OVERSIGT OVER FØLGENDE BILAG

Relaterede dokumenter
Pårørende( involvering fakta og evidens

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

(studienummer) (underskrift) (bord nr)

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Bilag 1. Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Kan planen påvirke et Natura 2000 område væsentligt ( 3 stk. 1, nr. 2)

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Generelt om vandløbsregulativer

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Appendiks Økonometrisk teori... II

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Projektnummer Oprensningsillustrationer inkl. arealkurver tværprofiler med oprensning Saltø Å

Besvarelse af vitcap -opgaven

Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Skovsø Å øvre del projekt 2014

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Kommv. 22/ /1915

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Fysisk kvalitet i vandløb

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Opgave I II III IV V VI Spørgsmål (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Svar

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Center for Plan & Miljø

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Q/Holm SE Nr

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Side 1 af 21 sider. Danmarks Tekniske Universitet. Skriftlig prøve: 15. december Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

Dokumentation Søoplande

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression

KIFs støtteordning. KIFs støtteordning

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Kvadratisk regression

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Bilag 4.A s MASH. Indhold

De nationale tests måleegenskaber

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Eksponentielle sammenhænge

(studienummer) (underskrift) (bord nr)

Impuls og kinetisk energi

Frødalen, afd Hillerød

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Kontrolopmåling Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej Roskilde Telefon

Ikke-parametriske tests

Marinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Excel tutorial om lineær regression

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Transkript:

OVERSIGT OVER FØLGENDE BILAG BILAG I... 2 BILAG II... 3 BILAG III... 4 BILAG IV... 14 BILAG V... 16 BILAG VI... 18 BILAG VII... 28 BILAG VIII... 30 BILAG IX... 32 BILAG X... 33 BILAG XI... 42 BILAG XII... 46 BILAG XIII... 49 BILAG XIV... 51 BILAG XV... 57 BILAG XVI... 62 BILAG XVII... 63 BILAG XVIII... 64 BILAG XIX... 65 BILAG XX... 66 BILAG XXI... 73 BILAG XXII... 74 1

BILAG I 2

BILAG II 3

BILAG III Focal Statistics undersøger variationerne indenfor et enkelt bånd, og det udklippede RGB vandløbsbillede opdeles derfor i hhv. blåt, rødt og grønt bånd. Værktøjet benyttes på hele vandløbsstrækningen, som undersøges i kvadrater på 3*3 celler. I alt er der foretaget ni af disse analyser; hhv. STD, Range og Variety indenfor hver af de tre bånd. Alle tre funktioner kan på den ene eller anden måde bruges som et udtryk for heterogeniteten i vandløbet, og som forventet gav de tre analyseredskabet lignende outputs, med lavere variation i sandbunden opstrøms og mere variation i stryget nedstrøms. 4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

BILAG IV 14

15

BILAG V 16

17

BILAG VI 18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

BILAG VII 28

29

BILAG VIII 30

31

BILAG IX Nedenstående korrelationsanalyse viser sammenhængen mellem dybden og DN værdierne i det røde, grønne og blå bånd, når alle punkter med undtagelse af punkter beliggende i skyggeområder inkluderes. Correlations Dybde DN - Rød DN - Grøn DN - Blå Spearman's rho Dybde Correlation Coefficient 1,000,009,205 ** -,065 Sig. (2-tailed).,892,002,331 N 225 225 225 225 DN - Rød Correlation Coefficient,009 1,000,857 **,209 ** Sig. (2-tailed),892.,000,002 N 225 225 225 225 DN - Grøn Correlation Coefficient,205 **,857 ** 1,000,209 ** Sig. (2-tailed),002,000.,002 N 225 225 225 225 DN - Blå Correlation Coefficient -,065,209 **,209 ** 1,000 Sig. (2-tailed),331,002,002. N 225 225 225 225 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). Scatterplottet viser den signifikante korrelation indenfor det grønne bånd. 32

BILAG X Input N Rød Grøn Blå Bemærkning Alle punkter 259 R -0,074 0,079-0,120 Konkl. Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,238 0,206 0,054 Skygge frasorteres. Alle punkter u. 225 R 0,009 0,205* -0,065 Grønt bånd: Svag tendens til lave DN skygge P-værdi 0,892 0,002 0,331 værdier i dybe områder og omvendt. De fleste punkter ligger dog samlet i én stor pulje. Alle punkter i 34 R -0,165-0,140 0,023 Ingen signifikant korrelation skygge P-værdi 0,351 0,429 0,895 Skyggeområder frasorteres, da disse pixelværdier afspejler skyggen og ikke dybden i vandløbet. Kan ikke estimere dybde i skyggeområder. Da der kun er en svag korrelation indenfor det grønne bånd og ingen i de øvrige bånd, opdeles datasættet yderligere. Alle punkter med 9 R 0,629 0,137 0,114 Ingen signifikant korrelation sammenkittet organisk materiale som primær substrat P-værdi 0,070 0,726 0,769 Punkter med sammenkittet organiske materiale som primær substrat, u. slam, debris og vegetation Alle punkter med debris Punkter med debris u. vegetation og slam Alle punkter med slam Punkter med slam u. vegetation og debris Alle slam u. vegetation, debris og FID 104 Kun slam på sandbund u. øvrige parametre 4 R 0,738-0,333-0,316 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,262 0,667 0,684 12 R 0,158 0,067-0,325 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,624 0,837 0,303 6 R 0,543 0,257 0,213 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,266 0,623 0,686 56 R 0,257 0,272* -0,155 Grønt bånd: Svag tendens til lave DN P-værdi 0,056 0,043 0,255 værdier i dybe områder og omvendt. Dog ligger de fleste punkter i en stor pulje og tendensen er derfor styret af få punkter som ligger udenfor dette felt. 24 R 0,376 0,348-0,159 Ingen signifikant korrelation i P-værdi 0,070 0,096 0,457 analysen, men på plottene ses en tendens. Der er dog én markant outlier FID 104. 23 R 0,465* 0,504* -0,085 Rødt og grønt bånd: tendens til lave P-værdi 0,025 0,014 0,699 DN værdier i dybe områder og omvendt. 12 R 0,513 0,772* 0,325 Grønt bånd: signifikant sammenhæng, P-værdi 0,088 0,003 0,328 men dog på baggrund af få målepunkter. Grundet øvrige resultater, formodes sammenhængen at være trods slammet og ikke grundet slammet. Dvs. at formodningen er at 33

