Endelig ansøgning [1148]

Endelig ansøgning [1148] AnsøgningsID Ansøgningsnr. 1148 Projekt Projektets titel Interaktivt TV Startdato: 01-03-2011 Slutdato: 31-08-2012 Hovedansøger Hovedansøger 1 Hovedansøger 2 Rudersdal Kommune Ældreområdet Adresse 1 Øverødvej 2 Adresse 2 - Postnr. 2840 By Holte CVR nr. 29188378 Fornavn Lilian Efternavn Jørgensen Titel Ældrechef Kontaktperson for ansøgningen Fornavn Søren Efternavn Hald Organisation CityFys Stilling Projektkoordinator E-mail sh@cityfys.dk Telefon 1 51177200 Telefon 2 51177200 Side 1 af 33

1. Formål Beskriv kort formålet med projektet og hvordan projektet opfylder tildelingskriterierne. Indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen i form af to vejs videokommunikation over borgerens TV, som er dette projekts hovedindhold, kan ændre på vilkårene for de ældre og deres pårørende og ældreområdets medarbejdere, samt for behovet for ansættelser i fremtidens ældrepleje. Med interaktivt TV (IATV) kan man sikre kvalitet og økonomi i fremtidens ældrepleje- og omsorg ved at benytte elektronisk monitorering, interaktive sociale webtjenester og videokonsultationer til at skabe bedre betingelser for god og målrettet service. IATV giver mulighed for at drage omsorg for og vurdere de ældres plejebehov via en interaktiv TV-skærm, og kan støtte medarbejderne i deres arbejde og give mulighed for at effektivisere og forbedre daglige rutiner samt begrænse de økonomiske udgifter på området. Dette projekt har to formål over til arbejdskraftbesparende potentiale: - 25 % nedsættelse af medarbejdertid forbrugt på ikke planlagte- og strukturerende besøg for borgere i projektet - 25 % nedsættelse af tid forbrugt på genoptræning (samme) Formålene understøtter her og nu ældreområdets ressourcer og øger muligheden for at blive længere tid i eget hjem. Side 2 af 33

2. Projektidé Beskriv visionen giv et sælgende resumé af projektet. Indførelse af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen, såsom videokommunikation, kan forbedre vilkårene for ældre og deres pårørende. Det er imidlertid afgørende, for at ramme målgruppen, at indførelsen af ny teknologi tænkes ind i allerede anvendte medier for brugeren. I projektet er løsningen at anvende brugerens eksisterende TV til to vejs videokommunikation. IATV vurderes at kunne forbedre økonomi og kvalitet i fremtidens ældrepleje, ved at benytte monitorering, interaktive webtjenester og videokonsultationer til at skabe god og målrettet service. IATV giver mulighed for mere ansigt til ansigt tid med borgerne og mindre tid til kørsel til borgerne. Via IATV vil projektet på tre områder effektivisere nuværende arbejdsgange: Ikke planlagte besøg hvor personalet rykker ud til akutte nødkald hos borgere, der af den ene eller anden årsag er utrygge. Hos borgere med eks. KOL kan kontakten via IATV, når utrygheden nuværende melder sig og resulterer i et nødopkald, være velegnet til at afdække om borgeren kan beroliges eller et besøg er påkrævet. Tryghedsbesøg/strukturerende besøg som er besøg til borgere der har brug for struktur i hverdagen bl. a omhandlende hjælp til daglige rutiner, som indtag af medicin, opfordring til at indtage væske o. lign. Besøget kan gennemføres via IATV hvor borgeren kontaktes af kommunen via fjernsynet og derved sikres den samme ydelse som ved et personligt fremmøde. Genoptræningsforløb for borgere, som vurderes til at kunne afkorte træningsforløbet, hvis der i stedet medgives videoinstruktioner af f. eks individuel/holdtrænings seancer som borgeren kan fortsætte i hjemmet. Her kan man via IATVmed et videoopkald kontakte borgeren og sikre fortsat træning samt hindre tilbagefald. Desuden frafalder omkostninger til kørsel som en sidegevinst. Projektet vil omfatte og direkte involvere social- og sundhedspersonale, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ansatte på døgnbemandet vagtcentral i de fire kommuner. I alt ca. 270 social- og sundhedspersonale, 60 sygeplejersker, 64 terapeuter og 13 personale ansat på vagtcentral. Der findes på landsplan i kommunerne i alt ca. 61.262 social- og sundhedspersonale, ca. 7.773 sygeplejersker, ca. 6.180 ergo og fysioterapeuter og ca. 62 ansatte på vagtcentraler, der udfører lign. opgaver. Side 3 af 33

