WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG Frederiksbjergbyggeriet Workshop 3, 1:50 12. oktober 2011
Program for workshoppen 08.00-08.15 Kaffe og brød 08.15-08.20 Velkomst ved områdechef Kurt Kristensen / præsentation af dagens program 08.20-08.25 Rammesætning af projektet / fundamentet det ved vi v/ projektleder Henrik Rudfeld 08.25-08.40 Oplæg ved skole og dagtilbud 08.40-09.00 Oplæg om it i fremtidens skole ved pædagogisk konsulent Niels Schmidt 09.00-09.30 Den pædagogiske rammesætning, opsamling og workshoppens opgave og metode v/ konsulent Lone Toft og arkitekt Nanna Calmar Andersen 09.30-11.00 Opgave 1 Der arbejdes i fagfaglige grupper om pædagogiske principper og funktioner 11.00-11.15 Pause 11.15-12.00 Opponance 12.00-12.45 Frokost 12.45-13.00 Oplæg til opgave 2 13.00-14.00 Der arbejdes i tværfaglige grupper om pædagogiske principper og funktioner 14.00-14.20 Afslutning og opsamling / perspektivering af den videre proces 14.30-15.15 Rundvisning på Lisbjerg Skole 2
Tid Workshop 1:5000 Workshop 1:500 Workshop 1:50 3. kvt. 2011 2. kvt. 2012 1. kvt. 2013 3. kvt. 2013 1. kvt. 2016 1. kvt. 2017 3 Programmerings-proces Konsortier udarbejder konkurrenceforslag Anlægsindstilling behandles i Byrådet i jan/feb 2013 Projektering myndighedsbehandling etc Byggeriet forventes afleveret marts 2016
Opbygning og udvikling af programkataloget Programkataloget udvikles igennem arbejdet med tre skalaer. Skalaerne angiver i hvilken detaljeringsgrad der arbejdes med projektet. 1: 5000 Frederiksbjergbyggeriet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, beov, aktiviteter og muligheder 1:500 Frederiksbjergbyggeriet organisering og faciliteter Indbudte interessenter deltager i workshops, hvor de mange inputs giver inspiration til udarbejdelsen af Programkataloget. lærere fritids- og ungdom elever forældre kirke ledelse erhvervsliv fritidsbrugere pædagoger 1:50 Frederiksbjergbyggeriet funktioner / indretning 1:50 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 1:500 1:500 = Frederiksbjergbyggeriet 1:5000 1:5000 1:5000 Kommunale målsætninger og forudsætning, projektidé, pædagogisk vision/værdier 4 Trappetrinsprincip for udvikling af Pædagogisk Programkatalog
Opsamling, workshop 1:5000 Stærke input Fra prioriteringensrunden på workshoppen, er der her udvalgt nogle særlig stærke input der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingeslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Aros Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisklæringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum 5
OPLÆG TIL WORKSHOP Opsamling, workshop 1:500 Mellemtrin Stærke udsagn fra workshoppen I første opgave på workshoppen blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugere og interessenters sted i forhold til hvordan et optimalt dagsforløb i det nye byggeri skal se ud. Ud fra dagsforløbet blev der formuleret pædagogiske principper for, hvorfor dagen skulle forme sig beskrevet. Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Pauser: se på tavle hvor eleven befinder sig Morgenbånd, elever i stamgrupper Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Ude-fagmoduler Min-tid for alle 6 KRAI, kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart, skal ses i sammenhæng med dagtilbuddet og omvendt. Sammenhængende skoledag kl. 6.30-17.00. Børnene møder ind mellem 7 og 8.30, fælles morgenåbning mellem dagtilbud, sfo og skole. Frederiksbjergbyggeriet skal have en stærk forankring i lokalsamfundet. Lærere og pædagoger arbejder side om side - alle møder er indlagt i dagen mellem kl. 6.30-17.00 Egentid for børn og medarbejdere indlagt mellem kl. 6.30-17.00 Susanne Gjörtz Mulighed for at bruge SFO s områder Sammenhæng ml. dagtilbudsaktiviteter, KRAI og SFO gennem hele dagen Eget legeområde til 3-6 år Forudsigelighed Fleksibilitet ift. arbejdstider Samhørighed og tillid Sammenhæng i hverdagen Spisning: opdeling i mindre grupper Mulighed for udvidet åbningstid