Alle slam u. FID 104 Alle slam u. FID 104 og u. meget lys vegetation Alle slam u. FID 104 u. lys vegetation Alle slam u. FID 104 u. meget vegetation (både lys og mørk) Alle slam u. FID 104 u. vegetation Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam og debris Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam, debris u. FID 104 Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam, debris u. FID 104 og u. meget lys der er en sammenhæng mellem dybden og det grønne bånd på sandbund, og at dette således i en vis grad stadig gør sig gældende på trods af slammet. 55 R 0,284* 0,331* -0,126 Rødt og grønt bånd: Der er ligesom P-værdi 0,035 0,013 0,359 tidligere en tendens med lave DN værdier i dybe områder og omvendt. Det er primært styret af to målepunkter der befinder sig på lavt vand og har en høj DN værdi. Disse to punkter er de eneste to punkter som består af meget lys vegetationsdække. For at undersøge hvor stor indvirkning disse har, frasorteres de derfor. 53 R 0,202 0,253-0,114 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,147 0,068 0,417 Efter frasortering af de to punkter bestående af meget lys og vegetationsdække er der stadig ingen signifikant sammenhæng mellem slammet og nogen af de tre bånd. 47 R 0,119 0,161-0,155 Ingen signifikant sammenhæng P-værdi 0,426 0,279 0,299 47 R 0,326* 0,379* 0,000 Rødt og grønt bånd: Der er en svag P-værdi 0,025 0,009 0,999 tendens, men ikke noget udpræget. Det er primært styret af nogle få punkter. Det undersøges derfor hvordan sammenhængen er, hvis alle punkter med vegetation frasorteres. 27 R 0,341 0,356-0,149 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,081 0,068 0,458 78 R 0,259* 0,231-0,135 Rødt bånd: svag tendens til lave DN P-værdi 0,031 0,054 0,266 værdier i dybe områder og omvendt, men inkluderet i dette er områderne med lys vegetation, der som bekendt tidligere har vist sig at have stor indflydelse på korrelationsanalysens resultat. 69 R 0,286* 0,278* -0,118 Rødt bånd og grønt bånd: svag P-værdi 0,017 0,021 0,332 tendens til lave DN værdier i dybe områder og omvendt ligesom ovenstående, men sammenhængen er spinkel og prøver derfor at frasortere de to punkter med meget lys vegetation, da disse i tidligere sammenhænge har styret tendensen. 67 R 0,223 0,211-0,118 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,069 0,086 0,341 Ved frasortering af de to punkter med meget lys vegetation er der ingen statistisk signifikant sammenhæng. 34

vegetation Der er mange af korrelationsanalyserne som viser en statistisk sammenhæng imellem dybden og et eller flere af de tre bånd. I langt de fleste tilfælde er disse dog styret af få punkter som ligger udenfor den resterende pulje af punkter, og derfor trækker resultatet i en bestemt retning. Dette er primært gældende for lys vegetation, som især er at finde på forholdsvist lavt vand og som har højere DN værdier, sammenlignet med de øvrige parametre der måles på. Når disse frasorteres er der i langt de fleste tilfælde ingen signifikant korrelation. De statistiske sammenhænge er således spinkle, og det er kun slam på sandbund uden noget andet, som har vist en forholdsvist god korrelation mellem dybden og det grønne bånd, som ikke umiddelbart kan tilskrives andet. Denne sammenhæng kan således måske bruges til senere at udregne dybden i områder svarende til dette, det er dog væsentligt at være opmærksom på at det er baseret på få punkter, og at slam optræder i forskellige grader. I nogle områder er der meget slam og i andre mindre, hvilket givetvis har en stor påvirkning på den spektrale signatur. Dette er dog ikke blevet gradbøjet i noteringen under feltarbejdet, og kan derfor ikke tages højde for i undersøgelsen af korrelationerne. Alle vegetation 105 R 0,206* 0,434* -0,035 Rødt og grønt bånd: svag tendens P-værdi 0,035 0,000 0,722 som kommer af, at der ikke er lyse punkter på dybt vand. I det grønne bånd ligger de lyseste punkter lidt adskilt fra de øvrige. Meget vegetation 57 R 0,183 0,283* 0,036 Grønt bånd: meget svag tendens. P-værdi 0,172 0,032 0,788 Punkterne ligger primært i én stor pulje. Meget mørk 15 R 0,223 0,429 0,207 Ingen signifikant korrelation. vegetation P-værdi 0,425 0,111 0,459 Meget mørk 9 R 0,126 0,577 0,383 Ingen signifikant korrelation. vegetation u. slam Meget mørk vegetation kun m. slam Lidt og medium mørk vegetation Lidt og medium mørk vegetation på sandbund Lidt og medium mørk vegetation på sandbund u. slam. Lidt og medium mørk vegetation på sandbund kun med slam Lidt og medium mørk vegetation på grov substrat Lidt og medium mørk vegetation på grov substrat u. P-værdi 0,748 0,104 0,309 6 R -0,143-0,030-0,145 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,787 0,954 0,784 42 R 0,282 0,347* 0,057 Grønt bånd: svag tendens. P-værdi 0,070 0,024 0,721 Punkterne ligger primært i én stor pulje. 36 R 0,270 0,364* 0,127 Grønt bånd: svag tendens. De P-værdi 0,112 0,029 0,460 mørke områder findes også på lavt vand, men da der ikke er lyse områder på dybt vand skaber det en tendens. 23 R 0,440* 0,404-0,038 Rødt bånd: der er en tendens, men P-værdi 0,036 0,056 0,864 primært grundet at der ikke er nogen lyse områder på dybt vand. Der er ikke særlig stor forskel på scatterplot for det røde og grønne bånd. 13 R 0,074 0,355 0,234 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,809 0,233 0,441 6 R -0,086 0,086-0,543 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,872 0,872 0,266 5 R -0,900* -0,600-0,500 Rødt bånd: der er en meget stærk P-værdi 0,037 0,285 0,391 omvendt proportionel korrelation. Dette kan skyldes at korrelationen 35