3. Fagområde 3. Fagområde Teleløsninger og IKT Side 4 af 33

4. Den nuværende situation Beskriv den nuværende situation ("i dag") og tilhørende arbejdsprocesser så konkret som muligt. Ikke planlagte besøg Hjemmeplejens medarb. og vagtcentralpers. modtager opkald fra borgere (B), som ønsker hjælp fra hjemmeplejens medarb. Vagtcentralpers./planlæggere i hjemmeplejen kontakter udekørende medarb., så de kan besøge B. Arbejdsgangene indebærer følgende: Vagtcentralpers./planlæggere taler med B om dennes behov og aftaler, om der skal planlægges et ekstra besøg. Vagtcentralpers./planlæggere undersøger hvilken medarb., der skal ud til B. Medarb. kontaktes. Medarb. afbryder de planlagte besøg og kører ud til B. Når besøget er afsluttes, dokumenteres og medarb. genoptager de planlagte besøg. For B betyder det, at det kan tage lang tid før en af hjemmeplejens medarb. kan komme og hjælpe denne med det ønskede. For de B, der får ændret deres planlagte besøg betyder det at hjælpen bliver afbrudt og at hjælperen må komme igen senere for at færdiggøre besøget. For medarb. betyder det ændringer i det planlagte besøg. Medarb. skal i nogle tilfælde vende tilbage for at færdiggøre hjælpen i det planlagte besøg. Medarb. skal efter det ikke planlagte besøg dokumentere i det elektroniske omsorgssystem. Et ikke planlagt besøg varer gennemsnitligt 20 minutter incl vejtid. Tryghedsbesøg/strukturerende besøg Hjemmeplejens medarb. besøger dagligt B, der er visiteret til hjælp til at strukturere dagligdagen. Disse besøg består i, at hjemmeplejens medarb. eksempelvis vejleder borgeren til personlig pleje og påklædning eller husker B på at spise eller tage medicin. Arbejdsgangene indebærer følgende: Besøget planlægges på medarbejderens køreliste. Medarb. kører til besøg Besøget udføres Medarb. køres til næste besøg For hjemmeplejens medarb. betyder det, at der bruges gennemsnitligt 20 minutter incl. vejtid på ét strukturerende-/tryghedsbesøg. For B betyder det struktur på hverdagen og kontakt med en medarb. I de 4 kommuner, der er repræsenteret i denne ansøgning, er der 343 social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og vagtcentralpersonale involveret i projektet. På landsplan er der 69.097 medarb. i medarbejdergrupperne. Træning B med kroniske sygdomme og ældre med funktionstab udgør en meget stor del af de B, der henvises til de kommunale genoptræningscentre. B har ofte tilbagevendende problematikker og fornyet behov for genoptræning, idet det er vanskeligt for dem at finde motivation og kræfter til på egen hånd at fastholde en træningseffekt og til selv at mobilisere fysisk aktivitet. Funktionstabet er ofte progredierende og antallet af genhenvisninger inden for det samme år er betydeligt. Formålet med træningen er, at B opnår eller fastholder selvhjulpenhed og kan klare sig i eget hjem og at behov for kommunale serviceydelser som hjemmepleje, andre hjælpeforanstaltninger og fornyet træningsbehov begrænses. 10% af B skønnes at være genhenvisningsborgere. Ca. 90 % inden for disse to grupper får transport til træning. Arbejdsgangene indebærer følgende: B henvises til kommunal genoptræning under servicelov og under sundhedslov fra hospitaler. Størstedelen af disse B visiteres af terapeut til træning på hold med 6-8 deltagere og op mod halvdelen modtager tillige også individuel træning. Standardforløbene er i gennemsnit 16 gange á 1½ times varighed. Træningsforløb afsluttes evt. med hjemmeprogram. På landsplan i kommunerne vurderes at være sammenlignelige udfordringer og forhold. I de fire kommuner er der 64 terapeuter der arbejder med træning i projektet. På landsplan er der 6.180 ergo og fysioterapeuter ialt. Side 5 af 33

5. Løsningsbeskrivelse Beskriv konkret den nye teknologi/arbejdsmetode/løsning ("idé"), der skal afprøves i projektet. I forbindelse med projektet vil audiovisuel 2-vejskommunikation (videokonference via TV, en TV-boks og et webkamera), samt kalender og mail blive anvendt med henblik på at lette kommunikationen med de ældre B der er visiteret til en eller flere ydelser leveret af ældreplejen i de 4 deltagende kommuner. Trygheds- og ikke planlagte besøg fordrer nuværende plejepersonalets fysiske tilstedeværelse i hjemmet hos B, grundet behov for visuel hjælp og afklaring. Med videokonference, kalender og mail, muliggøres ansigt til ansigt tid fortsat, og således kan mange af disse besøg erstattes af et videoopkald initieret af plejepersonalet eller af den ældre B. Ligeledes kan nødopkald mødes med ansigt, og derved reducere antallet af besøg og/eller give mulighed for at berolige og vurdere om besøget kan tages når plejepersonalet alligevel er på vejen. Den visuelle kontakt, muliggør en sikrere bestemmelse af den ældres fysik/sindstilstand/humør, end det tilsvarende i dag er muligt med telefonopkald. Kalender- og postfunktionen understøtter et supplement af den ældre borgers hukommelse, således kan påmindelser om (genop-)træning, planlagte hjemmeplejebesøg, vigtige begivenheder (fødselsdage/lægebesøg og meget andet) sendes via mail/kalender, hvorved der hos den ældre og dennes pårørende opstår større tryghed - og en antageligt deraf afledt mindre behov for strukturerede tryghedsbesøg. Videoopkald er ikke tidligere anvendt i Danmark til at løse den pågældende arbejdsopgave, men tidlige studier i Sverige (Dreamparks Syster Gudrun-projekt) viste at dele af ældreplejen kan håndteres med nærværende løsning. Som det fremgår af TIK s (ABT fondsstøttede) analyse, ligger der et betydeligt besparelsespotentiale i at indføre tovejs-videokommunikation i ældreplejen. Mens det på tidspunktet for implementering vurderedes at ville være vanskelligt at implementere, pga manglende båndbredde alle de steder hvor Fiber ikke var udrullet. Teknologisk er det imidlertid nu blevet muligt at opnå et tilfredsstillende resultat med de coax-installationer der er i 99% af alle husstande i Danmark. Der opnås besparelser i form af mindre køretid ved det at visse besøg kan klares over videokommunikation, hvor det er muligt at afdække den ældre B mentale tilstand. Der opnås besparelser til personale ved genoptræning af de ældre, når det kan klares ved videounderstøttet genoptræning. Forebyggende opkald til utrygge B foranlediger færre besøg, samt en mulighed for at berolige B og orientere om ændringer i hverdagen, hvilket afledt forventes at betyde mindre utryghed og dermed færre besøg. Løsningen kan tænkes anvendt i forbindelse med varetagelsen af mange forskellige offentlige kerneydelser, hvor der er behov for ansigt til ansigt tid/kommunikation (visuel kontakt), og hvor der er behov for at begge personer er på et givent sted. Nu er det alene nødvendigt at der er en boks til borgerens TV hos de deltagende personer. Gældende lovgivning begrænser projektet på den måde at ældreplejen ikke bare remote kan opstarte systemet således kræves samtykke fra den ældre ved opstart af systemet der jo giver visuel kontakt med B husstand. Side 6 af 33

