GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Udsættelser NOTAT Dato: 5. november 212 Af: Dorte Søndergaard Larsen og Amalie Dammand Nielsen Baggrund På Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets møder 19.9.212 og 1.1.212 blev der forelagt en sag om godkendelsesordningen til almene boliger, og en ændring af denne. En ændring i godkendelsesordningen fra at være baseret på et nettolejeprincip til et bruttolejeprincip forventes at få en positiv indvirkning på antallet af fogedudsættelser som følge af manglende huslejebetaling. I den forbindelse er der rejst spørgsmål om antallet af fogedudsættelser i kommunen, hvordan de håndteres, og hvad der gøres for at undgå dem. I det følgende beskrives: 1. Fordelingen af boliger i boligselskaberne 2. Antallet af udsættelser, og håndtering samt forebyggelse af disse i Gladsaxe Kommune 3. Hvem der udsættes Boligselskaber og udsættelser I Gladsaxe findes 9 boligselskaber samt 3 kollegieselskaber. Fordelingen af boliger i almene boligselskaber fremgår af tabel 1. Tabel 1. Antal boliger fordelt på boligselskaber Boligselskaber Boliger Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) 4625 Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GAB) 3722 Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA) 1378 Foreningen Socialt Boligbyggeri i Gladsaxe (FSB) 72 Boligforeningen 3B 339 Arbejdernes Andels-boligforening (AAB) 395 Lejerbo (LB) 395 Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe 137 De Vanføres Boligselskab 2 I alt 11695 Forvaltningen mangler oplysninger om fogedudsættelser fra Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening, Boligselskabet Sæbjørnshuse og De Vanføres Boligselskab. De 3 selskaber udgør dog kun 13 procent af den almene boligmasse i Gladsaxe. Med udgangspunkt i tal for 211 fra de 6 boligselskaber, kan det som det fremgår af tabel 2 konstateres, at der blev udsat beboere fra 54 boliger. J. nr. 15..P35 1 Sag: 212/9186 1
Tabel 2. Udsættelser fordelt på boligselskaber og områder i 211 De 6 boligselskaber Boligselskaber Værebro HG DAB 26 13 3B ABG 18 4 AAB 4 4 FSB 4 1 Lejerbo 2 2 I alt 54 13 11 Heraf er 13 udsat fra Værebro Park og 11 fra Høje Gladsaxe, og tilsammen tæller de to for godt halvdelen af alle udsættelser i Gladsaxe i 211, når der er set bort fra de 3 selskaber uden boliger i Værebro og Høje Gladsaxe. I det følgende redegøres for, hvordan Gladsaxe Kommune håndterer udsættelser, samt hvad kommunen gør for at undgå dem. Forebyggelse af fogedudsættelser Gladsaxe Kommune arbejder i høj grad sammen med boligselskaberne i forhold til at forebygge fogedudsættelser. Kommunen underrettes, når der er tale om manglende betaling af husleje og ved sager vedrørende husorden. Ved restance skal boligselskaberne henvende sig straks, hvorefter Social- og Sundhedsforvaltningen kontakter borgeren med tilbud om vejledning og orienterer Børne- og Kulturforvaltningen, hvis der er tale om en husstand med børn. Social- og Sundhedsforvaltningen undersøger i samme forbindelse, om personen er kendt i forvaltningen. Social- og Sundhedsforvaltningen gennemgår den pågældendes sag, med henblik på at undersøge om personen modtager de rette ydelser, og tilbyder derefter vejledning. Der kan undtagelsesvist og i særlige tilfælde træffes konkret afgørelse om at yde hjælp til huslejebetaling, og som regel iværksættes samtidig kommunal administration af økonomi og fremtidig huslejebetaling i en periode for at forhindre udsættelse af boligen. Det er dog kun gældende, hvis borgeren modtager kontanthjælp, fleksydelse eller er på revalidering. Efter Lov om aktiv socialpolitik 81 og 9 kan kommunen træffe konkret afgørelse om, at yde hjælp til borgernes betaling af huslejerestancen mod tilbagebetaling. Det forudsætter dog, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, samt at der normalt kun ydes hjælp, hvis udgiften er opstået som følge af et behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan også tilbyde eller beslutte i en periode at sikre den fremtidige huslejebetaling. Administrationen sker ved, at kommunen efter at borgeren har modtaget vejleding om, hvordan der kan komme styr på økonomien, undtagelsesvist kan betale huslejen direkte for en kortere periode, hvis en konkret vurdering er, at personen ikke selv kan administrere sin økonomi. Herudover er Borgerservice åbent dagligt og borgere kan henvende sig uden tidsbestilling til hjælp og vejledning i forhold til økonomi og huslejebetaling. Borgerservice henviser særligt til økonomisk rådgivning for udsatte mennesker via Forbrugerrådets Gældsrådgivning. J. nr. 15..P35 2 Sag: 212/9186 1
