Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Relaterede dokumenter
Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Kort fortalt. Børn med type 1-diabetes

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Kort fortalt. Mad og diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

BRUG FOR HJÆLP OG VIDEN OM DIABETES?

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Ny med diabetes? Poul har høj risiko for type 2-diabetes. Jasmin har høj risiko for type 2-diabetes. Hvem er vi?

Komplikationer til diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Ring dig til en bedre livskvalitet

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Type 2 diabetes patientinformation

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Facts om type 2 diabetes

Fact om type 1 diabetes

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Nethindens gule plet (macula)

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Operation for forsnævring i halspulsåren

Aorta Aneurisme operation

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

SYMPTOMER OG BEHANDLING

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Luk op for GODE RÅD. hvis du vil undgå type 2-diabetes

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Kære medlem, patient og familie


DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Iliaca-Femoral Bypass

Med venlig hilsen Hong

Højt blodsukker hyperglykæmi

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Det handler om din sundhed

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden

3. udgave. 1. oplag Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Bilag 1: Fakta om diabetes

Seksuelle problemer og diabetes

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Perifer karsygdom Patientinformation

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

RISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter.

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

De mest usunde danskere tror, at deres helbred er meget bedre, end det reelt er.

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

NY OVERENSKOMST 2018

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation)

Transkript:

Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes

FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er og har været reguleret. En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører med større sandsynlighed til følgesygdomme, mens en velreguleret diabetes er med til at forebygge følgesygdomme. Følgesygdommene hænger ofte sammen med længerevarende forhøjet blodsukker-, blodtryks- og kolesterolværdier. Tendensen til at udvikle følgesygdomme er dog også til dels arvelig. DER ER HJÆLP AT HENTE Der er heldigvis rigtig meget, du selv kan gøre, for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Du mindsker risikoen betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Diabetesforeningen har i mere end 75 år givet gode råd og ydet hjælp til mennesker med diabetes og deres familier, så de kan få en hverdag med diabetes til at fungere. Denne pjece giver dig et kort overblik over følgesygdomme til diabetes. Læs mere i vores vejledninger om type 1- og type 2-diabetes. Du kan finde dem i netbutikken på diabetes.dk TYPER AF FØLGESYGDOMME HJERTE OG KREDSLØB Komplikationer i hjerte og kredsløb skyldes åreforkalkning, hvor blodårerne forsnævres. Dette medfører i alvorlige tilfælde blodpropper typisk i hjerte, hjerne og ben. Diabetes giver i sig selv øget risiko for åreforkalkning, men overvægt, rygning og en generel usund livsstil er også alvorlige risikofaktorer. Mennesker med diabetes bør få målt deres blodtryk hver tredje til sjette måned og deres kolesteroltal mindst én gang om året.

NYRER Ved følgesygdommen diabetisk nyresygdom (nefropati), ødelægges nyrernes fint forgrenede blodkar gradvist, så nyrerne ikke kan opretholde deres funktion. Regelmæssig kontrol af nyrerne sikrer, at en begyndende nyresygdom opdages tidligt. Selv ved en lille reduktion af nyrefunktionen begynder man en medicinsk behandling. Mennesker med diabetes bør få målt deres nyrefunktion én gang årligt. ØJNE Ved diabetisk øjensygdom (retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Derfor er regelmæssig kontrol af øjnene vigtig, så begyndende skader opdages tidligt. Mennesker med diabetes har også en øget risiko for at udvikle grå stær og bør få undersøgt deres øjne én gang årligt.

NERVER Diabetisk nervesygdom (neuropati) opstår på grund af forhøjede blodsukkerniveau og dårligt blodomløb. Det er oftest ben, arme og indre organer, der påvirkes. I fødderne viser det sig oftest ved smerter og/eller nedsat følesans. Derfor er det vigtigt, at man holder øje med, at man ikke har vabler eller sår på fødderne, da de har svært ved at hele. Selv små fodsår skal behandles med det samme, da de kan føre til alvorlige sår og i værste fald til amputationer. Mennesker med diabetes bør få undersøgt fødderne hos lægen eller en fodterapeut mindst én gang om året. Beskadigelse af nerverne i de indre organer kan give komplikationer i mave- og tarmsystemet (gastroparese), rejsningsproblemer hos mænd og tørhed i skeden ved seksuel ophidselse hos kvinder. ØVRIGE FØLGESYGDOMME Nedsat blodforsyning til knogler kan føre til skøre knogler Øget og sukkerholdigt spyt i munden kan øge risikoen for huller i tænderne og svampeinfektioner Højt blodsukker, problemer med sårheling og ændringer i kæbeknoglerne øger risikoen for tandkødsbetændelse og paradentose PSYKISKE FØLGESYGDOMME Det fysiske helbred hænger sammen med psykisk velbefindende. Mange mennesker med diabetes oplever, at det har direkte betydning for blodsukkeret, hvordan de har det følelsesmæssigt. Diabetesstress, depression og angst kan være følgesygdomme til diabetes, og undersøgelser viser, at 21 % af alle mennesker med diabetes lider af diabetesstress. Hvad er diabetesstress? Det kan være slidsomt at have diabetes, blandt andet fordi man selv skal stå for behandlingen døgnet rundt. Samtidig er diabetes en kompliceret sygdom, og det kan være nemt at få dårlig samvittighed og tænke, at man ikke gør det godt nok.

