Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Formål: - At alle elever trives i skolens sociale fællesskab At vi ved hvordan vi passer på hinanden - At have kontinuerlig fokus på at forebygge mobning At vi arbejder for en mobbefri skole - At kunne håndtere eventuelt opstået mobning, så det bliver bragt til ophør At ingen er kede af at være på skolen, fordi der er nogen, som mobber dem Hvad forstår vi ved trivsel: Begrebet trivsel har flere facetter og kan anskues fra et delt perspektiv: Fysisk og psykisk velbefindende Faglige og personlige kompetencer Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne Trivsel kan forstås som et sundt fysisk, psykisk og æstetisk miljø og afhænger i høj grad af, at nogle grundlæggende vilkår omkring barnet er på plads og i orden. Disse vilkår relaterer sig til den personlige, den psykosociale, den kulturelle og den fysiske trivsel. På Åmoseskolen mener vi, at mangfoldigheden af børn, forældre og medarbejder medfører, at vores hverdag skal bygge på anerkendelse, det relationelle samspil og betydningen af fællesskabet. Trivsel er derfor: At alle bliver accepteret og værdsat trods forskelligheden At alle opnår i så høj grad som muligt at være en del af fællesskabet At alle oplever sig forstået Hvad forstår vi ved mobning: Mobning er gentagne bevidste negative handlinger (fysiske såvel som verbale og skriftlige/digitale) rettet mod en enkelt person, som ikke på ligeværdigt niveau kan tage til genmæle. Mobning er således ikke en konflikt, men et overgreb og skal behandles derefter. Ved negative handlinger kan der være tale om: direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. handlinger, ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og sårende ting. handlinger uden ord, f.eks. brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved at irritere ord, trusler og hån videregivet via mobil eller computer Hvad forstår vi ved konflikter: En konflikt er en overensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Konflikter har to aspekter: sag og relation. Uoverensstemmelser kan man oplevet i løbet af dagen om stort elle småt og, som ikke opleves som en konflikt. Det er først når vi oplever ubehagelige følelser over for en anden eller føler os angrebet, at der opstår spændinger, som påvirker relationen, så det kan kaldes en konflikt.
Status: Vi kender omfanget af mobning på vores skole, da vi hvert år laver en trivselsundersøgelse. Meget få elever føler sig mobbet. I klasserne arbejdes der med kulturen og relationen mellem eleverne. Forebyggelse: Alle ansatte på Åmoseskolen er gode rollemodeller for eleverne. Vi arbejder med læringsmiljøer inden for det faglige, personlige og det sociale aspekt. Vi taler åbent med eleverne om, hvad der betyder noget for deres trivsel og glæde og ikke mindst, hvad der kan gøre dem kede af det. Vi arbejder bevidst på, at den enkelte elev i så høj grad som muligt skal kunne trives og bidrage i fællesskabet. Vi arbejder fokuseret omkring ydre styring, indre styring og social træning. Relationsarbejdet mellem barn og voksen fylder rigtig meget i vores hverdag herunder konflikthåndtering og socialt samspil. Elevernes rolle: Eleverne udfylder hvert år trivselsundersøgelsen og indgår herefter i arbejdet i klasserne Eleverne er organiseret i elevråd - et for afdeling A, B og C og et for afdeling D. Medarbejdernes rolle: Når trivselsundersøgelsen er udarbejdet og alle svar er gennemgået af de ansvarlig for elevrådene gives en tilbagemelding til skolens personale og til skolebestyrelsen. Resultatet af undersøgelsen lægges på skolens hjemmeside. De enkelte klassers personale tager kontakt til forældrene i klassen, hvis der er mistrivsel hos enten enkelte elever eller i klassen. Personalet fra de enkelte klasser læser resultatet af undersøgelsen igennem og handler på mistrivsel både hos enkelte elever og hos klassen. Efterfølgende kan, hvis dette skønnes nødvendigt, ressourcepersoner, AKT mv. Forældrenes rolle: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med forældrene således, at der tages udgangspunkt i elevernes stærke sider for derigennem at styrke barnets selvværd og muligheder for at indlære viden og færdigheder. Herudover er det vigtigt: At man som forældre bakker positivt op om sit barns skolegang At man som forældre bakker op om sociale tiltage på skolen At man som forældre bakker op om skolens regler At der på skolen er et udvidet forældresamarbejde
