Kære produktionsskoleledere i København og Tårnby

Relaterede dokumenter
Hermed fremsendes brev fra Klub Vesterbros bestyrelse, med ønske om et dialogmøde, om Bryggergårdens klub fremtidige organisering.

Til politikerne i BUU

Kære politikere i BUU og SOU

Skrivelsen distribueres ligeledes til de ansvarlige udvalgsformænd og udvalg.

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

Kære lærerstand på UIU

Kære politikere i Børne- og Ungdomsudvalget

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

Vedhæftet er det ønskede notat om de særlige opgaver, som Blågård Skole løfter generelt og specielt sidste år.

Kære Børne- og Ungdomsudvalg

Mange tak for invitationen til at mødes d. 26. april 2019 og drøfte muligheden for at justere i betalingsreglerne til fritidstilbud.

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Kære Katja Thorseth og skolebestyrelsen på Blågård Skole

Sagsnr Forslag til ny organisering for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København (model 2)

Tilsynets samlede vurdering

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Nedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.

DocumentID: DocumentIsArchived: 0 FileUpdateStatus: 1

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg. 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi. Baneskolens Med-udvalgs høringssvar

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

FGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE. Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes?

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

Arbejdstitlen til den fælles FGU-institution er: Forberedende Grunduddannelse Sydøstjylland.

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Huset

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Spørgsmål 3: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddannelsesforbundet

Referat af den første FGU-bestyrelses 2. ordinære møde

Du har den 25. juni 2018 stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning

Indkaldelse og dagsorden til skolebestyrelsen på Kildevældsskolen 25. april 2018 kl :30

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

Teamledelse. Dagtilbud Broen

Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1)

UDKAST. Udkast til aftale om samarbejde vedrørende Forberedende Grund Uddannelse (FGU) mellem Greve, Høje-Taastrup, Lejre, Roskilde og Solrød kommuner

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.


Organisering i Vordingborg Kommune

Overordnet personalepolitik

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Lederens guide til introduktion af nye medarbejdere

På vegne af vuggestuen Smørhullets initiativgruppe, Pernille Bak Holt Fanøgade Kbh. Ø. Mobil:

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

30 Mette har været tilsynsførende på skolen her i 4 år.

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Referat. Bestyrelsesmøde Den 27. september 2017 kl Saltoftehus Saltoftevej 7, 4470 Svebølle

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

NOTAT: Forslag til ændret organisering af ejendomsområdet med bemærkninger

PÅRØRENDE SAMARBEJDE Pårørende er en del af vores historie og identitet.

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September SIDE 1

Fra: Borgmesteren SOF Sendt: 27. november :21 Til: 'Ivan L. Larsen' Emne: SV: Anmodning om referat og opfølgning på mødets præmis

Glade børn lærer bedst

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Indstilling. Etablering af FGU i Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Ny skole Nye skoledage

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Børne- og Ungepolitik

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Guide til en god trivselsundersøgelse

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Svar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Planlægning er en god idé

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Ledelse i Frederikssund 2018

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Vejledning om. procedureretningslinje for omstilling,

Guide til en god trivselsundersøgelse

Resultatlønskontrakt for rektor på VUC Lyngby 1/ /7 2019

Hvordan kan skolerne implementere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Transkript:

Fra: Borgmesteren for BUF Sendt: 17. maj 2018 14:42 Til: sisse; Charlotte E. Winding; Stine Pilmark; Ole Devantier; birgitte@fabrikken.nu; 'ecopro@ecopro.dk' Emne: VS: Supplement til "Bæredygtig FGU i København?" - fra produktionsskolerne Kære produktionsskoleledere i København og Tårnby Tak for jeres brev af 24. april 2018, hvor I beskriver en række forhold, det er væsentligt at holde for øje i etableringen af den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) samt jeres tillæg hertil af 15. maj 2018. I betoner blandt andet det vigtige i at have fokus på målgruppens særlige behov og for et råderum på den enkelte skole, som sikrer tilstrækkelig lokal handlemulighed. Det er begge forhold, som jeg også vurderer, er væsentlige for, at FGU bliver en succes. Noget af de det, I nævner, kan tilgodeses gennem selve konstruktionen med dækningsområde, institution og et antal skoler, men meget vil være op til den kommende bestyrelse og ledelse at tage vare på. Og så er der forhold, som ligger uden for rammerne for FGU. Sådan som jeg er orienteret, blandt andet på baggrund af forvaltningens dialoger med Undervisningsministeriet, er det ikke muligt at etablere flere institutioner inden for eet dækningsområde, sådan som I ellers foreslår. Det ser jeg også bekræftet i det svar fra Undervisningsministeren, som I henviser til. Derfor ser jeg ikke muligheder for at gå videre ad den vej. I er som bekendt inviteret til et møde med forvaltningen den 18. maj 2018, hvor I vil få præsenteret, hvad forvaltningen planlægger med at indstille til Børne- og Ungdomsudvalget. Her bliver der også mulighed for at vende jeres overvejelser og betragtninger, og jeg håber, at I der får en god drøftelse. I er desuden velkomne til at kontakte mig igen, hvis I ser behov. Med venlig hilsen Jesper Christensen Fra: Den Økologiske Produktionsskole [mailto:ecopro@ecopro.dk] Sendt: 16. maj 2018 14:23 Til: Anna Maria Hede Christensen (Borgerrepræsentationen); Gorm Gunnarsen (Borgerrepræsentationen); Helle Bonnesen (Borgerrepræsentationen); Jens-Kristian Lütken (Borgerrepræsentationen); Borgmesteren for BUF; Klaus Mygind (Borgerrepræsentationen); Knud Holt Nielsen (Borgerrepræsentationen); Laura Rosenvinge (Borgerrepræsentationen); Maja Krog (Borgerrepræsentationen); Sofie Seidenfaden (Borgerrepræsentationen); Tommy Petersen (Borgerrepræsentationen) Cc: Stine Pilmark; Birgitte Koch Fabrikken; Ole Devantier; Charlotte Eriksen Winding; sisse Emne: Supplement til "Bæredygtig FGU i København?" - fra produktionsskolerne Kære medlem af BUF Tillæg til BÆREDYGTIG FGU I KØBENHAVN I forbindelse med vurderingen af, hvor mange institutioner, der bør oprettes i området, er der luftet bekymring for, at en opdeling i flere institutioner/dækningsområder kan begrænse elevers mulighed for at vælge på tværs af institutionerne at de bliver begrænset til alene at kunne vælge tilbud på den institution, der ligger i deres dækningsområde.

Undervisningsministeren har forholdt sig til denne problemstilling (http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l199/spm/5/svar/1486972/1890748.pdf ), og svarer bl.a. at "Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bemærkningerne til L 200, at en elevs anmodning om optagelse på en institution i et andet dækningsområde, netop kun alene kan afslås ud fra objektive grunde, fx de nævnte kapacitetsudfordringer" (dvs. at som udgangspunkt kan elever vælge institution på tværs af dækningsområder såfremt der er plads), samt at det står institutionerne frit for at lave "lokale samarbejdsaftaler fx om elevudveksling eller lignende". Det helt legitime hensyn til, at det samlet set relativt brede udbud, der kan forventes i kommunesamarbejdet, kommer områdets unge til gode, står således ikke i modsætning til at oprette flere institutioner/dækningsområder. 15. maj 2018 AFUK v. forstander Stine Pilmark Den Økologiske Produktionsskole v. forstander Sisse Carelse KUBA v. forstander Charlotte Winding Produktionsskolen på Høffdingsvej v. forstander Ole Devantier Fabrikken v. forstander Birgitte Koch Den Økologiske Produktionsskole Ravnsborggade 18, baghuset 2200 København N. tlf: 3536 3737 www.økopro.dk

