Familiedirektoratets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland. København, 19. August 2005 Svar på spørgeskema CRC/C/Q/DKN/3 fra FN s Komité om Barnets Rettigheder, vedr. eksamination i den tredje periodiske rapport fra Danmark Afsnit I A. Data og statistik 1.a. Antal og andel af børn under 18 år, som bor i landet: (Danmark) Grønland Der udarbejdes ikke statistiske opgørelser over antal børn fordelt på etniske grupper; der foretages dog statistiske opgørelser over personer født i og uden for Grønland, hvilket kan betragtes som en tentativ opdeling på etniske grupper. Antal børn 0-17 år i Grønland 2002 Drenge Grønland 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 I alt By 331 328 327 367 397 377 387 374 435 390 406 426 404 391 373 345 378 261 6697 Bygd mm. 81 91 105 88 108 91 95 114 113 108 101 104 109 93 78 73 78 59 1689 Uden for Grønland By 3 17 19 25 28 24 26 23 19 32 22 24 24 25 26 18 19 24 398 Bygd mm. 1 1 2 1 4 0 0 2 0 1 1 0 4 2 0 1 2 0 22 Piger Grønland By 339 324 349 323 371 332 380 382 375 417 373 413 377 434 347 350 353 229 6468 Bygd mm. 73 78 94 109 108 123 96 104 107 117 122 102 110 79 96 76 74 47 1715 Uden for Grønland By 8 19 15 34 27 18 18 21 26 21 26 17 25 28 24 18 16 13 374 Bygd mm. 1 1 0 2 0 0 0 3 1 2 0 1 0 3 0 0 1 1 16 2003 Drenge Grønland By 347 354 322 331 368 398 380 389 372 435 387 406 419 402 395 384 340 285 6714 Bygd mm. 83 86 89 98 82 105 83 92 108 113 107 95 104 103 88 65 73 77 1651 Uden for Grønland By 7 15 18 23 28 27 25 27 28 18 31 21 19 24 20 25 16 19 391 1
Bygd mm. 3 1 2 2 2 3 2 1 1 1 1 1 2 5 1 0 1 1 30 Piger Grønland By 325 365 318 350 317 374 336 378 375 380 418 369 405 374 434 354 340 259 6471 Bygd mm. 99 69 82 91 103 100 114 92 102 100 114 119 100 111 76 82 75 58 1687 Uden for Grønland By 5 26 22 19 30 25 18 22 21 25 15 25 17 23 24 19 14 16 366 Bygd mm. 2 6 1 0 2 1 0 0 4 0 3 0 3 0 4 1 0 0 27 2004 Drenge Grønland By 339 348 342 326 333 364 400 370 383 371 438 383 408 421 409 388 368 263 6654 Bygd mm. 89 93 83 81 96 76 100 82 92 110 109 109 92 101 100 82 65 64 1624 Uden for Grønland By 5 13 27 26 24 27 31 21 20 24 13 29 20 17 20 18 17 15 367 Bygd mm. 0 2 1 1 2 2 3 1 1 1 2 0 1 1 1 0 0 0 19 Piger Grønland By 296 344 358 307 346 317 375 337 373 380 370 420 373 406 383 440 353 243 6421 Bygd mm. 78 101 70 78 90 97 96 110 95 100 102 110 116 97 100 63 74 58 1635 Uden for Grønland By 4 14 27 27 18 23 23 20 27 17 22 12 26 18 24 21 19 14 356 Bygd mm. 1 2 8 3 1 2 2 0 0 4 0 2 0 1 1 3 0 1 31 Børns andel af den samlede befolkning Andelen af børn under 18 år fordelt på køn, fødested, by og bygd mm. 2002 2003 2004 Drenge Drenge Drenge Grønland Grønland Grønland By 32,7% By 32,5% By 32% Bygd mm. 33,6% Bygd mm. 33,2% Bygd mm. 33,1% Uden for Grønland Uden for Grønland Uden for Grønland By 9,7% By 9,6% By 9% Bygd mm. 3,6% Bygd mm. 5,3% Bygd mm. 3,2% Piger Piger Piger Grønland Grønland Grønland By 32,6% By 32,4% By 31,9% Bygd mm. 38,6% Bygd mm. 38,4% Bygd mm. 38% Uden for Grønland Uden forgrønland Uden for Grønland By 19,5% By 18,8% By 18,3% Bygd mm. 11,7% Bygd mm. 19,3% Bygd mm. 20% 1.b. Antal og andel af børn i minoritetsgrupper, flygtninge, og asylsøgende: (Danmark). Grønland: Der foretages ikke statistiske opgørelser af personer i minoritetsgrupper og flygtninge; og der er ikke nogen asylsøgere i Grønland. 2.a. Udgifter til uddannelse: (Danmark). 2
Grønland: I folkeskolen var der i skoleåret 2004/2005 i alt 11.673 elever, og ca. 1000 elever pr. årgang (kilde: Folkeskolen i Grønland. 2004-2005. KIIIP 2005.) Kommunerne brugte i 2003 509 mio. kr. i direkte undervisningsrelaterede udgifter på folkeskolen. I 2005 er der budgetteret med 543 mio. kr. (kilde: Nøgletal for de kommunale regnskaber 2003, www.kanukoka.gl ). I Grønlands 8 brancheskoler (Jern og Metalskolen, Bygge og Anlægsskolen, Maritimskolen, Handelsskolen i Nuuk, Handelsskolen i Qaqortoq, ATI / Fiskeindustriskolen, Inuili / Levnedsmiddelskolen samt Sprogskolen) var der i 2004 i alt 660 årselever, fordelt med 390 årselever ved de erhvervsfaglige grunduddannelser og 149 årselever ved de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser. Antallet af dimittender i 2004 var i alt 248. Endvidere var der optaget godt 100 studerende ved brancheskolernes korte videregående uddannelser. (Kilde: Tal, der taler grønlandsk. KIIIP, august 2005). I 2004 var brancheskolernes undervisningsrelaterede