November 2016 Resultatrapport 2/2016 Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen Hermed følger den anden af de halvårlige resultatrapporter for kommunens ungeindsats for året 2016. Resultatrapporterne bliver forelagt udvalget to gange årligt - henholdsvis maj og november. Rapporten er inddelt i to hovedspor: Den første del handler om beskæftigelse Den anden del handler om uddannelse Der er en tæt sammenhæng mellem kommunens beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, da uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Ungegruppen omfatter unge fra 13-29 år. Rapporten giver et overblik over de mål og resultater, der er for ungegruppen på Frederiksberg. Resultatopfølgningen giver mulighed for løbende at justere og videreudvikle kommunens aktiviteter og indsatser for de unge, hvor der viser sig at være behov for det. Dertil fungerer opfølgningen, sammen med målgruppeplanen Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg, som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der eksempelvis kan indgå i budgetprocessen. Datagrundlaget i resultatrapporten er primært tal fra henholdsvis den nationale statistikdatabase Jobindsats.dk og kommunens eget fagsystem Fasit. Da der er forsinkelser på cirka tre måneder på tallene fra Jobindsats, vil tallene i rapporterne være fra januar og juli. Tallene fra Fasit bliver hyppigere opdateret og vil for så vidt muligt være fra april og oktober. Det skal bemærkes, at der er mindre uoverensstemmelser mellem tallene fra Jobindsats og Fasit, da tallene fra Jobindsats kan nå at blive korrigeret for eventuelle fejl. Herved er tallene fra Jobindsats de mest valide. 1
Tabel 1: Oversigt over mål, udvalgte indsatser og resultater for ungeindsatsen Mål Resultater 1. Beskæftigelse 1.a Færre unge på offentlig forsørgelse 1.b Mindst 50 procent af de unge, der henvender sig i Ungecenteret, skal afstå fra at modtage en forsørgelsesydelse. 1.c Antallet af genhenvendelser må ikke overstige X procent. [Der fastsættes et mål for reduktionen i 2017]. 1.d Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres 2. Uddannelse 2.a 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (25 år efter 9. klasse) 2.b Andel af en årgang fokuselever som er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse hhv. tre og fire år efter afgangseksamen 2.c Antallet af fokuselever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres Juli 2015, Frederiksberg: 6,2 procent (1.417 pers.) Juli 2016, Frederiksberg: 6,1 procent (1.406 pers.) Juli 2015, landsgennemsnittet: 10,3 procent Juli 2016, landsgennemsnittet: 10,1 procent 4. kvartal 2015: 31 procent modtog en ydelse 1. kvartal 2016: 50 procent modtog en ydelse 2. kvartal 2016: 30 procent modtog en ydelse 3. kvartal 2016: 47 procent modtog en ydelse Januar 2016: 11 pers./ 28 procent genhenvendelser April 2016: 6 pers./ 18 procent genhenvendelser Juli 2016: 13 pers./ 27 procent genhenvendelser Oktober 2016: 11 pers./ 26 procent genhenvendelser Alle ydelsestyper, Jobindsats: Juli 2015: 463 personer Juli 2016: 428 personer Kun kontant-/uddannelseshjælp, Jobindsats: Juli 2015: 274 personer Juli 2016: 267 personer Kun kontant-/uddannelseshjælp, Fasit: Oktober 2015: 278 personer Oktober 2016: 212 personer Årgang 2012, Frederiksberg: 93,4 procent Årgang 2013, Frederiksberg: 94,1 procent Årgang 2014, Frederiksberg: 91,8 procent Årgang 2012, landsgennemsnittet: 93,3 procent Årgang 2013, landsgennemsnittet: 93,3 procent Årgang 2014, landsgennemsnittet: 92,9 procent 3 år efter afgangseksamen Årgang 2011: 50 procent Årgang 2012: 62 procent Årgang 2013: 55 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2011: 60 procent Årgang 2012: 59 procent Årgang 2013: oktober 2016: 59 procent Andel af en årgang fokuselever, som på et tidspunkt har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse: 3 år efter afgangseksamen Årgang 2011: Data ikke tilgængelig Årgang 2012: 37 procent Årgang 2013: 33 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2011: 47 procent Årgang 2012: 45 procent Årgang 2013: oktober 2016: 34 procent Positiv Positiv Positiv Handlepunkt Opmærksomhed Opmærksomhed 2
