Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Relaterede dokumenter
Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Landbruget og landskabet

Opfattelser af landskabet

Landbrugsundersøgelse for Karby sogn, Morsø Kommune Christensen, Andreas Aagaard; Kristensen, Lone Søderkvist; Primdahl, Jørgen

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

University of Copenhagen

Velkommen til workshop 1 om projektet Liv & Limfjordslandskabet i Nordfjends. 13. april 2015

Landbrug og Landskab i Viborg Naturpark. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Idéer, diskussioner og resultater fra workshops med lodsejere, interessenter og strategigruppe.

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Landsbyen & fremtidens landskaber

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Landscentret, Udvikling Salg & Marketing I samarbejde med Aspecto Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Skjern Hovedgaard. Vådområdeprojekt

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Beskyttet natur i Danmark

Dato: 28. december qweqwe

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Danmark er et dejligt land

Kresten K. Skrumsager, Konsulenthuset Allégade 24 ApS. Ejendomsmæssig forundersøgelse Vigersdal Å

Muligheder i naturpleje

Ejendomsundersøgelse for Nordbornholm 2015 Andersen, Peter Stubkjær; Kristensen, Lone Søderkvist; Østerbye, Kirsten Grotum Due

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Mål og ønsker til naturplejen

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Indhold: Kortbilag: Ejendomsplan Arealanvendelsesplan Erstatningsønskeplan. Ejendomsmæssig forundersøgelse for VMP II-projektet Bølling Bæk.

Jagter det gode liv på landet

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Odder Å / Rævs Å. Vådområdeprojekt

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Offentligt møde LIFE Helnæs

Natur- og Stipuljen 2019

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Social farming / Green care

Dato: 16. februar qweqwe

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2018

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Planlægning for og med landbrug

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels

Vejledning til beregningsskema

Landinspektørfirmaet Skel.dk har, på dine vegne, den 21. maj 2019 søgt om tilladelse til at udflytte bygningssættet på din ejendom:

Svendborg Kommune. Vådområdeprojekt i Bøllemosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Bemærkninger fra lodsejere og borgere i området omkring Hesbjerg Skov

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Pay and play golfbane ved Lindum

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

VÅDOMRÅDE LANGS VARDE Å VED HODDE

Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2019

Transkript:

Velkommen

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om landmandens tre roller som landskabsforvalter 2. Hovedresultater fra landmandsundersøgelsen 2011 3. Spørgsmål og diskussion

Danmark er sammenlignet med resten af Norden og Europa -et intensivt landbrugsland

Landmanden som producent Træffer beslutninger om husdyrholdet, planteproduktionen dvs. om dyrkningspraksis, sædskifter, gødskning, sprøjtning, byggeri mv. Er den rolle som fuldtidslandmanden ser sig selv i som professionel Er den principielle målgruppe for politikker og planer

Landmanden som ejer Forvalter gården som ejendom og som bosted Træffer beslutningerne omkring ændringer i arealanvendelser, naturområder (fjernelse, etablering, pleje) mv. Er som regel (men ikke altid) den juridisk ansvarlige person, når det gælder landskabsforandringer, men han/hun ses normalt IKKE som en målgruppe for politik og planer

Landmanden som borger Deltager i lokalsamfundet og i fælles projekter af forskellig slags Da der både i EU og i kommunerne - sker et skift fra sektorpolitikker til territorielle politikker bliver landmandens rolle som borger af stigende betydning ligesom den i øvrigt har været tidligere

Og nu til Karby

Oversigt over undersøgelsen Antal landmænd % af alle landm. Antal landbrug kontaktet 49 100 Ønsker/kan ikke deltage 3 6 Kontakt kunne ikke opnår 2 4 (fraflytning, dødsfald mv.) I alt interviewet 44 90

Gennemgang af resultater 1. Om ejerne og ejendommene 2. Om landbrugets arealanvendelse og husdyrhold 3. Om landmandens landskabsforvaltning 4. Om landmandens egne planer og syn på værdierne 5. Om interessen for lokale initiativer og planer

Spørgsmål 1: Er der -Flere fuldtidslandmænd end fritidslandmænd? (grøn seddel) - Flere fritidslandmænd end fuldtidslandmænd? (rød seddel) Fuldtidsmand: Alder < 65 og ingen indkomst udenfor landbruget. Fritidslandmand: Alder < 65 og med end indkomst udenfor landbruget som er større end fra landbruget

Landmændenes erhvervsstatus - fuldtids/fritids Beskæftigelse¹ Andel, Landmænd % Andel, Arealet % Fuldtids 19 32 Deltids 9 17 Fritids 44 22 Pensionist 21 14 Andre 7 14 Ialt (= 100 %) 43 landmænd 1562 ha ¹) Fuldtidsmand: Alder < 67 og ingen indkomst udenfor landbruget. Deltidslandmand: Alder < 67 og med en indkomst udenfor landbruget som er mindre end fra landbruget Fritidslandmand: Alder < 67 og med end indkomst udenfor landbruget som er større end fra landbruget Pensionist: Alder > 66 eller modtager af pension Andre: Kommuner, amt, stat, fonde, kirke mv. FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Spørgsmål 2: Er der flest der oplever deres ejendom: -Primært et bosted? (grøn seddel) -En lige blanding af bosted og produktionssted? (rød seddel) Et spørgsmål lød: Ejer du primært denne ejendom, fordi det er et godt sted at bo, eller fordi det er et godt produktionssted, eller en lige blanding af begge dele?

