Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet udarbejder hvert år regnskaber for de sektorer, der hører til i ministeriets regi. Sektorregnskaberne indeholder de 3 seneste års tal, dvs. 2007, 2008 og 2009. Med de almene gymnasiers overgang til taxametersystemet pr. 01.01.2007 er det muligt at foretage sammenligninger mellem de to største sektorer inden for ungdomsuddannelser. Dog bliver de almene gymnasier først omfattet af bygningstaxameterordningen fra 2010. Kapitaludgifter (renter, afskrivning på bygninger, ejendomsskat og ud- og indvendig vedligeholdelse) er i årene 2007-2009 betalt af staten uden om taxametrene. I nedenstående oversigter gives et billede af de to sektorers aktivitet og økonomi mv. Tabel 1, antal skoler, aktivitet og årsværk Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Erhvervsskoler i alt Almene gymnasier Antal skoler 31 30 29 26 24 23 16 15 15 73 69 67 124 124 124 Årselever 46.675 46.903 45.628 47.652 46.229 45.845 26.318 29.197 31.329 120.645 122.329 122.802 71.222 75.004 78.913 Årsværk 4.948 5.019 4.846 7.562 7.211 6.867 3.927 4.221 4.479 16.437 16.451 16.192 8.793 9.270 9.484 Index Årselever Årsværk 100 101,3 101,7 100 100,0 98,5 100 105,3 110,7 100 105,4 107,8
Bemærkninger til tabel 1 Mens antallet af gymnasier er uændret i perioden 2007-2009, falder antallet af erhvervsskoler med 6 som følge af fusioner. Det er en fortsættelse af udviklingen på erhvervsskolerne gennem mange år. Udviklingen fortsætter, så antallet i 201o bliver yderligere reduceret fra 67 til 63. Antallet af gymnasier falder i 2010 med et enkelt pga. fusion i Esbjerg. I perioden 2007-2009 stiger antallet af årselever på de almene gymnasier med 10,7%, mens antallet af årselever på erhvervsskolerne kun stiger svagt. Denne udvikling må forventes at fortsætte i 2010 og de efterfølgende år bl.a. pga. praktikpladssituationen og reduktionen på VEU-området. Både erhvervsskoler og gymnasier har reduceret antallet af årsværk i forhold til aktiviteten, erhvervsskolerne med 3,1% og gymnasierne med 2,6%. Med andre ord stiger elev/lærerratioen begge steder. Også denne udvikling må forventes at fortsætte i de kommende år pga. løbende besparelser og igen med de største reduktioner på erhvervsskolerne pga. større sparekrav på disse. Tabel 2, uddrag fra resultatopgørelserne, mio. kr Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Erhvervsskoler i alt Almene gymnasier Statstilskud 2.575 2.704 2.769 4.323 4.270 4.370 2.042 2.388 2.671 8.940 9.362 9.810 5.313 5.566 6.065 Deltagerbetaling 522 586 630 797 830 855 362 426 514 1.681 1.842 1.999 92 97 104 Indtægter i alt 3.097 3.290 3.999 5.120 5.100 5.225 2.404 2.814 3.185 10.621 11.204 12.409 5.406 5.663 6.169 Driftsomkostninger 3.048 3.260 3.290 4.975 4.979 4.958 2.425 2.737 3.069 10.448 10.976 11.317 5.100 5.555 5.991 Res. før finansielle og ekstraordinære poster 49 30 109 145 121 267-21 77 116 173 228 492 306 108 178 Finansielle poster -49-47 -40-127 -127-136 -33-75 -72-209 -249-248 34 51 27 Ordinært resultat 0-17 69 18-6 131-54 2 44-36 -21 244 340 159 205 Ekstraord. poster 112 1 4 51 41 36 5 25-32 168 67 8 1-1 0 Resultat 112-16 73 69 35 167-49 27 12 132 46 252 341 158 205 Ordinært resultat pr. årselev 0-341 1.512 377 130 2.858-2.052 69 140-298 -172 1.986 4.792 2.110 2.600 Overskudsgrad 0,0-0,5 1,7 0,3-0,1 2,5-2,2-0,1 1,3-0,3-0,1 1,9 6,2 2,8 3,3