1. Beskæftigelse Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Figur 1: Andel 16-29 årige på offentlig forsørgelse Andel 16-29 årige på offentlig forsørgelse 12,0% 10,0% 10,6% 10,1% 10,1% 10,3% 10,2% 10,1% 8,0% 6,0% 5,9% 5,9% 5,6% 6,2% 5,5% 6,1% 4,0% 2,0% 0,0% Januar 2014 Juli 2014 Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 Juli 2016 Frederiksberg Hele landet Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken og egne beregninger Figur 1 viser, at andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune, er markant lavere end andelen på landsplan. Cirka seks procent svarende til 1.406 fuldtidspersoner - af de unge på Frederiksberg modtager offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal på landsplan er godt 10 procent, svarende til 105.033 fuldtidspersoner. Der er et marginalt fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg, når tallene fra juli 2015 sammenlignes med juli 2016. Det skal bemærkes, at det er mest korrekt at sammenligne de samme måneder (eksempelvis juli 2015 med juli 2016), da der er nogle sæsonmæssige udsving, som primært er relateret til dimission fra uddannelserne. 3
Tabel 2: Fordeling mellem ydelsestyper Antal fuldtidspersoner 16-29 år Januar 2014 Juli 2014 Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 Juli 2016 Kontanthjælp 82 79 89 101 90 22 Uddannelseshjælp 492 442 438 433 398 384 Integrationsydelse* - - - - 28 115 Dagpenge 537 610 527 647 502 649 Arbejdsmarkedsydelse & særlig uddannelsesydelse 23 17 16 12 15 5 Revalidering 23 17 12 12 8 10 Jobafklaringsforløb - - 8 7 5 12 Ressourceforløb 2 2 17 31 35 37 Forrevalidering 3 2 5 6 6 7 Sygedagpenge 98 85 97 82 112 79 Fleksjob 6 6 8 8 9 10 Ledighedsydelse 3 5 4 2 3 7 Førtidspension 83 79 75 76 73 69 I alt 1.352 1.341 1.296 1.417 1.284 1.406 Kilde: Jobindsats.dk *Folketinget indførte en særlig integrationsydelse med virkning fra 1. september 2015 for alle nytilkomne til landet. Ydelsen træder i stedet for kontanthjælp til personer med lovligt ophold i Danmark, der har boet uden for EU s grænser i mere end ét ud af de sidste otte år. Fra 1. juli 2016 er også alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet, omvisiteret til integrationsydelse. Dvs. både flygtninge og familiesammenførte, der har afsluttet det treårige integrationsprogram og hjemvendte danske statsborgere, der har opholdt sig i udlandet i længere tid, overgår til integrationsydelse. Tabellen viser, at det samlede antal unge, som modtager en ydelse, er faldet med 9 fuldtidspersoner fra juli 2015 til juli 2016. Der har været en meget stor forskydning fra kontanthjælp til integrationsydelse. Størstedelen af de tidligere kontanthjælpsmodtagere, der er overgået til integrationsydelse, er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Cirka halvdelen af disse er i gang med det tre-årige integrationsprogram. Resten af flygtningene og de familiesammenførte til flygtninge, der er overgået til integrationsydelse, har været i Danmark i mere end 3 år, men opfylder ikke opholdskravet. Derudover er det værd at bemærke, at antallet af ressourceforløb og jobafklaringsforløb stiger støt, mens antallet af førtidspensionister falder. Ressourceforløbene blev indført med fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 og jobafklaringsforløb i juli 2014 med sygedagpengereformen. Som udgangspunkt vil borgere under 40 år ikke blive tilkendt førtidspension, men vil i første omgang overgå til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 4
