Skolestruktur 2. fase

Børne- og Undervisningsudvalget Temadag Skolestruktur 2. fase 26. januar 2011 kl.10.00 16.00 1

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Velkommen v/klaus Nørskov om mødets formål, indhold og form. Status på 1. fase 2

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Status på fase 1: Sammenlægningsprocessen har indtil nu været vellykket Overvejende opbakning til beslutningen Otte høringssvar Det konkrete arbejde er påbegyndt 3

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Mødets formål, indhold og form: Drøfte de langsigtede mål for skolestrukturen Hvilke faglige (udvalgte) og strukturelle udfordringer står vi overfor Få men fokuserede faglig oplæg Struktur, kapacitet og elevtalsudvikling Tosprogede elever Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Overbygningens elever 4

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Mødets formål, indhold og form: Korte afklarende spørgsmål efter hvert oplæg God tid til drøftelser for udvalgets medlemmer Konklusioner både bløde og hårde Hvad kan vi aflive? Hvad skal leve videre? Hvad skal videre undersøges? Næste skridt..? 5

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Kl. 10.00: Velkommen Kl. 10.15: 15: Udviklingen i elevtal og ledige kapacitet Kl. 10.45 Tosprogede elever Kl. 11.1515 Pause Kl. 11.30 Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Kl. 12.00 Overbygningen med flere valgmuligheder Kl. 12:30 Opsamling på elevtal, kapacitet og de tre faglige emner Kl. 12.45 Frokost Kl. 13.30 Debat Kl. 15.15 Konklusion v/trine Græse Kl. 15.45 Farvel og tak for i dag 6

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Udviklingen i elevtal og ledige kapacitet Kapacitets- og lokalebehov, frit valg og skolesøgning Sammenhæng mellem det forventede behov i de enkelte distrikter, hvilke forudsætninger der er for dette (tilslutningsprocenter m.m.), kapacitet der er til undervisning, SFO og andre ting på hver enkelt skole, samt mulighed for at udnytte denne ledige kapacitet gennem ændringer i distrikter. 7

Kapacitet t og lokalebehov, l hele kommunen Samlet for Gladsaxe Kommune Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/mangel opde Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/2012 330 133 463 272 114 386 77 58 19 22,0 2012/2013 332 135 467 276 116 392 75 56 19 21,6 2013/2014 324 131 455 279 118 397 58 45 13 21,4 2014/2015 306 122 428 281 119 400 28 25 3 21,6 2015/2016 305 122 427 279 119 398 29 26 3 21,6 2016/2017 305 122 427 273 117 390 37 32 5 22,0 2017/2018 305 122 427 266 109 375 52 39 13 22,5 2018/2019 305 122 427 264 105 369 58 41 17 22,7 2019/2020 305 122 427 263 104 367 60 42 18 22,7 2020/2021 305 122 427 256 103 359 68 49 19 23,2 8

Elevtalsudvikling 6800 6600 6400 6200 6000 5800 bh.kl 9. klasse 5600 5400 5200 Tilslutningsprocent: 83,2 pct. ved indskrivning til bh.kl. 2010-prognosen 9

Tilslutningsprocenter Tilslutningsprocenter, l i t 5-årigt gennemsnit Bagsværd 67% Buddinge 111% Egegård 60% Enghavegård 123% Gladsaxe 67% Høje Gladsaxe 58% Marielyst 119% Mørkhøj 71% Stengård 113% Søborg 161% Søndergård 102% Vadgård 77% Værebro 59% 10

Buddinge Skole Kapacitet t og lokalebehov, l Buddinge Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/2012 30 12 42 25 9 34 8 5 3 22,8 2012/2013 30 12 42 24 10 34 8 6 2 23,1 2013/2014 30 12 42 24 11 35 7 6 1 22,6 2014/2015 30 12 42 24 12 36 6 6 0 23,1 2015/2016 30 12 42 25 12 37 5 5 0 22,5 2016/2017 30 12 42 26 12 38 4 4 0 21,4 2017/2018 30 12 42 26 12 38 4 4 0 21,3 2018/2019 30 12 42 26 12 38 4 4 0 21,4 2019/2020 30 12 42 26 12 38 4 4 0 21,7 2020/2021 30 12 42 24 11 35 7 6 1 23,6 11

