Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Relaterede dokumenter
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Bilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Nordvestskolens værdigrundlag

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Inklusion på Skibet Skole

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Fælles Pædagogisk Grundlag

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Temperaturmåling 2010

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Professionel Pædagogisk

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

2018 UDDANNELSES POLITIK

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Konkrete indsatsområder

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

Veje til et styrket forældresamarbejde

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Den gode overgang I Børkop

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Fælles Pædagogisk Grundlag

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Fra børnehavebarn til skolebarn

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Pædagogisk plan for (Per

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

9 punkts plan til Afrapportering

Transkript:

I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er i stand til at indgå i fællesskaber Der er ikke foretaget kvantitative målinger af børnenes trivsel og sociale robusthed, men dagtilbudslederne vurderer, at børnene i høj både er i trivsel, er socialt robuste og i stand til at indgå i fællesskaber. Som årsager til, at børnene er i trivsel og er socialt robuste peger lederne på følgende; Ved at dagtilbud i løbet af dagen organiserer sig i mindre grupper, skabes der gode forudsætninger for, at børnene kan skabe og indgå i relationer, og kan få oplevelser som pirrer deres nysgerrighed og som giver dem ny viden og læring. Ved at medarbejdere i dagtilbud arbejder struktureret med at planlægge og evaluere deres praksis, kan der arbejdes målrettet med børnenes sociale og personlige kompetencer dette på en måde som et det enkelte barn med udgangspunkt i dets forudsætninger kan udfolde sine potentialer Ved at der arbejdes med trivselsvurderinger, får medarbejderne tidligt øje for børn, som er i begyndende mistrivsel. Dermed kan der, i samarbejde med forældre, arbejdes koordineret med at understøtte barnet i at trives bedre For medarbejdere -Det nye koncept for trivselsmålinger for børn er implementeret og bliver gennemført for alle børn i alle dagtilbud 1 2 20 Dagtilbudslederne vurderer, at konceptet for trivselsvurderinger i meget høj er implementeret. De vurderer endvidere, at vurderingerne har følgende positive effekter; Skaber fokus på det enkelte barns trivsel, på børnegruppens interaktioner og på de professionelles praksis Meget anvendeligt redskab til at skabe refleksion og dialog blandt medarbejdere refleksion og dialog som fører til justeringer og til højere kvalitet i den pædagogiske praksis 1

-Alle dagtilbud har ressourcepædagoger, der sammen med lederen går foran i arbejdet med udvikling af pædagogisk refleksion og praksis, og deltager i kommunale netværk herom (PAF-vejledere) 2 4 9 8 Lederne vurderer, at det i høj er lykkes at få ressourcepædagoger, og at ressourcepædagogerne understøtter udviklingen af den pædagogiske refleksion og praksis herunder ved at skabe en mere systematisk tilgang til håndtering af fastlåste situationer. Men lederne vurderer også, at det ikke er alle ressourcepædagoger som føler sig godt rustet til at varetage deres rolle. -Der skabes nye og bedre løsninger og udviklingsmuligheder i tværfaglige/flerfaglige samarbejdsfora (tværfaglig mødestruktur) 1 16 5 1 Lederne vurderer, at den tværfaglige mødestruktur kun i nogen er lykkes at skabe bedre løsninger og udviklingsmuligheder for børn i sårbare positioner. Som årsag til, at det kun er lykkes i nogen nævnes, at der er stor udskiftning i deltagerkreds, og at der er for mange afbud til møderne. Dermed skabes der ikke den nødvendige kontinuitet. Dog nævner flere lederne også, at mødestrukturen har skabt en fælles systematik og et fælles sprog på tværs af faggrupper. 2