slam for det grove substrat i sig selv er omvendt proportionelt, men det kan også skyldes at det er baseret på meget få punkter, og at disse blot er fordelt således tilfældigt. Alle lys vegetation 48 R P-værdi 0,224 0,126 0,627* 0,000-0,139 0,348 Grønt bånd: meget signifikant sammenhæng. På scatterplot er Alle lys vegetation u. slam Meget lys vegetation Meget lys vegetation u. slam Meget lys vegetation u. slam u. to dybeste punkter Lidt og medium lys vegetation Lidt og medium lys vegetation på sandbund Lidt og medium lys vegetation på sandbund u. slam Lidt og medium lys vegetation på sandbund kun m. slam Lidt og medium lys vegtation på grov substrat Lidt og medium lys vegtation på grov substrat u. slam punkterne fordelt i en bueform. 40 R 0,036 0,503* -0,118 Grønt bånd: I stedet for at blive P-værdi 0,826 0,001 0,469 forstærket, forringes korrelationen ved fjernelse af slam. 30 R 0,254 0,510* -0,128 Grønt bånd: signifikant P-værdi 0,176 0,004 0,501 sammenhæng. Fordelingen minder om ovenstående på scatterplot. 28 R 0,093 0,430* -0,217 Grønt bånd: tendens lignende to P-værdi 0,638 0,022 0,267 ovenstående. Der er på plottene to dybe punkter som skiller sig ud fra de øvrige, og for at undersøge hvor stor en indvirkning disse to punkter har på resultatet, er der lavet en korrelation uden disse, for at se om der kan estimeres dybde i lavvandede områder. 26 R -0,025 0,292-0,220 Ingen signifikant korrelation, når de P-værdi 0,904 0,148 0,280 to dybeste punkter er sorteret fra. 18 R 0,266 0,391 0,066 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,285 0,108 0,795 10 R 0,517 0,689* -0,090 Grønt bånd: der ses en stærk P-værdi 0,126 0,027 0,805 korrelation. Den er dog primært styret af to-tre punkter i det dybe. Ved undersøgelse af disse, ses at der er slam heri. Der laves derfor korrelation uden slam. 5 R -0,200-0,051 0,564 Ingen signifikant korrelation, når P-værdi 0,747 0,935 0,322 slam er frasorteret. Der er desuden kun meget få punkter. 5 R 1,000* 1,000* 0,051 Rødt og grønt bånd: Fuldstændig og direkte proportionel korrelation jf. analysen. Der er dog kun 5 punkter, og rent logisk giver det ikke mening, at dette er signifikant, når de øvrige ikke er. P-værdi 0,000 0,000 0,935 8 R 0,335 0,349 0,270 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,417 0,396 0,518 6 R 0,232 0,088 0,154 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,658 0,868 0,771 Lidt lys og lidt 43 R 0,515* 0,502* 0,088 Rødt og grønt bånd: meget 36

mørk vegetation P-værdi 0,000 0,001 0,575 signifikant korrelation. Ingen helt mørke punkter på lavt vand og ingen lyse punkter på dybt vand. Den lyse og mørke vegetation ligger dog ikke samme steder, og er mere i forlængelse af hinanden, men dog ikke helt samme retning. Lidt lys vegetation 13 R 0,460 0,515 0,228 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,114 0,072 0,454 Kun lidt lys 8 R 0,084 0,048 0,628 Ingen signifikant korrelation vegetation Lidt mørk vegetation Lidt mørk vegetation u slam. Lidt mørk vegetation u. slam u. debris Lidt mørk vegetation u. slam u. debris på sandbund P-værdi 0,843 0,910 0,095 30 R 0,478* 0,491* 0,027 Rødt og grønt bånd: signifikant P-værdi 0,008 0,006 0,885 korrelation. Tendensen fremgår af plots. 19 R 0,541* 0,446-0,207 Rødt bånd: signifikant, lige nøjagtig P-værdi 0,017 0,056 0,395 ikke signifikant i det grønne. Der er en tendens også på plot (primært på rødt). 17 R 0,550* 0,496* -0,023 Rødt og grønt bånd: tendens til lave P-værdi 0,022 0,043 0,929 værdier i dybe områder og omvendt. Måske fordi det primært er kontrolleret at underliggende substrat og ikke af vegetationen. Undersøger kun med sandbund. 15 R 0,683* 0,580* 0,106 Rødt og grønt bånd: forholdsvis P-værdi 0,005 0,024 0,707 stærk korrelation. Det kan skyldes at den spektrale signatur er styret af sandbunden. Der er en svag korrelation for alle punkter med vegetation indenfor både det røde og grønne bånd. Hvis punkterne fordeles mellem hhv. lys vegetation og mørk vegetation, er der ingen sammenhæng for de mørke vegetationer, mens der er en svag sammenhæng i de lyse vegetationer. Dette er dog styret af nogle få punkter, og ved fjernelse af disse forsvinder den signifikante korrelation. De stærkeste korrelationer er at finde ved lidt eller medium vegetation ovenpå de rene substrater. Dette gælder for lidt og medium mørk vegetation på grov substrat og lidt mørk vegetation på sandbund. Det er dog en smule anderledes indenfor den lyse substrat, hvor der ingen sammenhæng er mellem lidt og medium lys vegetation på sandbund uden de øvrige parametre, men hvis der kun tages udgangspunkt i de fem målepunkter hvor der er lidt og medium lys vegetation på sandbund inkl. slam, findes en fuldstændig proportionel korrelation med korrelationskoefficienten 1 og p-værdien 0. Rent logisk giver det dog ikke mening at der er en sammenhæng i dette tilfælde, når der ikke ses en uden slam. Alle punkter u. slam, debris og vegetation 86 R -0,044 0,018 0,189 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,689 0,869 0,081 Alle punkter u. 81 R -0,053 0,039 0,245* Blåt bånd: signifikant korrelation. Der slam, debris, vegetation, sammenkittet organisk materiale og mudder P-værdi 0,641 0,730 0,028 er to punkter som trækker i én retning, men de resterende ligger i én stor pulje. Rent teoretisk bør der ikke være en markant sammenhæng mellem det blå bånd og dybden, og af disse grunde anses det derfor for værende tilfældigt. Selvom parametrene skygge, vegetation, slam, debris, mudder og sammenkittet organisk materiale frasorteres, så der kun er målepunkter med sand, grus og sten, er der stadig ingen reel sammenhæng at finde. Derfor opdeles datasættet i første omgang i fint substrat: sand, og grov substrat: fint grus, groft grus, cobbles 37