Bemærkninger til tabel 2 98,3% af gymnasiernes indtægter kommer i 2009 fra statstilskud. På erhvervsskolerne er tallet kun 79% - her udgør deltagerbetaling således 21% af indtægterne. Den kommer primært fra VEU, åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed. Erhvervsskolerne har i modsætning til gymnasierne i forhold til deres resultater ret store ekstraordinære poster. De svinger meget fra år til år, nogle gange er de positive og andre gange er de negative. I analysen er der derfor udelukkende fokuseret på det ordinære resultat. Det økonomiske resultat på erhvervsskolerne svinger meget fra år til år. Det skyldes formentlig især store udsving i konjunkturbestemte forhold, som fx VEU og frafald på EUD. Set samlet over den 3-årige periode har erhvervsskolerne haft et ordinært overskud på 187 mio. kr. ud af en omsætning på 34.234 mio. kr. Det giver en overskudgrad (ordinært overskud i % af alle indtægter) på 0,5%. Gymnasierne haft et ordinært overskud på 704 mio. kr. ud af en omsætning på 17.238 mio. kr. Det giver en overskudgrad på 4,0% I 2010 overtager de fleste gymnasier deres bygninger. Det sker efter de såkaldte betalingsevnemodel, som bl.a. anvender en rentesats på 5,8%. Den faktiske rente på de optagne lån er langt lavere. Derfor vil gymnasiernes overskud alt andet lige stige markant i 2010, formentlig mindst 1.000 kr. pr. årselev af denne årsag. Omvendt bliver erhvervsskolerne langt hårdere ramt af diverse konsulentrapporter, især besparelserne som følge af AIT, administrative fællesskaber og VEUdigitalisering. Det vil alt andet lige forringe erhvervsskolernes økonomi. Det samme gør nedsættelsen af VEU-taksterne med i alt 80 mio. kr. i 2011 og yderligere 30 mio. kr. i 2012. Fra 2011 vil erhvervsskolerne derfor formentlig igen være tilbage i rødt felt. Tabel 3, gennemsnitlig aktivitet og gennemsnitlig lønomkostning pr. årsværk i 2009 Gennemsnitligt antal årselever pr. årsværk Handelsskoler 9 457.965 Tekniske skoler 7 428.956 Kombinationsskoler 7 444.769 Gymnasier 6 527.053 Gennemsnitlig lønomkostning pr. årsværk
Bemærkninger I struktur ligner handelsskoler og gymnasier hinanden. Ca. 1/3 af handelsskolernes aktivitet er HHX, som stort set svarer til STX, og en anden tredjedel er merkantilt EUD grundforløb, som også i struktur minder meget om HHX/STX. Det er derfor påfaldende, at handelsskolernes produktion pr. årselev er 50% større end gymnasiernes. De tekniske uddannelser skal pga. disse uddannelsers struktur (sikkerhed mv.) have relativt flere medarbejdere pr. elev. Det er derfor påfaldende, at produktionen pr. årselev også på de tekniske skoler er større end på gymnasierne. Den væsentligste årsag må ligge i, at STX-lærerne anvender mange timer til andet end undervisning. Endvidere er STX s administration formentlig ikke så effektiv som erhvervsskolernes. Lønomkostning: Det er naturligt, at kombinationsskolerne lønomkostning pr. årsværk ligger midt imellem handelsskoler og tekniske skoler. Det er imidlertid påfaldende, at gymnasiernes gennemsnitlige lønomkostning ligger 15% over de på mange måder sammenlignelige handelsskoler. Mulige årsager er Generelt højere lønniveau for især lærere og rektorer på gymnasierne En relativt større andel teknisk og administrativt personale på erhvervsskolerne Tabel 4, omkostninger i mio. kr. til ledelse og administration samt bygningsdrift i 2009 Administration og ledelse Mio. kr. Kr. pr. årselev Bygningsdrift inkl. afskrivninger Mio. kr. Kr. pr. årselev