omkostninger, 110,6 mio. kr. svarende til knap 154.000 kr. pr. årselev. Der foreligger ikke tal for frafaldsprocenter på brancheskolerne. For de to erhvervsgymnasier var de direkte undervisningsrelaterede udgifter 20,5 mio. kr. svarende til 137.000 kr. pr. årselev. I det almene gymnasium var der i alt 588 studieaktive august 2002, 552 studieaktive august 2003 og 559 studieaktive august 2004 (kilde: Tal, der taler grønlandsk. KIIIP, august 2005.). Frafaldsprocenten i 2004 kan beregnes til 14,2% og en beregning af et gennemsnit 2002-2004 viser et frafald på 43,2 %. (kilde: Tal, der taler grønlandsk. KIIIP, august 2005). De direkte undervisningsrelaterede udgifter beløb sig til 48,5 mio. kr. i 2004 for det almene gymnasium svarende til 102.000 kr. pr. årselev. På de videregående uddannelsesinstitutioner i Grønland, Grønlands Lærerseminarium / Ilinniarfissuaq, Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik, Socialrådgiveruddannelsen / ISI, Socialpædagogisk Seminarium / SPS og Journalistuddannelsen / Tusagassiornermik Ilinniarfik, samt diplomingeniør-uddannelsen på Center for Arktisk Teknologi var der i 2004 i alt 425 årselever; der var i 2004 i alt 191 dimittender. (Kilde: Tal, der taler grønlandsk. KIIIP, august 2005). De samlede bevillinger beløb sig til knap 67 mio. kr. svarende til 154.000 kr. pr. årselev. Der foreligger ikke oplysninger om frafaldet på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der foreligger ikke oplysninger om forholdet mellem antal lærere og antal elever i folkeskolen. Forholdet mellem antal lærere og antal årselever i 2004 er i brancheskolerne 4 årselever pr. lærerårsværk, det almene gymnasium 7,3 årselever pr. lærerårsværk og på de videregående uddannelser 5,3 årselever pr. lærerårsværk. (Kilde: Tal, der taler grønlandsk. KIIIP, august 2005). 2.b. Børneomsorgsydelser: (Danmark) Grønland: Der foreligger oplysninger vedrørende dagpleje og daginstitutioner. 3
2.c. Udgifter relateret til børn med behov for særlig støtte (Danmark). Grønland: Økonomiske opgørelser foreligger ikke. Følgende tiltag er gennemført i perioden 2003, 2004, 2005: I 2003 er der ansat en obstetrisk ledelse bestående af en ledende obstetriker og en ledende jordemoder; de har det faglige ansvar for alle fødsler i Grønland samt implementeringen af de perinatale retningslinier. Fra 2004 er der normeret og ansat en pædiater på Dronning Ingrids Hospital. Fra 2005 øges tilbuddet i ungdomspsykiatrien, da psykiatrisk afdeling får flere tilbud/aktiviteter, der er målrettet til de unge, og personalet opkvalificeres fagligt til at kunne behandle/pleje denne målgruppe. 2.d. Offentlige udgifter til børn med handicap: 2.e. Støtteprogrammer til familier (Danmark) 2.f. Beskyttelse af børn i alternativ pleje: (Danmark) Grønland: Der foreligger ikke økonomisk statistik på alle børn i alternativ omsorg/pleje. Der foreligger dog økonomisk statistik på alle børn, som er anbragt på døgninstitution. Det samlede forbrug på de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge var i 2003, 77.953.047 kr. og i 2004, 86.029.784 kr. I 2005 er det samlede budget for de landsdækkende døgninstitutioner, 115.292.000 kr., hvilket inkluderer etablering af yderligere en landsdækkende døgninstitution, og dermed en udvidelse af antal pladser. Det kan supplerende oplyses, at en enkelt kommune i 2004 2005 har påbegyndt etablering af kommunal døgninstitution. Endvidere kan informeres om følgende: 4
Døgninstitutionernes Årsberetning 2002, 2003 og 2004 viser, at 231 henh. 278 henh. 290 børn og unge var anbragt på døgninstitutioner i disse år. 33 henh. 33 henh. 25 anbringelser varede 30 dage eller kortere tid. Aldersfordelingen er vist i følgende tabel: Tabel. Antal børn og voksne anbragt på døgninstitution i 2002, 2003, 2003, fordelt på alder Alder 0-2 år 3-6 år 7-10 år 11-14 år 15-17 år 18-40 1 år I alt 2002 Antal indskrevne % af indskrevne 2003 Antal indskrevne % af indskrevne 2004 indskrevne % af indskrevne 22 12.2 37 14.6 37 13.1 33 18.2 29 11.4 32 11.3 44 24.3 35 13.8 38 13.4 39 21.5 86 33.9 92 32.5 30 16.6 33 13.0 51 18.0 13 7.2 34 13.4 33 11.7 181 2 100 254 3 100.1 Børn med vidtgående handicap kan være anbragt på 4 5 døgninstitutioner. Den ene døgninstitution har også voksne vidtgående handicappede og to andre er døgninstitutioner for børn og unge. Som vist i den følgende tabel var i alt 19 (2003) henh. 18 (2004) børn med vidtgående handicap anbragt på døgninstitution. Tabel. Antal børn med vidtgående handicap, anbragt på døgninstitution i 2002, fordelt på alder Alder 0-2 år 3-6 år 7-10 år 11-14 år 15-17 år I alt 2002 Data foreligger ikke 2003 Indskrevne 0 0 4 11 4 19 2004 Indskrevne 0 0 5 5 8 18 Kilde: Døgninstitutionernes Årsberetning 2002, 2003 og 2004. 