Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser

Relaterede dokumenter
Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser

AB SØENS GAVE 10/2016 PROJEKTAFKLARING - ALTANER

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

1. ALTANER I STUEETAGEN. Problem. Ændring af retningslinje for stuealtaner Sagsnr Dokumentnr.

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser

Det forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.

AB JULIUS, 2000 FREDERIKSBERG Projektforslag Altaner. Sag nr

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser

Bebyggelsens omfang samt dens indvirkning på omgivelserne skal fastlægges efter Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 2.

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

2. Ligeledes ønsker jeg henvisning til de konkrete sikkerhedsforhold, hvor der henvises til Statens Byggeforskningsinstitut.

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Solcelle- og solfangeranlæg

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Ansøgningen er behandlet i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) og deklaration, lyst den 14. februar 1930.

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Teknik- og Miljøudvalget, 25. august 2014, Medlemsforslag om altaner i nybyggeri

Foreløbig helhedsvurdering

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Nybygning og ombygning, Vesterbrogade 36

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Bilag 1 Skema over ændringsforslag viser en skematisk oversigt over alle foreslåede ændringer og justeringer på baggrund af evalueringen.

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

5. Administration af vedtagne retningslinjer/hovedregler

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

BYGGETILLADELSE. Matr.nr. 11hu og 11 hx af Frederiksberg, Langelandsvej 8-18

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

A. Henvendelse fra Metroselskabet Metroselskabet har ingen bemærkninger til det fremsendte materiale.

Dansk Center for Lys

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Jura og praksis for altaner og friareal

DAGSLYSANALYSE AB DANNEBROGSGADE 20-24

BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune januar 2019

Partshøring og naboorientering

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

26 dages. 54 dage Ejerne af Hørhusene 52 informerer naboen om byggeprojektet og fremviser tegninger. 2 dage

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Frederiksberg Kommune Den 16. september 2015 Bygge, Plan og miljø Frederiksberg Rådhus Smallegade Frederiksberg J. nr

Notatet indeholder et resumé af de bemærkninger der er indkommet i naboorienteringen i forbindelse med ansøgning om dispensation fra lokalplan 32.

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Notat - Forvaltningens gennemgang af de udtalelser modtaget ved naboorienteringer om byggeri på Trekroner Centervej 50

AR KITEMA NY BOLIGBEBYGGELSE I MONTANAGADE AUGUST 2014

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Ejendommen Bredgade 35, 7400 Herning.

ANALYSE: LYS GRUPPE

Frederiksberg Kommune København d Byggeri og Arkitektur Att.: Gregers Geppel

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

1 Bygningens størrelse. Der klages over bebyggelsen voluminøse karakter, at bygningen har 3 etager og parkeringskælder og elevator

Etagebebyggelse Vesterbro Torv 1/Vester Allé 26

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

AB - Altankatalog. Maj Udarbejdet af

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

Side: 1 af 5 Dato: Rathsacksvej 8 Sag nr.: 259

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Notat - Vurdering af indsigelser

> Lokalplan 1068 Boliger ved Køge Å. Notat: Belysning af indbliksgener i forbindelse med etablering af boliger ved Køge Å

Bygherre/ejer af ejendommen: Zeshan Ali Ansøger: DPO Holding Aps

Center for Bygninger, Byggetilladelser Nord Njalsgade 13 Postboks København V Att. Kirsten Søie

BILAG 3. Høringssvar referat af informationsmøder

Københavns Kommunes retningslinjer. Bilag 1 SAMMEN OM BYEN. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

FORELØBIG HELHEDSVURDERING

TAARBÆK BORGERFORENING

NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

Tilladelse til forhus- og baghusbebyggelse med i alt 24 boliger og 3 butikslokaler på ejendommene Vesterbrogade 14-20

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Tilladelse til at opføre ny fritliggende boligbebyggelse et forhus i 6 etager og et baghus i 3 etager

Referat af møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Opførelse af etageboligbebyggelse, Skt. Pauls Gade 42

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Dispensationer og afslag, samt nedrivningstilladelser med bevaringsværdi 4, som er behandlet i henhold til bemyndigelse fra Plan- og Boligudvalget

Bilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse og vurdering. Dobbelthuse i områder med villaservitutter vurdering af praksis og praksisændring

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

Transkript:

