Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Opdateret i marts 2018
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og -indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotatet giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde. Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder. Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over blandt andet jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Herefter et afsnit som beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Næstsidst et afsnit som beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Til sidst et afsnit om forsørgelsesstatus efter ledighed efter et halvt og helt år. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Beskæftigelsen er på det højeste niveau i 10 år og højere end 4. kvt. 2008 umiddelbart efter finanskrisen. o Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget med 2,6 pct. i Østjylland det seneste år. Til sammenligning er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,6 pct. på landsplan. o I Østjylland har antallet af forgæves rekrutteringer i virksomhederne været stort set uændret det seneste år på omkring 3.000. Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er ligesom i foråret 2017 Bygge og anlæg, Handel og Industri. o Ledigheden har stort set været faldende i Østjylland siden marts 2010. Der er dog kommet en lille stigning det seneste år. Det skyldes en ændring i visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagerne. o De kortuddannedes andel af de ledige er faldet fra 2008-16 med 12,4 procentpoint til 26,9 pct. i 2016. De videregående uddannedes andel af ledigheden er derimod steget fra 25,3 pct. I 2008 til 41,4 pct. I 2016. o Antallet af udenlandske arbejdstagere har været stigende i RAR Østjylland. I perioden fra december 2016 til december 2017 har der været en stigning på 2.015 udenlandske arbejdstagere. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2008-4. kvartal 2017 (eskl. Viborg) Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012 faldt beskæftigelsen med 19.176 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 5,9 pct. Fra lavpunktet i 2012 har der været fremgang i beskæftigelsen i Østjylland, som i perioden 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2017 steg med 23.712 en stigning på 7,7 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 16-4. kvartal 17 Beskæftigelsen i 4. kvt. 2017 er 4.536 højere end i 4. kvt. 2008 umiddelbart efter finanskrisen satte ind. Det svarer til en vækst på 1,4%. I en beskæftigelsesmæssig sammenhæng er finanskrisen overstået i Østjylland efter 10 år med en negativ påvirkning af beskæftigelsen. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017. I Østjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 2,5 pct. i perioden, hvilket svarer til 7.948 fuldtidspersoner. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kartal 2016-4. kvartal 2017 i Østjylland Branche 4. kvt. 2016 4. kvt. 2017 Udv. i antal 4K 2016 4K 2017 Udv. i pct. 4K 2016-4K 2017 Alle erhverv 323.470 331.980 8.510 2,6% Landbrug mm. 4.575 4.740 165 3,6% Industri mm. 45.031 46.246 1.215 2,7% Bygge og anlæg 21.368 21.977 609 2,9% Handel og transport mv. 72.264 74.394 2.130 2,9% Information og komm. 13.573 14.315 742 5,5% Finansiering og forsikring 8.164 8.360 196 2,4% Ejendomshandel mm. 4.340 4.477 137 3,2% Erhvervsservice 36.709 38.915 2.206 6,0% Offentlige erhverv 107.336 108.154 818 0,8% Kultur og anden service 10.081 10.377 296 2,9% Uoplyst 29 23-6 -20,7% Der er relativt store regionale variationer imellem områderne, hvor stigningen i Østjylland er på 2,6 pct., mens beskæftigelsen i Nordjylland og Vestjylland er steget med hhv. 0,9 og 1,8 pct. i perioden. I gennemsnit i hele landet er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,6 pct. det seneste år. Det svarer til en vækst på 35.528 fuldtidspersoner. Tabel 1 viser hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Østjylland, er Erhvervsservice, Handel og Transport mv., og Industri mm. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 2.206, 2.130 og 1.215 flere fuldtidsbeskæftigede. Den andelsmæssige største stigning var inden for Erhvervsservice på 6,0 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3
Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2016) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Østjylland. I Østjylland er jobomsætningen steget jævnt i perioden 2010-2016. Fra 2009 og frem til 2016 er antallet af nybesatte jobs steget med 19.289 en stigning på 17,5 pct. I de første 8 måneder af 2017 har jobomsætningen været på 91.736 mod 89.717 i de første 8 måneder af 2016, hvilket indikerer en fortsat stigning i jobomsætningen i 2017. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. forinden, nov. 2017 Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i RAR Østjylland steget med 3,6 pct. sammenlignet med de foregående 12 måneder, hvilket svarer til en stigning på 4.598 nybesatte jobs. I samme periode er jobomsætningen på landsplan steget med 1,3 pct. Jobomsætningen er et vigtigt pejlemærke for aktivitetsniveauet på arbejdsmarkedet. Jobomsætningen er steget i alle 12 østjyske kommuner. Procentuelt er den steget mest i Odder og Viborg begge med 6,7 pct. Den største jobomsætning i faktiske tal, har været i Aarhus med en vækst på 2.674 og i Viborg med en vækst på 760 nybesatte job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. forinden, nov. 2017 Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de forudgående 12 måneder. Den største vækst i jobomsætningen det eneste år sammenlignet med 12 måneder forinden, har været inden for Handel, med en vækst på 872, derefter kommer Sundhed og socialvæsen med en vækst på 609. Den største faldende jobomsætningen har været inden for brancherne Bygge og anlæg (-305) og offentlig administration (-205). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2007-2. halvår 2017, RAR Østjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2017 i Østjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer er begyndt at stige, så der i 2. halvår 2017 er et opregnet antal på 2.998 forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere, hvilket er 60 færre end 2. halvår 2016. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer der opstod i 2007, hvor det opregnede antal forgæves rekrutteringer var på 8.578. Fra 1. halvår 2017 til 2. halvår 2017 steg antallet af forgæves rekrutteringer med 20,38 pct. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2016 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2017 Branche i RAR Østjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 738 2,8% Handel 451 0,6% Industri 345 0,7% Hotel og restauration 219 1,4% Sundhed og socialvæsen 207 0,2% Landbrug, skovbrug og fiskeri 184 1,5% Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 141 0,6% Videnservice 132 0,5% Ejendomshandel og udlejning 114 1,6% Finansiering og forsikring 113 1,1% Information og kommunikation 110 0,7% Andre serviceydelser mv. 92 0,9% Transport 91 0,5% Kultur og fritid 38 0,4% Offentlig administration, forsvar og politi 8 0,0% Undervisning 7 0,0% Vandforsyning og renovation 6 0,3% Energiforsyning 3 0,2% Råstofudvinding 0 0,0% Uoplyst 0 0,0% Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2017 Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der allerede nu oplever problemer med at rekrutterer de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. I Østjylland var der samlet set 2.998 forgæves rekrutteringer i efteråret 2017. Fordelt på brancher var der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg (738), Handel (451) samt Industri (345). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RAR-områderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort i foråret 2017, gældende for 2. halvår 2017. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Østjylland med hele landet, ses det, at der er en del flere mangelproblemer i Østjylland med en andel på 6,7 pct. mod 5,5 pct. på landsplan. Under kategorien gode beskæftigelsesmuligheder er Østjylland på 63,6 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, opgjort forår 2017 5
Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, jan. 2007 jan. 2018, RAR Østjylland. I Østjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 25.426 bruttoledige. I januar 2018 var der, sæsonkorrigeret, 17.867 bruttoledige, mens den opregnede faktiske ledighed var på 19.416 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, januar 2017 - januar 2018 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, januar 16 januar 17 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fra januar 2017 til januar 2018 er ledigheden i Østjylland steget med 282 bruttoledige fuldtidspersoner. Her er vigtigt at være opmærksom på, at der fra 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at de nu i højere grad end tidligere tæller med i ledighedstallene. Og det påvirker sammenligningen med året før, hvor næsten ingen integrationsydelsesmodtagere talte med i ledighedstallene. Ledigheden er steget i 5 ud af 12 østjyske kommuner i perioden fra januar 2017 til januar 2018. Den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere har stadig betydning i den sammenhæng, da der gik nogle måneder ind i 2017 inden alle kommuner var helt med. Ændringen betyder at integrationsydelsesmodtagere som hovedregel skal visiteres jobparate og dermed indgår i ledighedsstatistikken. Procentuelt er ledigheden steget mest på Samsø (21,3 pct.), Norddjurs (13,5 pct.) og Aarhus (8,5 pct.). Gennemsnittet for RAR Østjylland er en stigning på 1,5 pct. Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a- kasser i perioden januar 2017 til januar 2018. Ledigheden er i perioden steget i 15 ud af 24 a- kasser. De største procentuelle stigninger er i Danske sundhedsorganisationer (51,9 pct.), Frie funktionærer (27,3 pct.), og Det faglige hus 20,2 pct. Der er forskellige faktorer på spil bag stigningerne. Der er generelt set en stigende arbejdsstyrke som påvirker udbuddet af arbejdskraft bredt set. Nyuddannede påvirker også ledigheden i en periode indtil de finder et job. Og så er der kontinuerligt et spørgsmål i hvilken grad de lediges kompetencer passer til virksomhedernes efterspørgsel. 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017-19 Beskæftigelsen forventes at stige i Østjylland fra 2017-19 med i alt 10.737 personer (2,2 pct.). Det dækker over en kraftig stigning i Privat service på 8.013, hvilket svarer til 3,7 pct. Inden for Bygge og anlæg forventes en vækst på 1.342 beskæftigede og det svarer til en vækst på 4,7 pct.. Inden Industrien forventes en vækst i beskæftigelsen på 1.363 (2,2 pct.). Inden for Landbrug mm. forventes at have et lille fald i beskæftigelsen på 32 (-0,3 pct.). Inden for offentlig service forventes en lille vækst på 50 og det svarer til 0,0%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR Østjylland, fremskrivning fra 2. kvartal 2013-4 kvartal 2018 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med 6.532 fra 2. kvt. 2013 til 2. kvt. 2016. Det svarer til et fald på 33,05 pct. Ledighede har været lidt stigende gennem 2017 bl.a. pga. integrationsydelsesmodtagerne som nu tæller med i ledighedstallene. Den generelt positiv udvikling på arbejdsmarkedet forventes derefter at trækker ned i ledighedstallene. Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden således at falde med knap 1.300 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2017 2019 (16-64 år), RAR Østjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) faldt markant fra 2008-13 med i alt 12.117 (-2,6 pct.). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant men ledigheden steg ikke tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-12 faldt beskæftigelsen med ca. 24.506 og ledigheden steg med 13.272. Fra 2012 er beskæftigelsen begyndt at sige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Væksten i arbejdsstyrken skyldes bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken i RAR Østjylland og kommuner, 2017-19 Fra 2017-19 forventes arbejdsstyrken at stige med ca. 8.400 og beskæftigelsen forventes at stige en smu8le mere med ca. 9.500. Derfor forventes arbejdsløsheden at falde frem til 2019. Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Fremskrevet til 2019 forventes arbejdsstyrken at stige i alle østjyske kommuner. Den største stigning i arbejdsstyrken forventes at være i Skanderborg og Syddjurs begge med 2,1 pct. Gennemsnittet for RAR Østjylland er en forventet stigning på 1,8 pct., hvilket er 0,3 procentpoint højere landsgennemsnittet, hvor der er en forventet stigning på1,5 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2016 steg beskæftigelsen samlet set med 3.835 (0,8%) efter et markant fald umiddelbart efter finanskrisen i 2008 jf. figur 1. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 18.218 / (-12,3 pct.). De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 9.748 hvilket svarer til 5,8 pct.. De videregående uddannede har i samme periode haft en fremgang i beskæftigelsen på 33.644 (23,2 pct.). Særligt LVU har haft en vækst på 42,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af arbejdsløse steg mærkbart efter 2008 og det ses stadig på tallene fra 2016. Væksten har været på 6.138 personer og det svarer til en vækst på 70,8 pct. Den største antalsmæssige vækst har været på LVU området med en vækst på 1.951 og det svarer til 187,4%. Dernæst har der været en vækst på det faglærte område på 1.520 og en næsten tilsvarende vækst på MVU området med 1.506, det svarer til en vækst på hhv. 218,9% for MVU og 52,7% for det faglærte område. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2016 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2016 Ledige: Pct. udvikling 2008-2016 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2016 Beskæftigede: Pct. udvikling 2008-2016 Ufaglærte 574 16,9% -18.218-12,3% Erhvervsuddannelser 1.520 52,7% -9.748-5,8% KVU 480 103,7% 4.240 16,9% MVU 1.506 218,9% 9.337 12,8% LVU 1.951 187,4% 20.067 42,8% Andet 107 56,6% -1.843-26,9% Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 De kortuddannedes andel af de ledige er faldet fra 2008-16 med 12,4 procentpoint til 26,9 pct. i 2016. De videregående uddannedes andel af ledigheden er derimod steget fra 25,3 pct. i 2008 til 41,4 pct. i 2016. Størst vækst har der været for LVU med en andel på 12,0 pct. i 2008 til en andel på 20,2 pct. i 2016. De faglærtes andel er faldet med 3,5 procentpoint i samme periode til 29,8 pct. Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-16, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med ca. 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 574. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med knap 10.000, mens ledigheden steg med ca. 1.520. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008-16. 9
Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Østjylland Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen over året. I perioden dec. 2016 dec. 2017 har der været en betydelig stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere fra 21.385 til 23.400. Det er en vækst på 2.015 og det svarer til 9,4%. Kilde: Jobindsats.dk Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Østjylland, december 2017 Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche. I RAR Østjylland udgør udenlandske arbejdstagere 6,7 pct. af alle arbejdstagere, men i flere brancher er den betydeligt højere - Landbrug, skovbrug og fiskeri (35,8 pct.), Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (19,5 pct.), Hoteller og restauranter (17,5 pct.), og Transport (8,8 pct.). Modsat er andelen af udenlandske arbejdstagere inden for brancherne Finansiering og firsikring, Råstofindvinding, Offentlig administration, forsvar og politi og Undervisning under 3 pct.. Kilde: Jobindsats.dk 10
Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen Tabel 4: Fordelingen af jobparate ledige i Østjylland august 2016, og deres status efter halvt og helt år (N= 18.510) Tabel 4 viser procentfordelingen af de ledige i Østjylland, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet i august 2016 (18.510 personer), og deres forsørgelsesstatus efter halvt og helt år. Det er den samme gruppe af ledige der følges over tid. I august 2016 var 81,1 pct. ledige jobparate modtagere af dagpenge og 13,4 pct. var modtagere af kontanthjælp og 4,0 pct. var modtagere af arbejdsmarkedsydelse eller uddannelseshjælp. Status efter 1 år er, at antallet af personer på dagpenge faldet til 24,8 pct., kontanthjælp er faldet til 6,3 pct. og til gengæld er 35,6 pct. kommet i beskæftigelse. Kilde: Egne beregninger pba. DREAM Tabel 5: Fuldtidsbeskæftigede personer (arbejdssted) efter branche og herkomst, RAR Østjylland, nov 2016 - nov. 2017. Antal fuldtidsbeskæftigede i RAR Østjylland efter herkomst nov. 2016 17 Dansk Udenlandsk Udv. dansk nov. 2016 17 Udv. udenlandsk nov. 2016 17 Andre serviceydelser mv. 6.157 307 76 1,2% 96 31,3% Bygge og anlæg 22.026 2.202 554 2,5% 124 5,6% Ejendomshandel og udlejning 4.431 176 112 2,5% 18 10,2% Energiforsyning 1.646 85 12 0,8% 16 18,3% Finansiering og forsikring 8.699 124 326 3,7% 13 10,8% Handel 49.326 2.954 768 1,6% 406 13,8% Hoteller og restauranter 6.819 1.476 74 1,1% 176 12,0% Industri 43.474 3.988 1.076 2,5% 310 7,8% Information og kommunikation 13.515 693 533 3,9% 107 15,5% Kultur og fritid 4.903 288 156 3,2% 22 7,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 3.548 2.162 20 0,6% 41 1,9% Offentlig administration, forsvar og politi 19.287 544 282 1,5% 1 0,3% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 13.518 3.420 409 3,0% 353 10,3% Råstofindvinding 172 6 7 4,0% 3 49,1% Sundhed og socialvæsen 64.889 2.497 597 0,9% 60 2,4% Transport 13.937 1.330 125 0,9% 183 13,7% Undervisning 27.191 814 45 0,2% 15 1,8% Uoplyst aktivitet 556 71 241 43,4% 30 41,6% Vandforsyning og renovation 1.752 86 7 0,4% 16 18,8% Videnservice 21.868 1.222 1.361 6,2% 170 13,9% I alt 327.715 24.444 6.663 2,0% 2.123 8,7% Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5 viser beskæftigelsen efter branche og herkomst fra nov. 2016-17. Det fremgår bl.a., at antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 8,7 pct., hvilket svarer til 2.123 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 2,0 pct. svarede til 6.663 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Østjylland er vokset mest i antal inden for Handel og Industri med hhv. 406 og 310 fuldtidspersoner. Dansk arbejdskraft er vokset mest inden for Videnservice (1361), Industri (1.076) og Handel (545). Den udenlandske arbejdskraft udgjorde 6,9 pct. af de beskæftigede i oktober, men har stået for 24,1 pct. af væksten i beskæftigelsen det seneste år. 11
Begreber og definitioner Lønmodtagerbeskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen (Tabel 4 og 5): Beskriver udviklingen for jobparate ledige i Østjylland, og deres status efter ½ og et 1 år. Tallene er beregnet pba. DREAM. Tabel 5 beskriver udviklingen det seneste år i fuldtidsbeskæftigede personer (arbejdssted) efter branche og herkomst, RAR Østjylland. Kilde: STAR. Udenlandske arbejdstagere (fig. 17 og 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 12