og boulders. Datasættene har dog stadig sekundære og tertiære substrater. Sand u. øvrige parametre, kun sekundær og tertiær. Grov substrat u. øvrige parametre. kun sekundær og tertiær. Grov substrat u. fin grus u. øvrige parametre 46 R 0,524* 0,570* 0,057 Rødt og grønt bånd: meget signifikant P-værdi 0,000 0,000 0,709 korrelation. 35 R -0,095 0,030 0,122 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,588 0,865 0,484 27 R -0,186-0,054-0,109 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,354 0,789 0,587 Alle grus 44 R 0,247 0,364* 0,137 Grønt bånd: signifikant korrelation, P-værdi 0,107 0,015 0,374 men det sammenhængen ser atypisk ud på scatterplottet. Alle fin grus 14 R 0,218 0,96-0,102 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,455 0,072 0,729 Alle groft grus 30 R 0,254 0,303 0,158 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,176 0,104 0,404 Alle grus u. slam u. debris Alle grus u slam u debris u mørk veg Alle grus u slam u debris u lys veg Kun grus og lidt veg Kun grus u slam u debris u veg u. sten som sekundær, men dog lidt som tertiær. Kun ren grus og sand som sek. Kun ren grus og sand som sekundær u. outlier nr. FID 72 Kun grus u. nogen andre sekundære ell andet. 38 R 0,153 0,316 0,309 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,359 0,053 0,059 34 R 0,156 0,239 0,338 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,379 0,174 0,051 29 R 0,137 0,349 0,356 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,479 0,064 0,058 32 R 0,204 0,316 0,417* Blåt bånd: signifikant sammenhæng. P-værdi 0,263 0,079 0,018 15 R 0,385 0,421 0,319 Ingen signifikant sammenhæng P-værdi 0,156 0,118 0,247 13 R 0,490 0,581* 0,583* Grønt og blåt bånd: signifikant P-værdi 0,089 0,037 0,037 sammenhæng. Kan også ses på plot. Samme tendens ses ved det røde bånd, selvom den ikke er signifikant. Der er dog et punkt FID 72 som ligger meget anderledes end de øvrige. FID 72 er dog ikke stor outlier i andre sammenhænge. 12 R 0,758* 0,693* 0,577* Rødt, grønt og blåt bånd: alle tre bånd P-værdi 0,004 0,013 0,049 er signifikante og har en ret stærk korrelation u outlier. Også jf. plots (primært rødt og grønt bånd). 9 R 0,833* 0,756* 0,454 Rødt og blåt bånd: stærk proportionel P-værdi 0,005 0,018 0,220 sammenhæng. Kun fint grus 3 R 1,000* 1,000* 1,000* Rødt, grønt og blåt bånd: direkte P-værdi 0,000 0,000 0,000 proportionel korrelation. NB! Kun 3 punkter! Kun groft grus 5 R 0,600 0,600 0,872 Ingen signifikant korrelation 38

Grus u. slam u debris u veg u sand. Dvs. kun grus og sten Kun ren grus og sten som sekundær u. outlier FID 83. P-værdi 0,285 0,285 0,054 11 R 0,566 0,480 0,198 Ingen signifikant sammenhæng. Men P-værdi 0,069 0,135 0,560 der er en outlier FID 83. 10 R 0,839* 0,755* 0,433 Rødt og grønt bånd: Stærk korrelation P-værdi 0,002 0,012 0,212 efter outlier FID 83 er frasorteret. Dette fremgår også af scatterplots. Det er dog kun baseret på 10 punkter. Grus u øvrige 25 R 0,126 0,242 0,417* Blåt bånd: Der ses en tendens. parametre, kun P-værdi 0,548 0,245 0,038 Lignende tendens ses i rødt og grønt sekundær og tertiær. bånd, selvom de ikke er signifikante. Der er dog en outlier (målepunkt nr. 83). Denne frasorteres. Grus u øvrige 23 R 0,296 0,346 0,550* Blåt bånd: Stadig signifikant parametre, kun sekundær og tertiær. u. to outlier 83 og 72 P-værdi 0,171 0,106 0,007 korrelation. Alle tre bånd er forbedrede efter fjernelse af outlier, men det er stadig kun det blå der er signifikant. Tvivlsomt hvorvidt denne sammenhæng indenfor det blå bånd generelt gør sig gældende eller om det er en tilfældighed i dette tilfælde. Der er stærk sammenhæng når de øvrige parametre frasorteres. Både grus helt alene, samt med hhv. sand og sten som sekundær substrat (ved frasortering af en outlier i hver). En samlet korrelation med både sten og sand som sekundær substrat giver dog ingen signifikant korrelation indenfor det røde og blå bånd. Sten u. øvrige, kun sekundær og tertiær 10 R -0,853* -0,796* -0,289 Rødt og grønt bånd: stærk omvendt P-værdi 0,002 0,006 0,418 proportionel korrelation. Der er tale om få punkter. Der er tre punkter i det dybe, som har højere værdi end de øvrige, men disse har sammen med ét andet punkt også sand som sekundær substrat. Dette kan således i sig selv gøre det lysere. Sten u. slam u 11 R -0,743* -0,711* -0,249 Rødt og grønt bånd: signifikant debris P-værdi 0,009 0,014 0,461 korrelation. Alle sten 14 R -0,691* -0,709* -0,427 Rødt og grønt bånd: korrelationen P-værdi 0,006 0,005 0,128 forringes ved at inddrage slam, debris og vegetation, men det er i mindre grad end i de øvrige områder. Alle sten u. sand 9 R -0,736* -0,605-0,238 Rødt bånd: stadig stærk korrelation P-værdi 0,024 0,058 0,537 indenfor det røde bånd. Korrelationen i det grønne bånd er lige nøjagtig ikke signifikant. Cobble u. sand 8 R -0,790* -0,703-0,325 Rødt bånd: signifikant, men grønt P-værdi 0,020 0,052 0,432 bånd lige nøjagtig ikke nogen signifikans. Kun sten og 4 R -0,800-0,800-0,400 Ingen signifikant sammenhæng sekundær sand P-værdi 0,200 0,200 0,600 Kun sten og 6 R -0,551-0,328 0,609 Ingen signifikant sammenhæng. sekundær grov substrat P-værdi 0,257 0,525 0,200 Dvs. tilsammen har sten m. sand og grov substrat en stærk 39