for børnehaven Blandt de mange ideer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: 3-6 år Poul Nielsen Ledelse, TAP FU+ Lene Vestervang Olsen Vi adskiller spisested / pause Møde, konference og forberedelse indenfor den alm. arbejdstid Det store fællesskab / samling. Det lille fællesskab (møder, konference) Medarbejdere møder ind i god tid før brugere Personale arbejder side om side/ Stram struktur som fleksibelt forudsætning for fleksibilitet Frede Søbjerg FU -understøttelse af unge Café/ ungdomsmiljø -fritidstilbud -suppl. til skolen Musikskolen -lektiecafé Aftenskoleaktiviteter Heldagstilbud FU-lokaler anvendes af skolen i dagtimerne
OPLÆG TIL WORKSHOP Opsamling, workshop 1:500 Mellemtrin Udskoling Niels Schmidt Organiseringen skal indtænke, at frivillige kræfter indgår i mange sammenhænge som f.eks. foredrag, ekskursioner, sport, virksomhedsbesøg, lektiecafé. Byggeriet skal fremme børns sundhed ved at skabe sunde ramme i det tidsrum de er i skole og dagtilbud. Sund kost og bevægelse skal sikre gode og varige vaner resten af livet. Som et højt prioriteret ønske fra første workshop skal Frederiksbjergbyggeriet indeholde kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for byggeriets brugere og områdets beboere. De største elever skal flytte sig længst. Modtagelse centralt i bygningen Sammenkøring af aflevering ml. børnehave, skole og SFO Arbejde i værksteder Fysisk aktivitet Løfte i flok -lærere og pædagoger Glidende, sammenhængende hverdag Helhedstænkning -de voksne spiser sammen med børnene Torben Kirkegaard Arbejdsblok: undervisning, studieog projekttid værerum / blød start på dagen Mødetid ml. 8.309.00 Bevægelsesbånd De tre linier -international -musisk -natur Mulighed for andre udtryksformer -eks. teater Indskoling Tine Jacobsen Fagbånd Differentiering i tilbudene Faciliteterne afspejler børnenes motoriske behov Mulighed for lange dage med ture 7 Bevægelse i skolens fysiske rammer Base til regresion og fordybelse Skærme de særlige børn Ikke skarpt skel ml. skole og SFO Indskoling Pause + SFO og onsdagsmarked slåes sammen Vigtigt at lokalerne understøtter KRAI Tydelig struktur Helle Gammelgaard Fleksible rum der rummer undervisning og SFO Trivsel for Permanent medarbejdere legepatrulje Samarbejde på tværs af årgangene
Opsamling, workshop 1:500 Fælles funktionsdiagram Skov, strand, havnen Udeliv Aros, Fjordssgade Skole FU / FO Naturfag Fælles: 12-16 (18) år Udeliv Funktionslokaler Aula Kantine 9-12 år Ud Fælles Læringscenter Værksted Musik 3-6 år KRAI Udeliv Udeliv Principper for én årgang: Årgangssamarbejde / aldersgrupper Nærhedsprincippet: basismiljø Fælleslokaler -fritid / undervisning Fleksible rum / forskellige funktioner Forskellige funktioner i rummene -særlige fagfaciliteter, køkken, it, toiletter, depot 8 Fælles funktioner til brug for fritidsbrugere (musikskole, aftenskole)
Opsamling, workshop 1:500 9 Organisering af faciliteterne Ved dagens anden opgave skulle deltagerne få øje på så mange faciliteter som muligt, der kan bidrage til byggeriet ude som inde. På de udleverede inputkort beskrev deltagerne faciliteterne. Efterfølgende placerede de kortene på en spilleplade, der gav overblik over hvilke faciliteter, der skulle ligge inde, i uopvarmede rum, i uderummet eller andetsteds. På pladen er der her vist et samlet billede af faciliteternes placering. Overblikket viser nogle spor til videre bearbejdning: det er både et ønske at dele mange faciliteter og have egne faciliteter. der er stor fokus på at placere rigtig mange funktioner i uderummet. Det udfordrer de tre objektiver i Rullblomsten: organisering, pædagogisk praksis og fysiske rum Hvilke effekter kan man forvente sig af en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i at være organiseret i uderum? I hvilket omfang indfrier dette den pædagogiske vision for området om innovation? alle alle 30 lave mad ude og inde SFO alle Relationer på tværs dyrke grøntsager -Tryghed i børnehave -Fælles