6. Situationen efter indførelse af løsningen Beskriv den nye situation ("i morgen") og de ændrede arbejdsprocesser, når løsningen er implementeret. Ikke planlagte besøg Hjemmeplejens medarbejdere og vagtcentralpersonale modtager opkald via IATV fra borgere, som ønsker kontakt med hjemmeplejen. Arbejdsgangene indebærer følgende: Via IATV taler vagtcentralpersonale/planlæggere i hjemmeplejen med borgeren og sammen vurderes det, om kontakten via IATV kan løse borgerens behov. Borgerens behov løses via IATV. Kan borgerens behov ikke løses umiddelbart via IATV, vurderes det, om borgeren har behov for besøg med det samme eller om besøget kan vente til en medarbejder er i nærheden og har tid til et ikke planlagt besøg. Medarbejderne får ikke afbrudt deres planlagte arbejdsdag, og andre borgere får ikke afbrudt og rykket deres planlagte besøg. Tryghedsbesøg/strukturerende besøg Hjemmeplejens medarbejdere laver opkald til borgere via IATV. Dette giver eksempelvis mulighed for at hjælpe borgeren til at strukturere dagligdagen med at huske borgeren på personlig pleje og påklædning eller huske borgeren på at spise eller tage medicin. Arbejdsgangen indebærer følgende: Medarbejder ringer borger op via IATV og borger guides til forskellige gøremål. For hjemmeplejens medarbejdere betyder det, at der ikke bruges ca. 20 minutter på et strukturerende-/tryghedsbesøg. Der skal bruges tid på opkaldet via IATV. For borgeren betyder det struktur på hverdagen og kontakt med en medarbejder via IATV. I de 4 kommuner, der er repræsenteret i denne ansøgning, er der 330 social- og sundhedshjælpere-/assistenter og sygeplejersker involveret i projektet. På landsplan er der 69.035 sundhedshjælpere-/assistenter og sygeplejersker. Træning Ved en intervention med brug af interaktivt tv i træningsforløb fremkommer følgende resultater: at antallet af træningsseancer på genoptræningscenter nedsættes ved erstatning med interaktivt tv og hjemmetræning at behov for fornyet henvendelse om træningsforløb udskydes at kørsel til genoptræningscenter spares Arbejdsgang: Borgerne henvises til kommunal genoptræning under servicelov og under sundhedslov fra hospitaler. Terapeut visiterer til træning (som nu) Vurdering ved terapeut (som nu) Et standardiseret træningsforløb på hold (som nu, men afkortet med 2-6 gange) Instruktion og udlevering af materiale til brug for hjemmetræning (DVD eller lign. evt. med videooptagelser fra træningen på centret udarbejdes) (delvis ny - en udvidelse) Terapeut har opfølgende kontakt til borger via interaktivt TV, indeholdende opfølgning på træning, evt. en test og motiverende samtale med henblik på at styrke borgerens motivation og eget ansvar for vedligeholdelse af træningen (ny) Borger har mulighed for at kontakte terapeuten via interaktivt TV (ny) Terapeut har opfølgende kontakt efter 4 uger (ny) Terapeut har kontakt efter 12 uger (ny). Generelle træningsprogrammer for specifikke diagnosegrupper eller generel motion og styrketræning vil kunne vises via interaktivt tv og understøtte borgernes mulighed for at fortsætte træning i hjemmet og tage ansvar for vedligeholdelse af funktionsniveauet. I de fire kommuner er der i alt 64 terapeuter, der arbejder med træning involveret i projektet. På landsplan er der i alt 6.180 ergo og fysioterapeuter. Side 7 af 33

7. Erfaringer Beskriv erfaringer fra lignende projekter fra ind- og/eller udland. Svenske Syster Gudrun projekt, som for øjeblikket testes i Blekinge [10]. Formålet med projektet er, at ældre mennesker på sigt skal kunne modtage sundhedsydelser via et neutralt medie forbundet til bredbåndsnet. Social Interactive TV er et portugisisk eksplorativt projekt, der bygger på de samme virkemidler som ovenstående eksempel. Målet med forsøget er at fastslå, om man kan forbedre social deltagelse gennem et socialt itv system eller medienetværk. Arbejder med tesen om at et bedre netværk betyder reduceret plejebehov. Endnu ikke afsluttet. VIRTEx i England er et projekt, der sigter mod at skabe et virtuelt samfund. Regeringsmidler sikrer, at man kan opsætte avanceret teknologi, der kan bidrage til plejen af de ældre. Målet er helt konkret at sørge for, at alle ældre får passende pleje, bliver inkluderet i samfundet og bliver holdt aktive i dagligdagen. Projektet adskiller sig blandt andet ved at være båret af kobbernettet der er tilgængeligt i praktisk talt alle husstande. Desuden arbejdes der meget med mail og beskeder til den ældre borger hvilket betyder inddragelse og deraf afledt mindre plejebehov. I Guldborgsund Kommune anvendes videokommunikation, som er en af centralnerverne i denne løsning, til at håndtere borgerserviceydelser på nedlagte borgerservicecentre. I retsvæsen anvendes 2-vejs videokmommunikationløsningen til at kommunikere mellem retten og arrestanter, der sidder i arresthus eller fængsel, til ekspeditionssager såsom fastholdelse af varetægtsfængsling. Der er ikke tidligere ydet støtte til projekter af denne art i Danmark. Teknologien er klar til anvendelse, men det er sandsynligt at der ved anvendelse i praksis, vil komme ønsker fra personale og de ældre om tilpasninger af menuer og funktionalitet. Således har projektgruppen allerede justeret platformen og stillet krav om ændringer af systemets funktionalitet. Side 8 af 33