Høje Gladsaxe Skole Kapacitet t og lokalebehov, l Høje Gladsaxe Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/2012 35 13 48 30 12 42 6 5 1 21,1 2012/2013 35 13 48 29 12 41 7 6 1 21,4 2013/2014 35 13 48 29 12 41 7 6 1 20,8 2014/2015 35 13 48 28 11 39 9 7 2 21,7 2015/2016 35 13 48 25 11 36 12 10 2 23,2 2016/2017 35 13 48 23 11 34 14 12 2 24,8 2017/2018 35 13 48 22 9 31 17 13 4 25,4 2018/2019 35 13 48 22 8 30 18 13 5 24,8 2019/2020 35 13 48 22 8 30 18 13 5 24,1 2020/2021 35 13 48 21 8 29 19 14 5 24,7 12

Kapacitet t og lokalebehov, l Marielyst Skole Marielyst Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/2012 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,2 2012/2013 23 13 36 20 8 28 8 3 5 22,8 2013/2014 23 13 36 20 8 28 8 3 5 22,5 2014/2015 23 13 36 20 8 28 8 3 5 22,8 2015/2016 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,0 2016/2017 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,2 2017/2018 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,4 2018/2019 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,4 2019/2020 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,9 2020/2021 23 13 36 20 8 28 8 3 5 23,9 13

Kapacitet t og lokalebehov, l Søborg Skole Søborg Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/2012 27 9 36 20 9 29 7 7 0 21,1 2012/2013 27 9 36 22 10 32 4 5-1 21,2 2013/2014 27 9 36 23 11 34 2 4-2 21,1 2014/2015 27 9 36 24 12 36 0 3-3 21,0 2015/2016 27 9 36 25 12 37-1 2-3 20,6 2016/2017 27 9 36 26 12 38-2 1-3 20,6 2017/2018 27 9 36 25 11 36 0 2-2 21,7 2018/2019 27 9 36 25 11 36 0 2-2 22,4 2019/2020 27 9 36 26 12 38-2 1-3 22,0 2020/2021 27 9 36 27 12 39-3 0-3 21,4 14

Indskrivning til børnehaveklasserne 2007/2008 til 2010/2011 Marielyst Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/2008 16 13 14 43 62,8 2008/2009 19 16 24 59 67,8 2009/2010 10 9 16 35 71,4 2010/2011 11 16 23 50 78,0 Søborg Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/2008 39 6 10 55 29,1 2008/2009 19 5 13 37 48,7 2009/2010 35 4 13 52 32,7 2010/2011 38 7 11 56 32,1 Buddinge Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/2008 39 6 9 54 27,8 2008/2009 36 10 15 61 41,0 2009/2010 36 8 11 55 34,6 2010/2011 33 10 13 56 41,1 Høje Gladsaxe Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/2008 52 3 3 58 10,3 2008/2009 62 0 4 66 6,1 2009/2010 58 1 8 67 13,4 2010/2011 54 3 4 61 11,5 15

Krydstabel Distrikt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 12 13I alt Skole 01 Bagsværd 461 3 87 1 6 2 1 1 13 1 50 113 739 02 Buddinge 7 251 15 6 10 77 103 1 1 67 43 4 585 03 Egegård 7 7 279 2 26 11 6 7 2 27 10 384 04 Enghavegård 1 2 10 275 19 10 3 233 2 1 1 557 05 Gladsaxe 5 7 35 4 223 26 4 4 5 4 17 1 335 06 Høje Gladsaxe 3 3 552 38 9 1 606 07 Marielyst 2 5 3 11 5 210 120 5 109 4 474 08 Mørkhøj 1 2 22 1 4 2 319 351 09 Stengård 94 9 42 5 1 1 288 168 4 612 10 Søborg 15 11 2 3 66 36 2 249 3 1 388 12 Vadgård 7 51 17 2 17 13 4 2 9 5 360 2 489 13 Værebro 12 9 1 6 1 1 4 1 307 342 I alt 596 354 510 334 317 972 313 573 327 449 674 443 5862 16