Diabetesstress er kendetegnet ved, at man føler, at diabetes tager al energi, at diabetes styrer livet, at man bekymrer sig voldsomt om følgesygdomme, og om at man passer sin diabetes godt nok. Både mennesker med type 1- og type 2-diabetes har dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetesstress, angst og depression sammenlignet med mennesker uden en kronisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at man tager symptomerne alvorligt og taler med sin læge eller psykolog om det.

HVAD KAN MAN SELV GØRE? En god diabetesregulering er altafgørende, hvis man vil undgå følgesygdomme. Det er dog ingen garanti, men man kan med en god regulering forebygge følgesygdomme og bremse en hastig udvikling af en eventuelt konstateret følgesygdom. Det kan man blandt andet opnå ved selv jævnligt at måle blodsukker. Tal med diabetessygeplejersken/lægen om, hvor ofte man bør måle sit blodsukker. SUNDE VANER Sund mad og motion er med til at sikre en velreguleret diabetes, og hvis man er overvægtig vil et vægttab forbedre tilstanden betydeligt. Rygestop nedsætter også risikoen væsentligt. TJEK PÅ DIN DIABETES Du kan selv holde øje med dit velbefindende. Tjek blandt andet om du får sår på fødderne og mød op til den regelmæssige diabeteskontrol hos lægen eller på ambulatoriet. På diabetes.dk kan du bestille Diabetesforeningens balancekort, som fortæller, hvad dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal bør ligge på. Kortet hjælper dig også til at huske de forskellige tjek, du løbende skal have foretaget. Det er også en god idé at tale med dine pårørende om dit humør og din psykiske trivsel, så du/i løbende kan vurdere, om der er brug for hjælp.

HJÆLP OG STØTTE Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det en udfordring at vænne sig til en helt ny livsstil, og mange føler sig alene med deres bekymring for at udvikle følgesygdomme. Diabetesforeningen har flere gode tilbud til dig, der gerne vil have gode råd, tale med andre som har diabetes eller har brug for professionel hjælp. Som medlem kan du få hjælp til at leve et godt liv med diabetes og forhåbentlig undgå alvorlige følgesygdomme. Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information om følgesygdomme på vores hjemmeside diabetes.dk. Læs også mere på bagsiden af pjecen om de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon 63 12 14 16

JA TAK Jeg vil gerne støtte Diabetesforeningen med et medlemskab til 75 kr. for hele 2018 og modtage Diabetesforeningens populære kogebog Fuldkorn der frister. Et medlemskab koster normalt: Almindeligt medlemskab Pensionist/efterlønner Unge ml. 18 og 30 år Familiemedlemskab Husstandsmedlemskab for pensionister Pris: 295 kroner årligt Pris: 190 kroner årligt Pris: 190 kroner årligt Pris: 395 kroner årligt Pris: 265 kroner årligt Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31. december. Udfyld følgende: Navn Adresse Postnr. By Telefon / E-mail Kampagnekode 22

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Vi arbejder for ET GODT LIV MED DIABETES OG EN FREMTID UDEN

Kort fortalt Diabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og over for landets politikere taler vi din sag. Bliv medlem af Diabetesforeningen og få adgang til: Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet Diabetes fire gange om året 6. oplag Januar 2018 9.000 stk. Johnsen Graphic Solutions A/S Medlemstilbud på kogebøger, motionsredskaber, forsikringer, rejser og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætist, jurist, sygeplejerske, socialrådgiver, motionskonsulent og læge Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 60 år Protektor H.K.H. Prins Joachim Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C Telefon 66 12 90 06 info@diabetes.dk www.diabetes.dk