Landmændenes primære motiv som ejere Ejermotiv¹ Landmandens hovedmotiv til at eje landbrugsejendommen: Ejers beskæftigelse² Et godt sted at bo Et godt produktionssted En ligelig blanding af begge dele ------------------------- % ---------------------------- I alt, antal (= 100 %) Fuldtidslandmand 0 29 71 7 Deltidslandmand 50 50 0 3 Fritidslandmand 61 0 39 18 Pensionist 57 29 14 7 Andre 0 0 0 0 Ialt 46 14 37 34 Andel af ejendomsareal (%) 25 17 58 (I alt 1006ha) ¹) Spørgsmålet lød: Ejer du primært denne ejendom, fordi det er et godt sted at bo, eller fordi det er et godt produktionssted, eller en lige blanding af begge dele? ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Arealanvendelse Arealanvendelse ¹ Beskæftigelse² N Omdrift Vedv. græs Juletræ er Skov Natur And et Sum, Ha -------------------------------- % --------------------------------- (=100%) Fuldtids 8 81 15 0 1 0 3 505 Deltids 4 73 6 0 2 6 14 288 Fritids 19 69 16 0 1 6 8 356 Pensionist 9 68 28 0 1 1 3 227 Andre 3 67 31 0 1 0 2 227 Ialt 43 73 18 0 1 3 6 1602 ¹) Vedvarende er græsarealer der enten ikke omlægges eller bliver omlagt sjældnere end hvert 5. år. Natur er mere eller mindre tilgroede arealer der ikke bruges til landbrugs- eller skovdrift. Andet er bygninger, have, veje mv. ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Husdyrhold Dyrehold Beskæftigelse 1 N Uden dyr Svin² Små grise Får ³ Hes te Malke Opdræt Kødkvæg Fjerkræ Fuldtids 8 0 900 1000 70 17190 625 8 0 20 0 Deltids 4 0 120 134 14 5700 20000 0 1 0 0 Fritids 19 8 0 98 25 0 0 96 15 58 4 Pensionist 9 4 38 126 33 0 0 38 0 0 6 Andre 3 1 0 0 0 2400 0 0 0 0 0 I alt 43 13 1058 1358 142 25290 20625 142 16 78 10 ¹) Se tabel 1 for definitioner ²) Søer og fedesvin ³) Får og lam And re FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Ændringer i det vedvarende græsareal 2006-2011 Det vedvarende græsareal ¹ Græsning genoptaget Beskæftigelse² N Høslet Øvr. vedv. græs Græsset Udenfor drift Vedv. Græs ialt (=100%) Græsning ophørt --------- Ha/ 100 ha vedv. græs ------- Ha Ha/ 100 ha vedv. græs Fuldtids 8 93 0 1 6 77 0 0 Deltids 4 100 0 0 0 17 0 0 Fritids 19 97 0 0 4 57 0 1 Pensionist 9 86 0 6 8 64 0 6 Andre 3 100 0 0 0 70 0 0 Alle ejendomme 43 94 0 2 4 284 0 2 ¹) Det vedvarende græsareal er græsarealer der enten ikke omlægges eller bliver omlagt sjældnere end hvert 5. år. ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Spørgsmål 3: Er arealet under plov i perioden 2006-2011: - gået frem? (grøn seddel) eller - gået tilbage? (rød seddel)