Figur 2: Fordeling mellem visitationskategorier for uddannelseshjælps-, kontanthjælps-, og integrationsydelsesmodtagere Uddannelses-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere 16-29 år. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed). Frederiksberg. 700 600 500 I alt 111 I alt 521 I alt 527 I alt 534 I alt 516 I alt 522 91 84 67 80 100 400 189 121 121 148 135 140 300 200 100 274 309 322 319 301 282 0 Jan 2014 Jul 2014 Jan 2015 Jul 2015 Jan 2016 Jul 2016 Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat/ jobparat Kilde: Jobindsats.dk Tabel 3: Den procentvise fordeling mellem visitationskategorier for uddannelseshjælps-, kontanthjælpsog integrationsydelsesmodtagere Procent Juli 2014 Juli 2015 Juli 2016 Åbenlyst uddannelsesparate/jobparate 17 13 19 Uddannelsesparate 23 28 27 Aktivitetsparate 59 60 54 Kilde: Jobindsats Figur 2 og tabel 3 viser, at der er en mindre andel aktivitetsparate i gruppen end tidligere år, men at de aktivitetsparate unge stadig udgør størstedelen af den samlede gruppe. Årsagen til, at de aktivitetsparate er kommet til at fylde relativt mindre, er primært, at flygtninge og familiesammenførte nu i højere grad end tidligere matches som jobparate. Tidligere blev den gruppe per automatik matchet aktivitetsparat, fordi personerne ikke kunne orientere sig på jobnet, grundet manglende sprogkundskaber, men retningslinjerne er ændret, så det ikke længere er et krav for at blive matchet jobparat. 5
Figur 3: Antallet af unge (16-19 årige*) på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse 80 16-19 årige på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, fuldtidspersoner. Frederiksberg. 70 60 5 26 50 40 30 20 58 62 62 54 51 48 10 0 16 4 8 11 14 Januar 2014 Juli 2014 Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 Juli 2016 Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Kilde: Jobindsats.dk. *I praksis er det kun undtagelsesvis, at unge under 18 år modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Kategorien er dog fast defineret som 16-19 år på Jobindsats. Figur 3 viser, at ingen af de helt unge modtager kontanthjælp. Til gengæld er en stor andel af de personer, der tidligere var på kontant- eller uddannelseshjælp, i dag på integrationsydelse. Samlet har der været en lille stigning i gruppen fra juli 2015 til juli 2016, fra 70 til 74 fuldtidspersoner. Andelen af de helt unge på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse udgør 2 procent af de 16-19 årige. Aktuelt er der (juli 2016) 3.256 16-19 årige i kommunen. Gruppen af helt unge kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere (16-19 årige) udgør i juli 2016 14 procent af den samlede ungegruppe. Tabel 4: Henvendelser i Ungecenteret 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 3. kvartal 2016 henvendelser (personer) Andel unge, som har en aktiv sag (procent) Andel unge i arbejde eller uddannelse (procent) Andel unge, som har trukket ansøgningen tilbage (procent) Andel unge, som aldrig ansøgte (kun talt med UU) (procent) 181 224 207 194 31 50 30 47 43 23 43 28 0 5 8 4 3 11 2 7 Andet* (procent) 23 11 17 14 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. * Andet omfatter både unge, som er fraflyttet Frederiksberg, at sagen er stoppet på grund af manglende dokumentation eller at personerne er under 18 år. 6
Tabel 4 viser antallet af unge, der har henvendt sig i Ungecenteret og efterfølgende inden for en kort tidsperiode har modtaget en forsørgelsesydelse eller ej. Figuren giver således et billede af, om det lykkes at afholde de ressourcestærke unge fra at modtage offentlig forsørgelse. Her kan der eksempelvis være tale om unge, der blot venter på at starte på en uddannelse eller unge, der ikke har været ihærdige nok med at søge et arbejde. Pointen er, at de unge som kan, skal forsørge sig selv. Målet er, at maksimalt 50 procent af de unge, som henvender sig, efterfølgende modtager en forsørgelsesydelse. Tabellen viser, at målsætningen er realiseret i