sammenhæng, men opdelt ses ingen signifikant sammenhæng. Kan både skyldes at der er for få punkter, men kan også skyldes at sammenhængen ikke er gældende generelt. Der er en stærk omvendt proportionel sammenhæng, hvilket i teorien godt kan passe, men det er baseret på meget få punkter, da sten ikke er repræsenteret i samme grad på strækningen som sand og grus. Korrelationen er stærkest når der kun er sten og sekundære og tertiære substrater og alle øvrige parametre er frasorteret. Hvis disse punkter opdeles jf. sekundær substrat, ses dog ingen signifikant sammenhæng. Spørgsmålet er om dette skyldes, at der er for få punkter til at give et klart billede, eller om det er fordi sammenhængen er tilfældig for disse punkter, og dermed ikke generelt gør sig gældende i vandløbet. De dybe punkter består af sand. Kan dette styre korrelationen? Alle sand 117 R 0,068 0,122 0,105 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,469 0,189 0,259 Sand u. slam 81 R 0,155 0,163 0,038 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,167 0,145 0,739 Sand u. slam og 73 R 0,113 0,157 0,090 Ingen signifikant korrelation debris Sand u slam, debris og mørk vegetation Sand u slam, debris og lys veg Sand u slam, debris og vegetation Kun sand og lidt vegetation Kun sand og lidt lys vegetation Kun sand og lidt mørk vegetation Kun sand og sekundær fin grus P-værdi 0,343 0,185 0,451 52 R 0,355* 0,444* 0,125 Rødt og grønt bånd: sammenhæng, P-værdi 0,010 0,002 0,378 men ikke udpræget god på scatterplots 67 R 0,151 0,178 0,047 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,223 0,150 0,707 46 R 0,524* 0,570* 0,057 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,000 0,000 0,709 signifikant sammenhæng. Ok mht. plots. 49 R 0,273 0,345* 0,187 Grønt bånd: signifikant, lige P-værdi 0,057 0,015 0,198 nøjagtig ikke signifikant ved rødt bånd. 36 R 0,527* 0,635* 0,102 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,001 0,000 0,552 signifikant korrelation 46 R 0,275 0,339* 0,146 Grønt bånd: signifikant korrelation P-værdi 0,064 0,021 0,333 40 R 0,607* 0,649* -0,074 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,000 0,000 0,651 signifikant på trods af fint grus. Her er således frasorteret seks punkter med cobble som sekundær eller tertiær. Med disse inkluderet er sammenhængen lidt svagere. Se "sand u. slam, debris og vegetation" ovenfor. Kun sand 33 R 0,602* 0,691* 0,030 Rødt og grønt: stærkeste P-værdi 0,000 0,000 0,868 sammenhæng findes ved kun sand, men der er dog ikke stor forskel på dette og når fint grus er inkl. som sekundær eller tertiær substrat Kun sand og debris 38 R 0,492* 0,561* 0,048 Rødt og grønt: signifikant P-værdi 0,002 0,000 0,773 sammenhæng, men dog forholdsvist meget forringet blot pga. 5 punkter m. debris. Kun sand og slam R 0,314* 0,451* 0,186 Rødt og grønt bånd: signifikant P-værdi 0,031 0,001 sammenhæng, men forringet i 40

forhold til ren sand Kun sand og slam 46 R 0,391* 0,543* 0,227 Rødt og grønt bånd: signifikant u. FID 104 (se slamafsnit) P-værdi 0,007 0,000 0,128 sammenhæng, men forringet i forhold til ren sand. Den stærkeste korrelation indenfor det grønne bånd er rent sand, mens korrelationen indenfor det røde bånd er en lille anelse bedre, når punkterne med fint grus som sekundær substrat inddrages. Generelt er der dog ikke særlig stor forskel på om fint grus er inkluderet eller ej, da dette minder meget om sand i den spektrale signatur. De øvrige parametre har dog alle en større påvirkning på korrelationen, og denne forringes således ved inddragelse af punkter hvor dette indgår. Mørk vegetation og slam bidrager generelt til den største forringelse af korrelationen. Sand og fint grus m. sekundær og tertiære substrater Kun sand og fint grus Groft grus og sten med sekundære og tertiære substrater Kun groft grus og sten 54 R 0,259 0,334* 0,200 Grønt bånd: tendens til høje DN P-værdi 0,058 0,013 0,147 værdier på lavt vand og lave DN værdier på dybt vand. Svag tendens i det røde bånd også. 45 R 0,419* 0,477* 0,043 Rødt og grønt bånd: tendens til P-værdi 0,004 0,004 0,781 høje DN værdier på lavt vand og lave DN værdier på dybt vand. 27 R -0,186-0,054 0,109 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,354 0,789 0,587 17 R -0,069 0,147 0,666* Blåt bånd: signifikant korrelation. P-værdi 0,792 0,572 0,003 41