283 4 100 Hjemmestyret nedsatte i 2004 en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle undersøge, hvor mange børn, der stod på venteliste til døgnanbringelse uden for hjemmet. Arbejdsgruppen rettede henvendelse til landets kommuner, heraf svarede de 13 kommuner, at de havde 23 børn og unge, der havde behov for anbringelse uden for hjemmet. Indberetningerne omfatter kun færdigbehandlede sager og ikke sager der ikke er behandlet i det sociale eller det tværfaglige udvalg. Familiedirektoratet er ved at oprette en central venteliste, så anbringelserne på landets døgninstitutioner kan styres samtidig med, at der vil blive opdateret viden på området, blandt andet for at behovet for nye børn- og ungeinstitutioner løbende kan vurderes. Familiedirektoratet er p.t. 1 Aldersgruppen 18-40 år inkluderer unge I forlænget børneforsorg, samt forældre på familieadelingerne 2 Nogle af døgninstitutinerne afgav ikke information om aldersfordelingen. 3 Do. 4 Do. 5 I 2002 ændrede Socialdirektoratet navn til Familiedirektoratet 5
ved at vurdere tilbud om it-løsninger, og det forventes, at ventelisten kan igangsættes i efteråret 2005. Det er Familiedirektoratet vurdering, at der i dag i langt de fleste tilfælde er anbringelsespladser, således at de tvangsfjernede børn umiddelbart kan få en plads. Hvis der ikke kan skaffes en institutionsplads med det samme, er det kommunens ansvar at sørge for midlertidig anbringelse, indtil en sådan plads er ledig. 2.g. Programmer og aktiviteter til forebyggelse og beskyttelse imod misbrug af børn og seksuel udnyttelse af børn og børnearbejde: Grønland: Økonomiske statistikker vedrørende budgetallokeringer og tendenser, relateret til implementering af konventionen foreligger ikke. Der kan dog informeres om, at I 2003, 2004 og 2005 har der været afsat midler til driften af Børn og Unge-telefonen, som er en anonym telefonrådgivning, hvor børn, unge og forældre kan ringe gratis ind og tale med professionelle rådgivere. Antallet af registrerede opkald er steget fra 368 i 2003 til 493 i 2004. De hyppigste brugere af Børn og Ungetelefonen er unge piger mellem 14 og 16 år. Den hyppigste årsag til henvendelse er seksuelt misbrug, alkoholmisbrug og problemer med forældre, men også emner som kærestesorger, homoseksualitet og mobning tages op. I 2004 blev lanceret undervisningsmaterialet Min krop er min i et samarbejde mellem Paarisa, Kulturhuset Katuaq og Silamiut teateret, der har varetaget realiseringen af teaterdelen. Materialet retter sig mod folkeskolens 5.-7. klassetrin og arbejder med ja- og nejfølelser og børns viden om ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. I 2005 arbejdes på en grønlandiseret version af Min krop er min. Paarisa har 2003 påbegyndt en undersøgelse om unges trivsel i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Formålet med undersøgelsen er at afdække unges generelle trivsel med særligt fokus på unges seksuelle erfaringer med voksne. Hensigten er at få viden om omfanget og karakteren af seksuelt misbrug af børn i Grønland. Undersøgelsen forventes at give et overblik over, hvor mange og hvilke typer af børn der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, hvor overgrebene sker, samt hvilke følger det har for børnenes trivsel. Denne viden skal bruges til en mere målrettet forebyggende indsats i samarbejde med andre myndigheder. Der er foretaget dataindsamling i seks byer i løbet af 2004 og resultaterne forventes at foreligge i efteråret 2005. Inuussutut Akisuunerat en grønlandsksproget ungdomsradio med tilhørende hjemmeside er igangsat i 2003. Projektet blev finansieres i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn, KNR og PAARISA. Der er nedsat en tværfagligt baggrundsgruppe, som giver input 6