samling derefter i grupper -Kreativt rum -Madproduktion, fryserum -Garderobe/locker til hver elev -Personalerum med tagterasse -Kreativ aktiviteter med kammerater -Mødes i mindre rum/mindre grupper -Udeværksted/ -Flytte undervisning -HUB kreativitetsrum udenfor -Anvende naturen -Kreativt svine rum og -Passe dyr som -Sikker legeplads i -Tilgå internettet opbevaring af redskaber pædagogisk aktivitet dagtilbuddet hotspot -Hænge ud/ lounge, gruppe -Idræts rampla -Legearealer -Synge i kor arbejde - Læse ude trods regn -Bålplads/hytte -Hoppe/springe/klatre -Check-in for daginst. og -Laboratorium dyrke grønt -Bruge og udforske indskoling -Bruge og udforske -Lege, samvær, udvikle naturen -Små rum til studiegrupper/ naturen -Personalerum med lektier/samtaler/fordybelse tagterasse -Undervisningsrum med stor -Ude aktiviteter fleksibilitet -Kreativ overdækket -Arbejde og eksperimentere rum udenfor -Rullende værksteder -Udendørs -Bruge og udforske naturen undervisningsrum -Møde/forberedelses lokale -Bruge og udforske som kan ændre str. naturen -Teknisk services -Kontorlokaler tæt ved -Bæredygtighed -Bæredygtighed -Bæredygtighed børnehaven solvarme solvarme solvarme -Aflukkede lokaler til -Rum til at lave mad -Uderum til konferencer/møder -Projektrummet eksperiementer -Arbejde i mindre grupper værkstedsaktiviteter -Rum til at lave mad -Lounge/mødested -Drivhus -Projektrummet -Opbevaring til naturfaglig -Rum der kan bruges til værkstedsaktiviteter materialer noget forskelligt -Rum til eksperimenter -Overdækket uderum -Eget faglokale -Underjordisk idrætsal -Kreative aktiviteter der sviner -Motorisk redskaber indendørs -Rum til at lave mad -Kreativt rum/design -Lære fremmedsprog -Spise mad i rare omgivelser / morgenmad -Læseareler til fordybelse -Se film/koncerter/foredrag -Spille musik sammen -Inde aktivitetetsrum -Inde/ude værksteder -Interaktiv med digitale medier/spil -Værkstedsaktiviteter -Eksperimentere, naturfaglig arbejdsmetode -Fælles administration -Multiarena -Samle og spise/adskille arbejde og pause -Læringscenter -Fleksibel scene -Auditorium -Rum til pause og møde -Dyrke idræt -Rene toiletter -Ude undervisning -Dyrke grønt/passe dyr/ samarb. med torvet/skolemarken -Multiarena -Samle og spise/ adskille arbejde og pause -Lege ude/indenfor -Udeskole ved engen -Forskellige aktive udefaciliteter -Udendørs amfiteater -Bålsted med udekøkken -Bevægelse udenfor -Teater -Krydderihave -Kreativ legeplads, motorisk udfordrende -Eksperimentere, naturfaglig arbejdsmetode -Multiarena -Multibane på taget -Auditorium -Ro til at sove -Pause/spiserum -Grønt areal med udeundervisning -Inddrage idrætsfaciliteter -Bevægelse udenfor -Bus/transport af børn/ grupper -Kropstræning digital sportsplads -Kunst/AROS -Løbe/udendørs spil -Klatre/springe/DGI -Aflevere børn udenfor skolen -Bruge idrætsfaciliteter -Læringscenter
Spørgsmål til refleksion Reflektioner til dagens workshop ift. sidste workshop 1:500 Hvad er egentid? Hvilke funktioner understøtter egentid? Hvad er fritid? Fri fra hvad -til hvad? Hvor bliver det nye Frederiskbjergbyggeri forskellig i pædagogik, organisering og fysiske rammer ift. N. J. Fjordsgade Skole -hvad realiseres fra visionen? Hvordan får vi taget afsked med gamle strukturer og tænkemåder? -Fremtidens læringsrum -paradigmeskifte: Farvel til industrisamfundets skole / Goddag til skolen, den nydelses- og glædesfulde skole, der inkluderer alle børn. Får vi skabt rum, der giver nye roller og opgaver til børn og voksne? Man skal være selvgående i fremtiden Fremtidens tabere skabes i skolen på nøjagtig samme måde som tidligere -95% målsætning Omsorg og opmærksomhed for de højt begavede Distribuerede læringsrum Skolen som børnene ikke vil hjem fra Er vi på vej til at opløse klasserne? -stamklasser i nogle fag Er vi på vej til at opløse fagene? Er vi på vej til at opløse årgangene? Hvilke sammenhænge skal skabes mellem hvad? 10 Byggeriets pædagogisk / teoretiske DNA -Hvad er visionen forankeret i?