BILAG XI Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med slam eksl. de, hvor der er debris eller vegetation til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,938 ** -,226,376 Sig. (2-tailed).,000,288,070 N 24 24 24 24 Grønt bånd Correlation Coefficient,938 ** 1,000,032,348 Sig. (2-tailed),000.,882,096 N 24 24 24 24 Blåt bånd Correlation Coefficient -,226,032 1,000 -,159 Sig. (2-tailed),288,882.,457 N 24 24 24 24 Dybde Correlation Coefficient,376,348 -,159 1,000 Sig. (2-tailed),070,096,457. N 24 24 24 24 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). Korrelationsanalysen viser ingen signifikante korrelationer, men scatterplots indenfor det røde og grønne bånd, viser at der er en svag tendens til stigende DN værdier på lavere vanddybder, men de viser ligeledes, at der er ét punkt som adskiller sig fra de øvrige. Dette er FID 104 (afmærket med rødt), som ligger på kun 3 centimeters vand, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 42

Nærbillede af transektet hvor målepunkt FID 104 er placeret ses af kortet på næste side. Nærbilledet herunder viser farveforskellen mellem det meget mørke vegetationsområde og sandet tættest på bredden. De to røde afmærkninger er afsat for at illustrere hvor målepunktet ca. er afsat i ArcGIS (længst til venstre på billedet), samt sandområdet hvori målepunktet burde være afsat. 43

Korrelationsanalyse efter frasorteringen af FID 104 ses herunder: Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,948 ** -,272,465 * Sig. (2-tailed).,000,209,025 N 23 23 23 23 Grønt bånd Correlation Coefficient,948 ** 1,000 -,055,504 * Sig. (2-tailed),000.,803,014 N 23 23 23 23 Blåt bånd Correlation Coefficient -,272 -,055 1,000 -,085 Sig. (2-tailed),209,803.,699 N 23 23 23 23 Dybde Correlation Coefficient,465 *,504 * -,085 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),025,014,699. N 23 23 23 23 44

45

BILAG XII Nedenstående korrelationsanalyse gælder for alle områder, hvor der er registreret vegetation. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,812 **,372 **,206 * Sig. (2-tailed).,000,000,035 N 105 105 105 105 Grønt bånd Correlation Coefficient,812 ** 1,000,277 **,434 ** Sig. (2-tailed),000.,004,000 N 105 105 105 105 Blåt bånd Correlation Coefficient,372 **,277 ** 1,000 -,035 Sig. (2-tailed),000,004.,722 N 105 105 105 105 Dybde Correlation Coefficient,206 *,434 ** -,035 1,000 Sig. (2-tailed),035,000,722. N 105 105 105 105 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Fordelingen af punkterne indenfor det røde og grønne bånd er vist på de følgende to sider. 46

Dybde [cm] Dybde [cm] Punkterne er indenfor det røde bånd fordelt som vist nedenfor: 0 0 20 40 60 80 100 120-20 -40-60 Mørk vegetation Lys vegetation -80-100 -120 Rødt bånd 0 0 20 40 60 80 100 120-20 -40-60 -80 Fuld vegetationsdække, lyst Medium vegetationsdække, lyst Lille vegetationsdække, lyst Fuld vegetationsdække, mørk Medium vegetationsdække, mørk Lille vegetationsdække, mørk -100-120 Rødt bånd 47

Dybde [cm] Dybde [cm] Indenfor det grønne bånd er punkterne fordelt således: 0 0 20 40 60 80 100 120 140-20 -40-60 Mørk vegetation Lys vegetation -80-100 -120 Grønt bånd 0 0 20 40 60 80 100 120 140-20 -40-60 -80 Fuld vegetationsdække, lyst Medium vegetationsdække, lyst Lille vegetationsdække, lyst Fuld vegetationsdække, mørk Medium vegetationsdække, mørk Lille vegetationsdække, mørk -100-120 Grønt bånd 48

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XIII Nedenstående scatterplots viser fordelingen af hhv. sand, fint grus og groft grus inkl. sekundære substrater, samt fint grus og groft grus uden andre sekundære substrater. De første to scatterplots er gældende for det grønne bånd, mens de to følgende er gældende for det blå bånd. 0-20 0 20 40 60 80 100 120-40 -60-80 Sand' Fint grus Groft grus -100-120 Grønt bånd 0-10 0 20 40 60 80-20 -30-40 -50-60 Fint grus Groft grus Fint grus med sekundær groft grus -70-80 Grønt bånd 49

Dybde [cm] Dybde [cm] 0-20 0 20 40 60 80-40 -60-80 Sand' Fint grus Groft grus -100-120 Blåt bånd 0-10 0 20 40 60 80-20 -30-40 -50-60 Fint grus Groft grus Fint grus med sekundær groft grus -70-80 Blåt bånd 50

BILAG XIV Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med kun med grus og sekundær sand, dvs. eksl. de hvor der er slam, debris, vegetation eller andre sekundære substrater til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,873 **,218,490 Sig. (2-tailed).,000,475,089 N 13 13 13 13 Grønt bånd Correlation Coefficient,873 ** 1,000,535,581 * Sig. (2-tailed),000.,060,037 N 13 13 13 13 Blåt bånd Correlation Coefficient,218,535 1,000,583 * Sig. (2-tailed),475,060.,037 N 13 13 13 13 Dybde Correlation Coefficient,490,581 *,583 * 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),089,037,037. N 13 13 13 13 Korrelationen viser en signifikant sammenhæng mellem dybden og hhv. det grønne og blå bånd, men scatterplots, viser ligeledes en tendens indenfor det røde bånd. Der er dog ét punkt som adskiller sig fra de øvrige punkters placering indenfor særligt det røde og grønne bånd. Dette er FID 72 (afmærket med rødt), som ligger på 40 centimeters dybde, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 51