Tosprogsandele Gennemsnitlige tosprogsandele på kommunens skoler Stigning Skole/ Budget Budget Budget Budget Budget Budget fra 2006- Tosprogsandel 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2011 Bagsværd 0,20 0,20 0,21 0,20 0,21 0,15 - Buddinge 0,08 0,08 0,10 0,11 0,12 0,12 51% Egegård 0,09 0,10 0,10 0,11 0,10 0,10 10% Enghavegård 0,08 0,08 0,10 0,11 0,15 0,18 139% Gladsaxe 0,22 0,21 0,21 0,22 0,26 0,27 22% Høje Gladsaxe 0,26 0,22 0,30 0,28 0,28 0,30 13% Marielyst 0,09 0,09 0,12 0,15 0,15 0,18 109% Mørkhøj 0,15 0,15 0,16 0,18 0,20 0,22 47% Stengård 0,07 0,06 0,05 0,04 0,04 0,04-44% Søborg 0,08 0,12 0,12 0,13 0,13 0,17 119% Søndergård 0,06 0,05 0,05 0,07 0,07 Vadgård 0,06 0,07 0,08 0,10 0,10 0,10 81% Værebro 040 0,40 040 0,40 040 0,40 040 0,40 043 0,43 045 0,45 12% 17

Høje Gladsaxe Skole Tosprogsandelen i bh.kl. og 1. klasse Klasse Antal elever Antal tosprogede Andel af tosprogede i pct. BH Klasse 54 25 46 1. Klasse 64 16 25 TOTAL 118 41 35 Elevtal i bh.kl. og 1. klasse bh.kl. klasse 1. klasse Villakvt. 16 39 Højhusene 37 25 53 64 18

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Hvordan kan man organisere og strukturere skolevæsenet, så man får et fagligt ggløft af undervisningen af tosprogede elever og samtidig imødegår udviklingen med et meget stort antal tosprogede elever på enkelte skoler 19

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Hvad er det et primære formål? Befolkningens diversitet skal afspejles i alle skoler (spredning) Undgå ghettoisering For mange tosprogede elever forlader skolen med for ringe basale færdigheder! 20

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Bekendtgørelse 31 1. stk. 2 og tidligere 4a i folkeskoleloven) Tosprogede børn er ikke en homogen gruppe Udgangspunkt for undervisningens organisering og tilrettelæggelse skal være det enkelte barns læringsmæssige behov 21

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever 22

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Folkeskolens afgangsprøver 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Gennemsnit alle fag 5,06 6,33 5,99 6,96 5,83 6,79 5,48 6,95 forskelle -1,28-0,97-0,97-1,47 skole i top 691 6,91 700 7,00 825 8,25 898 8,98 750 7,50 758 7,58 705 7,05 807 8,07 skole i bund 3,75 5,69 1,67 6,43 4,42 6,39 4,38 5,46 variation 3,16 1,31 6,58 2,54 3,08 1,19 2,67 2,61 Forskelle 1,85 4,04 1,89 0,06 25

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Udfordringer. Mange tosprogede elever har et dårligt dansk sprog Begynderlæsning Faglig læsning Andelen af tosprogede elever varierer meget skolerne i mellem Mange tosprogede medfører fravalg Der bruges ca. 22 mio. på opgaven - Hvad er effekten? 26