Hvordan opdager vi mobning: Personalet omkring eleverne er opmærksomme på elevernes trivsel og velbefindende. Der observeres både på det enkelte barn og på klassen. Tegn, som kan have betydning: Øget fravær Ofte hovedpine, mavepine eller lignende Ofte træt, søvnproblemer Manglende livsglæde, energi eller mod Taler et hårdt sprog eller bliver tavs/indadvendt Virker trist og ked af det Manglende tillid til andre Mister interesse for skolen Klarer sig dårligere i skolen fagligt, personligt og socialt Indgriben: Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos en elev/flere elever: Mobning foregår i relationen mellem mennesker, derfor skal der når mobning opstår arbejdes med relation og kulturen hvori denne mobning forekommer. Der skal arbejdes ud fra værdierne om at skabe, tryghed, struktur og forudsigelighed for det enkelte barn. Når der observeres et barn i mistrivsel vil hele teamet omkring eleven arbejde pædagogisk med, at eleven kommer i trivsel. Der arbejdes forebyggende og pædagogisk i gode læringsmiljøer i den samlede medarbejdergruppe med emner, der fremmer, trivsel, læring for alle børn på Åmoseskolen. Der afholdes samtaler med de implicerede elever og deres forældre, og der aftales i teamet, hvordan man vil arbejde med tingene i de enkelte tilfælde. Der vurderes individuelt om der er behov for at samarbejde med andre instanser eks PPR eller socialrådgiver. For de direkte involverede: Samtaler med eleven/eleverne der er i mistrivsel. Det gøres klart at mobning ikke tolereres og der iværksættes en handleplan. Vi iværksætter konkret tiltag, der passer til eleven/elevernes niveau. Vi arbejder med de personlige og sociale kompetencer. Klasseteamet: Klasselærer og/eller kontaktpædagog/pa samtaler med eleven/eleverne Samtale med og sparring fra ledelsen, Herunder om PPR, socialrådgiver eller andre skønnes at skulle inddrages. Klasselærer eller kontaktpædagog informerer forældrene.
Forældrene: Forældrene inddrages som en naturlighed i processen. Information om de tiltag, der er etableret og en senere opfølgning Vedledning og rådgivning til forældrene i håndtering af eget barns behov både i forhold til den, der bliver mobbet og den, der mobber. Hvordan sikrer vi at mobning ikke gentager sig: Der arbejdes forebyggende med kulturen i klassen og ved fokusering på klassetrivsel. Der arbejdes med løbende opfølgning og en tidlig indsats. Der følges op på effekten af disse. Skolens ledelse: Skolens ledelse sikrer: At trivselsundersøgelsen udføres og efterbehandles hvert skoleår At skolens værdier danner grundlag i den pædagogiske praksis At den enkelte medarbejder støttes i arbejdet med læringsmiljøer At både elever, forældre og medarbejdere føler sig trygge i at kunne kommunikere positivt i både gode og dårlige tider At der følges op på indsatser. Hvornår går skolens ledelsen ind i konkrete problemstillinger: Skolens ledelse orienteres i alle tilfælde af mobning. Der vurderes i samspil med klasseteamet, hvornår og hvordan ledelsen indgår i problemstillingen. Skolens ledelse kan deltage i samtaler og møder med forældre. Ledelsen medvirker til, at skolens tavshedspligt overholdes. Skolens ledelse understøtter medarbejdernes arbejde med den sociale og personlige trivsel hos eleven/eleverne. Skolen er i sin organisering en helhedsskole med en SFO. Denne organisering skal sikre en sammenhæng mellem undervisning og SFO i forhold til en fælles Rød Tråd i det pædagogiske arbejde. Ligeså indgår pædagoger og pædagogmedhjælpere i undervisningen. Planen er et arbejdsredskab, der skal afstemmes efter problemstillingernes omfang og i forhold til det enkelte barn/ børnene. Mobning er tæt forbundet med evnen til at indgå i en given gruppe og skabe positive relationer, hvilket i høj grad kan være udfordrende for eleverne på Åmoseskolen. Derfor er det de voksne, skole og hjem, der bærer ansvaret aldrig barnet.