Antal direkte målgruppe(r) Antal direkte målgrupper 5 Direkte målgruppe 1 Direkte målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Social- og sundhedshjælpere m.fl. Gruppen skal udføre ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg via IATV. Når løsningen er implementeret vil planlægning af arbejdsopgaver blive mere forudsigelig. Der vil komme færre ændringer i den planlagte arbejdsdag. Gruppen vil bruge mindre tid på de ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg. Et ikke planlagt besøg eller tryghedsbesøg/strukturerende besøg varer i gennemsnit 20 minutter incl vejtid. Ikke planlagte besøg: 8 besøg daglig i 20 minutter svarer til 973 timer Tryghedsbesøg/strukturerende besøg: 158 besøg daglig i 20 minutter svarer til 19.223 timer årligt. Kontakten til borgeren via IA TV vil i gennemsnit vare 5 minutter. Der føres statistik over antal kontakter og varighed over IATV kontakt. Der sammenlignes med statistisk materiale på ikke planlagte besøg eller tryghedsbesøg/strukturerende besøg fra det foregående år. Mere forudsigelighed i planlægningen af arbejdsopgaver og dermed bedring i arbejdsmiljøet. Større sikkerhed i registrering og dokumentation, da der kommer færre afbrudte besøg. Ændrede kompetencekrav i form af observation og vurdering af borgerens tilstand via IATV. Større medarbejdertilfredshed, når planlagte opgaver kan nås uden afbrydelser. Færre sygedage. Medarbejderne er gladere for jobindholdet via arbejdet med og gennem IATV. Større tilfredshed måles ved medarbejderudviklingssamtaler. Opgørelse af sygefravær. Interview og spørgeskemaer bruges til kortlægning af tilfredshed med jobindholdet. Direkte målgruppe 2 Direkte målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Social- og sundhedsassistenter Gruppen skal udføre ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg via IATV. Gruppen vil udføre færre ikke planlagte og tryghedsbesøg/strukturerende besøg hos borgerne. Når løsningen er implementeret vil planlægning af arbejdsopgaver blive mere forudsigelig. Der vil komme færre ændringer i den planlagte arbejdsdag. Gruppen vil bruge mindre tid på de ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg. 8 besøg daglig i 20 minutter svarer til 973 timer Indikator for potentiale.(arbejdsforøgelse). Der vil være en arbejdskraftforøgelse på kontakten til borgerne via IA TV. Kontakten til borgeren via IA TV vil i gennemsnit vare 5 minutter. Borgere, der kontakter mhp et ikke planlagt besøg: 16 borgere daglig svarende til 486 timer Borgere, der kontaktes mhp at skabe tryghed eller struktur: 158 borgerkontakter daglig i 5 minutter svarer til 4.805 timer årligt. Der føres statistik over antal kontakter og varighed over IATV kontakt. Der sammenlignes med statistisk materiale på ikke planlagte besøg eller tryghedsbesøg/strukturerende besøg fra det foregående år. Mere forudsigelighed i planlægningen af arbejdsopgaver og dermed bedring i arbejdsmiljøet. Større sikkerhed i registrering og dokumentation, da der kommer færre afbrudte besøg. Ændrede kompetencekrav i form af observation og vurdering af borgerens tilstand via IATV. Side 9 af 33

Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Større medarbejdertilfredshed, når planlagte opgaver kan nås uden afbrydelser. Færre sygedage. Efterspørgsel på faglig kompetenceudvikling. Større tilfredshed måles ved medarbejderudviklingssamtaler. Opgørelse af sygefravær. Øgede udgifter til faglig kompetenceudvikling. Direkte målgruppe 3 Direkte målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Sygeplejersker Gruppen skal udføre ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg via IATV. Gruppen vil udføre færre ikke planlagte og tryghedsbesøg/strukturerende besøg hos borgerne. Når løsningen er implementeret vil planlægning af arbejdsopgaver blive mere forudsigelig. Der vil komme færre ændringer i den planlagte arbejdsdag. Der vil være en arbejdskraftsbesparelse ved at sygeplejerskerne bruger mindre tid på de ikke planlagte besøg og trygheds/strukturerende besøg. 16 besøg daglig i 20 minutter svarer til 1.946 timer Indikator for potentiale.(arbejdsforøgelse). Der vil være en arbejdskraftforøgelse på kontakten til borgerne via IA TV. Kontakten til borgeren via IA TV vil i gennemsnit vare 5 minutter. 8 borgerkontakter daglig i 5 minutter svarer til 243 timer årligt. Der føres statistik over antal kontakter og varighed over IATV kontakt. Der sammenlignes med statistisk materiale på ikke planlagte besøg eller tryghedsbesøg/strukturerende besøg fra det foregående år. Mere forudsigelighed i planlægningen af arbejdsopgaver og dermed bedring i arbejdsmiljøet. Større sikkerhed i registrering og dokumentation, da der kommer færre afbrudte besøg. Ændrede kompetencekrav i form af observation og vurdering af borgerens tilstand via IATV. Større medarbejdertilfredshed, når planlagte opgaver kan nås uden afbrydelser. Færre sygedage. Efterspørgsel på faglig kompetenceudvikling. Større tilfredshed måles ved medarbejderudviklingssamtaler. Opgørelse af sygefravær. Øgede udgifter til faglig kompetenceudvikling. Direkte målgruppe 4 Direkte målgruppe 4 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Trænende ergo og fysioterapeuter Påvirkning af målgruppen: Terapeuterne skal bruge færre terapeutressourcer på træning af målgruppen. Skal træne færre hold på sigt med nuværende antal borgere. Med det stigende antal ældre har terapeuterne ressourcer til at flere borgere kan komme igennem et træningsforløb. Stort arbejde i starten med udarbejdelse af træningsprogrammer og uddannelse i at videooptage træningsseancer og efterfølgende behandle optagelserne, så de kan sendes. Tidsforbrug på opfølgning via IATV. Skal svare på borgernes henvendelser via IATV. Færre terapeutressourcer bruges på træning af målgruppen. Reducering af antal af træningsseancer på de standardiserede holdtilbud på træningscentrene hos 10-20% af borgere der henvises Mindre transportudgifter til træning Borgerens behov for træningsforløb reduceres til 1 x årligt Sammenligning af transportudgifter i forhold til tidligere år Statistik over antal afkortning af træningsseancer i forhold til de nuværende standardiserede forløb På sigt kan flere borgere komme igennem et træningsforløb i løbet af et år i forhold til tidligere år. Mere tilfredshed i forhold til at give borgerne bedre mulighed for opfølgning af træningen på træningscentrene og dermed en længerevarende effekt af træningen Side 10 af 33

Borgerne forbliver selvhjulpne længere og uafhængig/mindre afhængig af kommunale serviceydelser. Vurderet til at være den helt store gevinst ved træningen i det lange løb. Større tilfredshed ved mulighed for opfølgning af træningen i hjemmet Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Arbejdskraftbesparende potentiale Større tilfredshed blandt terapeuterne ved oplevelsen af at effekten af træningen er længerevarende. Terapeuterne oplever at borgerne i højere grad selv tager ansvar for opfølgning af træningen Terapeuterne har større fokus på den opfølgende træning og borgerens motivation for træning under træningsforløbet Større tilfredshed måles ved medarbejderudviklingssamtaler - Direkte målgruppe 5 Direkte målgruppe 5 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Vagtcentralpersonale Påvirkning af målgruppen: Gruppen vil, efter at løsningen er blevet implementeret, skulle vurdere, om borgere, der ringer mhp et ikke planlagt besøg, kan tilbydes kontakt via IT TV i stedet. Intet Gruppen vil bruge mere tid på kontakten via IA TV. Kontakten til borgeren via IA TV vil i gennemsnit vare 5 minutter. 8 borgerkontakter daglig i 5 minutter svarer til 243 timer årligt. Der føres statistik over antal kontakter og varighed over IA TV kontakt. Der sammenlignes med statistisk materiale på ikke planlagte besøg fra det foregående år. Behov for kompenceudvikling for at kunne vurdere borgerens tilstand via IATV. Større medarbejdertilfredshed pga ændrede udfordringer. Større tilfredshed måles ved medarbejderudviklingssamtaler. Antal indirekte målgruppe(r) Antal indirekte målgrupper 1 Indirekte målgruppe 1 Indirekte målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Ledelse og administration Lederne skal være opmærksom på om der er behov for kompetenceudvikling, da der vil komme nye typer af arbejdsopgaver. Lederne skal være opmærksom på, om de involverede faggruppers arbejdsmiljø, da nye opgaver kan betyde utryghed i opgaveudførelsen. Der er ingen potentiale for besparelse. Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Side 11 af 33

