Gruppedynamik Det meningsfulde træningsmiljø handler om meget mere end blot organisering (stationstræningfærdighedstræning / spiltræning-kampmiljø). Det er også et stærkt værktøj, når der skal trænes på tværs og skrues op og ned for sværhedsgraderne afhængigt af den enkelte træningsgruppe (se bilag om RAE og DMGT). Det handler også om fastholdelse og magnetisme ved at sende et signal om ALLE børn er lige vigtige ud fra det vores viden om, at de ikke er lige træningsparate og lige dygtige samtidig. Træningsmodellens styrker: Variation af sværhedsgraden Vi-kultur, klubfølelse, en investering Opfylder kravet om dygtige trænere til alle - lighed og fastholdelse Udnyttelse af baneplads Man tænker VORES spillere mere end MINE spillere Kollegial sparring og inspiration trænere imellem Hvad betyder det fagligt? Differentiering - blik for enhver. Børn udvikler sig i individuelle ryk Træning med forskellige sværhedsgrader Fleksibel niveaudeling og tilvalgt præstationsgrad til alle Hvad betyder der socialt? Ændring ad gruppefælleskab Nye sociale mønstre Ukendt træner Nye ældre/yngre bekendtskaber Hvad betyder det for træneren? Større behov for samarbejde og koordinering Faglig sparring med også forskellige opfattelser At træne på samme tid Trænerens / trænerteamets kompetencer: Gruppeledelse Øje for og evne til at skabe relationer (relationskompetence) Differentiering Vide at vores træningsprincipper er langt mere end blot organisering Kunne sammensætte passende grupper i forskellige læringsrum Samarbejde i et trænerteam
Gruppedynamik (opdeling i træningsgrupper) Vi møder alle samme sted og slutter alle samme sted. Træning i rene årgange Træning på tværs (25-50-25) Op og nedtræning i miljøet Parametre i gruppeinddeling: Fagligt niveau Træningsparathed Sociale kompetencer
A-B-C profil A-B-C profil Fokus på spillerens potentiale Spillerne bør i første omgang vurderes på potentiale. Spillerens præstationer kan også vurderes, men her bør man holde sig for øje, om præstationerne også vil kunne bæres på den lange bane. Nogle spillere kan godt præstere her og nu på baggrund af eksempelvis fysik, som måske udlignes på sigt (RAE). Fysikken kan også være et udtryk for potentiale, men bør først vægtes, når spilleren er U12. VURDERING: Spilleren vurderes på sine individuelle færdigheder ud fra de temaer, som miljøet træner på en skala fra 1-6 (hvor 1 er lavest) fx Teknisk: Touch og afleveringer. Potentiale: En kort vurdering af spillerens potentiale på den lange bane på en skala fra 1-10 (hvor 1 er lavest). Vægtning 75%. Præstation: En kort vurdering af spillerens præstationer her og nu på en skala fra 1-10 (hvor 1 er lavest). Vægtning 25%. Modenhed: Her lader man sig oftest snyde af den kronologiske alder, da der kan være stor forskel i modenhed både fysisk og mentalt, hvis vi sammenligner en dreng født i januar med en dreng født i
december (RAE). Vi ønsker derfor kun at vurdere spillerne efter deres potentiale og ikke efter hvad de præsterer i kamp. Kort sagt ønsker vi ikke at overser gode børnefodboldspillere, som er født senere på året. Handlingshurtighed (OTA): En god fodboldspiller skal træne sine tekniske færdigheder, men også sin hjerne. Når man træner noget igen og igen bliver hjernen efterhånden så dygtig til at aflæse situationen, at man kan handle i den uden at tænke over det handlingen bliver automatiseret eller udført "ubevidst kompetent". Vi arbejder efter Gagné DMGT-model (læs mere her). Mini Sportscollege har udviklet OTA, som du kan læse mere om her. Fundamentet Fundamentet er slutresultatet, altså når spilleren er U12. For hver miljø justeres dette... se nedenstående billede... Teknisk Taktisk Motorisk Mentalt Kunne anvende tekniske færdigheder i højt fart God taktisk forståelse, individuelt, holdet, roller Har funktionelle færdigheder i sprint, spring og styrke Passion, engagement, refleksion, selvkritisk Udvikling talent: Vi vinder bolden. Vi taber bolden. Udvikling: Mit hold og