Spørgsmål til refleksion Hvordan sikrer vi os, at de voksne viser børn og unge en mulig vej i de pågældende rum, men også lader rummet komme til barnet / den unge? -i hvor høj grad skal rummet være kodet? Hvordan udnytter vi det fysiske rum, så det er et understøttende miljø, som skaber større muligheder for 1) læring 2) inklusion 3) nydelse, glæde og engagement 4) mangfoldighed / træk aktiviteten ud af matriklen -skov, strand, havn, museer, sygehus, andre arbejdspladser. Hvordan sikrer vi os, at vi tilsammen får skabt rum, der skaber helhed i byggeriet? De pædagogiske-didaktiske overvejelser indtænkes i forskellige rum, som på hver sin måde understøtter de særlige læringsmuligheder og begrænsninger. Variationen af muligheder er betydningsfuld. 11
Eksempel på opbrydning af traditionel klasserumstænkning 12
Nye rum kræver nye kompetencer for børn og voksne 13
OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Institutionsrum inde og ude Institutionsrum finder vi på skoler, i klubber og dagtilbud. Det er dels rum, som primært er tiltænkt en bestemt funktion som køkkenet eller et klasselokale (men som godt kan bruges mere varieret), dels mere fleksible rum, som kan udnyttes til forskellige formål, som gangarealer, aula mv. I relation til institutionsrum findes uderum, legepladser og grønne områder i tilknytning til institutionen. 14 En anden måde at lære og være barn på Hvad fastholdes i klasserummet og hvad udfordres i de nye rum? Variationen i mulighederne er betydningdfuld
OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Byrum Byrum er alt det, der befinder sig uden for byens mange bygninger: Fortove, gader, baggårde, torve, pladser, parker, skov og strand og som kan danne ramme om læring. Men også arbejdspladser, forretninger, fabrikker, museer mv. er væsentlige byrum og relevante læringsrum. 15
OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Specialrum Specialrum eller ekspertrum er rum indrettet med specialudstyr med henblik på en bestemt aktivitet. Eksempelvis moderne laboratorier til naturvidenskab, professionelle musiklokaler og lydstudier eller DGI-husets faciliteter til idræt og fysisk udfoldelse. Rummene indeholder specialiseret udstyr, som rækker udover hvad den enkelte institution/skole kan anskaffe. Centralt er også, at den nødvendige ekspertise er til stede, dvs. uddannet personale, som vejleder og guider børn og ansatte i brugen af faciliteterne. 16
OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum 17
Læringsrum Virtuelle lærings-, lege- og kommunikationsrum Computere, internet og mobiltelefoner udgør i dag vigtige lærings-, lege- og kommunikationsrum. Udforskning af medier på Internettet og produktion til Internettets sociale netværk (Arto, FaceBook, Flickr!, YouTube, MSN mv.), udgør et vigtigt læringsrum for børn og unge. Computerspil, netbaserede spil og nye bevægelsesbaserede spil samt diverse robotlegetøj er ligeledes vigtige lege- og læringsrum. Mobiltelefoner benyttes i stort omfang til tekstuel og billedmæssig kommunikation, samt til produktion, dokumentation og lektiekalender. Mobilen bringer således det digitale kommunikationsrum ind over alt i børnenes rum. 18
Opgave 1 / principper og funktioner Formålet med opgaven er at blive skarpe på sammenhængen mellem pædagogiske / didaktiske principper, byggeriets funktioner og hvad det er, der koder funktionerne. Produktet skal blive en tydelig beskrivelse af, hvad funktionerne skal kunne pædagogisk og didaktisk. Ved at tegne et funktionsdiagram for gruppens funktioner, skal det også blive tydeligt, hvilke sammenhænge funktionerne bør have. 1:50 PÆDAGOGIK OG FUNKTIONER - PÆDAGOGIK DER KAN SES Hovedvision Vision 1:5000 Vision 1:500 Vision 1:50 Fællesarealer for undervisning og fritid fra 0. -6. Skole / institution: De kreative fagområder har en egen værdi og skal i højere grad end kl.: Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig Hjemmet, skolen SFO`en, frtidsklubben, dagtilbuddet, foreningeslivet Alle møder ind om morgenen og der er åbent i kantinen / cafeen, i dag tænkes sammen med de formelle fagområder. Ingen fag på til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et og lokalområdet