Indirekte målgruppe 2 Indirekte målgruppe 2 - Påvirkning af målgruppen - Arbejdskraftbesparende potentiale - Indikator for potentiale - Måling af indikator - Mulige øvrige effekter - Indikator for øvrig effekt - Måling af indikator for øvrig effekt - Indirekte målgruppe 3 Indirekte målgruppe 3 - Påvirkning af målgruppen - Arbejdskraftbesparende potentiale - Indikator for potentiale - Måling af indikator - Mulige øvrige effekter - Indikator for øvrig effekt - Måling af indikator for øvrig effekt - Indirekte målgruppe 4 Indirekte målgruppe 4 - Påvirkning af målgruppen - Indikator for potentiale - Måling af indikator - Mulige øvrige effekter - Indikator for øvrig effekt - Måling af indikator for øvrig effekt - Indirekte målgruppe 5 Indirekte målgruppe 5 - Påvirkning af målgruppen - Arbejdskraftbesparende potentiale - Side 12 af 33

Indikator for potentiale - Måling af indikator - Mulige øvrige effekter - Indikator for øvrig effekt - Måling af indikator for øvrig effekt - Antal øvrige målgruppe(r) Antal øvrige målgrupper 3 Øvrig målgruppe 1 Øvrig målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Borgere Borgere, der modtager hjælp via IATV bliver mere selvhjulpne og mindre afhængige at der skal komme besøg af kommunens medarbejdere i hjemmet. Behovet for yderlige hjælp og træning kan udskydes, når der etableres kontakt via IATV, og når borgeren kan træne i eget hjem vha IATV. Borgere kan føle mere tryghed, når IATV bruges, da borgeren kan se, hvem der tales med. Forbedret Øvrig målgruppe 2 Øvrig målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Pårørende De pårørende kan lettere komme i kontakt med borgeren og det sociale engagement styrkes. Forbedret Øvrig målgruppe 3 Øvrig målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Offentlige interessenter Såsom ÆldreSagen vil have bedret mulighed for at kontakte og påminde borgeren om sociale tiltag og mulighedere for borgeren gennem netværket. Forbedret Øvrig målgruppe 4 Øvrig målgruppe 4 - Påvirkning af målgruppen - Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen - Side 13 af 33

opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 5 Øvrig målgruppe 5 - Påvirkning af målgruppen - Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? - Effektmåling og samlet evaluering af projektet Øvrige effekter Effektmåling Evaluering Borgere og pårørende kan opnå øget tryghed via brugen af IATV, hvilket kan medføre at behovet for yderligere hjælp og træning udskydes. På sigt kan IATV udbredes til andre aktiviteter, bla. telefonkæder og borgernes netværk kan styrkes ved at der kan skabes kontakt til hinanden via IATV uden kommunens medvirken. Effekten af projektet måles ved at antallet af ikke planlagte besøg og tryghedsbesøg/strukturerende besøg reduceres hos udvalgte borgere. Behovet for træning på genoptræningsafdelingen reduceres og borgeren kan fortsætte træning i hjemmet. Succeskriterier: At 80 % af de udvalgte/tilmeldte 158 borgere indenfor trygheds/strukturerende besøg kan undvære trygheds/strukturerende besøg og i stedet få hjælp af IATV At 80 % af de udvalgte/tilmeldte 32 borgere indenfor ikke planlagte besøg kan undvære et ikke planlagt besøg og i stedet få hjælp via IATV. At 80 % af de udvalgte/tilmeldte 60 borgere indefor træning kan nedsætte træningsgange på genoptræningsafdeling og i stedet træne i eget hjem via IATV. At der frigives 80 % personaletimer beregnet på potentiale (Se punkt 6 tabel om potentialer) til andre opgaver. At borgere og medarbejdere føler sig trygge i kontakten via IATV. At 80 % af antallet af borgere, som deltager i IATV træningsforløb svarer i spørgeskemaet, at de ikke vurderer, de vil have behov for genhenvisning til træning inden for det næste ½ år. Side 14 af 33

Tabel 1. Projektets arbejdskraftbesparende potentiale Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Social- og Sundhedshjælper 135,00 44.550.000 130,80 43.163.000 4,20 1.387.000 Social- og Sunhedsassistent 135,00 49.005.000 130,80 47.479.300 4,20 1.525.700 Sygeplejeske 60,00 24.750.000 57,90 23.883.125 2,10 866.875 Terapeuter 64,00 26.400.000 63,77 26.306.250 0,23 93.750 Vagtcentralpersonale 13,00 4.290.000 13,00 4.290.000 0,00 0 3% 3% 3% 3% 4% 4% 0% 0% 0% 0% Total, direkte berørt målgruppe: Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) 407,00 148.995.000 396,27 145.121.675 10,73 3.873.325 3% 3% Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Ledere og adm. pers. 25,00 12.500.000 25,00 12.500.000 0,00 0,00 Total, indirekte berørt målgruppe: 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25,00 12.500.000 25,00 12.500.000 0,00 0 0% 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0 0,00 0,00 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 432,00 161.495.000 421,27 157.621.675 10,73 3.873.325 2% 2% Side 15 af 33