seneste kvartal, idet 47 procent har en aktiv sag. Tabellen viser desuden, at der er sæsonmæssige udsving, idet der er en stigning i både første og tredje kvartal af året i andelen af unge med en aktiv sag. Dette hænger sammen med, at der er studiestart på disse tidspunkter af året. Tabel 5: Antal genhenvendelser i Ungecenteret Periode Antal Andel genhenvendelser personer (procent) Januar 2016 11 28 April 2016 6 18 Juli 2016 13 27 Oktober 2016 11 26 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret, Månedsstatistik Tabel 5 viser, hvor mange af de unge, som henvender sig i Ungecenteret, der har haft en sag i systemet tidligere. Hvorved de unges henvendelse kategoriseres som en genhenvendelse. Det fremgår af tabellen, at andelen af genhenvendelser er rimelig stabilt gennem 2016, dog med et færre antal genhenvendelser i foråret. 7
1.1 Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Tabel 6: Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Forsørgelse juli 2014 januar 2015 juli 2015 januar 2016 juli 2016 Kontanthjælp 26 24 50 57 49* Uddannelseshjælp 240 233 224 223 218 Dagpenge 100 82 98 79 71 Revalidering, forrevalidering 7 4 3 3 8 Sygedagpenge 19 18 20 19 23 Førtidspension 70 66 68 65 59 I alt** 462 427 463 446 428 Kilde: Jobindsats.dk * Tallet for kontanthjælpsmodtagere er for maj 2016, da der er sket et databrud juli 2016, hvor alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016, er omvisiteret til integrationsydelse. Længden af integrationsydelsesforløb opgøres endnu ikke på jobindsats. ** Det anslås, at der er en gruppe af unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har kontakt til kommunen. Dette kan eksempelvis være unge, der forsørges af deres forældre. Det præcise tal er ukendt, men det vurderes, at der er tale om cirka 100 unge, som ikke indgår i det samlede antal unge i tabellen. Tabel 6 viser, at det samlede antal unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse er faldet fra 463 til 428, svarende til et fald på 8 procent fra juli 2015 til juli 2016. Tallet skal dog tages med forbehold, da der kan være enkelte unge nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, der siden integrationsydelsens indførelse i september 2015, har været på ydelsen i mere end ½ år. En anden fejlkilde er, at tallet for kontanthjælp er fra maj 2016, da alle kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholdskravet, pr. 1 juli 2016 er omvisiteret til integrationsydelse. Gruppen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere 267 fuldtidspersoner - udgør 64 procent af den samlede gruppe af de unge med end 6 måneders forsørgelse. Tallene fra overstående tabel er trukket fra den nationale statistikdatabase Jobindsats.dk, hvor der er en forsinkelse på data på cirka tre måneder. Nedenstående figurer beror på tal fra kommunens eget fagsystem Fasit, som viser en mere aktuel status. Tabel 7: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse April 2015 Oktober 2015 April 2016 Oktober 2016 personer 288 278 274 212 Åbenlyst uddannelsesparate/jobparate 6 4 4 3 (procent) Uddannelsesparate (procent) 18 26 26 16 Aktivitetsparate (procent) 76 70 70 81 Kilde: Fasit, oktober 2016 Tabel 7 viser, at fordelingen mellem de tre visitationskategorier har forskudt sig ved seneste måling i oktober 2016. De aktivitetsparate fylder langt mere af den samlede gruppe ved seneste måling. I den brede gruppe af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør de aktivitetsparate 54 8