hænger sammen. mulighed for at spise morgenmad sammen med den forældre, der skolen skal leve i afgrænsede reservater, eleverne skal i de boglige Fælles funktioner mellem indskoling, mellemtrin og SFO samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. afleverer, eller kammeraten, som man er fulgtes med. Der er åbent i fag have mulighed for at arbejde med kunstneriske og kreative processer. Frederikbjergbyggeriet fremmer et øget samarbejde med det omgivende samfunds til bud. Andre faggrupper og virksomheder med dagen. Forældrene har mulighed for at få en kort snak, -børn og unge Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor de lokalerne fra kl.8 og lærere og pædagoger er i gang med gøre klar til Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. særlige kompetencer og viden er med til at styrke arbejdet med kerneopgaverne. Et samarbejde, der bidrager til at åbne op og gøre de har mulighed for at sludre med læreren / pædagogen. udendørsaktiviter integreres i de indendørs. Aktiviteter i naturen har Gruppe: Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med en positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysisk naturen og kulturen. traditionelle rammer til et dynamisk læringsmiljø, hvor det er muligt at Lærere og pædagoger arbejder side om side og dagen består af faglige input, eksperimenter, leg, fordybelse og præsentationer. Der er Mad, måltider, sundhed og bevægelse, natur og bæredygtighed, fritid 0.-3./4. kl. aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. undervisning og mellemtrin blive udfordret på nye måder. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som en medspiller. fysisk aktivitet, pauser og min egen tid i løbet af dagen før mellem og efter aktivitet. Dagen tilpasses børn og unges udviklingstrin. kreativitet og æstetetik og kommunikation er centrale temaer i vores Der knyttes tætte og forpligtigende bånd til en bred pallet af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. skole. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af samt Vi ønsker at give elevernes oplevelse og forståelse af sproget, litteraturen og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og Fællesfunktioner i forståelse for andre lande og andre kulturer. kulturel identitet. hele byggeriet Vi påbegynder engelskundervisningen allerede ved skolestart og tilbyder tysk og fransk fra 7. klasse. Facilitator: Vi arbejder på at oprette linjer i udskolingen, hvoraf den ene skal være en international linje med engelsk som undervisningssprog. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Struktur der skaber brobygning og kontakt mellem aldersgrupperne Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende fælles funktioner for fordi... tionerne skal tilgodese. heder funktionen indeholder? Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil sammen, Hvilke funktioner kalder den pædagogiske praksis på? Uddyb hvad funk- Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke mulige- undervisning og fritid fra 0. -6. kl.: Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres Eks.: Det pædagogiske læringsmiljø indeholder funktioner, hvor det er muligt, at arbejde med differentiering som et pædagogisk princip. Eks. Der skal være være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, afskærmede steder, hvor man kan udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Værksteder arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv. Uderum / udearealer Fælles morgenåbning Fællesrum Faglokaler i rullende vogne FREDERIKSBJERGBYGGERIET Spillepladen til opgaven er delt op i flere felter. I de fire første felter, er visionerne for byggeriet holdt for øje som hovedvision, vision 1:5000, vision 1:500 og vision 1:50 Med udgangspunkt i de faciliteter, der var forkus på i tidligere workshops skal I nu uddybe, hvad faciliteterne skal kunne 1) Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis 2) Uddyb evt. hvad funktionerne indholder. Eks. Laboratorium -sproglab., biologilab. mv. 19 3) Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke muligeheder funktionen indeholder? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Hvad kendetegner indretningen?