Projektets arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets arbejdskraftbesparende potentiale" Projektet tager sit afsæt i 3 kerneydelser som anvendes hyppigt af de udvalgte plejekrævende borgere. Det er ikke et udtømmende katalog over potentielle besparelser ved anvendelse af teknologien. Mens en betydelig del af organisationen berøres af projektets gennemførelse, realiseres alene gevinsterne ifm. de udvalgte kerneydelser. Den samlede besparelsen er udregnet som vej- og besøgstid, fratrukket den tid der anvendes til samtale med borgeren via videokonference, således optræder der ikke merforbrug. Side 16 af 33

Tabel 2. Projektets økonomiske balance Projektets økonomiske balance 2010 2011 2012 2013 2014 Total Direkte arbejdskraftbesparelse 1.524.578 3.049.155 3.049.155 3.049.155 3.049.155 13.721.198,00 Indirekte arbejdskraftbesparelse 0 0 0 0 0 0,00 Besparelser på driftsomkostninger 100.000 150.000 150.000 150.000 150.000 700.000,00 Økonomiske gevinster total 1.624.578 3.199.155 3.199.155 3.199.155 3.199.155 14.421.198 Omkostninger til merarbejde 0 0 0 0 0 0,00 Totale projektudgifter 7.011.617 2.578.308 0 0 0 9.589.925,00 Øgede driftsomkostninger 574.875 1.149.750 1.149.750 1.149.750 4.024.125,00 Omkostninger total 7.011.617 3.153.183 1.149.750 1.149.750 1.149.750 13.614.050 Årlig økonomisk balance -5.387.039 45.972 2.049.405 2.049.405 2.049.405 807.148 Summeret økonomisk balance -5.387.039-5.341.067-3.291.662-1.242.257 807.148 Side 17 af 33

Projektets økonomiske balance Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets økonomiske balance" Besparelsespotentialet er relativt ganske betydeligt, idet at kun ca. 36% af de økonomiske gevinster anvendes til driften af IATV efter projektets afslutning. Der er således antageligt også andre kerneydelser i (ældre-)plejesektoren som rentabelt vil kunne anvende IATV. Det er forklaret telefonisk af ABT-fonden at 2010 i denne sammenhæng skal betragtes som projektinitieringsåret (som retteligt er 2011), således beskriver skemaet ikke 2010-2014, men 2011-2015. Side 18 af 33

Tabel 3. Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 13,55 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod 1 Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 13,5500000000 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan 23 Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 309,2110000000 s Side 19 af 33

Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale" Beregningen tager afsæt i at de 4 involverede kommuner er demografisk repræsentative, således er der blot ganget op med den faktor som landet er større end de fire kommuner. Side 20 af 33

Tabel 4. Risikoområder Organisation: Risikoen skyldes forhold i organisationen Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Kommunale besparelser Kommunerne skærer i budgetterne Muligvis vil potentialet ikke realiseres Omprioritering af deltagende borgere 1 2 2 Store orgonisationsændringer påkrævet Organisation har ringe omstillingsevne Potentiale realiseres kun delvis Træning af brugere og tilpasning af løsningen 1 1 1 Teknologiforskrækkelse hos medarbejdere Medarbejderne kan/vil ikke bruge systemet Potentiale realiseres kun delvist Kick off og oplæring af medarbejdere 2 2 4 Gennemsnit: 2,3 Teknisk løsning: Risikoen kommer af den tekniske løsning Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Teknologien fungerer dårligt med IT infrastruktur Eksisterende og ny IT teknologi. Besparelsepotentialer vil kun delvist realiseres Samarbejde med Kommunens ITleverandører 1 2 2 Gennemsnit: 2,0 Leverandører: Risikoen er relateret til leverandørerne Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Mest velegnede leverandør kan/vil Underleverandører eller udviklere ikke sælge svigter Projektet må anvende alternativ el. indstille Sikre at leverandøren har styr på sine underlev. 1 3 3 Gennemsnit: 3,0 Interessenter: Risikoen er relateret til projektets interessenter Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Borgerne forventer mere service Borgerne ønske om så meget hjælp som muligt En del af besparelserne bruges på mere service Orientering og oplæring af brugerne i anvendelse. 1 1 1 Teknologien bliver ikke brugt af borgerne Borgerne er ikke parat til teknologien Mindre besparelser Orientering træning og tilpasning af brugerflade 1 2 2 Gennemsnit: 1,5 Kvalitet: Risikoen er relateret til kvaliteten af projektets løsning Side 21 af 33

Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Borgeren bliver mindre tryg Den fysiske tilstedeværelse mangler Borgerne bruger ikke systemet mindre Vejledning og træning samt samtaler besparelser med borgeren 1 2 2 Gennemsnit: 2,0 Side 22 af 33

Risiko områder Evt. kommentar(er) til tabellen "Risiko områder" De største risici i projektet relaterer sig til det orgtanisatoriske, mens det der formentlig vil få mest omfattende konsekvenser relaterer sig til leverandøren Side 23 af 33

Tabel 5. Økonomiske risici Omkostninger: Risikoen for at omkostningerne bliver større end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres Der anvendes mere tid på implementeringen Borgere og/eller medarbejdere ikke trænede Potentialet realiseres ikke fuldt Stigning i ressourceforbrug hos kommunerne 1 2 2 Gennemsnit: 2,0 Økonomisk potentiale: Riskoen for at det økonomiske potentiale bliver mindre end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres Ikke optimal udnyttelse af teknologien Borgere og personale har svært ved teknologien Potentialet mindskes Omkostningerne til teknologi uden besparelser 1 2 2 Gennemsnit: 2,0 Side 24 af 33

Økonomiske risici Evt. kommentar(er) til tabellen "Økonomiske risici" Den største risiko er formentlig relateret til manglende anvendelse grundet teknologiforskrækkelse, dette er der arbejdet meget med ved at bruge TV som interface men også ved simple brugermenuer. Side 25 af 33

Tabel 6. Barrierer Barrierer Barriere for national udbredelse af projektets løsning Kilde Hvem/Hvad er kilden til barrieren? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan barrieren påvirker projektets nationale arbejdskraftbesparende potentiale Korrigerende handling(er) Der kan være kommuner der ikke vil omstille Kommunens ledere/personale Mindre besparelsespotentiale, nationalt Information, test, dokumentation 1 1 1 Samkøring med eksisterende IT Eksisterende IT-leverandører Mindre eller ingen besparelser Dialog/samarbejde med kommunernes IT-leverandører 1 3 3 Gennemsnit: 2,0 Side 26 af 33

