Handicappet fik 500.000 i godtgørelse FORSKELSBEHANDLING. Det var ikke i orden, at en virksomhed opsagde en medarbejder et år efter hendes hjerneoperation uden at tilbyde hende at tilpasse jobbet. Østre Landsret har i en ny dom slået fast, at hun havde krav på 500.000 kr. i godtgørelse. Nedsat tid som følge af operation En medarbejder gennemgik i september 2012 en hjerneoperation og var fuldtidssygemeldt frem til november 2012. I november 2012 begyndte hun at arbejde igen 2-3 timer om ugen, hvilket med tiden gradvist blev optrappet til 18 timer om ugen i juni 2013. Opsagt som følge af sygefravær Medarbejderen blev i august 2013 opsagt af virksomheden. I opsigelsen stod der, at virksomheden var nødt til at opsige medarbejderen på grund af omfattende sygdomsfravær, som ifølge virksomheden medførte, at medarbejderen ikke længere kunne bestride sin stilling. Østre Landsret: Medarbejder var handicappet Sagen blev indbragt for byretten og siden anket til landsretten. Østre Landsret afgjorde, at medarbejderen på opsigelsestidspunktet havde en funktionsbegrænsning, som følge af en diagnosticeret, invaliderende træthed. Det betød, at medarbejderen kun kunne arbejde 12-18 timer om ugen, og at funktionsbegrænsningen var af lang varighed. Østre Landsret afgjorde derfor, at medarbejderen var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, og at virksomheden burde være bekendt med dette. Havde ikke tilpasset jobbet Østre Landsret kiggede herefter på, om virksomheden havde forsøgt at tilpasse arbejdet til medarbejderen. Virksomheden havde afslået medarbejderens forslag om et fleksjob uden at undersøge mulighederne for at tilbyde et fleksjob. Virksomheden havde heller ikke tilbudt en deltidsansættelse med et timetal, som medarbejderen kunne overkomme. På den baggrund slog Østre Landsret fast, at virksomheden ikke havde lavet hensigtmæssige foranstaltninger til den handicappede medarbejder. Derfor var det i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige hende. Dømt til at betale ½ mio. kr. Østre Landsret fastsatte godtgørelsen til 12 måneders løn, hvilket svarede til 503.098,68 kr. Det skyldtes dels, at landretten vurderede, at krænkelsen var grov, og dels at medarbejderen havde været ansat siden 1995 og derfor havde mange års anciennitet. DI var ikke involveret i sagen. DI's råd Det er vigtigt forud for opsigelse af en handicappet medarbejder, at der er skabt klarhed over, hvilke tilpasninger der er relevante. I den forbindelse tager man også hensyn til, hvor stor byrden ved disse tilpasninger er for virksomheden. Dommen illustrerer, at opsigelse af en handicappet medarbejder kan blive en dyr omgang for virksomheden, hvis ikke man har forsøgt at lave tilpasningsforanstaltninger, der ikke er uforholdsmæssigt byrdefulde. Som virksomhed skal I huske at dokumentere de drøftelser, I har haft med medarbejderen om tilpasningsforanstaltninger. Det gør I bedst ved at skrive referater fra møderne. DI anbefaler, at I altid kontakter DI, før I opsiger en medarbejder, der er handicappet eller har været syg igennem et længere periode. Uge 35 Side 1
Betal til HTSK-fonden OVERENSKOMSTER. Virksomheder i handels-, transport- og servicesektoren skal huske at indbetale til kompetence- udviklingsfonden (HTSK-fonden) senest den 14. september 2016. Fonden yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Betal til HTSK-fonden senest den 14. september HTSK-fonden er en kompetenceudviklingsfond for virksomheder i handels-, transport- og servicesektoren. Virksomheder, der i løbet af uge 34 modtager en opkrævning til HTSK-fonden, skal huske at indbetale senest den 14. september. Opkrævningen indeholder også bidrag til HTUS Udviklings- og Samarbejdsfond. Opkrævningerne til fonden sker halvårligt på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag. Derfor opkræves pengene altid bagud. Opkrævningen for 2. halvår af 2016 vil blive sendt ud i februar 2017. Søg om tilskud til efteruddannelse Fonden, der administreres af PensionDanmark, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Virksomheden kan søge om tilskud direkte på PensionDanmarks hjemmeside. På hjemmesiden er der også en liste over samtlige kurser, virksomheden kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. Hvis I har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal I ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra fonden. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra efteruddannelse.dk. Herefter får I en mail, hvor I bliver gjort opmærksom på, at I også kan få tilskud fra fonden. Tvingende årsag nødvendig for at opsige akademisk arbejdsmiljørepræsenta nt ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT. En arbejdsmiljørepræsentant, der var akademiker og ansat på en virksomhed uden overenskomst, blev opsagt. Østre Landsret mente, at medarbejderen nød en særlig beskyttelse mod at blive opsagt og ændrede dermed byrettens dom. DI førte sagen og søger om tilladelse til at prøve sagen i Højesteret. Beskyttet mod opsigelse efter arbejdsmiljøloven Medarbejderen, der var ansat som it-konsulent, blev opsagt med begrundelsen samarbejdsvanskeligheder. Medarbejderens forbund mente, at medarbejderen nød en særlig beskyttelse mod opsigelse, fordi medarbejderen var valgt som arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden. Forbundet henviste til arbejdsmiljølovens 10, stk. 2, der har følgende ordlyd: Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Diskussion om "tilsvarende fagligt område" Virksomheden var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst. Forbundet mente imidlertid, at beskyttelsen med henvisning til arbejdsmiljøloven kunne hentes i overenskomster, der gjaldt for akademikere på andre virksomheder eller overenskomster for akademikere på det offentlige område. Forbundet henviste også til overenskomster, som gælder for funktionærer inden for DA og LO s område, herunder Industriens Funktionæroverenskomst. Uge 35 Side 2
Virksomhed frifundet i byretten Københavns Byret gav virksomheden ret i, at der ikke gælder en almindelig regel om, at en arbejdsmiljørepræsentant nyder en særlig beskyttelse mod opsigelse. Beskyttelsen knytter sig nemlig fortsat til, at der inden for samme eller tilsvarende faglige område findes regler om tillidsmandsbeskyttelse. Byretten mente også, at der i den konkrete sag ikke var et tilsvarende fagligt område, der gav medarbejderen ret til at være særlig beskyttet som arbejdsmiljørepræsentant. Det skyldtes, at akademikere på det private arbejdsmarked typisk ikke er dækket af nogen overenskomst, og at de fremlagte virksomhedsoverenskomster ikke var tilsvarende, blandt andet fordi de ikke var ensartede. Medarbejderen var derfor kun beskyttet af funktionærlovens bestemmelser om usaglig opsigelse. På den baggrund tilkendte byretten medarbejderen tre måneders løn. Det beløb havde virksomheden allerede tilbudt at betale i forbindelse med opsigelsen. Østre Landsret fortolkede loven bredt Østre Landsret var enig med byretten i, at der ikke gælder en almindelig regel om, at en arbejdsmiljørepræsentant nyder en særlig beskyttelse mod at blive opsagt. Landsretten afgjorde imidlertid, at det ved afgræsningen af begrebet tilsvarende faglige område havde afgørende betydning, at bestemmelsen i arbejdsmiljøloven efter lovbemærkningerne har til formål at beskytte arbejdsmiljørepræsentanter mod at blive opsagt. Derfor var der ifølge landsretten ikke grundlag for at foretage en snæver afgrænsning af det faglige område ud fra arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og opgaver. Landsretten udtalte herefter, at en overenskomst, der gælder for andre medarbejdere i virksomheden, kan således forekomme nærliggende, især hvis arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant også udføres for disse. Industriens Funktionæroverenskomst var nærliggende Industriens Funktionæroverenskomst indgået mellem DI og CO-industri omfatter funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edbarbejde. Det arbejde udføres typisk af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Landsretten konstaterede, at arbejdsmiljørepræsentantens arbejde som akademiker ikke var omfattet af Industriens Funktionæroverenskomsts dækningsområde. Landsretten mente imidlertid, at arbejdsmiljørepræsentantens faglige arbejdsområde var edb-arbejde. Derudover mente landsretten, at det var sandsynliggjort, at der på virksomheden var flere ansatte, som på grundlag af deres uddannelsesmæssige baggrund ville være omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst. Herefter slog landsretten fast, at det var nærliggende at anvende Industriens Funktionæroverenskomst. Godtgørelse på fem måneders løn Efter Industriens Funktionæroverenskomst skal virksomheden have tvingende årsager til at opsige en tillidsmand eller arbejdsmiljørepræsentant. Da virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen var begrundet i tvingende årsager, blev virksomheden dømt til at betale en godtgørelse på i alt fem måneders løn, dvs. to måneder ud over godtgørelsen, som arbejdsmiljørepræsentanten fik tilkendt i byretten. DI førte sagen for virksomheden. Da sagen er principiel, vil DI søge om tilladelse til at prøve sagen i Højesteret. DI's råd Dommen er relevant for ikkeoverenskomstdækkede akademikere på det private arbejdsmarked under DA og LO, fordi der Uge 35 Side 3