OPLÆG TIL WORKSHOP Opgave 1 / principper og funktioner Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende funktioner for undervisning og fritid 0.-3./4. kl.: Rum, der kan noget forskelligt 20 Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil, fordi... Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Uddyb evt. hvad funktionerne indholder Rummet skal indeholde mulighed for at variere udnyttelsen. Hvilken kodning kræver funktionerne? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks. Der skal være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, mobile afskærmede steder, hvor man kan arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv.
Opponance For at kvalificere jeres idéer skal I gå sammen med en af de andre grupper og bl.a. stille hinanden følgende spørgsmål: Hvilke styrker ser I hinandens sammenhænge mellem pædagogik og funktioner? Hvilke svagheder ser I hinandens sammenhænge mellem pædagogik og funktioner? Hvilke funktioner har den største betydning ift. at skabe nye læringsmiljøer? 21
Opgave 2 Opgaven er den samme som i opgave 1 -men nu skal I holde fokus på pædagogik og funktioner ift. fællesfaciliteterne 1:50 PÆDAGOGIK OG FUNKTIONER - PÆDAGOGIK DER KAN SES Hovedvision Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med naturen og kulturen. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som en medspiller. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af samt forståelse for andre lande og andre kulturer. Vision 1:5000 Hjemmet, skolen SFO`en, frtidsklubben, dagtilbuddet, foreningeslivet og lokalområdet hænger sammen. Frederikbjergbyggeriet fremmer et øget samarbejde med det omgivende samfunds til bud. Andre faggrupper og virksomheder med særlige kompetencer og viden er med til at styrke arbejdet med kerneopgaverne. Et samarbejde, der bidrager til at åbne op og gøre de traditionelle rammer til et dynamisk læringsmiljø, hvor det er muligt at blive udfordret på nye måder. Der knyttes tætte og forpligtigende bånd til en bred pallet af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vision 1:500 Alle møder ind om morgenen og der er åbent i kantinen / cafeen, mulighed for at spise morgenmad sammen med den forældre, der afleverer, eller kammeraten, som man er fulgtes med. Der er åbent i lokalerne fra kl.8 og lærere og pædagoger er i gang med gøre klar til dagen. Forældrene har mulighed for at få en kort snak, -børn og unge har mulighed for at sludre med læreren / pædagogen. Lærere og pædagoger arbejder side om side og dagen består af faglige input, eksperimenter, leg, fordybelse og præsentationer. Der er fysisk aktivitet, pauser og min egen tid i løbet af dagen før mellem og efter aktivitet. Dagen tilpasses børn og unges udviklingstrin. Vision 1:50 De kreative fagområder har en egen værdi og skal i højere grad end i dag tænkes sammen med de formelle fagområder. Ingen fag på skolen skal leve i afgrænsede reservater, eleverne skal i de boglige fag have mulighed for at arbejde med kunstneriske og kreative processer. Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor de udendørsaktiviter integreres i de indendørs. Aktiviteter i naturen har en positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysisk aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. Mad, måltider, sundhed og bevægelse, natur og bæredygtighed, kreativitet og æstetetik og kommunikation er centrale temaer i vores skole. Vi ønsker at give elevernes oplevelse og forståelse af sproget, litteraturen og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Vi påbegynder engelskundervisningen allerede ved skolestart og tilbyder tysk og fransk fra 7. klasse. Vi arbejder på at oprette linjer i udskolingen, hvoraf den ene skal være en international linje med engelsk som undervisningssprog. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Fællesarealer for undervisning og fritid fra 0. -6. kl.: Fælles funktioner mellem indskoling, mellemtrin og SFO undervisning og fritid 0.-3./4. kl. Fællesfunktioner i hele byggeriet mellemtrin Struktur der skaber brobygning og kontakt mellem aldersgrupperne Skole / institution: Gruppe: Facilitator: FREDERIKSBJERGBYGGERIET Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende fælles funktioner for undervisning og fritid fra 0. -6. kl.: Værksteder Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil sammen, fordi... Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Hvilke funktioner kalder den pædagogiske praksis på? Uddyb hvad funktionerne skal tilgodese. Eks.: Det pædagogiske læringsmiljø indeholder funktioner, hvor det er muligt, at arbejde med differentiering som et pædagogisk princip. Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke muligeheder funktionen indeholder? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks. Der skal være være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, afskærmede steder, hvor man kan arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv. Uderum / udearealer Fælles morgenåbning Fællesrum Faglokaler i rullende vogne 22