bolden. Begynder: Jeg har bolden. Leglignende: Mig og bolden. Teorien om den relative alderseffekt (RAE) Teorien om RAE går i al sin enkelthed ud på, at børn og unge, som det ellers tilstræbes, ikke kun bliver vurderet og udvalgt efter deres naturlige evner og potentiale, men snarere på grund at deres modenhed. Dette ses tydeligt i holdsport som eksempelvis fodbold, hvor udøverne inddeles efter kronologisk alder. Her kan der være stor forskel i modenhed både fysisk og mentalt, hvis vi som eksempel sammenligner en dreng født i januar med en dreng født i december. Forskellen udjævner sig efter puberteten, men for 10
årige fodbolddrenge født i januar, hvor den årlige skæringsdato som f.eks. i Danmark ligger 1. januar, kan der være op til 10% kronologisk aldersforskel i forhold til en dreng født i december. Siden 1990 erne er der lavet utallige undersøgelser i ungdomsfodbolden, der hver gang har kunnet påvise, at børn som modnes senere systematisk bliver fravalgt i udvælgelsesprocedurerne og dermed fratages værdifuld kvalificeret træning (Vaeyens et al. 2013, s. 291). Teorien om Gagné DMGT-model Ifølge Gagné består vores naturlige evner af i alt fire mentale og to fysiske domæner. For at være handlingshurtig i fodbold har man brug for følgende seks domæneområder. Man skal i situationen bl.a. kunne observere, vurdere og tænke logisk, men også abstrakt og problemløsende. Man har måske også brug for at kunne kommunikere og dirigere andre samtidig med at man hele tiden iagttager, opfatter og forudser spilsituationerne. Her er en kort redegøre for hvad disse domæner består af: Intellekt Kreativitet Social Perception Muskulært Motorstyring bl.a. flydende tænkning, logisk, sproglig, rumlig, hukommelse, observation, vurdering, metatænkning. bl.a. problemløsning, forestillingsevne, abstrakt, originalitet. bl.a. opmærksomhed, kommunikation, relationer, leder, tage ansvar. bl.a. iagttagelses- og opfattelsesevne, sansende, proprioception (billede af kroppens position i rummet). bl.a. styrke, kraft, hurtighed, udholdenhed. bl.a. agility, koordination, balance, reflekser.
A-B-C PRINCIPPET Vi er naturligvis klar over, at spillerne ikke alle er på samme niveau, og vi arbejder derfor underliggende med et udgangspunkt for differentiering, hvor der fra U8 findes spillere på minimum A-B-C-niveau: I øvelser, hvor vi arbejder med 1 spiller 1 bold, fangelege og lignende, hvor spillerne ikke er afhængige af hinanden, kan/skal alle være sammen på kryds og tværs. Dette har både et fodboldmæssigt og et socialt formål. I spil, hvor spillerne er afhængige af hinanden, kan/skal der med fordel differentieres i A-B-C eller A/B-B/C-grupper til den enkelte træningsøvelse. Vi bruger således A-B-C princippet til at justere vores stationer, så de tilpasset spillernes niveau - også kaldet at differentiere øvelsen, således at sværhedsgraden gøres forskellige efter gruppen niveau, men alle træner det samme tema. Nøgleord: Alle i årgangene træner sammen Differentiering i forhold til alder og kammerater Nærmeste udviklingszone Ligeledes bruges princippet efter børnefodbolden, som et værkstøj til at måle den enkelte spillers udvikling fra 1/8 år x til 1/7 år y.
FAQ Det har intet med holdene at gøre F.eks. kan en B spiller godt spille på hold 1 og en A spiller på hold 2. A-B-C bruges kun til at måle udviklingen af den enkelte spiller Vores mål er at udvikle spilleren fra f.eks. C til B, når vi træner. Vi træner efter 25%-50%- 25% reglen se Aldersrelateret træning 1, DBU. Differentiere øvelsen efter børnenes niveau A-B-C bruges til at justere vores stationer, så de tilpasses spillerne niveau, så de får de udfordringer, der udvikler dem bedst. Kaldes i vores system at differentiere øvelsen efter børnenes niveau. Dette betyder i praksis, at man godt kan opstille varianter af stationen, eller man rykker toppene, lave andre regler/udfordringer, således at sværhedsgraden gøres forskellig efter spillernes niveau, men alle træner det samme tema.