for disse typisk ikke er indgået landsdækkende kollektive overenskomster. Reglen i arbejdsmiljøloven indebærer, at beskyttelsen mod opsigelse for en arbejdsmiljørepræsentant uden for overenskomst afhænger af, om der findes et tilsvarende fagligt område. Østre Landsret har fortolket begrebet bredt, fordi et tilsvarende fagligt område efter omstændighederne også kan være et nærliggende fagligt område. Det er særligt tilfældet, hvis arbejdsmiljørepræsentanten også udfører sit hverv for andre medarbejdere på det nærliggende område. DI ansøger om tilladelse til at prøve sagen i Højesteret. Vi holder jer opdateret om sagens udvikling i Personale Update. I bør altid søge DI s rådgivning, hvis I overvejer at opsige en arbejdsmiljørepræsentant. Kontrollér tillidsmandens oplysninger REMINDER. På industriens område har tillidsrepræsentanten ansvaret for at opgøre grundlaget for sit vederlag én gang årligt inden udgangen af august. Tillidsrepræsentanten skal indsende opgørelsen inden den 10. september. Virksomheden skal kontrollere og attestere, om tillidsrepræsentantens oplysninger er korrekte. Vederlag til tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentanter på en række overenskomster, herunder Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst samt Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service, modtager et vederlag, fordi de varetager hvervet som tillidsrepræsentant. Vederlaget på industriens område administreres og udbetales af Industriens Pension Service. Tillidsrepræsentanten opgør grundlaget Det er tillidsrepræsentanten, der har ansvaret for at opgøre grundlaget for vederlaget. Virksomheden skal alene kontrollere og attestere, om tillidsrepræsentantens oplysninger er korrekte. Hvis I ikke er enige med tillidsrepræsentanten i det opgjorte valggrundlag, skal I ikke attestere blanketten. Tillidsrepræsentanten kan efterfølgende begære spørgsmålet behandlet i det fagretlige system. På handel, transport og serviceområdet skal der ikke laves en opgørelse lokalt på den enkelte virksomhed. Tillidsrepræsentant indberetter senest den 10. september Tillidsrepræsentanten skal indsende oplysninger ved nyvalg og herefter opgøre grundlaget én gang årligt inden udgangen af august. Tillidsrepræsentanten skal derfor indberette oplysningerne senest den 10. september hvert år. Brevkassen: Tæller vikarer med, når tillidsmanden opgør grundlaget for sit vederlag? OPGØRELSE. En virksomhed spørger, om vikarer fra et vikarbureau tæller med, når virksomhedens egen tillidsrepræsentant skal opgøre valggrundlaget for at kunne beregne sit vederlag. Log ind og læs svaret her. Spørgsmål: Tæller vikarer fra et vikarbureau med, når brugervirksomhedens egen tillidsrepræsentant skal opgøre valggrundlaget for at kunne beregne sit vederlag? Uge 35 Side 4
Svar: Vikarer, som brugervirksomheden hyrer ind via et vikarbureau tæller ikke med, når tillidsrepræsentanten opgør grænsen for repræsentation i brugervirksomheden. Det er DI og CO-i enige om, som det fremgår af Industriens Organisationsaftaler. På industriens område har tillidsrepræsentanten ansvaret for at opgøre grundlaget for sit vederlag én gang årligt inden udgangen af august. Virksomheden skal kontrollere og attestere, om tillidsrepræsentantens oplysninger er korrekte. Når I bliver bedt om at attestere tillidsrepræsentantens oplysninger, skal I derfor være sikre på, at vikarer fra vikarbureauer ikke er taget med i opgørelsen. Vikarer fra vikarbureauer er nemlig ikke ansat på brugervirksomheden, men derimod i vikarbureauet. Vikarer fra vikarbureauer kan derfor heller ikke stemme til f.eks. et valg af tillidsrepræsentant på brugervirksomheden. De kan kun stemme til et valg på vikarbureauet. Vikarer, som brugervirksomheden selv ansætter direkte i virksomheden f.eks. hvis I ansætter en barselsvikar vil derimod indgå i beregningen af valggrundlaget. Vedkommende er jo én af jeres egne medarbejdere, da I selv har ansat ham/hende. Uge 35 Side 5