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Mange tosprogede har dårligt dansk sprog: 89 (9%) af vurderes at have behov for et basistilbud DSA 503 (53%) vurderes til at have brug for supplerende undervisning i DSA 51% af lærerne, der har DSA, har ingen uddannelse i faget, og 27% af resten har et kursus på 30 timer 4% af de tosprogede elever får supplerende undervisning efter skoletid 29% tages ud af undervisningen til DSA Organisationsformerne er vidt forskellige, men er de fagligt ggbegrundede? 27

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Mulige indsatser: Faglige: - Fælles kommunal udviklingsindsats på området - Uddannelse i DSA - Fokus på faglig læsning Strukturelle: - Etabler modtageklasse for elever med stort behov for DSA på en skole med få tosprogede - Etabler indskolingsgrupper i børnehaveklasser for børn med ddåli dårlige dansksproglige færdigheder d Målret ressourcerne Løft forventningsniveauet i t både til lærere og elever 28

Ny struktur af Gladsaxe Kommunes specialtilbud - Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Hvordan kan man med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik sikre et godt fagligt miljø for denne gruppe børn gennem øget inklusion og anderledes placering af specialklasser, gruppeordninger og børn i specialskoler, og hvilke konsekvenser vil det have ift. skolestrukturen. 29

Grundlaget for specialtilbuddene har ændret sig i tidens løb 60erne til 80erne Socialpædagogik og relationsteorier I dag Inklusion 90erne til i dag Neuropsykologiske viden 30

Læring Man lærer ikke ved at være social med nogle, der ikke er det. Så hvis man vil give børn nogle muligheder i livet, så er de nødt til at lære at være i normalmiljøet. Jane Hedegaard, Lektor og ph.d. DPU 31

Læring Flere forskere, som har beskæftiget sig med almene børnefællesskaber, påpeger, at børn udvikles gennem deltagelse i sociale fællesskaber, men at man i arbejdet med børn med særlige behov ofte bliver så fokuseret på det enkelte barns og dets vanskeligheder, at man holder op med at tænke i relationer, venskaber og fællesskaber. Tine Basse Fisker Ph.d. Post doc. DPU 32

Specialtilbuddenes lovgrundlag Når elever bliver visiteret til specialtilbud, sker det på baggrund af 20 stk. 1 og stk. 2 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen l at sørge for specialpædagogisk i bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 33

Struktur i dag Indgrib bende Radiomarken Bøgestrøm Skole GKU specialgrupper Bakkeskolen Lundevang Sofieskolen H gruppe Fo oregriben nde OBS gruppe Læseskolen Taleklasse Marielyst K-Klasser Klasser autisme Gladsaxe ADHD Foreb byggende e GKU 10. Klasse centeret 12 normalskoler Viden Baser Støttepersoner Specialpædagogik ik Særlige materialer Kompetancecenter Inklusionsvejledere Klasserumsledelse LP 34

Behov for ny struktur Ny placering af Gladsaxe Skoles ADHD gruppeordning Den fysiske placering af specialtilbuddene er truffet på baggrund af nogle andre organisatoriske i strukturer end der er i dag Generelt færre elever i de udskilte foranstaltninger Fremtidens udskilte tilbud vil være forbeholdt elever med særligt store vanskeligheder og ofte flere forskellige problematikker på samme tid 35

Fremtidssikring af specialtilbuddene Ny struktur vil have fokus på øget tværfagligt samarbejde mellem specialtilbuddene og almenskolerne og specialtilbuddene indbyrdes med henblik på at skabe: Øget faglighed og kvalitet i specialtilbuddene Større fleksibilitet Bedre udnyttelse af specialtilbuddenes faglige viden indbydes, men også i almenskolerne Mindst mulig indgriben i barnets hverdag 36