procent, mens tallet for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse er 81 procent. Figur 4: Flow-model for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Kilde: Fasit. * Denne kategori dækker både over personer på/i ressourceforløb/revalidering/ledighedsydelse (0), personer der er fyldt 30 år samt diverse enkeltydelser, integrationssager, klagesager mv. Ovenstående flow-model viser, at det samlede antal unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneders ledighed er faldet fra 274 personer til 212 personer fra april 2016 til oktober 2016. De grønne kasser viser, at 72 af de 274 unge enten er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse i perioden fra april 2016 til oktober 2016. Dette svarer til 26 procent af gruppen. De røde kasser viser de unge, der skal holdes ekstra øje med. Dels viser kasserne antallet af genstartede. Det vil sige unge, der vender tilbage til kontant- eller uddannelseshjælp efter at være kommet ud af systemet. Her indikerer tallene, at der med fordel kan lægges en strategi for, hvordan antallet af genhenvendelser reduceres, idet det ligger på 9 procent. Dels viser de røde kasser antallet af unge, som fortsat modtager en ydelse. Dette gør 53 procent af de unge i seneste periode (jævnfør nedenstående tabel 8). 9
Tabel 8: Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneders ledighed Periode April 2015- Oktober 2015 Oktober 2015- April 2016 April 2016- Oktober 2016 Oktober 2016 personer 288 278 274 212 (heraf 71 nye) (heraf 60 nye) Selvforsørgende eller i uddannelse (pct.) 25 17 26 - Modtager forsat ydelse (pct.) 65 67 53 - Genstartede (pct.) 2 2 9 - Kilde: Fasit Tabel 8 viser, at der i den seneste periode fra april 2016 til oktober 2016 har været en stigning i antal personer, som bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse. Tilsvarende ses et fald i personer, der fortsat modtager ydelse. Det skal dog bemærkes, at der er en stigning i antallet af personer med en genstartet sag. Tabel 9: Den gennemsnitlige varighed for unge på kontant- eller uddannelseshjælp i mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Procent April 2015 Oktober 2015 April 2016* Oktober 2016 27-52 uger 31 36 30 24 1-2 år 54 49 69 53 Over 3 år 15 15 1 23 Kilde: Fasit * Der har været et databrud i april 2016, da det er vanskeligt at medtage sager fra før kontanthjælpsreformen i 2014. Herved er der givetvis flere af de unge, som har modtaget en ydelse i mere end tre år. Yderligere skal det bemærkes, at integrationssager ikke længere indgår i opgørelsen. Dette skyldes, at der er indført en nye integrationsydelse. Tabellen viser, at langt hovedparten af de unge med mere end seks måneder på kontant- eller uddannelseshjælp har modtaget offentlig forsørgelse i mere end et år. 10
2. Uddannelse Tabel 10: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 100% 90% 80% 91,7% 93,0% 93,4% 93,3% 94,1% 93,3% 91,8% 92,9% 70% 60% 50% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, oktober 2016 Af tabel 10 fremgår det, at kommunen endnu ikke honorerer målsætningen om, at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Figuren viser, at 91,8 procent af årgang 2014 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Tallene omhandler unge, som har taget 9. eller 10. klasses afgangseksamen på Frederiksberg. Det tilsvarende tal for landet som helhed er en smule højere - 92,9 procent. Det skal dog bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Det er denne metode, som anvendes i forhold til 95 procent målsætningen. Anvendes en kortere tidshorisont viser tallene noget andet. Eksempelvis fremgår det af en særkørsel fra Danmarks statistik fra 2015 forelagt Undervisningsudvalget den 11. januar 2016 punkt 3 at en mindre andel af eleverne på Frederiksberg er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når en kortere tidshorisont anvendes. Tabel 11: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Procent Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Frederiksberg 84,6 88,3 84,6 Kilde: BUO s kvalitetsrapporter 2015 og 2016 baseret på Danmarks Statistiks registre 11