Barrierer Evt. kommentar(er) til tabellen "Barrierer" Den store risiko ligger i at kommunens andre IT-leverandører ikke vil samarbejde om projektet. Offentlige samarbejdspartnere Antal offentlige samarbejdspartnere Offentlig samarbejdspartner 1 Rolle 3 Gentofte Kommune Gentofte Kommune er valgt ud som offentlig samarbejdspartner, da de har arbejdsopgaver som ligner hovedansøgers, men som udføres på forskellige måder, og dermed muliggør at projektet, efter endt evaluering, bliver brugbart for så mange kommuner som muligt i DK. Gentofte Kommune er nabokommune til hovedansøger, Rudersdal Kommune, og kommunerne har i det daglige en del at gøre med hinanden. Ved projektets afslutning vil det være oplagt at erfaringsudveksle med hinanden og bruge erfaringerne optimalt i kommunerne, og hjælpe hinanden de steder hvor der med fordel kan sættes ind med arbejdskraftbesparende potentialer. Offentlig samarbejdspartner 2 Offentlig samarbejdspartner 2 Rolle Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er valgt ud som offentlig samarbejdspartner, da de har arbejdsopgaver som ligner hovedansøgers, men som udføres på forskellige måder, og dermed muliggør at projektet, efter endt evaluering, bliver brugbart for så mange kommuner som muligt i DK. Gladsaxe Kommune er nabokommune til hovedansøger, Rudersdal Kommune, og kommunerne har i det daglige en del at gøre med hinanden. Ved projektets afslutning vil det være oplagt at erfaringsudveksle med hinanden og bruge erfaringerne optimalt i kommunerne, og hjælpe hinanden de steder hvor der med fordel kan sættes ind med arbejdskraftbesparende potentialer. Offentlig samarbejdspartner 3 Offentlig samarbejdspartner 3 Rolle Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune er valgt ud som offentlig samarbejdspartner, da de har arbejdsopgaver som ligner hovedansøgers, men som udføres på forskellige måder, og dermed muliggør at projektet, efter endt evaluering, bliver brugbart for så mange kommuner som muligt i DK. Lyngby-Taarbæk Kommune er nabokommune til hovedansøger, Rudersdal Kommune, og kommunerne har i det daglige en del at gøre med hinanden. Ved projektets afslutning vil det være oplagt at erfaringsudveksle med hinanden og bruge erfaringerne optimalt i kommunerne, og hjælpe hinanden de steder hvor der med fordel kan sættes ind med arbejdskraftbesparende potentialer. Offentlig samarbejdspartner 4 Offentlig samarbejdspartner 4 - Rolle - Offentlig samarbejdspartner 5 Offentlig samarbejdspartner 5 - Rolle - Side 27 af 33

Offentlig samarbejdspartner 6 Offentlig samarbejdspartner 6 - Rolle - Offentlig samarbejdspartner 7 Offentlig samarbejdspartner 7 - Rolle - Offentlig samarbejdspartner 8 Offentlig samarbejdspartner 8 - Rolle - Offentlig samarbejdspartner 9 Offentlig samarbejdspartner 9 - Rolle - Offentlig samarbejdspartner 10 Offentlig samarbejdspartner 10 - Rolle - Mulige private samarbejdspartnere Antal private samarbejdspartnere 1 Privat samarbejdspartner 1 Rolle CareTV CareTV står for leveringen af de digitale kommunikationsmidler til tovejs videokommunikation over borgerens TV i projektet og står for installation i borgernes hjem. CareTV samarbejder med kommunikationseksperter om at implementere systemet hos brugerne i kommunerne og står for kickoff, fremdrift, midtvejsevaluering, interview og spørgeskema samt endelig evaluering i samarbejde med kommunerne. Desuden står CareTv for løbende undervejs i projektet at tilpasse systemets brugergrænseflade og funktionalitet i relation til både borger og medarbejdere i kommunerne. CareTV er valgt på baggrund af, at de er de eneste der på nuværende tidspunkt kan tilbyde tovejs videokommunikation over borgeres TV. Hovedansøger har kontaktet CareTV omkring mulighederne i et samarbejde, da hovedansøger i lang tid har ønsket at arbejde med tovejs kommunikation over TV. Privat samarbejdspartner 2 Privat samarbejdspartner 2 - Rolle - Side 28 af 33

Privat samarbejdspartner 3 Privat samarbejdspartner 3 - Rolle - Privat samarbejdspartner 4 Privat samarbejdspartner 4 - Rolle - Privat samarbejdspartner 5 Privat samarbejdspartner 5 - Rolle - Privat samarbejdspartner 6 Privat samarbejdspartner 6 - Rolle - Privat samarbejdspartner 7 Privat samarbejdspartner 7 - Rolle - Privat samarbejdspartner 8 Privat samarbejdspartner 8 - Rolle - Privat samarbejdspartner 9 Privat samarbejdspartner 9 - Rolle - Privat samarbejdspartner 10 Privat samarbejdspartner 10 - Rolle - Side 29 af 33

Projektorganisering Projektorganisering Projektet organiseres med Rudersdal Kommune som hovedansøger, da det er Rudersdal der i udgangspunktet har vist interesse omkring en projektansøgning. Det betyder, at det er Rudersdal, der har hovedansvaret for fremdrift og projektstyring. Dette sker gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle involverede kommuner samt fra CareTV. Denne gruppe har allerede mødtes flere gange i forbindelse med udformning af den endelige ansøgning og er vant til at arbejde sammen i tværkommunale sammenhænge. Møderne og projektet ledes af ældrechef for Rudersdal Kommune, Lilian Jørgensen. Projektets størrelse kræver et udbud og derfor er der ikke indgået nogle endelige aftaler endnu. Som nævnt ovenfor i den private samarbejdspartners rolle, kan det blive CareTV der står for leveringen af de digitale kommunikationsmidler til tovejs videokommunikation over borgerens TV i projektet. Projektmidler Har hovedansøger tidligere ansøgt ABT-fonden om støtte? Angiv til hvilke projekter og beløbets størrelse samt ansøgningsnummer for de projekter, der har modtaget støtte Har hovedansøger modtaget støtte til det nærværende projekt fra anden side (andre fonde, puljer, private investorer m.v.)? Angiv fra hvem og beløbets størrelse Ja Navn:"Bruger Intra" Beløbsstørrelse: 2.200.000 Projektet fik afslag (ansøgningsnummer 569) Nej - Side 30 af 33

