er trods historiske tråde tilbage til 1800-tallet endnu for mange et nyt begreb i en dansk kontekst. Det anbefales derfor, at en strategi suppleres med en plan for, hvordan man i Kolding Kommune udbreder kendskabet til socialøkonomien som begreb og til socialøkonomiske virksomheder 4 Jf. her resultater fra undersøgelse i Socialøkonomisk Netværk gennemført af Center for Socialøkonomi i sommeren 2009 samt Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af eksisterende socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi 2009. 10
som konkret virksomhedsform. Fokus i kommunikationen skal ligge på, hvilke problemer og udfordringer, den socialøkonomiske virksomhedsform kan være med til at løse. Kommunikationen skal rette sig to veje. Den skal for det første rette sig internt mod medarbejderne i forvaltninger, kommunale institutioner mv., der skal arbejde med og drage nytte af socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Disse medarbejdere skal kende de muligheder, de konkret har i deres jobfunktion, for alt fra at samarbejde med, være kunder hos og lave partnerskaber og længere samarbejdsforløb om eksempelvis arbejdsmarkedsrettede forløb i socialøkonomiske virksomheder. Eksternt er det afgørende med en kommunikationsstrategi over for samarbejdspartnere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, borgere mv. Målet hermed er at sikre kendskab til Koldings politiske prioriteringer, skabe sammenhæng internt i kommunens arbejde samt at kunne bruge strategien aktivt og sikre etablering af en socialøkonomisk iværksætterkultur og dermed flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. En udfordring er ligeledes at få bredt indsatsen ud, så det socialøkonomiske virksomhedsfelt dækker mere end socialområdet, særligt her med fokus på miljø og kultur, hvor der i Kolding er rig mulighed for udvikling af forretningsområder. Endelig synes der at være en udfordring i forhold til at både eksisterende men særligt potentielle socialøkonomiske virksomheder erkender de behov, de har for støtte og rådgivning for at kunne skabe bæredygtige vækstvirksomheder. Det synes i denne sammenhæng nødvendigt at sikre et solidt kendskab blandt alle aktører til den socialøkonomiske virksomhedsform. 2.4. Aktører Der identificeres i kortlægningen en række centrale aktører, der kan være med til at bære en socialøkonomisk virksomhedskultur i Kolding frem. Aktørerne er på forskellig vis centrale i forhold til såvel kapacitetsopbygning af iværksætterne som i relation til at være samarbejdspartnere med socialøkonomiske virksomheder. De identificerede centrale aktører er: Business Kolding Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, Kolding Kommune Jobcenter Kolding Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter Dansk Flygtningehjælp Virksomhedsnetværket LO Det lokale beskæftigelsesråd Syddansk Universitet Huset Venture Syddanmark Aktørerne vil på forskellig vis i det efterfølgende blive inddraget som aktive partner i den konkrete implementering af strategien. Ikke alle aktører vil blive konkret inddraget i de indsatser, der skal iværksættes, dog vil de alle være centrale parter i Koldings Socialøkonomisk Netværk. 11
3. Strategien 3.1. Vision og mission Kolding er byen i midten af trekantsområdet. Det giver en unik position i forhold til at blive knudepunkt for socialøkonomiske virksomheder i regionen og førende inden for feltet blandt kommuner i Danmark. Dette ikke mindst set i lyset af, at Kolding blev kåret som Danmarks vækstcenter nr. 1 i 2009 af Dagbladet Børsen. Denne position skal bevares, og dette kan den socialøkonomiske vækststrategi være en aktiv del af at sikre. Visionen for Kolding Kommunes socialøkonomiske vækststrategi er, at Kolding skal være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed i lokale socialøkonomiske virksomheder. Infrastrukturen skal sikre samarbejds- og partnerskabsflader, der fremmer oprettelse af nye socialøkonomiske virksomheder. Mission er at understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, som skal fungere som rollemodeller og lokomotiver for etablering af flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Samtidig skal virksomhederne agere som lokomotiver for etablering af en socialøkonomisk virksomhedskultur i hele trekantsområdet. 3.2. Mål og anbefalinger Der opsættes en række mål for strategien, som alle skal være konkrete og operationaliserbare. Målene relaterer sig til de karakteristika, der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed, jf. afsnit 1.2. Strategi og mål bygger som metodisk udgangspunkt på allerede eksisterende tilbud og indsatser. Figur 7. Mål for socialøkonomisk vækststrategi i Kolding Kommune Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet er kontinuerligt at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Dette skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige virksomheder. Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Dette har til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der er motiverede for at starte egen virksomhed eller har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med netværket er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. 12