Handelsskoler 399 7.430 454 9.950 Tekniske skoler 540 11.779 854 18.628 Kombinationsskoler 316 10.087 436 13.917 Gymnasier 662 8.389 610 7.730 Bemærkninger Sektorregnskabet er opdelt anderledes end fælles- og bygningstaxametrene. Der er følgende forskelle Fællestaxameteret indeholder både administration og bygningsdrift i form af forsyning og pedeltjeneste, men ikke afskrivning. Sektorregnskabet isolerer derfor ledelse og administration for sig og bygningsdrift for sig Bygningstaxameteret indeholder afskrivninger, som i sektorregnskabet er ført under bygningsdrift Bygningstaxameteret indeholder prioritetsrenter, som i sektorregnskabet er ført under finansielle omkostninger
Erhvervsskolernes administration vil i sagens natur blive langt dyrere end gymnasiernes. Det skyldes, at der på mange af erhvervsskolernes aktiviteter skal mange personer til en årselev. Fx skal der i gennemsnit behandles ca. 65 kursister på AMU for at få 1 årselev, ligesom der på hovedforløbene skal mange CPR-numre til 1 årselev. Hvis der korrigeres for dette, vil der formentlig tegne sig et billede af langt lavere omkostninger til ledelse og administration på erhvervsskolerne i forhold til gymnasierne. Bygningsdrift: De relativt lave omkostninger pr. årselev på gymnasierne skyldes, at gymnasierne først fra 2010 får det fulde bygningstaxameter. I 2009 fik de alene taxameter til ind- og udvendig vedligeholdelse. Det fulde bygningstaxameter er knapt 7.000 kr. højere end 2009-taxameteret. Det må derfor formodes, at gymnasiernes bygningsomkostninger efter fuld virkning af bygningsoverdragelserne vil ligge på niveau med kombinationsskolerne. Opsplitning af fællestaxameteret i administration for sig og bygningsdrift for sig: I forbindelse med de mange reduktioner i fællestaksten som følge af diverse konsulentrapporter er det interessant at se på sektorregnskabets opdeling i disse to hovedgrupper. Før det kan ske, skal der korrigeres for afskrivninger, der ikke hører til i fællestaxameteret. Når afskrivninger tages ud af sektorregnskabets bygningsdrift, ser tallene for bygningsdrift således ud. Afskrivning Bygningsdrift ekskl. afskrivning, mio. kr. Bygningsdrift pr. årselev, kr. indeholdt i fællestaxameteret Handelsskoler 67 387 8.482 Tekniske skoler 181 673 14.680 Kombinationsskoler 89 347 11.076 Gymnasier 21 589 7.474 For erhvervsskolerne under et bliver den korrigerede bygningsdrift pr. årselev i gennemsnit 1.407 mio. kr. divideret med antallet af årselever, 122.802, eller kr. 11.457. Tilsvarende kan omkostningen til ledelse og administration i gennemsnit udregnes til 1.255 mio. kr. divideret med antallet af årselever, 112.802 = kr. 10.220. Udgiften til ledelse og administration og til bygningsdrift er således næsten lige stor. Fællestaxameteret er i perioden 2002-2011 nedsat med ca. 25% målt i faste priser. Da omkostningen til bygningsdrift ikke har kunnet reduceres pga. højere energipriser, og da rengøring i hele perioden på de fleste skoler har været konkurrenceudsat, kan stort set hele reduktionen henføres til ledelse og administration. I perioden 2003-2011 er fællestaxameteret til ledelse og administration således reduceret med ca. 50%. I samme periode er kravene til dokumentation steget, og flere bureaukratiske ordninger som fx. finansieringsreformen indført, ligesom de rapporter, der har ført til besparelserne, stort set har vist sig at være varm luft. 2010-10-24/Flemming Jørgensen