Ny tekst er markeret med blåt Slettet tekst er gennemstreget BILAG 1 Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber, at der etableres altaner til alle nye boliger. Altaner og tagterrasser giver mulighed for udeophold i umiddelbar tilknytning til boligen, bidrager til et bedre byliv og øger boligens kvalitet. Ved at skabe kontakt mellem livet i husene og livet på gaden og i gården, kan altaner bidrage til et trygt og levende bymiljø. Etableringen af en altandør vil give mere dagslys til en lejlighed, men samtidig kan en altan tage en betragtelig del af underboens lys. Adgang til dagslys har en signifikant betydning for trivsel og påvirker elforbruget til kunstbelysning direkte. En altandør gør det nemt at lufte ud, og kan derfor være med til at forbedre indeklima og forebygge skimmelsvamp. Altaner og tagterrasser med gode lysforhold giver mulighed for at dyrke andre og flere planter end en vindueskarm tillader. Flere planter og mere grønt er ikke kun til glæde for beboere, men også for naboer, forbipasserende og byen som helhed. Københavns Kommunes klimaplan KBH 2025 Københavns Kommune vil sikre en proaktiv sagsbehandling med specialkompetence inden for energirenoveringer. Herunder vil kommunen rådgive og vejlede om merværdien af en højere boligkvalitet med f.eks. bedre indeklima og mere dagslys. KBH 2025, stiller som et af sine mål, at vi skal reducere elforbruget med 10% i boligerne. Hvis vi skal leve op til dette mål, i en tæt by som København, hvor der generelt er mindre dagslys i lejlighederne, må vi tage hensyn til de eksisterende lysforhold, når vi etablerer nye altaner. Dagslysets betydning De seneste år er der kommet et øget fokus på dagslys og dets rolle i fremtidens bæredygtige bygninger. Dette er dels drevet af dagslysets signifikante betydning for menneskers trivsel, dels gennem dagslysadgangens indvirkning på behovet for kunstig belysning og dermed energiforbrug. - Statens Byggeforskningsinstitut 2005, Kirsten Gram Hanssen Retningslinjer for etablering af Altaner og Tagterrasser er udarbejdet af Københavns Kommune og gennemgår, hvordan etablering af altaner og tagterrasser kan ske under hensyn til både dagslys, naboer og bybilledet. Retningslinjerne er vejledende og danner grundlag for Københavns Kommunes behandling af ansøgninger om nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger, samt bestemmelser vedrørende altaner og tagterrasser i nye lokalplaner.

Regelgrundlag Anvendelsen af retningslinjerne i byggesagsbehandlingen forudsætter, at Kommunen har hjemmel til at afgøre sagen. Det vil sige, at der er en retsregel, som regulerer forholdet. Er der ikke en retsregel, fungerer hensyn til byliv, udformning og placering alene som anbefalinger. Byggeloven Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. Lokalplan og byplan Hvis der er en lokalplan eller byplan for det område, hvor der ønskes opført en altan eller tagterrasse, kan der være bestemmelser i lokalplanen / byplanen, der skal overholdes. Servitutter - facadecensur En del ejendomme i Kommunen er omfattet af tinglyste servitutter, der indeholder bestemmelser om bygnings- eller facadeforhold. Servitutter administreres sædvanligvis på linje med lokalplaner og byplanvedtægter. Byggelovens 6 D Hvis der ikke er en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, kan byggelovens 6 D anvendes. Det fremgår af byggelovens 6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Krav fra bygningsreglementet Altandøre Skal have en fri bredde på minimum 77cm. (BR10 Kap. 3.2.1 stk. 4) Adgang Der skal etableres niveaufri adgang til altaner og tagterrasser med direkte adgang fra bolig eller opholdsareal. (BR10 Kap. 3.2.1 stk. 2) Ved eksisterende byggeri kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om niveaufri adgang. Det kan fx være i en situation, hvor en bolig er i to etager og har en altan på anden etage, og der ikke er elevator i boligen, eller hvor niveaufri adgang ikke kan etableres uden indgribende ændringer i bygningen. (BR10 Kap. 3.1 stk. 2) Isolering Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering. (BR10 Kap. 7.4.1 stk. 1, 2 og 3) Side 2 af 9

Værn Værn skal minimum være 100 cm høje og skal udformes så det er svært for børn at klatre op på dem. Afstanden mellem lodrette balustre skal være minimum maksimalt 89mm fra midte til midte. (BR10 Kap. 3.2.3 stk. 1 og 2 med henvisning til SBI-anvisning 230) Opkant Altaner skal udføres med opkant eller lignende, så flasker og andre genstande ikke kan være årsag til personskader. (BR10 Kap. 3.2.3 stk. 1 og 2) Hensyn til indblik Altaner og tagterrasser må ikke skabe væsentlige indbliksgener i forhold til andre bygninger. (BR10 Kap. 2.3.1 stk. 1 pkt. 3) Dagslys Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, benævnt i det følgende arbejdsrum mv. samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. (Uddrag af BR10 Kap. 6.5.2 stk. 1) Trappeopgange Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran en trappeopgang. (BR10 Kap. 5.6 stk. 1 og Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 afsnit 6.) Krav fra vejloven Altaner mod vej Alle altaner ud over vejareal skal placeres min. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant/cykelsti. Alle altaner ud over vejareal med kørebaneareal langs bygningen skal placeres min. 4,2 m over terræn. Afvanding af altaner skal ske via ejendommens private afløbssystem. ( Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27/12/2014 82 og 86 Cirkulære om vejregler for vejes geometri over og under broer, cirkulære nr. 162 af 17/09/1998 5) Side 3 af 9