Mål 5: Der skal etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Denne har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer til de socialøkonomiske virksomheder. Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 For at sikre synlighed omkring samt udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune og det bredere trekantsområde kåres årets socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011. Vindervirksomhederne findes med udgangspunkt i det lokale socialøkonomiske netværk. 3.2.1. Missionen - der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder i Kolding Kolding Kommune skal være førende i landet i forhold til at huse socialøkonomiske virksomheder. Det er derfor målet, at der understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder, som kan agere rollemodeller for nye socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Kolding. Det er særligt vigtigt, at virksomhederne eksisterer inden for en bredde af områder og indsatser, således at man arbejder såvel inden for social- og sundhedsområdet som inden for miljø, kultur og uddannelse. For at sikre dette, er det afgørende, at der udvikles en stærk socialøkonomisk iværksætterkultur i Kolding Kommune. Denne skal være med til at fremme etablering af nye socialøkonomiske virksomheder ved at inspirere til innovation inden for dette område. Samtidig skal den sikre et bæredygtigt og tværfagligt netværk omkring virksomhederne, der er med til at fastholde innovation og sikre bæredygtighed. 3.2.2. Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet med denne måling er kontinuerligt at monitorere eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Ved at have et løbende overblik over feltets karakteristika kan man løbende tilpasse sin indsats til de aktuelle behov, herunder kan man sætte ind over for de særlige områder, hvor man vil fremme udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis inden for det kulturelle eller miljømæssige område. Anbefaling: I forbindelse med udvikling af den socialøkonomiske vækststrategi for Kolding Kommune er der igangsat en kortlægning af eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Kortlægningen er foretaget igennem et elektronisk spørgeskema. Det anbefales, at dette spørgeskema fortløbende anvendes til monitorering af karakteristika og behov hos det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Dette vil samtidig give mulighed for at måle den økonomiske og sociale værdi, som de socialøkonomiske virksomheder tilfører Kolding. Konkret anbefales det, at monitoreringen løbende foretages ved, at alle nye medlemmer af Koldings Socialøkonomisk Netværk anmodes om at udfylde spørgeskemaet. Samtidig anmodes alle socialøkonomiske iværksættere, der søger rådgivning, om at udfylde spørgeskemaet. På denne måde sikrer man et kontinuerligt overblik over det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Link til spørgeskemaet kan fast ligge på Business Koldings og Kolding Kommunes hjemmesider. 13
3.3.3. Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder En målrettet iværksætterrådgivning skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. Der eksisterer allerede en velkonsolideret iværksætterrådgivning i Business Kolding, men denne skal tilpasses til også at kunne rumme de socialøkonomiske iværksættere, der henvender sig, således at de fastholdes. Anbefaling: Iværksætterrådgivere i Business Kolding uddannes til også at kunne rådgive socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Der skal derfor igangsættes et workshop- eller kursusforløb, hvor de eksisterende rådgivere klædes på til at kunne supplere deres rådgivning med viden om socialøkonomisk iværksætteri. Der igangsættes endvidere et samarbejde med eksempelvis Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter, så de har indsigt i den socialøkonomiske virksomhedsform og kan henvise frivillige organisationer, der gerne vil begynde socialøkonomisk virksomhedsdrift til konkret rådgivning i Business Kolding. 3.3.4. Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Offentlige ansatte har stor viden om og indsigt i problemfelter og metoder for indsatsen inden for deres fagområde. Der er derfor gode erfaringer bl.a. fra Storbritannien med, at tidligere offentligt ansatte etablerer socialøkonomiske virksomheder inden for deres fagområde. Der kan derfor være store fordele ved at yde målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der med deres indsigt og viden har interesse for at starte socialøkonomisk virksomhed eller som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Kolding Kommune står derudover i en situation, hvor man er nødt til at afskedige en række offentlige ansatte. En målrettet rådgivning til denne gruppe om etablering af socialøkonomiske virksomheder samt til medarbejdere i øvrigt, som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, vil ikke blot fungere som en service til medarbejderne, men vil ligeledes have til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Offentligt ansatte har ofte en unik indsigt i, hvordan et tilbud bedst muligt skrues sammen, og denne viden kan bruges i udvikling af nye tilbud i ramme af en socialøkonomisk virksomhed. Man kan ved at motivere tidligere hjemmehjælpere til at etablere socialøkonomiske virksomheder, der tilbyder supplerende og nye løsninger inden for hjemmepleje, såvel opnå beskæftigelse til ledige samt nye og supplerende løsninger inden for et område, hvor der er mangel på ikke blot hænder men også individuelt tilpassede tilbud. Anbefaling: I samarbejde mellem Jobcentret og Business Kolding etableres målrettet rådgivning /workshops for afskedigede medarbejdere indenfor eksempelvis hjemmepleje og undervisning, som motiverer og støtter dem i at etablere socialøkonomiske virksomheder inden for det område, de har arbejdet inden for. Rådgivningen skal særligt have fokus på samarbejdet med kommunen, herunder indgåelse af kontrakter, og finansieringsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at de ansatte i kommunen, der skal samarbejde med tidligere kolleger som leverandører, tilføres viden om virksomhedsformen og de muligheder, der ligger for samarbejde og indgåelse af kontrakter. 