Nedtællingssignaler for fodgængere

Relaterede dokumenter
Nedtællingssignaler for fodgængere

Supplerende efterevaluering af Gurrevej

Fodgængerhastigheder

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Rundkørsel i Bredsten

Evaluering af VMS tavler på M4

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

Adfærd ved stopstreg

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Evaluering af gul svelle

Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Vognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010

Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister. Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2. Udgivelsesår: 1994

Symboler på vejbanen

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Afmærkning af vejarbejde

Evaluering af Gurrevej

Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

Supplerende tavletest

Vejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner

Vejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Den trafikale vurdering omfatter:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

Frederiksberg Kommune

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

Gode signaler for en sikkerheds skyld

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Hjulpassager af vognbanelinjer

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere. - og diametralt modsat: a-fodgængere kun efter egen anmeldelse

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport Udgivelsesår: Forfattere:

Afmærkning af vejarbejde

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG

ANALYSE AF RØD- OG GULKØRSLER INDHOLD. 1 Baggrund 2

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Indhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2

Traffic signals. Thomas Werdelin ÅF

Vognbaneskift ved vejarbejde

SIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

2-sporede rundkørsler

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikdage Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

Accelerations- og decelerationsværdier

Cykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Trafikanters forståelse og brug af færdselstavler

Hypotese: Der er effekthomogenitet når der ses på antallet af alvorlige konflikter fra før- til efterperioden på de fire lokaliteter.

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015

Hastighedstilpasning

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Udeladte signaler i Viborg

0 Indholdsfortegnelse

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.

Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane

Busprioritering med GPS-detektering

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Signalbegreber og Vejregler. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

Transkript:

Nedtællingssignaler for fodgængere Supplerende evaluering August 2006 Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Indhold 1 Supplerende evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere...3 2 Videobaseret adfærdsundersøgelse...4 2.1 Christianshavns Torv i fodgængerovergangen ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet...5 2.2 Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerovergang over Tietgensbroen ved Hovedbanegården...8 2.3 Opsamling på adfærdsstudier...10 Bilag 1 Angivelse af måleperioder samt antal registrerede fodgængere...11 2

1 Supplerende evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere I forbindelse med at Københavns Kommune har etableret nedtællingssignaler i fem signalregulerede kryds foretog i 2005 en videobaseret undersøgelse af fodgængernes adfærd før og efter etablering af nedtællingssignalet i de fem kryds. Resultaterne fra undersøgelsen blev efterfølgende afrapporteret i rapporten Nedtællingssignaler for fodgængere Gennemførelse af før-efter undersøgelse, december 2005. For at belyse hvorvidt fodgængeradfærden har ændret sig i det forløbne år, er der lavet en mindre supplerende adfærdsundersøgelse i to af de fem kryds. Der er således foretaget analyse af 2 timers fodgængeradfærd i én gangretning i følgende to kryds: Christianshavns Torv i fodgængerovergangen over Torvegade ved Overgaden Oven Vandet i én gangretning (fra Metro mod bager) om formiddagen (kl. 11-13) Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerovergangen over Tietgensbroen ved Hovedbanegården i én gangretning (fra syd mod nord), om eftermiddagen (kl. 15-17) Evalueringen omfatter følgende undersøgelser vedr. trafikanternes adfærd før og efter etablering af specielt nedtællingssignal a) Optælling af fodgængere der starter en passage af fodgængerovergangen mens der er grønt hhv. rødt signal. b) Ud fra videooptagelser foretages en registrering af hvor mange fodgængere der starter passage af fodgængerovergangen i de fem første og de fem sidste 5 sekunder af hhv. grøn og rødtid optalt sekund for sekund. c) Ud fra videooptagelserne registreres længden af grøn- og rødperioden. Nedenfor følger resultaterne fra den supplerende efterevaluering (efterfølgende refereret som efter-efter undersøgelsen) set i forhold til de resultater der blev fundet i rapporten Nedtællingssignaler for fodgængere Gennemførelse af før- efter undersøgelse. December 2005. 3

2 Videobaseret adfærdsundersøgelse Nedenfor følger resultaterne af efter-efter adfærdsundersøgelsen i de to fodgængerovergange ved hhv. Christianshavns Torv og Tietgensgade. I det følgende defineres en rødgænger som en fodgænger, der sætter første fod i fodgængerfeltet i rødtiden. Tilsvarende definition gælder for grøngængere. Andelen af rødgængere skal i det følgende forstås som den andel af fodgængere der påbegynder en krydsning af fodgængerovergangen i rødtiden. På samme måde defineres andelen af grøngængere. En sådan beregning af andelen af rød- og grøngængere tager således ikke hensyn til omløbstidens fordeling af grøn- og rødtid. Hvis der eksempelvis i et omløb er lige lang rød- og grøntid, og fodgængerne ankommer tilfældigt til krydset, og alle er helt ligeglade med signalvisningen, bliver andelen af rødgængere 50%. Da omløbstidens længde- og fordeling af rød- og grøntid varierer i de to kryds kan man derfor ikke umiddelbart sammenligne andelen af rødgængere/grøngængere fra kryds til kryds, mellem formiddag og eftermiddag eller fra delfelt til delfelt. Det skal bemærkes, at der kun er foretaget registreringer af fodgængere som er startet deres passage inden for fodgængerfeltet. Cyklister som kører i fodgængerfeltet er ikke medtaget i analysen. 4