Hensyn til dagslys En stor altan kan reducere dagslyset for en underbo betragteligt, derfor anbefales det, at nye altaner dimensioneres og placeres udfra en vurdering af, hvordan den vil påvirke mængden af tilgængeligt dagslys. Dagslys i bygningsreglementet.. beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Og fra vejledningen til bygningsreglementet: I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. - Uddrag af Bygningsreglementet paragraf 6.5.2 Stk. 1 Nybyggeri I forbindelse med nybyggerier skal det påvises, at en dagslysfaktor på 2 % kan opnås i opholdsrum og køkken. Eksisterende byggeri Ved opsætning af nye altaner i eksisterende by kan lysforholdene anses for at være tilfredstillende, hvis der kan opnås en dagslysfaktor på 2% i påvirkede opholdsrum og køkken. Alternativt kan lysforholdene anses for at være tilfredstillende, hvis dagslysfaktoren, i påvirkede opholdsrum, ikke reduceres med mere end 25 %, dog 15 % for stuelejligheder. Ved etablering af flere altaner samtidig, beregnes reduktionen af dagslysfaktor for hver altan individuelt og udfra eksisterende forhold. (Dette sikrer hver lejligheds mulighed for at forbedre sit dagslys) Ved opsætning af altaner i eksisterende byggeri, over rum der har en dagslysfaktor over 2 %, skal ansøger påvise at altanen ikke bringer dagslysfaktoren under 2 % i det underliggende rum. Ved opsætning af altaner over rum der har en dagslysfaktor på under 2 %, skal ansøger påvise at altanen ikke forringer dagslysfaktoren yderligere. For at sikre at dagslysfaktoren ikke forringes yderligere i det underliggende rum, kan man udvide glasarealet her, for eksempel ved at etablere en altandør med glaspartier. En altan med en udkragning under 30 cm, vurderes at have en ubetydelig skyggevirkning, og vil altid være acceptabel uanset dagslysforholdene. Side 4 af 9

Dagslysfaktor Dagslysfaktor er et procenttal for lysmængden i et rum i forhold til lysmængden udenfor på en overskyet dag. På en overskyet dag, vil der komme ca. lige meget lys fra alle sider, hvilket betyder at dagslysfaktoren er uafhængig af rummets orientering ifht. verdenshjørnerne. Dagslysfaktoren bliver dog påvirket af skyggeeffekten fra overliggende altaner og nærliggende bygninger. Dagslysfaktoren siger ikke noget om mængden af direkte sol eller kvaliteten af lyset. I SBI anvisning 230 er angivet en række metoder der kan bruges til at dokumentere dagslysfaktor. Side 5 af 9

Hensyn til sollys Direkte sollys kan både øge den oplevede kvalitet i boligen samt bidrage til at reducere boligens energiforbrug. Ved etablering af altaner over boliger, der på grund af orientering eller skygge fra nærliggende bygninger har et lavt niveau af direkte sollys, anbefales at mængden af direkte sollys i en lejlighed ikke reduceres væsentligt (typisk med mere end 25% i gennemsnit for et år). Facader orienteret mod nord vil altid have et lavt niveau af direkte sollys. For facader orienteret mod øst, vest og syd vil mængden af direkte sollys være afhængigt af vinduernes størrelse og afstanden til nærliggende bygninger. Ved etablering af altaner på en en del af en facade, hvor der vurderes at være et lavt niveau af direkte sollys, anbefales det, at ansøger dokumenterer niveauet for det direkte sollys i de underliggende lejligheder. Det direkte sollys i en lejlighed kan måles med et dagslyssimuleringsprogram. Side 6 af 9

Hensyn til byliv En altan kan være et positivt tilskud til byens rum, og kan styrke byens egenart samt oplevelsen af byliv. Altananer skaber opholdsmuligheder i visuel kontakt med gaden eller gården, og derved kommer der flere øjne på byen, hvilket medvirker til at skabe tryghed og fællesskab. Det er dog vigtigt, at tilføjelsen af nye altaner ikke forringer anvendelsen af de eksisterende uderum. Eksisterende by I den eksisterende by er følgende hensyn vejledende i forhold til at opnå levende og trygge gård og gaderum. Nybyggeri I forbindelse med nybyggeri kan følgende hensyn til byliv stilles som krav for etableringen af altaner og tagterrasser i en lokalplan. Forbindelse til byen For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne anbefales det, at værn har transparente partier. Højde fra jorden Mod gården anbefales, at altaner med en udkragning på over 30 cm placeres minimum 2,8 m over eksisterende opholdsarealer, så anvendelsen af uderummene ikke forringes. For altaner mod gaden - se afsnittet: Krav fra vejloven under Regelgrundlag Altaner i stueetagen I stueetagen anbefales terrasser på terræn, franske altaner eller en terrassedør, der giver adgang til det fri. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, kan der ikke etableres terrasser på terræn. Afvanding Det anbefales, at altaner mod gården ikke afvandes i et enkelt frit udløb, da dette kan være til gene for forbipasserende og kan være medvirkende til øget isdannelse. For altaner mod gaden, se afsnittet: Krav fra vejloven under Regelgrundlag. Side 7 af 9