Oplæg til fremtidig struktur for videndeling Centralt koordinering via PPR Indgribend de Videnscenter Videnscenter Videnscenter for generelle for socio-emotionelle-, for specifikke indlæringsvanskeligheder indlæringsvanskeligheder opmærksomheds-, og kontaktvanskeligheder (tale, sprog, læse, syn, Lundevang Radiomarken hørelse, motorisk) (Familieafdelingen) Læseklassen K klasser Sofieskolen Bakkeskolen Taleklassen Gladsaxe ADHD Læsepakker GKU special Marielyst autisme Læsekurser Fo oreende gribe nde Fo orebygge Ved Fortet specialgruppe GKU 10. Klasse centeret Lundegården specialgruppe Taxhøj specialgruppe 11 almenskoler 65 børnehuse Sprog og bevægelsescenteret Troldehøj specialgruppe Viden Inklusionsvejledere Baser Klasserumsledelse Støttepersoner PALS Specialpædagogik LP Særlige materialer DAP Kompetancecentre 37

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Overbygningen med flere valgmuligheder Hvordan det er muligt at lave anderledes d strukturering af kommunens undervisningstilbud til overbygningseleverne (fra 7.klasse). Muligheder for at lave overbygningsskoler enkelte steder i kommunen og /eller profilklasser fra 7. klassetrin, så elever kan vælge på tværs af skoledistrikter og efter faglige præferencer. 38

Formål En måde at udnytte skolers kapacitet på (stordriftsfordele) At skabe større/bedre faglige miljøer Tiltrække og fastholde elever på skoler der traditionelt har svært ved dette Ungdomsmiljø 39

Lovgivning Der er intet i Lov om folkeskolen, der hindrer overbygningsskoler så længe kravet om at tilhøre en distriktsskole ikke tilsidesættes. En overbygningsskole kan godt have et andet og større distrikt ikt end en grundskole Eksempelvis: Distrikt 2 Overbygning g Distrikt 1 + 2 Distrikt 1 40

Personlige mål Elevens studier organiseres med elevens personlige mål og læringsstrategier som udgangspunkt Gennem den personlige udviklingsplan lærer eleven at sætte sig mål og finde strategier til at nå målene Slutmål Halvårligt mål Halvårligt mål Halvårligt mål Halvårligtmål Halvårligt mål Halvårligt mål Ugetlige mål Halvårligt mål 41

Årshjul støtte og opfølgning Udviklings- samtaler Individuel studieplan Logbog Personlige vejledningssamtaler 42

Trin og kurser Muligt at Læse forud i forhold til skoleåret Lægge mere tid ind til de fag eleven har svært ved Tydelige mål og krav i 8. og 9. klasse, karaktererkt 43

Emner og kurser Forskellig sværhedsgrad Tydlige mål og krav som indgår i udviklingsplanen i 8. og 9. kl gives karakterer 44

Metoder for temaer og kurser Workshop/Værksteder Forelæsning Kurser Projekter Vejledningssamtaler 45

IT-baseret - undervisning udvidet skoleintra Alle trin og kurser er tilgængelige g g et sted Lærebøger, tekster, opslagsværk, studietips og nyheder Indhold som hele tiden udvikles og uddybes Højere grad af tilgængelighed Folkeskolens trinmål = elevernes læringsmål 46

Profilskoler l 47

Definition af profilskoler Særligt fagligt fokus eller Særlig tilrettelæggelse af skoledagen 48

Lovgivning Det lovgivningsmæssige grundlag er ikke helt klart Intet der forhindrer profilskoler ift. Folkeskoleloven Eliteidrætsklasser er vurderet til at være i strid med Folkeskoleloven, fordi de opdeler elever efter evner Det afgørende synes at være hvilket kriterier, der lægges til grund for oprettelsen af profilklasser/skoler Profilklasser/skoler tilsidesætter ikke kravet om at tilhøre en distriktsskole ikt k Objektive kriterier, der afgør hvem der optages og hvem der afvises (ikke evner) 49

Formål med profilskoler Bør være eksplicit inden tiltag iværksættes Kan være tosidet t eksempelvis: Elever i overbygningen g kan vælge fag efter faglige interesser Fastholder egne elever og tiltrækker elever fra andre skoler 50