2.1 Christianshavns Torv i fodgængerovergangen ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Fodgængerovergangen er delt i to af en midterhelle (se foto 4 samt principskitse). Det skal bemærkes, at der i de to efterperioder er registreret omløb, hvor nedtællingsfunktionen har været ude af drift. Registreringer af disse perioder er ikke medtaget i den videre undersøgelse. Længden af omløbstiden samt fordeling af rød- og grøntid er den samme i førperiode og de to efterperioder. I efter-efterperioden er der foretaget adfærdsundersøgelse i en to timer fra kl. 11.00-13.00. Der er i efterefterperioden kun foretaget Foto 4. Fodgængerfeltet ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet. Foto er taget fra Christianshavns Metro mod Overgaden Oven Vandet registrering af fodgængere i én retning (retning 1). I Bilag 1 ses en opgørelse over længde af måleperiode samt antal registrerede fodgængere i hhv. førperioden og de to efterperioder. Overgaden Oven Vandet Retning 2 Delovergang 2 Torvegade Delovergang 1 Retning 1 5

Delovergang 1 - retning 1 Andelen af fodgængere der starter en krydsning af feltet i de første tre sekunder af grøntiden falder fra 72% i førperioden til 65-66% i de to efterperioder. Den totale andel af rødgængere stiger fra 5% i førperioden til hhv. 12% i efterperioden og 10% i efter-efterperioden. Andelen af rødgængere der starter deres passage i de sidste tre sek. af rødtiden var 2% i førperioden mod hhv. 8% og 9% i efter- og efter-efter perioden, stigningen er signifikant på et 5%-niveau for begge efterperioder. Andelen af rødgængere der påbegynder en passage i de første tre sekunder ligger på 1% i førperioden mod hhv. 2% og 0,4% i de to efterperioder. Samlet set kan det konstateres, at fodgængeradfærden i de to efterperioder er meget ens, og at andelen af fodgængere, der påbegynder en krydsning i starten og slutningen af rødtiden, stort set er ens i de to efterperioder. 45 Christianshavns Torv - Delovergang 1 retning 1. Formiddag Grøntid -før Andel fodgængere der starter passage af krydset angivet i % 40 35 30 25 20 15 10 5 Grøntid -efter Grøntid - efter-efter Rødtid -før Rødtid -efter Rødtid - efter-efter Rødgænger før: 5% Rødgænger efter: 12% Rødgænger efter/efter: 10 % 0 1 2 3 4 5 6-9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20-75 Omløbstid i sek. 76 77 78 79 80 6

Delovergang 2 - retning 1 Her starter fodgængerne deres passage fra fodgængerhellen. Andelen af rødgængere falder markant fra 21% i førperioden til hhv. 13% og 11% i de to efterperioder. Andelen af fodgængere der starter en krydsning fra midterhellen i den midterste del af grøntiden stiger fra 16% i førperioden til hhv. 23% og 25% i de to efterperioder. For både før- og efterperioder ses, at størstedelen af rødgængerne påbegynder krydsningen i de første 3 sekunder af rødtiden. Andelen af rødgængere der påbegynder en passage i de tre første sekunder af rødtiden falder dog fra 15% i førperioden til hhv. 8% og 9% i de to efterperioder, faldet er ikke signifikant på et 5%- niveau. Fodgængernes adfærd i de to efterperioder ligner hinanden meget, og tallene i denne undersøgelse tyder ikke på, at der er sket en forskel i fodgængernes adfærd et år efter indførelsen af nedtællingssignalerne. 30 Christianshavns Torv - Delovergang 2 retning 1. Formiddag Andel fodgængere der starter passage af krydset angivet i % 25 20 15 10 5 Grøntid -før Grøntid -efter Grøntid - efter-efter Rødtid -før Rødtid -efter Rødtid - efter-efter Rødgænger før: 21% Rødgænger efter: 13 % Rødgænger efter/efter: 11% 0 1 2 3 4 5 6-9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20-75 Omløbstid i sek. 76 77 78 79 80 7

2.2 Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerovergang over Tietgensbroen ved Hovedbanegården Videooptagelserne af krydset er foretaget med et videokamera, som blev sat op så man ser krydset i retning mod Postterminalen, se foto 5. På nedenstående figur ses en principskitse af krydset. Længden af omløbstiden samt fordeling af rød- og grøntid er den samme i førperioden og de to efterperioder. I efter-efterperioden er der Foto 5. Fodgængerovergang Bernstorffsgade/Tietgensgade kun foretaget adfærdsundersøgelse i to timer fra kl. 15.00-17.00. Der ses kun på fodgængere der går i én retning (retning 2). I Bilag 1 ses en opgørelse over længde af måleperiode samt antal registrerede fodgængere i hhv. førperiode og de to efterperioder. Retning 2 Tietgensgade Bernstorffsvej Retning 1 8