-Det pædagogiske personale har gennemgået kompetenceudviklingsforløb med fokus på justering af egen praksis og udvikling af læringsmiljøer for børn (fx Tine Basse Fisker, PAF-intro) 1 7 15 Kommentarer fra dagtilbudsledere Medarbejderne har gennemgået kompetenceudviklingsforløbet. Som udbytte af forløbet, nævner lederne; Øget fokus på de fysiske rammer på hvordan indretning kan understøtte en pædagogisk praksis, der skaber forbedrede rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring Øget fokus på hvordan dagligdagen kan organiseres, således at den i videst mulig omfang tager udgangspunkt i at tilgodese børnenes trivsel, udvikling og læring For forældre 1 13 9 -Alle forældre føler sig velkomne, ligeværdige og accepterede i deres barns dagtilbud Lederne vurderer, at forældre i høj føler sig velkomne, ligeværdige og accepterede. Vurderinger bygger på; at der generelt er mere fokus på, og interesse i, at involvere, og samarbejde med, forældre at der er etableret en mere systematisk evaluering af samarbejdet med forældre dette sker sammen med forældre at medarbejdere i højere ser forældre som en ressource, og som en aktør der tilbyder andre perspektiver at den tværfaglige mødestruktur har understøttet, at forældrenes stemme bliver hørt Nogle ledere nævner dog også, at det ikke lykkes at forventningsafstemme med alle forældre, og at nogle forældre giver udtryk for, at de ikke oplever at blive mødt ligeværdigt. EFFEKTER: For børn -Størstedelen af børnene er trygge og tillidsfulde og kan støtte og hjælpe hinanden 2 14 7 3

Lederne vurderer, at børnene i høj er trygge og tillidsfulde, og at de er i stand til at kunne støtte og hjælpe hinanden. Lederne vurderer også, at det beror på medarbejdernes systematiske arbejde med at se børnenes hensigter, og med at møde børnene, og deres behov, der hvor de er i deres udvikling. -Børnene er gode til konfliktløsning 6 17 Lederne vurderer, at børnene i overvejende høj er i stand til at håndtere konflikter. Dette sker bl.a. ved hjælp af medarbejderne understøtter børnene i selv at løse svære situationer. Lederne nævner også, at der er stor forskel på børnenes evne til at håndtere konflikter, og at der er behov for løbende opmærksomhed fra medarbejdere, for at børnene kan fastholde kompetencen i at håndtere konflikter. -Børnene opmuntres og støttes i at etablere venskaber 8 15 Lederne vurderer, at børnene i overvejende meget høj er i stand til at etablere venskaber. Lederne nævner en række tiltag, som støtter børnene i skabe venskaberne; Ugens ven, Organisering i forskellige børnegrupper og etablering af forældre grupper For medarbejdere -Det pædagogise personale oplever større tilfredshed i arbejdet og dermed et bedre arbejdsmiljø 7 12 4 Lederne vurderer, at medarbejderne i overvejende høj er tilfredse og glade for deres arbejde. Lederne nævner, at medarbejderne er optagede af, at øge deres faglighed og at samarbejde. Lederne nævner også, at medarbejderne kan være frustrerede over, at det ikke altid opleves, at der er tid nok til at samarbejde og til at implementere nye tiltag. 4

-Faglig professionalisme i form af refleksionskompetence, aktionslæring og tværfaglighed/flerfaglighed i samarbejdet 6 14 3 Lederne vurderer, at medarbejderne i overvejende høj bygger deres praksis på refleksion og evnen til at omsætte teori til praksis. De nævner, at kommunale redskaber til at analysere praksis understøtter dette. -Det pædagogiske personale arbejder nærværende, møder barnet på dets følelse og påtager sig ansvaret for relationen (karavanefører) 1 6 16 Lederne vurderer, at medarbejderne i høj er nærværende over for børnene i deres praksis. Det anføres, at kompetenceudviklingsforløb, hvor der netop har været fokus på dette, er medvirkende til, at medarbejdernes nærvær har høj prioritet. Derudover nævnes som årsag, at der er tydelige rammer for medarbejdernes arbejde og opgaver. Dermed For forældre -Forældre oplever gode og trygge afleverings- og hentesituationer 1 11 10 Lederne vurderer, at forældre i høj oplever gode og trygge afleverings- og hentesituationer. Som årsag til dette, nævner de at dagtilbud er opmærksomme på, at møde forældre og børn ud fra deres ønsker og behov. -Forældre oplever at få meningsfuld indsigt i deres barns udvikling 2 10 11 Lederne vurderer, at forældre i høj oplever at få indsigt i deres barns udvikling. Dette sker ved forældremøder, hvor der ofte gives oplæg om børn og deres udvikling. Det sker også ved individuelle samtaler mellem forældre og medarbejdere/ledere, og ved at der er en god løbende dialog med aflevering- og hentesituationer. 5

6 Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og