52

Nærbilledet på næste side viser områder hvor punktet er beliggende. Den røde afmærkning er afsat for at illustrere, hvor målepunktet ca. er afsat i ArgGIS. På de to følgende sider er nærbilleder fra ArcGIS vedlagt, der viser de at naboceller der inkluderes i beregningen af punktets spektrale værdi er præget af skygge. 53

Nedenfor ses korrelationen for grus og sekundær sand efter frasorteringen af målepunktet FID 72. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,910 **,504,758 ** Sig. (2-tailed).,000,094,004 N 12 12 12 12 Grønt bånd Correlation Coefficient,910 ** 1,000,663 *,693 * Sig. (2-tailed),000.,019,013 N 12 12 12 12 Blåt bånd Correlation Coefficient,504,663 * 1,000,577 * Sig. (2-tailed),094,019.,049 N 12 12 12 12 Dybde Correlation Coefficient,758 **,693 *,577 * 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),004,013,049. N 12 12 12 12 54

55

56

BILAG XV Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med kun med grus og sekundær sten, dvs. eksl. de hvor der er slam, debris, vegetation eller andre sekundære substrater til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,925 **,664 *,566 Sig. (2-tailed).,000,026,069 N 11 11 11 11 Grønt bånd Correlation Coefficient,925 ** 1,000,829 **,480 Sig. (2-tailed),000.,002,135 N 11 11 11 11 Blåt bånd Correlation Coefficient,664 *,829 ** 1,000,198 Sig. (2-tailed),026,002.,560 N 11 11 11 11 Dybde Correlation Coefficient,566,480,198 1,000 Sig. (2-tailed),069,135,560. N 11 11 11 11 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Korrelationen viser ingen signifikante sammenhænge, men på scatterplotsene ses en tendens indenfor både det røde og grønne bånd. Der er dog ét punkt, som adskiller sig fra de øvrige punkters placering. Dette er FID 83 (afmærket med rødt), som ligger på 39 centimeters dybde, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 57

58

Nærbilledet herunder viser området hvor punktet er beliggende. Den røde afmærkning er afsat for at illustrere, hvor målepunktet er afsat i ArgGIS. Målepunktet er sandsynligvis beliggende ovenpå en mørk sten. På den sidste side er et nærbillede fra ArcGIS, der viser mere overordnet, hvor målepunktet ligger i transektet. 59

Nedenfor ses korrelationen for grus og sekundær sten efter frasorteringen af målepunktet FID 83. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,899 **,550,839 ** Sig. (2-tailed).,000,099,002 N 10 10 10 10 Grønt bånd Correlation Coefficient,899 ** 1,000,772 **,755 * Sig. (2-tailed),000.,009,012 N 10 10 10 10 Blåt bånd Correlation Coefficient,550,772 ** 1,000,433 Sig. (2-tailed),099,009.,212 N 10 10 10 10 Dybde Correlation Coefficient,839 **,755 *,433 1,000 Sig. (2-tailed),002,012,212. N 10 10 10 10 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). 60

61

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XVI Scatterplots for målepunkter med ren grus, grus med sand som sekundær substrat og grus med sten som sekundær substrat. Første scatterplot er mellem dybden og DN værdierne indenfor det grønne bånd, herunder et scatterplot mellem dybden og DN værdierne indenfor det blå bånd. 0-10 0 20 40 60 80-20 -30-40 -50-60 Grus Grus m. sand Grus m. sten -70-80 Grønt bånd 0-10 0 20 40 60 80-20 -30-40 -50-60 Grus Grus m. sand Grus m. sten -70-80 Blåt bånd 62

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XVII Nedenstående scatterplots viser fordelingen af målepunkterne med hhv. kun sten, sten med sand som sekundær substrat og sten med grus som sekundær substrat. Det første scatterplot viser fordelingen indenfor det grønne bånd og det næste fordelingen indenfor det blå bånd. 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 -100 0 20 40 60 80 Grønt bånd Sten Sten m. sand Sten m. grus 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 -100 0 20 40 60 80 Blåt bånd Sten Sten m. sand Sten m. grus 63

BILAG XVIII Sammenhængen mellem lysintensiteten og dybden er i flere forskningsprojekter udregnet ved en dæmpningskoefficient. Mange har benyttet Lambert-Beers lov (Lyon, et al., 1992): k = ln (I 0 Iz ) z Hvor k er dæmpningskoefficienten [m -1 ], z er vanddybden [m], Iz er lysintensiteten ved en given vanddybde og I0 er lysintensiteten umiddelbart under overfladen. Udregningen af denne fordrer dog viden om lysintensiteten på meget lavt vand umiddelbart under vandoverfladen. I dette tilfælde er parameteren ikke kendt, hvilket primært skyldes, at der kun er få steder på vandløbsstrækningen med meget lavt vand, der ikke er dækket af vegetation, mudder eller slam. De lave områder findes som regel helt inde langs vandløbskanten, men på denne strækning er der mange områder med undergravede brinker, og vandløbet er disse steder forholdsvist dybt inde ved vandløbskanten. Der er foretaget nogle få målinger på områder med lavt vand, men disse er enten efterfølgende frasorteret i datamaterialet grundet overskyggende kantvegetation eller også befinder de sig i områder med slam, hvilket således heller ikke kan benyttes. Der er forsøgt med kontrollerede forsøg foretaget i en stor balje, hvor forskellige substraters refleksion måles under forskellige vanddybder, men grundet beskygning fra baljens sider, samt himlens refleksion i den stillestående vandoverflade er disse forsøg forkastede. Selvom mange studier benytter Lambert-Beers lov (Lyon, et al., 1992), argumenterer Newman og Lecrew (2001) imidlertid for, at tilgangen ikke kan benyttes på lavt vand, grundet substratets store indflydelse på refleksionen (Newman & LeDrew, 2001). Andre har benyttet sig af Lyzenga's algoritme, der omregner lysintensiteten til et tal lineært relateret til dybden (Lyzenga, 1981): X l = ln (L l L si ) Hvor Xl er tal for lysintensiteten som er lineært relateret til dybden, Ll er lysintensiteten i det givne punkt og Lsi er lysintensiteten kommende fra dybt vand, hvor substrater på bunden ikke påvirkninger den spektrale signatur. I beregningen indgår imidlertid en parameter for lysintensiteten på dybt vand, dvs. områder der er så dybe, at den spektrale signatur ikke påvirkes af bundens substrater (Lyzenga, 1978). Et sådant sted er ikke muligt at finde i vandløbet, og dermed kan heller ikke denne algoritme benyttes. Der er således ikke umiddelbart nogen kendte ligninger som passer på de omstændigheder, der er at finde i Binderup Å. 64