2.1 Fokuselever og frafaldstruede unge I det følgende sættes der fokus på, hvordan fokuselever og frafaldstruede unge klarer sig. Formålet er at give et mere nuanceret billede af ungegruppen. Det er interessant at følge fokuseleverne og de frafaldstruede, da det især er disse unge, der er udsatte i forhold til ikke at gennemføre en uddannelse. Andelen af fokuselever ud af det samlede elevtal har gennem flere år ligget på cirka 20 procent på kommuneskolerne på Frederiksberg. Dog er der flere af de unge, som løbende fraflytter Frederiksberg Kommune. Derfor er tendensen, at antallet af de årgange af fokuselever, der følges op på i ungeopfølgningen, er aftagende år for år. Siden primo 2015 er årgang 2011 og 2012 fokuselever blevet fulgt efter deres afgangseksamen fra grundskolen, og ved sidste ungeopfølgning suppleredes så med årgang 2013. Dels følges der op på, hvor mange af fokuseleverne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse tre år efter de afsluttede grundskolen. Dels følges der op på, hvor mange af fokuseleverne, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse. Tabel 12: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse 3 år efter endt grundskole April 2015 Oktober 2015 April 2016 Oktober 2016 Årgang 2013 Fokuselever I alt 189 fokuselever* Data ikke tilgængelig Data ikke tilgængelig fokuselever: 120 3 procent 52 procent I alt: 55 procent fokuselever: 115 12 procent 47 procent I alt: 59 procent Årgang 2012 Fokuselever fokuselever: 122 fokuselever: 118 fokuselever: 112 fokuselever: 109 I alt 197 fokuselever 4 procent 58 procent 18 procent 44 procent 18 procent 40 procent 33 procent 22 procent I alt: 62 procent I alt: 62 procent I alt: 59 procent I alt: 55 procent Årgang 2011 Fokuselever fokuselever: 88 fokuselever: 83 fokuselever 84 fokuselever 79 I alt 152 fokuselever 15 procent 45 procent 40 procent 22 procent 44 procent 19 procent 48 procent 16 procent I alt: 60 procent I alt: 62 procent I alt: 63 procent I alt: 65 procent Kilde: Ungecenteret, oktober 2016. * Variationen i antallet af fokuselever skyldes, at nogle af fokuseleverne er fraflyttet kommunen. 12
Tabel 12 viser, at 65 procent af årgang 2011; 55 af årgang 2012 og 59 af årgang 2013 fokuselever er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse. Der er en mindre andel af årgang 2013 fokuseleverne, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når der sammenlignes med årgang 2011 og 2012. En mulig forklaring på dette kan være konsekvenserne af erhvervsuddannelsesreformen. Reformen har skærpet adgangskravet til erhvervsuddannelserne ved at de unge minimum skal have karakteren 2 i dansk og matematik for at blive optaget. Dertil blev det med reformen bestemt, at der er en begrænsning på, hvor mange gange de unge kan starte på en uddannelse. Konkret betyder det, at de unge kun har tre forsøg til at vælge rigtigt og gennemføre en erhvervsuddannelse. Disse omstændigheder kan betyde dels, at flere unge er mere varsomme med at springe ud i et uddannelsesforløb og dels at flere unge er nød til at deltage i nogle opkvalificerende kurser. Det skal bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuseleverne, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, men de kan forventes at føre til, at eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Tabel 13: Andelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år April 2015 Oktober 2015 April 2016 Oktober 2016 Årgang 2013 fokuselever Data ikke tilgængelig Data ikke tilgængelig fokuselever: 120 33 procent opgørelse: 16 procent fokuselever: 115 34 procent opgørelse: 20 procent Årgang 2012 fokuselever fokuselever: 122 fokuselever: 118 fokuselever: 112 fokuselever: 109 37 procent opgørelse: 23 procent 36 procent opgørelse: 19 procent 45 procent opgørelse: 22 procent 43 procent opgørelse: 19 procent Årgang 2011 fokuselever fokuselever: 88 fokuselever: 83 fokuselever: 84 fokuselever 79 47 procent opgørelse: 18 procent 41 procent opgørelse: 16 procent 48 procent opgørelse: 19 procent 37 procent opgørelse: 13 procent Kilde: Ungecenteret, oktober 2016 Tabel 13 giver en indikation på, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker. Tabellen viser således, hvorvidt det er lykkedes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse uden, at de har været omkring Ungecenteret. Herved er det interessant at følge, hvor stor en andel af fokuseleverne, der har modtaget en forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år. Tabellen viser variationen på 34 til 43 procent i andelen af fokuselever, som har modtaget en ydelse. 13