Udformning og placering af altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger Følgende anbefalinger, vedrørende udformning og placering af nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger, er vejledende i forhold til at opnå en god arkitektonisk helhedsvirkning. Såfremt der kan opnås en god helhedsvirkning på anden vis kan anbefalingerne fraviges. Bevaringsværdige bygninger og bebyggelser Ved bevaringsværdige bygninger og bebyggelser vil der i byggesagsbehandligen blive taget særlige hensyn til udformning og placering, med henblik på at opnå en god helhedsvirkning og tilpasning til byens egenart. Følgende anbefalinger vil, udfra en vurdering af det enkelte projekt, kunne stilles som krav. Bebyggelser udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen og bygninger med SAVE-værdier på 1-4 vil i Københavns Kommune blive behandlet som bevaringsværdige (Kilde Redegørelse for bevaringsværdige bygninger Kommuneplan 2011). Udformning Ensartethed Det anbefales, at altaner og tagterrasser på samme bygning fremstår med samme konstruktion og materialer. Konstruktion Det anbefales, at konstruktion udformes enkelt på en måde, der harmonerer med bygningens udtryk. Værn Ved etablering af nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger anbefales det, at værn udformes med en spinkel åben konstruktion og en stor grad af transparens. Døre Det anbefales, at altan- og terrassedøre udformes i materialer og farver, der harmonerer med eksisterende vinduer, og at nye dørpartier på eksisterende bygninger udformes med samme falsdybde som eksisterende vinduer. Farve Det anbefales, at værn og konstruktion udformes med en neutral farveholdning, der harmonerer med bygningens eksisterende materialer og farver. Indbliksskærme Det anbefales, at eventuelle indbliksskærme udformes, så de fremstår lette og enkle, og at de kun anvendes i forbindelse med indbliksgener i naboskel. Side 8 af 9

Nedløbsrør Etableringen af nye afløbsrør til afvanding af altaner anbefales ikke. Facadedekoration og udsmykning Ved etablering af nye altaner og terrasser på eksisterende bygninger anbefales, at der tages hensyn til facadedekoration og udsmykning, der har betydning for bygningens arkitektoniske helhedsudtryk. Trappehuse Det anbefales, at trappehuse i forbindelse med tagterrasser i udformning, farve- og materialer tilpasser sig taget og husets arkitektur og placeres så langt fra tagkant som muligt. Placering Det anbefales, at nye tagterrasser og altaner på eksisterende bygninger ved deres placering og dimensionering forholder sig til bygningens proportioner og facadens opdeling og udsmykning, så bygningen efter etablering af altaner og tagterasser kommer til at fremstå harmonisk udfra en helhedsvurdering. Symmetri På en facade eller et tag med lodrette træk såsom trappehuse, karnapper eller anden udsmykning som skaber symmetri eller opdeler facaden, anbefales det, at altaner og terrasser forholder sig til facadens orden. Hvis en eksisterende symmetri brydes af nye altaner eller terrasser anbefales, at det sker på en måde, der relaterer sig til karakteren af bygningen for eksempel ved, at altaner opsættes over hinanden, men ikke nødvendigvis symmetrisk omkring for eksempel vinduesåbninger. Vandrette træk Ved gennembrydning af vandrette elementer på eksisterende bygninger anbefales det at tilpasse dybden og bredden på altaner, så den horisontale karakter af bygningen bevares også set fra siden i gadeniveau. Placering i tagetagen Ved terrasser, der etableres som en udskæring i et skråt tag, anbefales det at holde en god afstand til tagryggen og minimere bredden, så den ikke kommer til at dominere tagfladen. Det anbefales, at terrasser og altaner i tagetagen etableres uden udkragning. Bevaringsværdige bygninger For bevaringsværdige bygninger skal altid tages særligt hensyn til den eksisterende bygning mht. udformning og placering af nye altaner og tagterrasser, og der vil altid ske en individuel vurdering af det enkelte projekt ud fra bygningens karakter. Bygninger med SAVE-værdier på 1-4 vil i Københavns Kommune blive behandlet som bevaringsværdige (Kilde Redegørelse for bevaringsværdige bygninger Kommuneplan 2011). Side 9 af 9