Rapport for anmeldt begrænset tilsyn med Bognæs d. 26. november 2007. Tilsynsførende: Jurist Annemarie Myrup, socialpædagogisk konsulent Lone Christensen og socialpædagog Susanne Døssing. Tilsynet bygger på samtaler med 2 medarbejdere, 2 pårørende samt ledelsen bestående af forstander og dennes stedfortræder. Der er foretaget observationer på stedet, og tilsynet har på forhånd læst 3 handleplaner og 3 magtindberetninger. Sammenfattende vurdering Tilsynet vurderer, at Bognæs er en veldrevet organisation, som har stor bevågenhed på både brugernes individuelle behov og trivsel og på vigtigheden af medarbejdernes behov for trivsel og faglige udvikling. 2007 er første år med regionen som driftsherre, og det har været en ekstra udfordring at lære den nye organisation at kende. Også samarbejdet med de nye kommuner har bevirket at Bognæs har været mere udadvendt og profilerende i samarbejdet med kommunerne. Der arbejdes med individuelle handleplaner og samarbejdet med pårørende er båret af dialog og medinddragelse. Tilsynet vurderer at ledelsen er tilstedeværende, lyttende og nyder stor respekt blandt pårørende og medarbejderne. Alt i alt vurderer tilsynet at Bognæs er en organisation, hvor der er stor overensstemmelse mellem nedskrevne politikker, pædagogiske visioner og de individuelle handleplaner, der udarbejdes for hver beboer. Generelt om stedet Bognæs er et 108 botilbud til voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Desuden er der et integreret 50 % s aktivitetstilbud jf. 104. Bognæs har botilbud til 26 samt internt aktivitetstilbud til 26. Botilbuddet er organiseret i 2 afdelinger. Alle beboere har eget værelse på ca. 16 m2. 2 beboere deler ét toilet og ét bad. Oprindelig var der bad og toilet til hvert værelse, men hensynet til pladsen og mulighederne for hensigtsmæssige arbejdsstillingerne under løft og forflytninger har medført, at toilet og bad er separeret og nu deles af 2 beboere. Det interne aktivitetstilbud er beliggende i særskilte lokaler. Der er mulighed for brug af sansestimulering, fysioterapi, frisør samt individuelt tilpassede aktiviteter. Bognæs råder desuden over et varmtvandsbassin, som er en vigtig del af fysioterapien og en attraktiv fritidsaktivitet. En af flere andre positive effekter af det integrerede tilbud er et øget tværfagligt samarbejde omkring beboerne. Herunder også samarbejdet med fysioterapeuten, så der i dag er god 1
overensstemmelse mellem realiseringen af handleplanernes mål. Tilbuddet opleves af såvel pårørende som personale som mere sammenhængende og helhedsorienteret og beboerne undgår transporttid. Der er dejlige udearealer, men de er ikke hensigtsmæssigt indrettede i forhold til at målgruppen, der er fysisk handicappede. De fleste anvender kørestole eller rollatorer. En landskabsarkitekt arbejder p.t. med at udarbejde forslag til forbedringer. Der er en hjemlig og behagelig atmosfære i afdelingerne. Beboernes værelser bærer præg af individualitet, og de pårørende giver udtryk for tilfredshed med den store indflydelse, de har på indretningen. Alle lokaler er lyse og venlige. Tilsynet interviewede 2 pårørende, som begge er forældre. De giver samstemmende udtryk for stor tilfredshed med, at deres pårørende modtager et individuelt tilbud, som matcher deres behov. Begge pårørende kommer meget ofte på Bognæs fra 1 gang ugentligt til flere gange pr. mdr. Begge oplever sig godt modtaget og værdsætter personalets åbenhed og vilje til at inddrage de pårørende i alle relevante forhold. De fortæller, at de har præcis så meget indflydelse, som de selv ønsker. Én forælder mener, at det er imponerende at se, hvor høje ambitioner personalet har i forhold til at aktivere og medinddrage den pårørende Én forældre fremhæver, og giver udtryk for meget stor tilfredshed med det integrerede aktivitetstilbud. Bognæs` personalepolitik er vel beskrevet, informativ og kendt af personalet. MED-udvalget arbejder løbende med udarbejdelse af politikker på flere områder. Under udarbejdelse er pausepolitik, og der er planer om en trivsels- og stresspolitik. Selv om holdningen er, at medarbejderne skal holde pauser, er det vanskeligt reelt at gennemføre dagen med de nødvendige pauser. Problemet er erkendt og MED-udvalget har besluttet at formere en arbejdsgruppe, som skal udforme en pausepolitik. Målet er, at denne skal indeholde redskaber til prioritering af arbejdet det skal tydeliggøres, hvad der er skal og kan opgaver. Medarbejderne beskriver Bognæs som en rigtig god arbejdsplads, hvor medarbejderne meget gerne vil arbejde. Man hænger ikke i en klokkestreng, og døgnarbejdets ekstra belastninger søges løst gennem fleksible og kollegiale beslutninger. Der er højt til loftet og plads til at afprøve ideer. Medarbejderne har mulighed for at realisere deres faglige ambitioner, og der er god opbakning til alle. Personalet oplever at kompetenceudvikling, kurser og udvikling bevilges lidt tilfældigt. 2 medarbejdere skal på 6 ugers kursus i neuropædagogik i 2008. Det opleves som en stor styrke, at ledelsen både vil og kan samarbejde, ligesom det er tilfældet medarbejdergruppen og ledelsen imellem. 2