Årgang 2011 har rykket sig mest siden sidste opgørelse med et fald på 6 procentpoint i antallet på offentlig ydelse, så aktuelt er 13 procent af fokuseleverne på en offentlig ydelse. Den 15. august 2016 godkendte Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget ansøgningen til Mønsterbryderpuljen (sag 54). Målet med projektet er at få viden om, hvordan man kan bryde negative sociale mønstre og komme i uddannelse eller job. Et middel er at tilvejebringe et bedre datagrundlag og anvende data på en ny måde. Med budget 2017 blev der givet midler til denne del af projektet. Det tidligere mønsterbryderprojekt, der fokuserede på robusthed, fortsætter i 2017 med tildelte midler fra mønsterbryderpuljen, hvilket blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016, jf. sag nr. 294. Tabel 14: Antal unge der har været tilknyttet fastholdelseskonsulenten. Status oktober 2016. Unge tilknyttet Ungecenterets fastholdelseskonsulent (personer) Antal Igangværende forløb 26 Afsluttede forløb 45 Ad hoc kontakt 12 I alt 83 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Tabellen viser, at det samlede antal unge, som har været tilknyttet Ungecenterets fastholdelseskonsulent, er 83 unge. Ud af de 83 er 26 unge stadig i gang med et fastholdelsesforløb. 23 af de 26 unge med et igangværende forløb er i gang med en uddannelse. Figur 5: Andelen af frafaldstruede unge der fastholdes i uddannelse kun afsluttede forløb Afsluttede forløb hos fastholdelseskonsulenten - Status oktober 2016 16 pers./ 36 pct. 29 pers./ 64 pct. Fastholdt i uddannelse Ikke i uddannelse Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. 14
Figuren viser, hvor stor en andel af de frafaldstruede unge, der fastholdes i uddannelse, når de har været i kontakt med Ungecenterets fastholdelseskonsulent. Målet er, at minimum 50 procent af de unge, som Ungecenteret vurderer er i høj risiko for uddannelsesfrafald, fastholdes i uddannelse i minimum seks måneder. Af figuren fremgår udelukkende de afsluttede forløb. Her er det 64 procent, som er fastholdt i uddannelse. 2.2 Status på Ungecenter-satellitten Som led i den innovative ungeindsats i Frederiksberg Kommune indgik Ungecenteret på Frederiksberg og TEC et samarbejde om etablering af en fælles enhed på TEC. Denne har fungeret siden 2015. Projektets etablering blev støttet af midler fra STAR, og overgik efterfølgende til drift af Ungecenterets eksisterende budget. Denne Ungecenter-satellit på TEC er nu omlagt og udbredt til andre uddannelsesinstitutioner. Der var et meget lavt antal unge, der anvendte initiativet, og derfor blev TEC og Ungecenterets ledelse i september 2016 enige om at finde en anden form for støtte til de frafaldstruede studerende på de erhvervsfaglige uddannelser. Der er afholdt møde mellem TEC og Ungecentret i oktober 2016, hvor en ny samarbejdsmodel er drøftet. Ungecenteret vil fremadrettet prioritere at være tilstede på de forskellige erhvervsuddannelser. Det betyder, at der vil blive indgået en ny aftale med TEC om en anden form for tilstedeværelse, der stadig vil sikre, at unge uden uddannelse eller unge med behov for anden uddannelse, hurtigt kan komme i kontakt med uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at det stærke bånd, der er knyttet mellem Ungecenteret og de erhvervsfaglige uddannelser fortsat sikres og styrkes. 15