Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Relaterede dokumenter
48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Emissionsbaseret regulering

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Københavns Universitet. Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Målrettet regulering!

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Ekstensivering af lavbundsarealer

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Minivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen

Velkomst og præsentation af projektets mål

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Vandplanlægning gennem gødningsloven

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING. Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H.

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

DANSK PLANTEPRODUKTION - VÆKST MED MENING

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Transkript:

19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. I projektet er det undersøgt, om indsatskravene i Norsminde Fjord oplandet i 2021 og 2027 kan opfyldes enten alene ved at anvende virkemidler på dyrkningsfladen eller ved etablering af drænvirkemidler samt hvilke omkostninger, der vil være forbundet dermed. Omkostninger til virkemidlerne efter- og mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd, sædskifteændringer samt udtagning er generelt baseret på Virkemiddelkataloget. Virkemidlerne er opdelt i tre grupper: Virkemidler på dyrkningsfladen (FLADE), Drænvirkemidler (DRÆN) og Permanent udtagning af højbundsjord (UDTAG). Beregningerne viser, at for virkemidler på dyrkningsfladen vil omkostningerne til efterafgrøder varierer fra 165 til 284 kr. pr. ha afhængigt af jordtype og dyretæthed. Hvor omkostningerne i forbindelse med sædskifteændringer på lerjorde er sat til 2.600 kr. pr. ha ved en lav dyretæthed og 3.300 kr. pr. ha ved en dyretæthed over 0,8 DE pr. ha. Omkostninger ved permanent udtagning af omdriftsareal på højbund er beregnet til 3.500 og 6.200 kr. pr. ha for hhv. sandjord og lerjord uden husdyr. Meromkostning ved udtagning af arealer med husdyr er beregnet til 1.200 kr. pr. ha plus omkostningerne ved mistet harmoniareal (Tabel 11). Tabel 11. Omkostninger for virkemidler på dyrkningsfladen afhængig af jordtype og dyretæthed. Efterafgrøder Sædskifte- Tidlig Mellemafgrøder ændringer såning Udtagning <0,8 DE >0,8 DE <0,8 DE >0,8 DE <0,8 DE >0,8 DE - - pr. ha pr. ha pr. ha pr. ha pr. ha pr. ha Omkostninger Sand 284 220 1.300 1.650 3.500 4.700 275 400 (kr. pr. ha) Ler 229 165 2.600 3.300 6.200 7.400 Sparet kvælstof (kg N pr. ha) 17 25 6,5 11 Værdi af sparet Indregnet i Indregnet i kvælstof (kr. pr. ha) omkostninger omkostninger 52 88 Tab af harmoniareal (kr. pr. DE pr. ha) 470 Tab af harmoniareal (kr. pr. ha ved 1,7 DE) 330 Som virkemiddel uden for markfladet er der regnet på muligheden for at etablerer vådområder samt hhv. åbne minivådområder og minivådområder med matrice.

Omkostningerne i forbindelse med etablering af drænvirkemidler varierer mellem 125.000 kr. pr. 100 ha opland, for vådområder til 400.000 for minivådområder med matrice. Ligesom reduktionseffektiviteten varierer fra 35 til 50 pct. af drænbidraget. Ligeledes varierer omkostningerne til anlæggelse af drænvirkemidler med markens størrelse. Ved de mindste marker koster det op mod 900 kr. pr. kg N, hvor det på de store marker koster ned mod 50 kr. pr. kg N. I rapporten er der kun regnet med én mark pr. minivådområde. I praksis vil det være muligt at tilkoble flere marker til et minivådområde. Tabel 19. Anvendte forudsætninger for omkostninger og effekt ved etablering af minivådområder samt vådområder. Åbent minivådområde Minivådområde Vådområder med matrice I alt (kr. pr. 100 ha opland) 250.000 400.000 125.000 Projektering og grundomkostninger (kr.) 40.000 40.000 100.000 Realiseringsomkostninger (kr. pr. 100 ha) 210.000 360.000 25.000 Realiseringsomkostninger (kr. pr. ha) 2.100 3.600 250 (ekskl. projektering og grundomkostninger) Udskiftning af filter hvert 10. år (kr.) 100.000 Diskonteringsrate (pct.) 4 4 4 Tidshorisont (år) 25 25 25 Andel af areal der udtages (pct.) 1 0,6 100 for lavbund og 0 for højbund Reduktionseffektivitet (pct. af drænbidrag) 35 50 50 I analyserne er udledning af kvælstof fra Norsminde Fjord oplandet reguleret ved hjælp af en driftsøkonomisk adfærdsmodel, hvor valget af virkemidler er styret af en såkaldt skyggeafgift på udledningen. Det antages således, at bedrifterne agerer økonomisk rationelt som om, der skulle betales afgift på den modelberegnede udledning til oplandet. Ved at benytte en sådan skyggeafgift og metode sikres, at de valgte løsninger er økonomisk optimale. Der er netop udkommet et nyt potentialekort, der viser hvor det er muligt at placerer og søge tilskud til etablering af minivådområder. Det er det samme kort der er brugt i beregningerne for denne rapport. Potentialekortet viser samtidig, at hvor der er mulighed for at placerer vådområder, er det ikke samtidigt muligt at placerer minivådområder inden for det samme drænopland. Fordelingen af egnethedsklasser for konstruerede minivådområder for det samlede landbrugsareal fremgår af Figur 8a, afgrænsning af oplandsarealer til potentielle vådområdeprojekter i ådalen (betinget egnede arealer) fremgår af Figur 8b.