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XIX Graferne nedenfor viser fordelingen af de i korrelationsanalysen udvalgte grupper: kun sand, kun grus og sten inkl. sekundær substrat. Øverst er korrelationen indenfor det grønne bånd og nederst indenfor det blå bånd. 0-20 0 20 40 60 80 100 120-40 -60-80 Sand' Grus Sten -100-120 Grønt bånd 0-20 0 20 40 60 80-40 -60-80 Sand' Grus Sten -100-120 Blåt bånd 65

BILAG XX På de næste sider fremgår i alt 18 plots som viser hhv. den eksponentielle og lineære sammenhæng mellem dybden og DN værdierne i de tre bånd indenfor hhv. sand, grus og sten. 66

Dybde [cm] (angivet som positive tal) Dybde [cm] (angivet som positive tal) Dybde [cm] (angivet som positive tal) 1000 y = 161,32e -0,009x R² = 0,3211 100 Sand' 10 Ekspon. (Sand') 1 0 50 100 150 Rødt bånd 1000 y = 250,64e -0,017x R² = 0,5427 100 Sand' 10 Ekspon. (Sand') 1 0 50 100 150 Grønt bånd 1000 y = 183,15e -0,019x R² = 0,2285 100 Sand' 10 Ekspon. (Sand') 1 0 20 40 60 80 Blåt bånd 67

Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] 0-20 0 50 100 150 y = 0,6311x - 129,75 R² = 0,3721-40 -60-80 Sand' Lineær (Sand') -100-120 0-20 Rødt bånd 0 20 40 60 80 100 120 y = 1,1176x - 154,5 R² = 0,5495-40 -60-80 Sand' Lineær (Sand') -100-120 0-20 Grønt bånd 0 20 40 60 80 y = 0,9602x - 120,15 R² = 0,1356-40 -60-80 Sand' Lineær (Sand') -100-120 Blåt bånd 68

Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) 100 y = 455,77e -0,028x R² = 0,7634 10 Grus Ekspon. (Grus) 1 0 20 40 60 80 100 Rødt bånd 100 y = 439,6e -0,032x R² = 0,7829 10 Grus Ekspon. (Grus) 1 0 20 40 60 80 Grønt bånd 100 y = 181,35e -0,024x R² = 0,1215 10 Grus Ekspon. (Grus) 1 0 20 40 60 80 Blåt bånd 69

Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] 0-10 0 20 40 60 80 100 y = 1,5536x - 172,35 R² = 0,7974-20 -30-40 -50 Grus Lineær (Grus) -60-70 -80 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80 Rødt bånd 0 20 40 60 80 Grønt bånd 0 20 40 60 80 Blåt bånd y = 1,749x - 171,43 R² = 0,8331 Grus Lineær (Grus) y = 1,4646x - 130,95 R² = 0,1646 Grus Lineær (Grus) 70

Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) 100 y = 17,074e 0,0204x R² = 0,7963 10 Sten Ekspon. (Sten) 1 0 20 40 60 80 100 Rødt bånd 100 y = 9,6098e 0,032x R² = 0,7953 10 Sten Ekspon. (Sten) 1 0 20 40 60 80 Grønt bånd 100 y = 24,952e 0,0181x R² = 0,1236 10 Sten Ekspon. (Sten) 1 0 20 40 60 80 Blåt bånd 71

Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 -100 0 20 40 60 80 100 Rødt bånd y = -1,4339x + 27,378 R² = 0,829 Sten Lineær (Sten) 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 -100 0 20 40 60 80 Grønt bånd y = -2,2619x + 68,768 R² = 0,841 Sten Lineær (Sten) 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 -100 0 20 40 60 80 Blåt bånd y = -1,4219x + 8,8125 R² = 0,1609 Sten Lineær (Sten) 72

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XXI Plots af fejlestimater i dybdekortlægningen 0-80 -60-40 -20 0 20 40 60-20 -40-60 RGB -80-100 Fejlestimering [cm] -120 0-80 -60-40 -20 0 20 40 60-20 -40-60 Grønt bånd -80-100 Fejlestimering[cm] -120 73

Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XXII Plots af fejlestimering indenfor hver substrattype. Dette er eksklusiv de fejlklassificerede substrater. Sand Fejlestimering [cm] 0-80 -60-40 -20 0 20 40-20 -40-60 -80 RGB Grønt bånd -100-120 Grus Fejlestimering [cm] 0-40 -20 0 20 40 60-20 -40-60 -80 RGB Grønt bånd -100-120 74

Dybde [cm] Fejlestimering [cm] 0-10 -10 0 10 20 30-20 -30-40 -50-60 -70-80 -90-100 Sten RGB Grønt bånd 75