til indhold af udsendelserne og besvarer på spørgsmål til brevkassen. Såvel ungdomsradioen, som hjemmesiden er meget populære. På Landstingets Finanslov 2003, 2004 og 2005 er afsat midler til gennemførelse af kurser og efteruddannelse af personale (dvs. pædagoger og sagsbehandlere) til udsatte grupper, hvor formålet er forebyggelse og behandling. Der var i 2003, 2004 og 2005 afsat ca. 5 mio. kr. Ligeledes indgår behandling / terapi i arbejdet på døgninstitutionerne for børn og unge. Der foreligger ikke økonomiske data vedrørende børnearbejde. 2.h. Børn i retsplejen. 2.i. Beskyttelse og støtte til migranter, flygtninge, asylsøgende børn, især uledsagede mindreårige:. 3.a. Børn som er frataget deres familie miljø og adskilt fra deres forældre (Danmark) 3.b. Anbringelser i institution Grønland: Der henvises til I.2.f. 3.c: Anbringelser i plejefamilie; (Danmark).. 3.d. Adoption. 3.e. Migrant uledsagede mindreårige: 7
4.a. Handicappede børn som bor hos deres familie: Grønland: Data foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Der arbejdes dog på at etablere et dataregister på handicapområdet, som inkluderer data vedrørende børn med handicap. 4.b. Handicappede børn på institution:. Grønland: Der refereres til I.2.f. 4.c-e. Tal for vidtgående specialundervisning i folkeskolen Grønland: Der foreligger ikke data på handicappede børn i almindelig skole og handicappede børn, som ikke går i skole. I Ado Lyngep Atuarfia, som er en specialskole for elever med et psykisk handicap, som medfører en nedsat indlæringsevne, var der 11 elever i skoleåret 2001/2002, 11 elever i skoleåret 2002/2003 og 12 elever i skoleåret i 2003/2004. 5. Børn som er bortført til eller fra Danmark. Grønland: Der er ikke bortført nogen børn til eller fra Grønland. 6.a. Antal individuelle klager/rapporter, som er modtaget pr. år de seneste tre år: 6.b. Antal og andele af rapporter som er resulteret I enten en retsafgørelse eller en anden type opfølgning; og 6.c. Antal rapporter, som er modtaget, om kvinde-genital mishandling 7.a. Optagne på uddannelser 8
7.b. Frafald på videregående uddannelser 7.c. Andele lærere i forhold til elever/studerende. 8. Statistiske data på småbørns- og børnedødelighed, tidlig graviditet, kønssygdomme, selvmord, stofmisbrug, alkohol- og tobaksmisbrug i årene 2002, 2003 og 2004, og det samlede sundhedsfaglige personale, der arbejder med sundhedsydelser til børn: (Danmark).. Grønland: Småbørns- og børnedødelighed: Børnedødelighed. Dødfødte, døde < 1 og 18 år, i 2002, 2003 og 2004. Dødfødte Døde < 1 år Børnedødelighedsrate* Døde < 18 år Antal døde i alt drenge piger drenge piger drenge piger 2002 5 2 6 6 12,8 22 12 442 7,7 2003 2 2 8 4 13,5 19 12 444 7,0 2004 3 3 8 4 13,4 22 7 467 6,2 * Børnedødelighedsrate: Antal døde inden for det 1. år / antal 1000 levendefødte Antal døde i alt < 18 år % Børnedødelighed. Dødfødte, døde < 18 år i 2002, 2003 og 2004, fordelt på distrikter og køn. 2002/03/04. Distrikt Dødfødte drenge Dødfødte piger Døde < 1år drenge Døde < 1 år piger Døde < 18 år - drenge Døde < 18 år - piger Nanortalik 0/1 0/0/1 Qaqortoq 1/1 0/2/2 0/2 1/0/1 Narsaq 0/1 0/1 Paamiut 2 1 1/2/2 Nuuk 0/0/1 3/1/2 2 0/2/2 0/2/1 Maniitsoq 1 0/0/1 0/0/1 2/0/2 2 Sisimiut 1/2 0/1 1/1 0/1 Kangaatsiaq 0/0/1 0/0/1 0/1 3/0/1 Aasiaat 1/1/1 0/1 1/0/1 0/0/1 Qasigiannguit 1 0/0/1 Ilulissat 0/0/1 2/1 3/2 2/1 Qeqertarsuaq 1 0/0/1 Uummannaq 0/2 Upernavik 0/0/1 0/1 3/0/1 1 Qaanaaq 1 1 Ammassalik 1/0/3 0/0/1 2/2/5 0/2 Ittoqqortoormiit 0/1 Andet I alt 5/2/3 2/2/3 Tidlig graviditet, fødsler og aborter 2002-2004: 9
Antal fødsler, fordelt på køn, alder < 18 år og distrikt, Grønland, 2002, 2003 og 2004: 2002 2003 2004 Distrikt m f <18 m <18 f m f <18 m <18 f m f <18 m <18 f Nanortalik 13 16 1 3 10 20 1 1 10 11 1 0 Qaqortoq 19 22 1 1 19 17 0 3 23 14 4 1 Narsaq 15 10 1 0 4 11 0 1 9 4 0 2 Paamiut 8 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nuuk 193 183 15 17 230 186 11 14 191 195 12 13 Maniitsoq 27 32 1 0 21 15 3 2 14 18 3 1 Sisimiut 45 33 2 3 34 32 3 4 38 28 4 5 Kangaatsiaq 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 Aasiaat 32 33 4 5 35 23 5 0 28 28 3 4 Qasigiannguit 5 7 0 0 7 9 3 0 5 4 0 3 Ilulissat 37 31 3 2 40 31 3 1 34 28 4 8 Qeqertarsuaq 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Uummannaq 11 24 0 2 17 19 4 2 16 9 2 1 Upernavik 30 31 3 1 24 15 2 1 28 16 0 2 Qaanaaq 3 3 0 0 5 6 0 2 4 2 1 1 Ammassalik 30 33 7 3 21 31 7 7 27 27 2 5 Ittoqqortoormiit 4 5 1 0 6 2 1 0 4 6 0 0 I alt 474 467 39 37 474 417 43 38 467 434 36 46 Antal fødsler og mødre < 18 år, Grønland, 2002, 2003 og 2004: 2002 2003 2004 Fødsler, mater < 18 76 81 82 I alt antal fødsler 941 891 901 Mødre < 18 år i % 8,1 9,1 9,1 Aborter - unge < 18 år, 2002, 2003 og 2004: Distrikt 2002 2003 2004 Nanortalik 5 3 4 Qaqortoq 12 6 13 Narsaq 3 4 4 Paamiut 6 6 7 Nuuk 21 29 20 Maniitsoq 9 8 8 Sisimiut 6 9 15 Aasiaat 14 14 11 Qasigiannguit 1 3 1 Ilulissat 8 9 17 Qeqertarsuaq 1 4 1 Uummannaq 4 4 4 Upernavik 2 6 8 Qaanaaq 2 1 3 Ammassalik 7 12 14 Ittoqqortoormiit 3 1 1 I alt 102 118 131 Grønland, alle aldre 822 869 905 % < 18 år / alle aldre 12,4 13,6 14,5 10