Sygefraværet blandt personalet har længe været for højt, men er dog faldet lidt. Sygefraværet kan for en stor del tilskrives langtidsfravær, oftest som følge af mange års nedslidning, på grund af manglen på gode løfteredskaber o.a., med skader i bevægeapparatet som følge. På Bognæs oplever man, at det er rigtig svært at tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Det giver sig udslag i en stor mangel på vikar til dækning ved akut sygdom. Man bruger indimellem vikarbureau, men løsningen er dyr, og ofte vælger personalet at klare sig med færre hænder, da arbejdet på Bognæs kræver et indgående kendskab til den enkelte beboer. Ved opslag af ledige stillinger så man gerne et større ansøgerfelt. 6 medarbejdere har været på kursus i forflytningsteknik, og man har nu fokus på at forebygge skader og på at bruge de hjælpemidler, som er til rådighed. Der er opsat skinner til lift i alle de rum, som beboerne benytter. Sidemandsoplæring har vist sig som en meget effektiv metode til at ændre tidligere arbejdsvaner. Ledelsen har fokus på trivsel i jobbet, snarere end på sygdom og fravær. En vigtig ledelsesstrategi er også at sikre det faglige fundament. I den forbindelse overvejes muligheden af at ansætte flere social- og sundhedsassistenter, hvilket kan medvirke til en styrkelse af fagligheden ved, at de specifikt pleje- og sundhedsfremmende opgaver kan løftes af denne medarbejdergruppe, mens de socialpædagogiske opgaver kan ansvarsfordeles til pædagogerne. Ledelsen arbejder med at indføre anerkendende kommunikation/dialog indarbejdet som metode i samarbejdet. at der arbejdes på at skabe redskaber til prioritering af opgaver at arbejdet med en pausepolitik sættes i gang at de udarbejdede håndteringsskemaer er tilgængelige på de aktuelle steder (badeværelser) Handleplaner Tilsynet har på forhånd fået tilsendt 3 vilkårlige handleplaner. Tilsynet vurderer, at målene i handleplanerne er udarbejdet som individuelle mål og realistiske at opnå. Interview med medarbejderne giver det generelle indtryk, at arbejdet med handleplanerne følges nøje, og man har flere redskaber til måling af effekten. Eksempelvis benyttes et projektskema, som indeholder måling af effekt, men også en minutiøs beskrivelse af beboerens reaktionsmønster. Brugernes reaktionsmønster er fundamentalt for sammensætningen af det individuelle tilbud, da stort set alle brugere er uden talesprog eller anden kommunikativ kompetence. Tolkningen af en brugeres reaktioner og udtryksformer er derfor grundlæggende for forståelsen af beboerne behov. Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet med handleplaner medvirker til et øget fokus på faglighed, prioritering, og nødvendigheden af kvalitet i opgaveløsningen. Det kan være vanskeligt at finde tiden til skriftlige arbejder og medarbejdere kunne ønske sig, at tiden hertil var fastlagt i arbejdsplanen. Som det er nu, skal de selv finde tiden, hvilket ofte kan 3
give prioriteringsproblemer. Står valget mellem at trække sig fra det direkte arbejde med beboerne og forberedelse af kommende opgaver eller et skriftligt arbejde, prioriteres arbejdet med beboerne ofte først. De pårørende roser de skriftlige arbejder det fremhæves bl.a., at det er dejligt at se personalets beskrivelser af deres pårørende. Medarbejdernes oplevelse er, at der stort set er afvigelser i beboernes planer/aktiviteter i form af ferie, sygdom, afspadsering og lignende, dagligt. Det er desuden medarbejderens oplevelse, at personalenormeringen reelt forringedes, da aktivitetstilbuddet blev integreret i det samlede tilbud. Fagligt, pædagogisk er der stor tilslutning til beslutningen, men at det reelt har givet færre hænder, har været en overraskelse og er en frustration, både i forhold til gennemførelsen af planlagte aktiviteter og i forhold til konsekvenserne for den enkelte beboers tilbud. Det er dog et princip i arbejdet, at planlagte aktiviteter ikke aflyses, men erstattes af en gennemførlig aktivitet. Der er nedsat et aktivitetsudvalg bestående af medarbejdere og en aktivitetskoordinator. En af udvalgets opgaver er at evaluere på afvigelser og ændringer i aktivitetsplanerne. at der fortsat registreres på afvigelser og ændringer i beboernes aktivitetsplaner, og at konsekvenser til stadighed