Retning 2 Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i de første tre sekunder af grøntiden stiger fra 57% i førperioden til hhv. 64% og 61% i efterperioden. Andelen af rødgængere er stort set ens før og efter etablering af nedtællingssignalerne. Stort set alle rødgængere starter deres passage i det sidste sekund af rødtiden. Efter-efterundersøgelsen tyder således på, at fodgængernes adfærd ca. et år efter indførelsen af nedtællingssignalerne er den samme, som den var ca. 1 måned efter indførelsen af signalerne. Tietgensgade - retning 2. Eftermiddag 30 25 20 15 Grønt id -f ør Grøntid -efter Grønt id - ef t er-ef t er Rødt id -f ør Rødt id -ef t er Rødt id - ef t er-ef t er Rødgænger f ør: 2% Rødgænger ef t er: 3% Rødgænger ef t er/ ef t er: 3% 10 5 0 1 2 3 4 5 6-31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42- Omløbstid i sek. 75 76 77 78 79 80 9

2.3 Opsamling på adfærdsstudier Der er foretaget en mindre supplerende adfærdsanalyse af to af fem kryds, som indgik i en tidligere undersøgelse 1. Undersøgelsen viser, at fodgængernes adfærdsmønster er meget lig hinanden i de to efterperioder. For fodgængerovergangen ved Christianshavns Torv i delovergang 1, retning 1 (fodgængere starter fra fortovskant) ses, at andelen af fodgængere der påbegynder en passage i de tre første sekunder af grøntiden falder i de to efterperioder samtidigt ses en stigning i andelen af fodgængere der påbegynder en passage af krydset i de sidste tre sekunder af rødtiden. Resultaterne tyder på, at fodgængerne i efterperioden benytter informationen fra nedtællingssignalet til at påbegynde en krydsning umiddelbart inden signalet skifter fra rødt til grønt. Den totale andel af rødgængere stiger fra 5% i førperioden til hhv. 12% og 10% i de to efterperioder. Der er ikke observeret konflikter i krydset. Resultaterne for den anden del af fodgængerovergangen ved Christianshavns Torv, delovergang 2, retning 1 (start fra midterhelle) viser, at den totale andel af grøngængere, der påbegynder en krydsning i den midterste del af grøntiden, stiger fra 16% i førperioden til hhv. 23% og 25% i de to efterperioder. Den totale andel af rødgængere falder markant fra 21% i førperioden til hhv. 13% og 11% i de to efterperioder. For både før- og efterperioder ses, at størstedelen af rødgængerne påbegynder krydsningen i de første 3 sekunder af rødtiden. Andelen af rødgængere der påbegynder en passage i de tre første sekunder af rødtiden falder dog fra 15% i førperioden til hhv. 8% og 9% i de to efterperioder, faldet er ikke signifikant på et 5%-niveau. Adfærdsundersøgelsen fra fodgængerovergangen ved Tietgensgade - retning 2 viser, at andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i de første tre sekunder af grøntiden stiger fra 57% i førperioden til hhv. 64% og 61% i de to efterperioder. Resultaterne tyder også her på, at fodgængerne benytter informationen fra nedtællingssignalet til at gøre sig klar til at påbegynde en krydsning inden signalet skifter til grønt, og dermed kommer tidligere ud i krydset end i førperioden. Andelen af rødgængere ligger på 2-3% i både førperiode og de to efterperioder. Stort set alle rødgængere starter deres passage i det sidste sekund af rødtiden. Efter-efterundersøgelsen tyder således på, at fodgængernes adfærd ca. et år efter indførelsen af nedtællingssignalerne stort set er den samme, som den var ca. 1 måned efter indførelsen af nedtællingssignalerne. Der er hverken i førperioden eller de to efterperioder registreret konflikter med fodgængere impliceret. 1 Rapport Nedtællingssignaler for fodgængere. Gennemførelse af før- efter undersøgelse. december 2005. 10

Bilag 1 Angivelse af måleperioder samt antal registrerede fodgængere Måleperioder: Måleperioder Kryds: førmålinger eftermålinger efter-efter Christianshavns Torv 7. og 18. oktober 2004 11. maj 2005 1. juni 2006 Tietgensgade 21. og 25. oktober 2004 25. og 27. april 2005 1. juni 2006 Antallet af registrerede fodgængere i før- og efterperioden: Retning 1 Retning 2 før efter efter-efter før efter Formiddag 307 381 316 434 484 Delovergang 1 Eftermiddag 572 400-804 829 Formiddag 441 445 415 446 431 Delovergang 2 Eftermiddag 567 457-809 665 Christianshavns Torv i fodgængerovergangen over Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Retning 1 Retning 2 før efter før efter efter-efter Formiddag 201 132 291 201 - Delovergang 1 Eftermiddag 237 229 1138 756 864 Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerovergangen ved Tietgensbroen ved Hovedbanegården 11