BÆREDYGTIG FGU I KØBENHAVN På baggrund af vores erfaringer som produktionsskoler, ønsker vi hermed at give et input til, hvordan vi mener at FGU kan realiseres på en faglig, pædagogisk og organisatorisk bæredygtig vis. RETNINGSLINIER FOR OPRETTELSE AF SKOLER Skolestørrelse Der bør tilstræbes en størrelse, som lever op til aftalens krav om uddannelsesretninger mm., men som ikke bliver større, end at der kan udvikles en lokal kultur og tilhørsforhold. Dette gælder ikke mindst i startfasen, hvor forskellige skoleformer/elevgrupper skal finde sammen i et nyt fællesskab. Særligt for vores elevgruppe er det centralt, at de kan overskue skolen, dens tilbud, de andre elever og skolens ansatte, og at skolen som helhed kan udgøre en tryg base. Det daglige samarbejde mellem skolens hold/værksteder, lærere og elever styrkes af hverdagsligt kendskab og omgang. At mødes i kantinen dagligt, at kunne afholde skole- og lærermøder, at kunne tage på tur sammen osv. er forudsætninger for at realisere potentialer i samarbejder. Af disse grunde bør de enkelte skoler ikke overstige et elevtal på 200 årselever. Campusmodellen er ikke egnet til denne målgruppe. Den elevgruppe, vi har lært at kende på produktionsskolen, er i høj grad kendetegnet af, at de har dårlige erfaringer med for institutionelle undervisningsformer. Mange reagerer med modstand eller fravær på sådant. Modsat reagerer mange med lettelse og nærvær, når de oplever tilhør, at blive set og hørt, hvilket kræver en overskuelig størrelse, korte/overskuelige kommandoveje og et stærkt engagement fra lærere og ledelse. Èn stor institution medfører en risiko for, at kulturen bliver laveste fællesnævner ; at fællesskabet, identiteten og engagementet (for både elever og ansatte) reduceres. Der kan blive langt mellem den enkelte lærers eller elevs gode idé til en ledelsesmæssig opbakning, og langt fra en ledelsesmæssig strategi til en konkret realisering på værkstedsniveau. Der er fare for at en bureaukratisk orientering vil fortrænge innovation, løbende justeringer og engageret nærvær. Disse forhold peger i retning af, at overskuelige skoleenheder bør prioriteres, såvel på skole- som institutionsniveau. Partnerskaber Partnerskaber med lokale foreninger og erhvervsliv spiller en stor rolle for produktionsskolerne. Disse giver meningsfulde opgaver og erfaringer, bringer de unge i kontakt med foreningsliv, giver lokal stolthed/tilhørsforhold og åbner mulighed for samarbejder omkring praktikforløb og evt. job. I etableringen af de ny skoler, bør det så vidt muligt sikres, at de eksisterende samarbejder kan

fortsættes, og ved etablering/flytning af skoler, bør muligheder for sådanne samarbejder medtænkes. Etablering og vedligeholdelse af partnerskaber kræver generelt tilstedeværelse af ressourcer (ud over de involverede værksteder/lærere), f.eks. ift. etablering af kontakt, fondsansøgninger og afrapporteringer, løbende udviklingsarbejde osv. Oprettelse af institutioner, skoler og værkstedsfag I en vurdering af antal skoler og deres placering (med udgangspunkt i de eksisterende tilbuds matrikler), bør der tages højde for, at aktiviteterne skal kunne rummes fra dag ét, og at der således er begrænsede muligheder for at afhænde bygninger, før der er sikret tilstrækkelig kapacitet på anden vis. Dette arbejde vil primært ligge hos de/den kommende bestyrelser og må forventes at strække sig over en længere periode. Som minimumsgrænse for antallet af skoler/udbudssteder, bør intentionen i Aftale om bedre veje til uddannelse og job respekteres: at det kommende udbud af FGU-skoler ikke børe være ringere, end det nu er gældende for produktionsskoler. Et overordnet blik på placeringen af de eksisterende skoler viser en skævhed, særligt mangler der tilbud i Brønshøj, Vanløse, Nordvest og på Amager. Ved oprettelse af nye skoler, bør der være særligt fokus på disse områder. De kommende skolers udbud af værksteder/fag tager udgangspunkt i de nuværende tilbud (lærerkompetencer, erfaringer, faciliteter mm), men bør tillige udvikle aktiviteter, der imødekommer udækkede behov hos målgruppen. Dette drejer sig f.eks. om traditionelle håndværksfag og sosu/service. Organisatorisk bæredygtighed på de enkelte skoler Af aftalen fremgår, at der på hver skole er en pædagogisk ledelsesfunktion, mens ansættelser, overordnet økonomi mm. varetages på institutionsniveau. Erfaringer fra produktionsskolerne viser, at tilstedeværende og agil daglig ledelse og administrativt overblik er nødvendig på en række områder. Det drejer sig bl.a. om: a. Pædagogisk ledelse: Tilrettelæggelse af diverse undervisning, årshjul, mødestruktur, elevdemokrati, trivselsundersøgelser, kulturelle aktiviteter, konfliktløsning ifm. akut opståede situationer (f.eks. voldelige episoder, psykisk sammenbrud eller akutte sociale omstændigheder), projekter og udviklingsinitiativer efter behov, daglig pædagogisk sparring b. Administrativ ledelse: Praktiske forhold, bygninger, inventar osv., løbende ind-/udbetalinger, bevillinger/beslutninger om indkøb, opfølgning og løbende justering af bevilligede budgetter for hvert enkelt værksted/linie, intern og ekstern kommunikation, henvendelser og kommunikation via telefon, mail, brev; timeregistrering, elevfremmøde, skoleydelse, lønindberetninger, forberedelse af revisioner, indberetninger til kommune, ministerie, Danmarks Statistik, fagforeninger mm.

