NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/ LLK Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion i Stevns Kommune. Storstrøms Amt har den 12. august 2002 truffet afgørelse om, at to svineproduktionsanlæg beliggende på to særskilte ejendomme, henholdsvis matr.nr. 9b Klippinge by, Magleby-Stevns, Tomsgårdsvej 1, 4672 Klippinge og matr.nr. 8a Klippinge by, Magleby-Stevns, Tomsgårdsvej 2, 4672 Klippinge, skal betragtes som ét samlet teknisk anlæg, og dermed omfattes af 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Afgørelsen er af ansøgeren påklaget til Naturklagenævnet. Både ejendommen Tomsgårdsvej 1 og 2 er ejet af ansøgeren. Der er en eksisterende produktion af slagtesvin på Tomsgårdsvej 2, hvor ansøgeren også bor. På ejendommen Tomsgårdsvej 1 er der ikke nogen husdyrproduktion, og beboelsen er lejet ud. Driftsbygningerne på ejendommen Tomsgårdsvej 2 er beliggende i eller meget tæt på matrikelskellet til ejendommen Tomsgårdsvej 1. Der søgt om tilladelse til at etablere en svineproduktion på Tomsgårdsvej 1. Projektet omfatter 600 årssøer svarende til 132 DE. Driftsbygningerne ønskes placeret ca. 225 m fra stuehuset, idet dette lejes ud. Der er endvidere søgt om tilladelse til at udvide den eksisterende produktion på Tomsgårdsvej 2, der p.t. består af 161 DE. Den samlede produktion på ejendommen vil ikke overstige 250 DE.

2 2 Udvidelsen af produktionen på Tomsgårdsvej 2 skal muliggøres ved en udvidelse af de eksisterende driftsbygninger mod vest og opførelse af en ny gyllebeholder. Driftsbygningerne på Tomsgårdsvej 1 skal opføres i umiddelbar tilknytning til driftsbygningerne på Tomsgårdsvej 2, og uden tilknytning til det eksisterende stuehus på ejendommen. Ansøger har om de driftsmæssige forhold anført, at: Soholdet skal levere smågrise til Tomsgårdsvej 1, men produktionerne vil ikke være afhængige af hinanden, og kan hver især fungere som selvstændige tekniske anlæg. I praksis vil det være det samme, som hvis 7- kg grisene blev solgt fra Tomsgårdsvej 1, og andre 7-kg grise blev købt ind til Tomsgårdsvej 2. Staldene vil ligge placeret i umiddelbar forbindelse med hinanden, og der er planlagt en ny gyllebeholder umiddelbart ved siden af den eksisterende, hvor gyllerør fra sostalden også ledes hen. Dette er ikke anderledes end, hvis der var to naboer, som havde stalde tæt placeret på hinanden og havde fælles opbevaringsanlæg. At det er Ole Elbæk [ansøgeren] som ejer begge ejendomme skulle i den forbindelse ikke have nogen betydning. Det vil være muligt at frasælge den ene ejendom, uden at dette får betydning for produktionen i den anden. Dette stemmer overens med byggeklods-systemet, hvor selvstændigt matrikulerede ejendomme har hver deres produktion på selvstændige enheder. Storstrøms Amt har truffet afgørelse om, at der er tale om ét samlet teknisk anlæg på samme lokalitet, og at det ansøgte, da antallet af dyreenheder overstiger 250, omfattes af samlebekendtgørelsens bilag 1, pkt. 17. Amtet har begrundet afgørelsen med, at det reelt ikke er muligt at bedømme og regulere de to ejendomme adskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng, og at der derfor er tale om ét anlæg. Amtet medgiver i øvrigt ansøger, at en ejendom godt kan udgøre en selvstændig enhed, selv om der ikke er en gyllebeholder på ejendommen, og at rørforbindelser mellem to bygningskomplekser ikke i sig selv bevirker, at de to bygningskomplekser skal betragtes som ét teknisk anlæg. Flytning af smågrise fra én ejendom til en anden gør heller ikke to staldanlæg til ét teknisk anlæg. Ud fra en samlet betragtning må det ansøgte imidlertid betragtes som ét samlet teknisk anlæg, også henset til placeringen af driftsbygningen på Tomsgårdsvej 1. Klageren har gjort gældende, at det ansøgte skal betragtes som to adskilte produktioner, der hver især ikke overstiger grænsen for at en