Mulige strukturer (1) Skoler, der har svært ved at fastholde og tiltrække ressourcestærke elever kan vælge at have profiloverbygning. Skolens egne elever er har fortrinsret til profilklasserne i forhold til udefrakommende elever Skole Skole Skole Skole Skole Grund dskole alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser Første Første prioritet prioritet rbygning Alm. klasser Alm. klasser Profilklasser Profilklasser Alm. klasser Over 51

Mulige strukturer (2) Alle skoler har profilklasser i overbygningen og elever kan vælge på kryds og tværs. De eftertragtede profiler lægges på skoler, der ellers har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever. Skole Skole Skole Skole Skole kole Grunds alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser Overb bygning Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser 52

Konkrete profiler Sport og idræt Musik IT Kreativitet Sprog Science Undervisningsform Parlez-vous français 53

Fordele og ulemper Fordele Stærk faglig kompetence hos lærerne Eleverne får mulighed for efter 6. klasse at vælge efter deres egne styrker og interesser Skoler i områder med få ressourcestærke børn kan fastholde og endog tiltrække de ressourcestærke børn Ulemper Svært at planlægge optimal udnyttelse af skolernes kapacitet, Profilskoler må forvendtes at være dyrere end almindelige skoler, flere undervisningstimer indenfor profilen og en økonomi, som giver nogle flere muligheder En ny yprofilklasse betyder at andre klasser/skoler i kommunen oplever en udtynding Erfaringer fra andre kommuner viser. at udgifterne ligger mellem 200.000-1.000.000 kr. i årlig drift af et spor 7. -9. klasse Hertil kan lægges etableringsudgifter 54

Konkrete eksempler Høje Gladsaxe Skole Profil: Idræt og bevægelse Værebro Skole Profil: Science og Teater 55

Opsamling. 56

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Hvad vil vi opnå: Skolepolitikken: alle børn og unge opnår uddannelse og dannelse, skolen er rummelig og præget af trivsel og samarbejde. og fagligheden vægtes højt, (faglighed, livsglæde, fællesskab, tolerance, engagement, kreativitet og selvværd) Øget inklusion - færre udskilte børn Flexibiltet og bedre muligheder for differentieret undervisning Generelt løft af gruppen af tosprogede Flere valgmuligheder og nye organisationsformer for overbygningens elever? Optimal ressourceanvendelse.. 57

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Udfordringer: Generelt stort fravalg af distriktsskolen Den ledige kapacitet ligger ikke (altid) de rigtige steder Øget inklusion stiller både kompetencekrav samt udfordrer struktur og bygningsmæssige rammer Meget stor faglig spredning i gruppen af tosprogede elever Nogle tosprogede elever har ikke tilstrækkelige muligheder for at følge den almindelige undervisning Manglende faglige kompetencer specielt på tosprogsområdet Øgede valgmuligheder øger omkostningsniveauet Ændringer i skolestruktur medfører etableringsomkostninger 58

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Debat efter frokost: Drøftelse af de tre temaer Tosprogede Inklusion Overbygningen..og hvordan de hver især og samlet set spiller sammen med dden forventede elevtalsudvikling, l kapacitet, økonomi, kommunens skolepolitik m.m. Hvordan kan vi sikre en helhedsbetragtning og en bæredygtig løsning? 59

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Debat - Ordstyrer: Klaus Nørskov Drøftelse af hvad udvalget synes, der er det vigtigste at forfølge, og på hvilke områder man må renoncere, fordi det kan være i konflikt med noget, som anses for vigtigere, eller fordi de samlede omkostninger er for store i forhold til, hvad man forventer at opnå. 60

Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Konklusion v/trine Græse Hvad skal der uddybes, og hvad skal udgå/lægges ned? Hvornår er næste skridt? Hvad skal forvaltningen arbejde videre med? 61