Ændringer arealanvendelsen 2006-2011 (Karby) Ændringer i arealanvendelsen ¹ N Omdriftsareal vokset Omdriftsareal reduceret Juletræer etableret Juletræer fjernet Ny Skov Skov Fjernet Beskæftigelse² -------------------------- ha/ 100 ha omdriftsareal ------------------------ Fuldtids 8 0,40 0,10 0 0 0,10 0,10 Deltids 4 0,00 0,19 0 0 0,19 0,00 Fritids 19 0,00 0,27 0 0 0,12 0,00 Pensionist 9 0,00 0,00 0 0 0,00 0,00 Andre 3 0,00 0,00 0 0 0,00 0,00 Ialt (= 100 %) 43 0,13 0,12 0 0 0,09 0,03 ¹) Opdyrkning af vedv. græsarealer, naturareal og skov svarer til vækst i omdriftsarealet Omlægning af omdriftsareal til vedv. græs, natur eller skov svarer til reduktion i omdriftsarealet ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Nye og fjernede landskabselementer 2006-2011 Nye/ fjernende landskabs elementer N Nyt vand -hul Ny vildtplantning Vandhul opren set Hegn plantet Nye markv eje og stier Fjern -ede markv eje og stier Hegn fjernet Ejendomme med nyt bygge ri¹ Areal ialt Beskæf- tigelse² ------ stk./ 100 ha ------ ---------- Meter/ 100 ha ---------- Antal ejendomme Ha Fuldtids 8 0,2 0 0,2 962,7 297,7 0 0 2 504 Deltids 4 0,0 0 0,0 0,0 0,0 370,9 0 1 270 Fritids 19 0,3 0,3 0,3 0,0 59,5 232,1 0 3 336 Pensionist 9 0,0 0 0,4 0,0 177,1 77,5 0 1 226 Andre 3 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 226 Ialt 43 0,1 0,1 0,2 310,6 134,5 125,2 0 7 1562 ¹) Alle slags nybyggeri både erhvervsmæssigt og boligmæssigt, samt udstykning af eks. bygninger ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Friluftsfolk på ejendommen Hovedparten af landmændene ser friluftsfolk der færdes på ejendommen Spørgsmål 4: Af de landmænd der oplever færdsel oplever mere end halvdelen ulemper med denne færdsel? (grøn seddel) Mindre end halvdelen oplever ulemper? (rød seddel)

Friluftsfolk på ejendommen Oplever du friluftsfolk På din ejendom¹ Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Ialt Ingen ulemper 9 9 4 4 - Ulemper 1 0 0 0 - Ialt (=100%) 10 9 4 4 12 39 ¹) Spørgsmålene lød: 1. Oplever du, at fritidsfolk færdes på din ejendom og hvis ja: Hvor ofte? 2. Hvis ja til ovenstående spørgsmål: Er der ulemper forbundet med færdslen FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Interesser i jordfordeling Interesse i jordfordeling Ejendomme med: Ikke interesseret Interesseret i at: Sælge Købe Bytte ---------------------- % ------------------------ Ialt, antal (=100%) 3 Meget natur ¹ 78 0 22 0 9 Mindre natur² 39 14 25 50 Alle ejendomme 40 9 20 31 37 ¹) Ejendomme med mere end 50% af arealet dækket af vedv. græs, skov og øvrig natur ²) Ejendomme med 50% eller mindre af arealet dækket af vedv. græs, skov og øvrig natur 3 ) Den enkelte ejer kan svare ja til både salg, køb og bytte. Derfor er tallet for i alt mindre end summen af de tre kategorier 28 FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Tabel 12 Landmændenes planer om natur og landskab Ejere af ejendomme: Konkrete planer om: Etablering af naturrige landskabselementer¹ Fjernelse af naturrigelandskabselem enter² Antal ejendomme Genoptage græsning på 3 opgivne areal Opgive græsning 0 Nye bygninger/ fjerne bygninger³ 6 ¹) Omfatter oplægning fra omdrift til vedv. græs og natur, ny skov, nye vildtplantninger, hegn, vandhuller, veje og stier ²) Omfatter opdyrkning samt fjernelse af skov, vildtplantninger, hegn vandhuller, veje og stier ³) Omfatter nye bygning, nedrivning af bygninger, ny anvendelse af bygninger, udstykning af bygninger 1 1 FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Landmandens syn på områdets herlighedsværdier (1) Typiske steder der nævnes Årbjerg Torn Kysten Mågeodde

Landmandens syn på områdets herlighedsværdier (2) Typiske forringelser der nævnes Forfaldne bygninger Tilgroede småparceller

Landmandens syn på områdets herlighedsværdier (3) Typiske forbedringer der nævnes Bedre adgangsforhold Naturlegeplads Bro Gadekær Forfaldne huse væk

Interesse for fællesprojekter (1) Spørgsmål: Kunne det efter din mening være en idé af gennemføre fælles plantningsprojekter (skov, hegn, vildt), hvor landmændene frivilligt kunne deltage og hvor der i fællesskab søges om støtte til plantningerne? Nej: 12 ~ 32% Ja: 20 ~ 54% Måske: 5 ~ 14% FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Interesse for fællesprojekter (2) Spørgsmål: Hvis der gennem en fælles natur- og landskabsplan blev skabt muligheder for at koordinere og forbedre ansøgninger om støtte til plantninger, natur- og landskabspleje, etablering af vandhuller mv. ville du så være interesseret i at deltage? Nej: 13 ~ 33% Ja: 22 ~ 56% Måske 4 ~ 11% FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Tak til alle landmændene der deltog i undersøgelsen Meget mere information på www.diaplan.dk