evalueres i aktivitetsudvalget. Pædagogisk koncept og metoder Det pædagogiske grundlag på Bognæs tager afsæt i en neuropædagogisk referenceramme. Udgangspunktet tages altid i en individuel vurdering af borgerens handicap og afledte behov. Da beboerne på Bognæs alle har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser af en vis tyngde, og alle oftest mangler sprog, er direkte kommunikation med beboerne ikke mulig. Tolkningen af beboernes reaktionsmønstre er derfor grundlæggende for forståelsen af deres behov. Medarbejderne arbejder målrettet på at forbedre deres tolkninger af adfærd og reaktioner. I praksis gengiver de udtryk, lyde og bevægelser for hinanden, dels for at tjekke om tolkningen opfattes ens, dels for at oplære nye kolleger. Der benyttes ikke videooptagelser, men medarbejderne er meget bevidste om, at den rette behandling af beboerne beror på den rette tolkning. På Bognæs er det pædagogiske arbejde organiseret i teams. Man er gået bort fra at beboerne har én kontaktperson, som har det daglige ansvar for beboerens samlede situation og velfærd - i stedet ligger ansvaret nu i teamet. Både medarbejdere, ledelse og pårørende vurderer, at teamarbejdet giver store fordele for alle. Nu er der altid mindst én medarbejder tilstede, som har den grundlæggende viden om og kendskab til en beboer, dennes historik, funktionalitet, handleplan og aktuelle situation. Også på det faglige niveau opleves teamet som en fordel. Dialogen om den konkrete beboer, udveksling af viden, oplevelser og behov for justeringer i handleplanen kvalificeres, når refleksionen foregår i fællesskab. Ansvaret for udarbejdelse af handleplaner ligger i teamet, hvilket yderligere giver den fordel, at arbejdet kan fordeles efter interesse, kompetencer og tid. 4
Organiseringen af arbejdet i team er forholdsvis ny, men alle vurderer, at det i 2007 er kommet rigtig godt i gang. Magtanvendelse Lederens stedfortræder gennemgår ved nyansættelser samt i forhold til vikarer og anden løs beskæftigelse reglerne om magtanvendelse. Det er ligeledes stedfortræderen, der skal gennemgå og følge op på aktuelle indberetninger om magtanvendelse. Grænserne for magtanvendelse drøftes jævnligt. Det samme gælder tonen på botilbuddet i forhold til beboere og medarbejdere indbyrdes. Medarbejderne er klar over, at de skal henvende sig til stedfortræderen vedrørende alle spørgsmål om magtanvendelse. Alle magtanvendelser skal registreres. Hvor regler og retningslinier for magtanvendelse kan findes, hersker der derimod en vis usikkerhed om. I praksis forekommer magtanvendelse kun sjældent. Der er i 2007 ikke registreret og indberettet tilfælde af akut magtanvendelse. Der er indsendt 14 ansøgninger om godkendelse af beskyttelsesmidler. Ansøgningerne behandles pt i kommunen. Der er ikke indkommet klager til botilbuddet i det forløbne år. Vold mod medarbejdere eller mellem beboere indbyrdes forekommer yderst sjældent. Botilbuddet har ikke en udformet politik vedrørende anmeldelse af vold til politiet. at der udformes retningslinier vedrørende anmeldelse af vold i straffelovens forstand af hensyn til muligheden for erstatning efter voldsofferloven (skal som udgangspunkt anmeldes indenfor 24 timer). at medarbejdere informeres om, hvor lovregler, socialministeriets vejledning og retningslinier om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kan findes. Medicinhåndtering Der findes på stedet en medicininstruks om udlevering af medicin samt en instruks om Ansvar og opgaver for medicinansvarlige på Bognæs. Alle medarbejdere er informeret om disse. Det fremgår dog ikke af instrukserne, hvornår de sidst er revideret. Instruksen indeholder præcise retningslinjer for fejlmedicinering og krav om efterfølgende registrering i Bostedssystem. Medicin opbevares i et særskilt aflåst rum, hvortil alene 4 medarbejdere med medicinkursus har adgang. Her foretages dosering af medicin af samme 4 medarbejdere. Der er gode forhold til arbejdet, således, at de ikke bliver forstyrret i optællingen. På de enkelte afdelinger opbevares den doserede medicin i aflåste skabe. Alle ansatte har nøgle til medicinskabet. På morgenmødet udnævnes dagligt en medicinansvarlig, der har ansvar for, at den rette medicin gives til rette beboer. Der føres lister over medicinudleveringen. Der er skriftlige instrukser om, hvornår der må gives PN-medicin. 5
Tilsynet henstiller: at en kasse med blandet medicin, fortrinsvis håndkøbsmedicin gennemgås og fjernes. Der må ikke forefindes fælles medicin. at medicininstruksen påføres dato og årstal for seneste revision og herefter revideres en gang årligt. Instruksen skal være i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering fra 2006. 6