Tabel 7. Projektbudget Samlet budget ved projektstart Direkte udgifter 2010 2011 2012 2013 2014 Total Løn til eget personale 0 2.768.017 1.384.008 0 0 4.152.025 Teknologi 0 2.627.000 546.000 0 0 3.173.000 Andre varer og materialer 0 480.000 240.000 0 0 720.000 Tjenesteydelser (fx konsulenter) 0 526.600 163.300 0 0 689.900 Kursusaktiviteter 0 100.000 50.000 0 0 150.000 Rejser, befordring og kørsel 0 100.000 50.000 0 0 150.000 Revision 0 50.000 25.000 0 0 75.000 Andet 0 360.000 120.000 0 0 480.000 Direkte udgifter i alt 0 7.011.617 2.578.308 0 0 9.589.925 Indirekte udgifter Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 0 Udgifter i alt 0 7.011.617 2.578.308 0 0 9.589.925 Indtægter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 Evt. indtægter i projektet 0 Egenfinansiering, direkte tilskud 1.760.000 640.000 2.400.000 Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0 Indtægter i alt 0 1.760.000 640.000 0 0 2.400.000 Udgifter - indtægter (= ansøgt tilskud fra ABT-fonden) 0 5.251.617 1.938.308 0 0 7.189.925 Side 31 af 33

Budget Evt. kommentar(er) til tabellen "Budget" Budgetposten andet er vejledning af borgere og personale, installation af hardware og software hos borgere, samt løbende support af borgere og personale. Budgetposten andre varer og materialer er internetforbindelse til deltagende borgere i projektperioden. Antal projektplans faser Angiv hvor mange faser du ønsker at oprette 5 Projektplan fase 1 Fase 1 Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer Projekt start (starter først 01-03-2011 grundet at opgaven skal i udbud) At projektet bliver etableret og de involverede parter får ejerskab og forståelse for projektet. Fastlæggelse af hvilke borgere med behov for ikke planlagte besøg og trygheds-/strukturerende besøg, der skal indgå i projektet. 1. Ansættelse af projektleder og udnævnelse af tovholdere i kommunerne. 2. Etablering af projektorganisation med styregruppe og projektgruppe. 3. Kick of møder med involverede medarbejdere. 4. Kick off møder med borgerne. 5. Indledende måle- og evalueringsparametre fastlægges Ad 1 og 2. At roller, funktion og ansvar klargøres i projektorganisation Ad 3. At medarbejdere gennem forberedte kickoff arrangementer får lyst til at deltage og forstår hvad projektet skal bibringe borgerne og dem selv. Ad 2 og 4. At borgere og medarbejdere får forståelse for, hvad projektet indebærer. 5. At måle- og evalueringsparametre er beskrevet. Ex indgåelse af kontrakt. Startdato: 01-03-2011 Slutdato: 01-05-2011 Projektplan fase 2 Fase 2 Implementering Startdato: 01-03-2011 Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer Installation af hardware og tilpasninger hos 190 borgere for ikke planlagte besøg og trygheds-/strukturerende besøg og på udvalgte IT arbejdspladser i kommunerne. 1. Borgerne får installeret IATV. 2. IT arbejdspladser bliver etableret i kommunerne. Ad 1 og 2. At 90% installationen af IATV og 90 % af etablering af IT arbejdspladser er fuldført og fungerer tilfredsstillende. Ex indgåelse af kontrakt Slutdato: 01-05-2011 Projektplan fase 3 Fase 3 Drift 1 Startdato: 01-05-2011 Overordnet mål Ibrugtagning af systemet hos 190 borgere med behov for ikke planlagte besøg og trygheds- og strukturerende besøg og hos Slutdato: 30-06-2012 Side 32 af 33

Milepæl Succeskriterier Leverancer kommunernes medarbejdere. Alle medarbejdere og borgere evaluerer løbende. Ad 1. At systemet fungerer tilfredsstillende hos 90 % af borgerne og 90 % hos kommunernes medarbejdere. Ad 2. At borgere og medarbejdere anvender IATV. Opsamling af relevant registrering og data. Ex indgåelse af kontrakt Slutdato: 30-06-2012 Projektplan fase 4 Fase 4 Drift 2 Startdato: 15-10-2011 Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer Ibrugtagning af systemet hos 60 borgere med behov for træning i hjemmet og hos kommunernes medarbejdere. Alle medarbejdere og borgere evaluerer løbende. 1. Ibrugtagning af system. 2. Medarbejdere og borgere er orienteret om måle- og evalueringsparametre. Ad 1. At systemet fungerer tilfredsstillende hos 90 % af borgerne og 90 % hos kommunernes medarbejdere. Ad 2. At borgere og medarbejdere anvender IATV. Opsamling af relevant registrering og data. Ex indgåelse af kontrakt Slutdato: 30-06-2012 Projektplan fase 5 Fase 5 Evaluering Startdato: 01-07-2012 Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer Projektet evalueres, så der kan dannes grundlag for beslutning om evt. driftstagning. 1. 250 borgere får tilsendt evalueringsskema via platform. 2. Afholdelse af interview/spørgeskema med involverede medarbejdere. Ad 1. At 90 % af borgerne besvarer spørgeskemaerne og 90 % af borgeren udtrykker meget tilfredshed eller tilfredshed med IATV. Ad 2. At 90 % af medarbejdere udtrykker meget tilfredshed eller tilfredshed med IA TV. At 80 % af de tilmeldte 158 borgere kan undvære trygheds/ strukturerende besøg og i stedet få hjælp af IATV At 80 % af de tilmeldte 32 borgere kan undvære et ikke planlagt besøg og i stedet få hjælp via IATV. At 80 % af de tilmeldte 60 borgere kan nedsætte træningsgange på genoptræningsafdeling og i stedet træne i eget hjem via IA TV. At der frigives 80 % personaletimer beregnet på potentiale (Se punkt 6 tabel om potentialer) til andre opgaver. At borgere og medarbejdere føler sig trygge i kontakten via IATV. At 80 % af antallet af borgere, som deltager i IATV træningsforløb svarer i spørgeskemaet, at de ikke vurderer, de vil have behov for genhenvisning til træning inden for det næste ½ år. Ex indgåelse af kontrakt. Slutdato 31-08-2012 Tro- og loveerklæring Jeg accepterer hermed ovenstående True Side 33 af 33