Kønssygdomme: Alder 1-14 15-19 < 20 år i % Køn m f m f af alle Gonore 2 7 76 133 707 31 % Klamydia 4 28 182 478 1942 36 % Forekomsten af kønssygdomme har i nyere tid haft en voldsom epidemisk forekomst på Grønland med toppunkt i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne med ca. 12.000 tilfælde af gonoré og 700 tilfælde af syfilis om året i en befolkning på 50.000. Sundhedsvæsenet har ved en systematisk og langsigtet indsats i samarbejde med kommuner, skole og uddannelsessystemet fået delvis styr på forekomsten, således at syfilis er elimineret blandt unge. Der er registreret 1 tilfælde per år de sidste 3 år, gonoré er nedbragt til omkring 700 tilfælde om året. Som ny anmeldelsespligtig sygdom er klamydia infektioner registreret fra 1996 og der forekommer årligt knap 2000 tilfælde. Tilfælde af kønssygdomme, 2002: Alder 1-14 15-19 < 20 år i % Køn m f m f af alle Gonore 5 5 101 146 872 29 % Klamydia 7 25 214 480 1956 37 % Tilfælde af kønssygdomme, 2003: Alder 1-14 15-19 < 20 år i % Køn m f m f af alle Gonore 2 14 80 155 653 38 % Klamydia 7 39 202 429 1829 37 % Antal selvmord, fordelt på alder og køn, 2002, 2003, 2004: Alder 12 13 14 15 16 17 Alle Alle i År m f m f m f m f m f m f < 18 Grønland år 2002 1 2 1 1 2 7 49 2003 2 1 2 5 43 2004 1 1 1 1 2 6 50 De 18 selvmord hos børn og unge < 18 år fordelte sig på 6 distrikter i Grønland med 1 tilfælde i Upernavik, 2 tilfælde i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, 4 tilfælde i Ilulissat og 7 i Tasiilaq. Stofmisbrug: Der foreligger ikke statistiske data for alle børn og unge. Der foreligger dog en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 9., 10. og 11. klasser, dvs. målgruppen fødselsårgangene 1986, 1987 og 1987, hvor resultaterne er offentliggjort i specialpublikation 2003:2 fra Grønlands Statistik, ESPAD 2003. 25% af de unge i undersøgelsen har prøvet at ryge hash og der er ingen forskel på andelen af drenge og piger. Der er markant få unge i bygder og yderdistrikter og forholdsvis flere i byområder, der har prøvet at ryge hash. Af de 25% har 1/5 røget hash 20 gange eller flere. 11
21% af de unge i undersøgelsen har prøvet at sniffe på et tidspunkt i deres liv, 14% inden for det seneste år og 5% inden for den sidste måned. Der er ingen markante forskelle på by og bygder/yderdistrikter. Alkohol- og tobaksmisbrug: Kun 25% af de unge i undersøgelsen har aldrig prøvet at indtage alkohol. Af de 75%, som har prøvet at indtage alkohol, har ca. 1/3 prøvet at indtage alkohol 20 gange eller flere i hele deres liv. 28% af de unge har aldrig prøvet at ryge eller kun røget én eller to gange i hele deres liv. 42% af de unge har oplyst, at de har et dagligt forbrug af cigaretter. Pigerne ryger mere end drengene. De unge i Øst- og Syd-Grønland har et lavere forbrug af cigaretter end Midt- og Nordgrønland. Antal sundheds-professionelle der arbejder med sundhedsydelser til børn: Sundhedsprofessionelle, der primært beskæftiger sig med sundhedsydelser til børn udgøres af 18 jordemødre, 1 pædiater og 1 børnepsykolog; i alt 20 svarende til 8,6% af det sundhedsuddannede personale og 4.9 % af alle ansatte. Sundhedsprofessionelle i øvrigt i primærsektoren, som langt overvejende er beskæftiget med ydelser til børn udgøres af 22 sundhedsplejersker, 31 tandlæger, 25 tandplejere og 59 tandklinikassistenter; i alt: 137 personer svarende til 23,7% af det sundhedsuddannede personale og 15% af alle ansatte. Supplerende kan oplyses, at sundheds-professionelle i primærsektoren, som varetager forebyggelse og behandling i åben modtagelse af alle aldersgrupper udgøres af 51 læger, 138 sygeplejersker, 137 sundhedsmedhjælpere/-assistenter, 8 jordemødre og 7 fysioterapeuter; i alt 349 personer svarende til 60,4% af det sundhedsuddannede personale og 38,3% af alle ansatte. Sundhedsprofessionelt hjælpepersonale i distrikterne udgøres af 33 sundhedshjælpere, 11 farmaceuter