c. Personaleledelse Løbende afgørelser ifm. arbejdstid, sygdom, vikarer mm., personalemøder, MUS, APV, kompetenceudvikling, samarbejde med eksterne psykologer, socialrådgivere, Sundhed København, U-turn mm. d. Strategisk ledelse Eksterne samarbejder med myndigheder, virksomheder og øvrige partnere; projektudvikling, fondsansøgning, evalueringer, afrapporteringer, årsberetning, virksomhedsplan, beredskabsplaner mm Organiseringen af de kommende institutioner/skoler bør tage højde for disse ledelses- og administrationsbehov, og sikre at de enkelte skoler har tilstrækkelige kompetencer til at imødekomme dagligdagens behov. Udfordringer undervejs Den organisatoriske forandringsproces, vi som skole står over for, afstedkommer selvfølgelig en del bekymringer. Det vedrører den enkelte medarbejder, der er usikker på fremtidig arbejdsplads og indhold efter d. 1. august 2019, men også forhold af mere organisatorisk og fysisk art giver udfordringer. I den 4-årige tilpasningsperiode fra 2019 2023 står de nye institutioner over for at etablere fysiske rammer, der svarer til de nye behov. I nogle tilfælde vil de eksisterende lokaliteter kunne tilpasses, men det må forventes, at der også bliver brug for at anskaffe nye lokaler. Da der ikke opereres med et anlægsbudget ifm. opstart af FGU, må udgifter til anskaffelse og renovering/tilpasning findes i et allerede anstrengt driftsbudget. Udbuddet af egnede bygninger på markedet er begrænset, og i betragtning af skolernes økonomi endda særdeles begrænset. I den forbindelse vil det være af stor værdi, om kommunen ser det muligt at bidrage med tilvejebringelse af egnede og omkostningsacceptable bygninger/lokaler. 24. april 2018 AFUK v. forstander Stine Pilmark Den Økologiske Produktionsskole v. forstander Sisse Carelse KUBA v. forstander Charlotte Winding Produktionsskolen på Høffdingsvej v. forstander Ole Devantier Fabrikken v. forstander Birgitte Koch

Tillæg til BÆREDYGTIG FGU I KØBENHAVN I forbindelse med vurderingen af, hvor mange institutioner, der bør oprettes i området, er der luftet bekymring for, at en opdeling i flere institutioner/dækningsområder kan begrænse elevers mulighed for at vælge på tværs af institutionerne at de bliver begrænset til alene at kunne vælge tilbud på den institution, der ligger i deres dækningsområde. Undervisningsministeren har forholdt sig til denne problemstilling (http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l199/spm/5/svar/1486972/1890748.pdf), og svarer bl.a. at "Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bemærkningerne til L 200, at en elevs anmodning om optagelse på en institution i et andet dækningsområde, netop kun alene kan afslås ud fra objektive grunde, fx de nævnte kapacitetsudfordringer" (dvs. at som udgangspunkt kan elever vælge institution på tværs af dækningsområder såfremt der er plads), samt at det står institutionerne frit for at lave "lokale samarbejdsaftaler fx om elevudveksling eller lignende". Det helt legitime hensyn til, at det samlet set relativt brede udbud, der kan forventes i kommunesamarbejdet, kommer områdets unge til gode, står således ikke i modsætning til at oprette flere institutioner/dækningsområder. 15. maj 2018 AFUK v. forstander Stine Pilmark Den Økologiske Produktionsskole v. forstander Sisse Carelse KUBA v. forstander Charlotte Winding Produktionsskolen på Høffdingsvej v. forstander Ole Devantier Fabrikken v. forstander Birgitte Koch