Figur 8. Fordeling af egnethedsklasser for hele landbrugsarealet (a), afgrænsning af vådområdeprojekter klassificeret som betinget egnede arealer (b), Der er regnet på seks hovedscenarier, hvor de vigtigste er Scenarie III (FLADE + DRÆN) og Scenarie VI (FLADE + DRÆN + UDTAG af maks. 60 pct. af arealet). De væsentligste resultater for de seks hovedscenarier viser, at ved brug af FLADE virkemidler alene, er det kun muligt at nå ned på 14,0 kg N pr. ha. Ved udelukkende at anvende DRÆN virkemidler er det muligt at komme ned på 13,2 kg N pr. ha. Men det er stadig ikke nok for at nå målsætningen. Man er nødt til at lave en kombination af de to virkemidler. En kombination af FLADE og DRÆN kan reducere udledningen til 9,4 kg N pr. ha. Derved kan man opfylde målsætningen for 2021 der er på 11 kg N pr. ha. Målsætningen for 2027 på 6,6 kg N pr. ha kan derimod alene opnås ved en kombination af FLADE, DRÆN og UDTAG. Således kan udledningen ved en kombination af FLADE, DRÆN og UDTAG af maks. 60 pct. af arealet reduceres til 5,7 kg N pr. ha. Det svare til en normreduktion på 15%, samt minivådområder på 61%, højbundsareal tilsluttet vådområder på 15% samt efter- og mellemafgrøder på hhv. 16 og 14% af det dyrkede areal. Omkostningerne for opfyldelse af indsatskravene i 2021 beløber sig årligt til ca. 800 pr. ha svarende til ca. 6 mio. kr. pr. år for hele Norsminde Fjord opland. Det er særligt fra en udledning på 12 kg N pr. ha, at udtagning bliver et væsentligt virkemiddel. Men samtidig ser vi, at minivådområder aftager og ikke bliver et relevant virkemiddel.

(Udsnit af) Figur 10. Udledning til kysten og udbredelse i pct. af nuværende dyrkningsareal af DRÆN I rapporten er der præsenteret et kortudsnit der viser hvordan de enkelte virkemidler kan placeres i forhold til hinanden, angivet på markniveau.

III (FLADE+DRÆN) 2021 VI (FLADE+DRÆN+UDTAG maks. 60 pct.) 2021 Drænvirkemidler og udtagning VI (FLADE+DRÆN+UDTAG maks. 60 pct.) 2027 Figur 12. Placering af drænvirkemidler under Scenarie III (FLADE+DRÆN) (øverst til venstre) og drænvirkemidler kombineret med udtagning under Scenarie VI (FLADE+DRÆN+UDTAG maks. 60 pct.) (øverst til højre) som reducerer udledning til kysten til målsætningen i 2021 (11,1 kg N pr. ha). Nederst til højre er angivet placering af virkemidler under Scenarie VI (FLADE+DRÆN+UDTAG på maks. 60 pct.) som opfylder krav til udledning i 2027 (6,6 kg N pr. ha). Konklusionen er altså, at målsætningen for 2027 alene kan opnås ved at kombinere virkemidler på dyrkningsfladen og drænvirkemidler med en omfattende udtagning af højbundsjord. De væsentlige virkemidler i 2027 er udtagning af 48% højbundsjord, 14% normreduktion samt tilslutning af højbundsjord til hhv. minivådområder og vådområder på hhv. 26 og 16% af det oprindeligt dyrkede areal i oplandet. Boulevarden 13-8300 Odder - Tlf. 70 15 40 00 - info@lbfos.dk - www.lbfos.dk

Omkostningerne for opfyldelse af indsatskravene i 2027 beløber sig årligt til ca. 2.900 kr. pr. ha svarende til ca. 22 mio. kr. pr. år for hele oplandet. I praksis kan Indsatsen næppe målrettes lige så omkostningseffektivt som i de gennemførte analyser. De beregnede omkostninger og indsatser kan derfor betragtes som et minimum. Ved en mindre effektiv regulering, skal der en større og dyrere indsats til for at nå de samme mål.