An#mobbestrategi Lind skole

Relaterede dokumenter
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Christiansfeld Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Timring Læringscenter

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Principper for trivsel

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Kolind Centralskole Antimobbestrategi 2017

Fanø Skole HVAD ER MOBNING?

UngHerning. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Brande, 2012 november

Fællesskab mod mobning

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi Gedved Skole

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017

STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Antimobbestrategi. Begreber:

Mobbeplan for Ørding friskole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Bistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Gældende fra den 1. august 2017

Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.

Trivselspolitik, Østskolen

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Høsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

PÅ ENGBJERGSKOLEN STÅR VI SAMMEN MOD MOBNING

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Lærernes og pædagogernes ansvar

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Transkript:

An#mobbestrategi Lind skole Forord For at sikre fælles ejerskab 0l Lind Skoles an0mobbestrategi har alle skolens elever, medarbejdere, repræsentanter fra klassens forældreråd, skolebestyrelsen og skolens ledelse givet deres input 0l, hvordan vi forebygger og håndterer mobning på Lind Skole. Formål At sikre/opretholde alle elevers og fællesskabets trivsel. At forebygge situa0oner, der kan føre 0l mobning. At fremme social læring og dannelse. At sikre, at vi som skole arbejder forebyggende, så mobning ikke foregår. At sikre, at vi udviser rebdig omhu, hvis mobning forekommer. At sikre, at vi arbejder vidensbaseret. At vi har en nultolerance for mobning på skolen. At pege på, at det er et fælles ansvar at forebygge og håndtere mobning.

Forståelse af mobning Fra forskning ved vi, at mobning skal forstås som en social dynamik, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Vig>gt er det at forstå, at mobning ikke skyldes onde elever, men onde mønstre i fællesskabet. Alle børn og voksne er a@ængige af at >lhøre et fællesskab. Hvis debe >lhørsforhold for en gruppe sæbes under pres, opstår der angst for at falde udenfor. Angsten for ikke at have en plads i fællesskabet kan mindskes ved, at fællesskabet opbygger praksisser, hvor man forsøger at holde andre udenfor, for at sikre sig selv en plads. Fællesskabet bliver dermed mere kendetegnet ved at producere foragt for hinanden i stedet for værdighed, hvor alle kan rummes. Sådan en dårlig cirkel gøder risikoen for mobning. Derfor forstås mobning som noget, der rammer hele klassens trivsel og læringspoten>ale og ikke kun dem, der umiddelbart ses ramt. Mobningens opståen og vedligeholdelse er kompleks. Man vil aldrig kunne pege på en enkelt faktor, som udløser mobning og vedligeholder den. Det vil al>d være et samspil mellem klassens historik, fysiske rammer, skolens ledelse samt lærere, forældre, børnenes personlige historier og digitale medier. Derfor er det også i fællesskabet mellem skole og hjem, at mobning skal forebygges og løses. Vi skal reparere klassens fællesskab Vi skal skabe en værdighedsproduktion i fællesskabet Vi skal bekæmpe foragtproduktionen i fællesskabet

Forebyggelse af mobning Sådan styrker vi fællesskabet/forebygger at der opstår mobning På skolen Vi respekterer hinanden og hinandens ting. Vi tør sige vores mening, sige fra og sige stop. Vi taler og skriver pænt om hinanden. Vi bruger ikke øgenavne eller undskylder med at det er for sjov. Handling Tydelige kendte klasseregler laves i klasserne og hænges op. Tidsplan/ansvarlig Klasselæreren sikrer, at det laves hvert år i august. Vi tager godt imod nye elever. Vi vil interesserer os for hinanden. Vi anerkender, at det er godt, at vi er forskellige. Klasselæreren følger proceduren for Ny i klassen. Vi hilser og siger god morgen. Skolen har trivselsdag, trimdag, temauger m.m. for at styrke oplevelsen af at arbejde på tværs af årgange. Lærerne bruger bevidst sammensætning af grupper som et aktivt værktøj i undervisning. Eleverne øver sig på at arbejde sammen med alle. Eleverne inviterer hinanden med i fællesskaber (legen,frikvarteret, gruppearbejdet og spisesituationen) Klasselæreren og klassen. Løbende. Lærere, pædagoger og elever. Ledelse og lærere sikrer, at det indgår som en fast del af årshjulet. Lærere og elever.

Sådan styrker vi fællesskabet/forebygger at der opstår mobning I frikvarteret Vi etablerer fællesskaber, hvor store og små er sammen. Digitale medier Vi taler og skriver pænt om hinanden. Vi bruger ikke øgenavne eller undskylder med, at det var for sjov. Handling Vi har legepatrulje 2-3 gange om ugen. Lærerne hjælper med at etablere legegrupper. Klasselærer og klasse snakker om sprog, tiltale og betydning. Tidsplan/ansvarlig Ansvarlig lærer udpeger legegruppe og understøtter aktiviteten. Efter behov. Skole/hjem SSP har fokus på risikoadfærd, mistrivsel på de sociale medier og digital dannelse. SSP-vejleder har en vejledende funktion for alle i/omkring skolen. Klasserne inviteres til klassearrangementer Forældrerådet planlægger arrangementer i for at styrke fællesskabet for børn og klassen, og klassens øvrige forældre deltager forældre. aktivt. Fælles holdning til at forstå og forebygge Drøftes ved forældremøder og ved mobning. modtagelse af nye elever. Ifølge den kommunale SSPstrategi. 2 gange om året i samarbejde med klasselæreren. Skolens ledelse og lærere. Årligt.

Håndtering af mobning Sådan håndterer vi mobning Deltagere Ansvarlig Tidsplan Direkte involverede Forældre, elever og skolen skal tale sammen og lybe >l hinandens perspek>ver. Forældre henvender sig ved mistanke om mobning. Det er et fælles ansvar for alle forældre at henvende sig >l skolen ved mistanke om mobning. Elever, forældre, klasselærer + evt. ledelse Klasselærer/ klasseteam Klasselærer/ledelse Hur>gst muligt 1. Samtaler med involverede elever og forældre 2. Lave skrixlig handleplan. 3. Observere og opfølgning af problemet Klassen/elevgruppen Alle anerkender egen del af ansvaret. - Evt. orientering om situa>onen >l øvrige elever på skolen. Relevante elever Klasselærer EXer skøn Videndeling om situa#onen - Klassens elever, lærere, forældre og eventuelt fri>dshjem informeres og inddrages hur>gst muligt, når det giver mening. Forældre, lærere og evt. ledelsen Lærere og ledelse Hur>gst muligt - Evt. indkalde >l forældremøde i forhold >l orientering og inddragelse. - Orientering >l skolens ansabe.