og farmakonomer, 21 bioanalytikere og laboratoriemedhjælpere, 6 røntgenmedhjælpere og 21 lægesekretærer; i alt 92 personer svarende til 15,9% af det sundhedsuddannede personale og 10% af alle ansatte. Det samlede sundhedspersonale på landshospitalet Dronning Ingrids Hospital, der er beskæftiget med børn, er beregnet til følgende antal heltidsbeskæftigede: 3 læger og 32 sygeplejersker svarende til 15,2% af det sundhedsuddannede personale og 8,7 % af alle ansatte. Heltidsbeskæftigede i øvrige funktioner omregnet til heltidsbeskæftigelse der primært beskæftiger sig med sundhedsydelser til børn, beregnet ud fra deres procentvise beskæftigelse med børn er 35 personer eller 8,5%. 9. Statistiske data om børn der er inficeret eller påvirket af HIV/AIDS og information om implementerede programmer der er rettet mod problemerne for disse børn Grønland: 12
Embedslægeinstitutionen i Grønland har oplyst følgende, at i hvert af årene 2002, 2003 og 2004 var der i alt 2 HIV-positive børn, og i hvert af årene 2002, 2003 og 2004 var der i alt 1 barn med AIDS. Der er i alt 1 barn død af AIDS. 10.a. Personer under 18 år som angiveligt har begået kriminalitet 10.b. dømte og sanktionsformerne. 10.c. tilbageholdte og fængslede. 10.d. tilbageholdte i voksen-faciliteter 10.e. mishandling ved arrestation og tilbageholdelse 11.a. Børn der er ofre for seksuel udnyttelse, herunder pornografi, salg og handel og antallet af disse børn som fik adgang til behandling og reintegrationsydelser 11.b. Statistiske data for årene 2002, 2003 og 2004 om børn der er stofmisbrugere 11.c. uledsagede mindreårige og asylsøgende og flygtningebørn, samt antal born der venter på udvisning:. 11.d. Opdatering af tabel 20-23 og afsnit 302-311 i den tredje rapport: 13
B. Generelle implementeringsforanstaltninger 1. Opfølgning på Danmarks anden rapport om konventionen 2. Status for implementering af konventionen i Færøerne 3. Koordinerede politikker Grønland Landsstyret har prioriteret børn- og familiepolitikken og koordinerer de politiske tiltag. På administrativt niveau foregår koordineringen ved, at lovgivningsforslag sendes til høring i øvrige ressortområder i Hjemmestyrets centraladministration samt hos interesseorganisationer og eventuelle andre interessenter. Endvidere sker koordinering ved, at der ofte i forberedelsen af påtænkte tiltag dannes arbejdsgrupper med inddragelse af repræsentanter for relevante institutioner, organisationer m.v. Det sociale område: Grønlands Hjemmestyre har i prioriteringen og udarbejdelsen af ny lovgivning altid fokus på børnenes tarv. For at styrke barnets tarv og rettigheder vedtog Landstinget ny landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Landstingsforordningen trådte i kraft den 1. juli 2005, og medførte, at det altid er barnets behov, der danner grundlag for afgørelser om hjælpeforanstaltninger i henhold til forordningen. Det er således barnets og ikke forældrenes behov, der er afgørende for hvilke hjælpeforanstaltninger, der sættes i værk. En konsekvens er, at der skal sættes ind på et tidligere tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer. For at sikre en målrettet indsats for barnet, skal der som noget nyt udarbejdes en handleplan i forbindelse med igangsættelse af hjælpeforanstaltninger, blandt andet ved anbringelse uden for hjemmet. En tidlig indgriben og krav om udarbejdelse af handleplaner skal være med til at forebygge, at problemerne bliver større, mere komplekse og dermed til større skade for barnet og sværere at løse. For at garantere at der i særligt alvorlige tilfælde kan ske en hurtig fjernelse af barnet fra hjemmet, vedtog Landstinget landstingsforordning nr. 9 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Ændringen præciserer, at der i særligt alvorlige tilfælde kan ske tvangsfjernelse af børn alene ved en formandsbeslutning, uden at man først skal afvente, at det sociale udvalg kan mødes. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2005. En 14