3 3 husdyrproduktion automatisk underkastes en VVM-undersøgelse (250/270 DE). Der henvises til den forståelse af begrebet anlæg/projekt der fremgår af Miljø- og Energiministeriet samt Fødevareministeriets redegørelse af 12. april 1999, om begrebet anlæg/projekt i relation til blandt andet VVM-reglerne. Klager anfører i den forbindelse, at det [må] formodes, at gennemførsel af de to projekter godt kan leve op til kravet om mulighed for bedømmelse af produktionerne hver for sig. Herved forventes det, at der ikke vil være tale om ét teknisk anlæg men to særskilte. Det fremgår af redegørelsen, at det er en forudsætning for at to eller flere ejendomme kan betragtes som ét anlæg, at ejendommene er ejet af samme ejer. En landmand kan eje op til tre selvstændigt matrikulerede landbrugsejendomme med hver sin produktion. Hver ejendom udgør en byggeklods der kan sælges og købes uafhængigt af hinanden. En landmand kan således etablere sig på en landbrugsejendom og dernæst udvide bedriften ved at opkøbe en eller flere selvstændige ejendomme, der hver for sig kan udbygges med husdyrproduktion op til en vis størrelse. Formålet med byggeklodsmodellen er, at lette generationsskifte og bevare landbrugsejendomme som selvstændige enheder uden at dynamikken og mulighederne for at foretage strukturtilpasninger mistes. Når landbrugslovens princip om byggeklodser er fulgt i praksis, vil der som udgangspunkt være tale om selvstændige ejendomme, der ikke betragtes som et samlet anlæg. Det anføres videre, at hvis en eller flere ejere, der har etableret et fællesskab omkring driften, i stedet for byggeklodssystemet vælger at drive husdyrproduktion på to naboejendomme i tilknytning til hinanden som ét samlet teknisk anlæg på samme lokalitet, kan de to ejendommes husdyrproduktioner ikke betragtes som selvstændige og adskilte i godkendelsesmæssig sammenhæng. Vurderingen er, at der er tale om adskilte anlæg, medmindre det efter en konkret vurdering reelt ikke er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng. Tilstedeværelsen af fællesanlæg kan være et indicium for, at ejendommens bygninger har en sådan teknisk sammenhæng, at de må betragtes som ét anlæg. En ejendom kan godt udgøre en selvstændig enhed uden en gyllebeholder, men med opbevaringskapacitet på en anden ejendom, ligesom rørforbindelser mellem to bygningskomplekser ikke i sig selv bevirker,

4 4 at de to bygningskomplekser skal betragtes som ét teknisk anlæg. Flytning af varer mellem ejendomme på samme bedrift gør heller ikke to staldanlæg til ét teknisk anlæg. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Efter planlovens 58, stk. 1, kan amtets afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om det pågældende anlæg er omfattet af kravet om udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, jf. VVMbestemmelserne i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, skal forslag til regionplanretningslinier for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg herunder anlæg til husdyrproduktion [], med kapacitet for mere end 250 DE, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg - ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). Reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1 gælder også for de i bekendtgørelsens bilag 2 angivne anlæg herunder anlæg til intensiv husdyravl - når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2. Storstrøms Amt har truffet afgørelse om, at det ansøgte omfattes af bilag 1, da det reelt ikke er muligt at bedømme og regulere de to ejendomme særskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng, og da det samlede antal dyreenheder på de to ejendomme vil overstige 250/270 DE. Klager har anført, at det forhold at ansøger ejer begge ejendomme ikke bør stille ham anderledes, end hvis to naboer ejede de pågældende driftsanlæg, og ønskede en vis form for samdrift.

5 5 Ifølge redegørelsen fra Miljø- og Energi- samt Fødevareministeriet opererer man med a. byggeklodssystemet hvor en bedrift kan udvides ved køb af en anden bedrift, og hvor ejendommene drives særskilt samt b.1. driftsfællesskab, hvor en ejer vælger at drive husdyrproduktion på to naboejendomme i tilknytning til hinanden som ét samlet teknisk anlæg på samme lokalitet, og b.2. begrænset driftsfællesskab, som enten fælles gødningsopbevaringskapacitet, eller rørforbindelse mellem to forskellige bygninger eller flytning af fx smågrise mellem ejendommene der indgår i bedriften. Ved bedømmelsen af, om der i denne sag i relation til VVM-reglerne er tale om ét samlet projekt på de to ejendomme, lægger Naturklagenævnet vægt på følgende: Ejendommene ejes af samme ejer. Driftsbygningerne placeres i umiddelbar tilknytning til hinanden - uden at driftsbygningerne på Tomsgårdsvej 1 i øvrigt har tilknytning til den eksisterende bebyggelse (stuehus mv.) på denne ejendom. Der etableres gyllerør fra sostalden på Tomsgårdsvej 1 til gyllebeholderen placeret ved driftsbygningerne på Tomsgårdsvej 2. Der sker overflytning af smågrise fra soholdet på Tomsgårdsvej 1 til smågrisestaldene på Tomsgårdsvej 2. Under hensyn hertil og ud fra en samlet vurdering af forholdene, finder Naturklagenævnet ikke at have grundlag for at tilsidesætte Storstrøms Amts vurdering af, at anlægget må vurderes som ét samlet teknisk anlæg, og dermed omfattes af samlebekendtgørelsens bilag 1 VVM-pligtige anlæg. Der kan herefter ikke gives medhold i klagen, og Storstrøms Amts afgørelse af 12. august 2002 står ved magt. Lars Busck Naturklagenævnets formand Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.