Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011
Baggrund Grøn Vækst-aftale blev indgået d. 16. juni 2009 (Regeringen og Dansk Folkeparti) - Aftalen skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Grøn Vækst-loven trådte i kraft d. 15. juli 2011: Indeholder de nødvendige lovændringer på Miljøministeriets område for at gennemføre aftalen "Grøn Vækst. Planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Grøn Vækst store husdyrbrug Baggrund: Modernisering af landbrugsloven - Ophævelse af maksimalkravet på 950 DE per bedrift - Ophævelse af grænsen for hvor mange ha jord en landmand må eje (tidligere 400 ha) - Ejerkravet lempes - Den upersonlige bopælspligt udvides - Mulighed for at drive husdyrproduktion på ikke-noterede landbrugsejendomme uden tilhørende jord - Den hidtidige afstandsgrænse på 10 km for at erhverve endnu en landbrugsejendom er ophævet.
Store husdyrbrug statslige krav og mål Krav: Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug ( 11 a) er et nyt obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for senest i 2013: Mål: planlægningen skal sikre: - en hensigtsmæssig placering i forhold til infrastruktur - en hensigtsmæssig placering i forhold til fælles biogasanlæg - hensynet til landskab, natur- og miljøinteresserne - hensynet til byvækst samt - erhvervets udviklingsmuligheder og investeringer
Store husdyrbrug realisering af planlægningen - Kommunalbestyrelsen skal foretage en afvejning og prioritering mellem erhvervsinteresserne og hensynene til natur og miljø. - Der skal være tale om lokalisering og udpegning af arealer, der er særligt egnede til placering af store husdyrbrugs driftsbygninger og anlæg, og som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af. - Planlovens 11 b, stk. 2 - Særlig værdifulde landbrugsområder - Husdyrgodkendelsesloven
Fælles biogasanlæg - regeringens mål Op til 50 % af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi i år 2020 Regeringens formål er at hjælpe husdyrproducenter med at komme af med husdyrgødningen på en miljømæssigt bedre måde samtidigt med, at der udvindes grøn energi.
Fælles biogasanlæg - lovgrundlag Planlovens 11 a, nr. 5 er udbygget: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg Pligten effektueres med næste generation af kommuneplaner pr. 2013
Definition af fælles biogasanlæg - Fælles biogasanlæg er ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Fælles biogasanlæg ligger altså på egen grund i forhold til de tilknyttede husdyrbrug. - Det forudsættes, at større, fælles biogasanlæg for størstedelen vil behandle 200 tons husdyrgødning og anden biomasse pr. dag og derover (de største anlæg i dag har en behandlingskapacitet på 500 tons pr. dag)
Aftale mellem KL og miljøministeren 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger senest 2013. Kompensation på 4,5 mio. kr. i 2010 til 2013, hvis målet nås. Status (juni 2011): Siden aftalen blev underskrevet er der udarbejdet 2 kommuneplantillæg, mens andre 33 kommuner er i færd med at udarbejde kommuneplantillæg.
Det primære hensyn i planlægningen Der skal sikres sammenhæng mellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Placering af et fælles biogasanlæg i et område, hvor biomasseproduktionen er stor og fremtidssikret, vil minimere transportomkostninger (afgørende for økonomien)
Øvrige hensyn i planlægningen - Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab sårbarhed - Kulturmiljøer og fortidsmindefredninger - Vej- og tilkørselsforhold - Nabohensyn
Tiltag for at understøtte kommunernes arbejde - Biogassekretariatet (rejsehold) - Pjece om kommuneplanlægning for biogasanlæg.
Grøn vækst energiafgrøder Ny naturbeskyttelseslov gennemfører Grøn Vækst- aftalen om flerårige energiafgrøder: 1. Flerårige energiafgrøder kan plantes inden for sø- og åbeskyttelseslinjen (nbl. 16, stk. 2) uden dispensation. 2. BEK nr. 824 af 1/7/11 (bygge- og beskyttelseslinjer) fastsætter de arter, der kan plantes, og hvor tit de skal høstes for ikke at vokse i skov.
Grøn vækst energiafgrøder 3. Høst mindst hvert 10. år, dog hvert 5. år i områder, hvor skovtilplantning er uønsket iflg. kommuneplanen. Undtagelser: 1. I internationale naturbeskyttelsesområder gælder lovens dispensationskrav uændret. 2. Nbl. 3, fredning, vandløbslovens 2 m bræmme mv. gælder uændret.
Grøn vækst energiafgrøder - Plantning nærmere end 300m fra internationale natur- beskyttelsesområder skal forhåndsgodkendes af kommunalbestyrelsen (nbl. 16, stk. 3 og bkg. 4). - Godkendelsen skal sikre, at plantning ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde. - Reglen svarer til bestemmelser i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
Grøn vækst energiafgrøder Hvorfor de valgte arter og høsthyppighed: Arterne svarer så vidt muligt til hhv. Fødevareministe- riets og Skats regler om flerårige energiafgrøder. Høsthyppighed følger Fødevareministeriets regler om tilskud og om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.