Hvis fogedudsættelse ikke kan undgås deltager medarbejdere fra Børne- og Kulturforvaltningen i fogedforretningen, såfremt der er børn i husstanden. Hvis udsættelse ikke kan forebygges eller undgås I det følgende redegøres for de gennemgående karakteristika for de personer, der blev udsat fra deres bolig i 211. Af de i alt 54 udsættelser i 211 var 5 virksomheder. Personprofilerne tager derfor udgangspunkt i de resterende 49. Nedenstående figur viser hvordan udsættelserne er fordelt henover året. Figur 1: Antal udsættelser fordelt på måneder 16 14 12 1 8 6 4 2 Det fremgår, at størstedelen af udsættelserne finder sted i december og i sommermånederne juni og juli. De følgende tabeller viser sammensætningen i de husstande, der blev udsat i 211. Tabel 3. Husstand Enlige 46 Par 3 Tabel 4. Hjemmeboende børn Udsættelser med hjemmeboende børn i alt 8 Par 2 Enlige forsørgere 6 Som det fremgår, var langt størstedelen af de udsatte i 211 enlige uden hjemmeboende børn. Kun 8 ud af 49 havde hjemmeboende børn, hvoraf 6 af dem var enlige forsørgere. Derudover var der 17, der havde udeboende børn under 18 år på tidspunktet for udsættelsen. Hvis der er tale om husstande med børn deltager Børne- og Kulturforvaltningen i udsættelsesforretningen og har ansvaret for at sikre barnet/børnenes tarv i forbindelse med udsættelsen. J. nr. 15..P35 3 Sag: 212/9186 1
Borgere, som bliver udsat fra deres boliger, bliver vejledt om midlertidige boligmuligheder, som f.eks. herberg, pensionat, vandrehjem m.v. og om, at de som udgangspunkt selv har ansvaret for at løse deres boligproblem ved f.eks. at rette henvendelse til andre boligselskaber i eller uden for kommunen, hvor der måske kan tilbydes billigere boliger. Helt konkret kan det siges på baggrund af 5 konkrete sager, at en mandlig udsat på kontanthjælp flyttede hjem til sine forældre og pt. står med ukendt adresse efter at være fraflyttet sit logi, en mandlig udsat på førtidspension er indskrevet på et midlertidigt bosted for hjemløse med misbrug og/eller psykiske lidelser, der tilbyder hjælp til opnotering i boligselskaber, en kvindelig udsat på kontanthjælp er flyttet ind hos sin kæreste i Værebro, en kvindelig udsat på kontanthjælp står opført på ny adresse i kommunen og en mandlig udsat på sygedagpenge er flyttet til en anden kommune. Nedenstående figur viser civilstanden for dem der blev udsat i 211. Igen fremgår det, at langt størstedelen var enlige på tidspunktet for udsættelsen. Figur 2: Civilstatus på tidspunktet for udsættelsen 35 3 25 2 15 1 5 Gift Sepereret Fraskilt Ugift Køn og alder Figuren nedenfor viser fordelingen af mænd og kvinder på udsættelserne i 211. Figur 3: Udsættelser fordelt på køn 4 35 3 25 2 15 1 5 Kvinder Mænd Par Heraf fremgår det, at næsten 75 % af de udsatte udgøres af mænd. Nedenfor vises det, hvorledes alder fordeles på henholdsvis mændene og kvinderne. J. nr. 15..P35 4 Sag: 212/9186 1
Alder Figur 4: Alder fordelt på køn 7 6 5 4 3 2 1 Mænd Køn Kvinder De udsatte borgere er aldersmæssigt spredt fra starten af 2 erne til starten af 6 erne. Gennemsnitsalderen for mændene er 37,85 år og gennemsnitsalderen for kvinderne er 38,85 år. Det vil sige, at der ikke er den store forskel på alderen for henholdsvis udsatte mænd og udsatte kvinder. Indkomst og forsørgelse Figur 4:Brutto indkomst hos udsatte i 211 5 4 3 2 1 Enlige Par Hos størstedelen af de enlige der blev udsat i 211, lå bruttoindkomsten på et niveau under 2. kr. Omkring halvdelen lå desuden på et niveau under 15. kr. Af de 54 udsatte i 211 var 38 på offentlig forsørgelse, heraf langt størstedelen på kontanthjælp. Herudover havde 2 af de resterende udsatte ingen registreret indkomst. J. nr. 15..P35 5 Sag: 212/9186 1