formandsbeslutning skal altid efterfølgende forelægges kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen sætter netop barnets tarv over forældrenes rettigheder. Forældrenes rettigheder tilgodeses efterfølgende. Hjemmestyret er endvidere ved at lægge sidste hånd på udarbejdelse af ny bekendtgørelse om hjælp til børn og unge. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. november 2005. Bekendtgørelsen har som noget nyt et kapitel om godkendelse af forsøgsordninger og særlige socialpædagogiske tilbud. For at sikre at lovgivningen på området og intentionerne i Børnekonventionen overholdes, er Hjemmestyrets strategi dobbeltsidig, nemlig at tilbyde råd, vejledning og efteruddannelse til kommunerne samt føre tilsyn med kommunernes forvaltning af lovgivningen. Familiedirektoratet har ansat konsulenter med erfaring med børn og unge, som kan yde råd og vejledning til de kommuner, som ikke har fagligt personale ansat. I tilrettelæggelsen af direktoratets kommende tilsyn er børn og ungesager særligt prioriteret. Som en del af Finanslov 2005 blev vedtaget Sektorplan for Familieområdet, som dækker den nye anlægsmæssige udbygning indenfor familieområdet i årene 2004-2008, som ikke tidligere har været genstand for politisk behandling i Landstinget. Særligt blev børne- og ungeområdet samt handicapområdet prioriteret. Med udgangspunkt i det forventede behov og med en billiggørelse af enhedsomkostningerne for øje er grundlaget for sektorplanen at udvide de eksisterende døgninstitutioner frem for at bygge nye, derved begrænses udgifterne til administration. Der er lagt vægt på, at der er behov for stor fleksibilitet. Der er tænkt udarbejdet en standardenhed (satellit) på 3 pladser, der kan bruges stort set til ethvert socialpædagogisk formål. Endvidere er planlagt opførsel af en standardafdeling (satellit) til 10 børn/unge, som igen skal være så fleksibel, at den kan bruges til forskellige målgrupper. Samlet forventes i anlægsplanerne, at der sker en udbygning af børne- og ungeområdet med 54 pladser i årene frem til 2010. Sundhedsområdet, herunder forebyggelse: I maj 2001 blev der i bekendtgørelsesform indført regler om nedsættelse af et forebyggelsesudvalg i alle kommuner. Udvalgene består af en sundhedsfaglig repræsentant fra sygehuset, en sundhedsfaglig repræsentant fra tandklinikken, en forebyggelseskonsulent samt ledende repræsentanter fra folkeskolen, politiet, socialforvaltningen og kriminalforsorgen. Der er nu forebyggelsesudvalg i alle kommuner, som kan beskæftige sig med alt vedrørende børns trivsel. Kultur- og uddannelsesområdet I forbindelse med folkeskolereformen Atuarfitsialak blev vedtaget ny lovgivning ved Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002. (Se X.G.1.a. Folkeskolen i rapporten). Landsstyret har efterfølgende besluttet uddybende regler ved flere bekendtgørelser. De overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin er udarbejdet af Landsstyret. Hensigten er, at det enkelte trin skal gives hver sin alderssvarende pædagogiske profil med klare overgange til det følgende trin, og at 15
disse formål i forlængelse heraf skal danne det overordnede udgangspunkt for den afsluttende evaluering efter hvert trin. Samtidig skal denne struktur sikre, at eleverne gennemgår et skoleforløb delt op i overskuelige enheder, og ved hjælp af evaluering kan der løbende foretages en målrettet planlægning af skole- og læringsforløbet for den enkelte elev. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler: Viden og færdigheder, personlige kompetencer, sociale og samfundsmæssige kompetencer, lærings- og arbejdskompetencer og elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Fagformålene er inddelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler indenfor de enkelte fag og fagområder: viden og færdigheder, den personlige dimension, den sociale dimension samt den kulturelle og samfundsmæssige dimension. Læringsmålene er bindende for alle skolerne m.h.t. de centralt fastsatte fag, dvs. alle fagområder med undtagelse af lokale valg. Den lokale indflydelse udøves i form af skolernes egen tillæg til disse og skolernes egne mål og læreplaner for lokale valg. Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin. Der udsendes læreplaner for de enkelte trin. Disse indeholder bindende trinformål samt bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder samt bindende læringsmål for fagene og fagområderne: grønlandsk, dansk, engelsk, 3. fremmedsprog, samfundsfag, religion og filosofi, matematik, naturfag og personlig udvikling. I læreplanerne er angivet vejledende undervisnings- og evalueringsmetoder med forslag til konkrete forløb for hver enkelt måleangivelse inden for hver enkelt kategori samt forslag til undervisningsdifferentiering og materialer. Hensigten med disse vejledninger er at støtte læreren i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Læreplanernes indhold afspejler en erkendelse af, at globaliseringen er en del af dagens Grønland. Den nye teknologi gør det muligt at kunne trække på hele verden som en kilde til viden og kundskab. Morgendagens studerende vil være superbrugere af elektroniske medier og andre nye opfindelser. For at bygge bro mellem det lokale og det internationale er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes egen kulturelle baggrund, således at egen nationale kulturarv kan bevares og videreudvikles. 4. Påkaldelse af konventionen i særlige tilfælde (Danmark) 5. Udbredelse af konventionen (Danmark) 16
6. Fokus områder Afsnit II Konventionsteksten på dansk og på grønlandsk vedlægges særskilt. Afsnit III Opdateret information i forhold til den tredje rapport vedrørende: Ny lovgivning Ny lovgivning i Grønland i perioden 2003-2005 af relevans for implementering af konventionen om barnets rettigheder: Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Landstingslov nr. 26 af 18. december 2003 om Videnscenter om Børn og Unge Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Landstingsforordning nr. 8 af 15. april 2003 om ændring af landstingsforordning om folkeskolen Landstingsforordning nr. 11 af 18. december 2003 om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser Landstingsforordning nr. 12 af 18. december 2003 om ændring af Landstingsforordning om uddannelsesstøtte Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. april 2003 om den decentrale læreruddannelse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 14. maj 2003 om skolebiblioteker Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 11. juni 2003 om handleplaner, løbende evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge 17
Landstingslov nr. 11 af 14. november 2004 om ændring af landstingslov om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld Landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2004 om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Landstingsforordning nr. 9 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge Ved Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer blev indført et forbud mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år, samt at salg af tobak skal ske ved personlig betjening. Landstingsforordning nr. 12 af 14. november 2004 om ændring af Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark Landstingsforordning nr. 4 af 12. maj 2005 om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. februar 2005 om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 12. april 2005 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Nye institutioner Fra 1. januar 2004 er etableret en ny institution, Videnscenter om Børn og Unge. Videnscenteret har til opgave at indsamle oplysninger med udgangspunkt i barnet, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold. Videnscenteret skal endvidere forestå indsamling af relevante data og gøre denne viden tilgængelig for andre. Videnscenteret aflægger hvert år en beretning til Landsstyret om det forløbne års arbejde. Nyligt implementerede politikker Nyligt implementerede programmer og projekter. Initiativer i Grønland: 18
Den nye landstingsforordning om hjælp til børn og unge er blevet fulgt op af en målrettet kursusvirksomhed for kommunale sagsbehandlere og for professionelle plejeforældre. Med henblik på styrkelse af de eksisterende tilbud om behandling af forældre til børn, som er anbragt uden for hjemmet samt behandling med fokus på seksuelle overgreb mod børn er igangsat et modulopbygget efteruddannelsesforløb. I forbindelse med implementering af en national strategi til forebyggelse af selvmord, er der i Direktoratet for Sundhed, i forebyggelsesafdelingen Paarisa, blevet oprettet en gruppe, der specifikt arbejder med forebyggelsen af selvmord. Projektet skal foreløbigt løbe fra 2004-2007. Der er iværksat et forskningsprojekt til opdatering af sundhedsprofiler for Grønland. De første initiativer i folkesundhedsprogrammet vil blive implementeret i 2006. I perioden 1.1.2004 31.12.2006 løber et forskningsintegreret udviklingsprojekt. Projektet skal indføre nye strategier indenfor sundhedspædagogisk praksis i Grønland. Det pædiatriske speciale er nu repræsenteret ved Landshospitalet. 19