3.3.5. Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber på tværs af sektorer med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. Netværket skal således være med til at sikre videndeling på tværs 14
mellem erhvervsliv, foreningsliv, kommunen og borgerne, ikke mindst om muligheden for socialøkonomisk virksomhedsdrift eksempelvis som knopskydning på en eksisterende forening, organisation, institution eller virksomhed. Der skal i netværket afholdes en række arrangementer vedrørende tværgående tematikker eventuelt suppleret med workshops i konkrete problemstillinger relateret til socialøkonomisk virksomhedsdrift. Anbefaling: Kolding Kommune tager initiativ til at etablere et lokalt socialøkonomisk netværk. Netværket faciliteres i startfasen af Kolding Kommune og Business Kolding med støtte fra Center for Socialøkonomi. Ved udgangen af 2010 tager netværket i samråd med Kolding Kommune og Business Kolding stilling til den fremtidige forankring. Det kan her overvejes, om Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter skal være en del af denne forankring. Det anbefales, at der afholdes 2 årlige fælles arrangementer i netværket suppleret med målrettede workshops efter ønske fra netværkets medlemmer. Det anbefales, at netværket igangsættes ved et kick-off arrangement d. 3. december 2009, hvilket samtidig kan danne ramme om offentlig eksponering af strategien og de indsatser, der efterfølgende skal iværksættes. Det anbefales endvidere, at der under dette netværk etableres et særligt netværk for nye og etablerede socialøkonomiske virksomheder, der her kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at sikre lokal bæredygtighed. 3.3.6. Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Etablering af en mentorordning har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer fra konventionelle erhvervsvirksomheder til de socialøkonomiske virksomheder. Mentorordningen skal anvendes som redskab for iværksætterrådgiverne i Business Kolding. Mentorer rekrutteres bl.a. gennem det lokale socialøkonomiske netværk. Anbefaling: I regi af Business Kolding etableres en frivillig mentorordning som supplerende redskab for iværksætterrådgivere til konkret støtte af socialøkonomiske iværksættere. Til mentorkorpset rekrutteres ledere og medarbejdere fra velkonsoliderede erhvervsvirksomheder i Kolding, der kan tilføre viden om forretningsplanlægning, markedsføring mv. til socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Mentorerne superviseres af medarbejdere i Business Kolding. Det anbefales, at der som minimumskrav til mentorerne stilles, at de anvender 2 timer om måneden til at rådgive deres mentee. Mentorordningen etableres efter konkret vejledning og model fra Center for Socialøkonomi. 3.3.7. Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 Det er afgørende, at der skabes synlighed omkring de stærke socialøkonomiske virksomheder, der etableres i Kolding Kommune som følge af den socialøkonomiske vækststrategi. Dette skal være med til at motivere andre til at starte egen socialøkonomisk virksomhed samt på kommunalt og regionalt plan at være med til at fremme indsigten i virksomhedsformen samt sikre fokus på de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer, virksomhedsformen kan være en supplerende løsning i forhold til. Målgruppen for priskåringen er således særligt iværksætterspirer, offentligt ansatte, erhvervslivet og aktører i Trekantsområdet. Anbefaling: Det anbefales, at der med afsæt i det lokale socialøkonomiske netværk initieres en kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder med start i 2011. Kåringen kan køre i en årrække, der er 15
relevant for at sikre synlighed omkring indsatsen. Det anbefales, at Kolding Kommune står bag prisen, der uddeles af en dommerkomité bestående af en bred vifte af aktører fra forskellige sektorer. Det anbefales, at der findes en lokal erhvervssponsor til prisen, herunder at en lokal kunstner laver en statuette. Derudover skal der iværksættes en PR-strategi, der sikrer, at priskåringen som effekt ikke blot får et øget kendskab til, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men også motiverer flere til at blive iværksættere. 3.4. Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet blandt de forskellige aktører? Strategien og de redskaber, den konkret indeholder, har forskellig relevans for de aktører i Kolding, der med hver deres afsæt er en del af denne. For Kolding Kommune vil strategien kunne bruges til at sikre beskæftigelse, udvikling af nye velfærdstilbud og vækst. Det handler overordnet set om, at man gennem de aktiviteter, der iværksættes, skaber mulighed for nye typer job til ledige, job til tidligere men nu afskedigede ansatte og ikke mindst et miljø, der er med til at fremme udvikling af nye velfærdstilbud tilpasset borgerne. Ikke mindst vil man med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk få skabt en tværsektoriel platform, som kommunen kan bruge som udgangspunkt for en fælles kommunikation med erhvervslivet, frivillige organisationer, interesseorganisationer mv. også i forhold til temaer, der ikke direkte relaterer sig til socialøkonomien. Endelig vil Kolding Kommune kunne anvende strategien aktivt til at profilere sig som førende erhvervskommune og samlingspunkt i trekantsområdet for socialøkonomiske iværksætteri. Jobcenter Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om beskæftigelse af ledige, da virksomhederne ofte har større mulighed for at rumme ansatte med særlige behov, da man tager udgangspunktet i de ansattes kompetencer. Derudover kan Jobcentret animere ledige til selv at starte socialøkonomisk virksomhed. Business Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at supplere den eksisterende iværksætterrådgivning til også at kunne rumme socialøkonomiske iværksættere, hvormed der sikres fastholdelse af flere iværksættere i Kolding. Endvidere vil strategien medføre en yderligere udvidelse af de eksisterende tilbud gennem etablering af mentorordning og socialøkonomisk netværk, herunder et særligt netværk for de socialøkonomiske virksomheder. Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter vil kunne anvende strategien som udgangspunkt for fyraftensmøder, kurser o.a. for frivillige foreninger med henblik på at sikre viden blandt foreningerne om en muligheden for at etablere dele af indsatsen som socialøkonomisk virksomhed, der kan sikre et differentieret finansieringsgrundlag og dermed autonomi og mulighed for mere langsigtet planlægning. Endvidere kan Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter på sigt anvende strategien til at sikre et bredere netværk, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i forankring af det lokale socialøkonomiske netværk. Erhvervslivet vil kunne anvende strategien til at sikre produktudvikling og tilgang af nye kompetencer gennem samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Erhvervslivet kan konkret deltage i socialøkonomisk netværk samt fungere som mentorer for socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Strategien kan dermed anvendes internt i den enkelte virksomhed som en del af deres CSR-strategi, og virksomheden vil kunne bruge samarbejdet til at profilere og synliggøre en social profil. 16
Frivillige foreninger vil kunne anvende strategien til at skabe et mere differentieret finansieringsgrundlag, der ikke blot kan være med til at sikre større økonomisk bæredygtighed, men som ligeledes kan give mulighed for større autonomi og langsigtet planlægning. Derudover kan strategien være med til at sikre innovation og udvikling af indsatsen i foreningerne, bl.a. gennem et fokus på det værdigrundlag, man arbejder ud fra, og ved en nytænkning af indsatsen med henblik på at tydeliggøre kompetencer, der kan omsættes til salgbare ydelser. Socialøkonomiske virksomheder vil drage nytte af strategien gennem målrettede rådgivningstilbud og adgang til de netværk, der er afgørende for virksomhedernes bæredygtighed. Ikke mindst vil den anerkendelse af virksomhedsformen, strategien medfører, kunne være med til at sikre tilførsel af kapital, kompetencer og kunder. Iværksættere kan bruge strategien til at blive inspirerede til at anvende en anden organiseringsform end måske først tænkt, som kan skabe nye muligheder for produktudvikling og tilførsel af kompetencer samt en mere bæredygtig indsats. Samlet set vil en implementering af strategien medføre såvel økonomisk som social værdi til Kolding som kommune samt til de forskellige aktører, der på forskellig vis indgår i partnerskaber omkring indsatsen, der alle vil drage nytte af den adgang til nye typer netværk, deltagelse i et socialøkonomisk netværk vil medføre. 4. De næste skridt 4.1. Hvad sker der nu? Strategien forelægges Kolding Kommune til endelig beslutning om, hvilke initiativer der iværksættes på baggrund af de anbefalinger, der er lagt frem i strategien. Herefter igangsættes de forskellige indsatser og aktiviteter, der nyder opbankning. Center for Socialøkonomi er tilknyttet den konkrete implementering af de forskellige indsatser frem til 1. juli 2010. Sideløbende er det foreslået, at der igangsættes en kommunikationsstrategi, der sikre internt og eksternt kendskab til den socialøkonomiske vækststrategi, og som ikke mindst sikrer kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de fordele, den kan have som ramme for innovation og beskæftigelse. Første skridt i den konkrete implementering bliver kick-off for etablering af Koldings socialøkonomiske netværk d. 3. december 2009, hvor man for første gang vil bringe aktører fra de forskellige sektorer sammen i et fælles netværk. Dette er første skridt på vejen til at sikre, at Kolding bliver Trekantsområdets førende socialøkonomiske aktør, der understøtter etablering af 10 lokale socialøkonomiske vindervirksomheder. 17
5. Nyttige links www.businesskolding.dk www.kolding.dk www.koldingselvhjaelp.dk www.socialokonomi.dk 18