HAVREHØ TIL HESTE RAPPORT

HAVREHØ TIL HESTE RAPPORT AF EVA SØNDERGAARD AGROTECH DECEMBER 2013

HAVREHØ TIL HESTE Af Eva Søndergaard, AgroTech

INDHOLD 1. Sammendrag... 4 2. Baggrund og formål... 5 3. Havrehø til heste... 5 4. Klaus holt... 9 5. Afprøvning af havrehø hos danske hesteejere... 11 5.1. Hesteejere... 11 5.2. Afprøvningen... 11 5.3. Resultater... 11 5.4. Økonomi... 13 6. Anbefalinger og ideer til klaus holt... 14 6.1. Havrehø... 14 6.2. Tørring... 14 6.3. Produktudvikling... 14 7. Referencer... 15 Bilag 1. Artikel til HesteMagasinet... 16 Bilag 2. Anni Bertelsen... 21 Bilag 3. Ny Amtoftgaard... 24 Bilag 4. Hanne Kragh... 28 Bilag 5. Stutteri vidtskue... 33 Havrehø til heste. 2013 3

1. SAMMENDRAG Projektets formål har været at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede havrehø i relation til foderværdi for hesten, produktets holdbarhed, udfodring og anvendelse. Havrehø er et kendt om end ikke udbredt foder i USA, som omtales på flere hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere. Der er dog ikke udført mange videnskabelige undersøgelser af havrehø og dets anvendelse i fodringen af heste. Havrehø kan slås på forskellige udviklingstrin, som vil påvirke indholdet af næringsstoffer. Indholdet af sukker og protein falder med udviklingstrinnet, mens indholdet af stivelse og fibre (NDF) stiger. Hvis havren slås tidligt, vil det være at sammenligne med græshø, mens det bliver mere sammenligneligt med helsæd, når det tages på et senere udviklingstrin. Havrehøet, som indgik i nærværende undersøgelse, blev taget lige før kornet var fuldmodent og havde derfor et højt stivelsesindhold og et relativt lavt proteinindhold. I undersøgelsen blev havrehøet udfodret i fire forskellige hestehold efter ejernes eget valg. Det blev fundet at kunne erstatte kraftfoderet og dele af grovfoderet. Udfodring fungerede bedst ved tildeling af hele baller i foderhæk, på foderbord eller på fold. Ved udfodring i enkeltbokse, hvor det blev tildelt på gulvet, var der meget spild, som ikke tiltalte hesteejerne. Spildet var både i form af kerner, som faldt fra stråene og i form af strå, som hestene ikke ville æde. For alle heste uanset udfodringsmetode blev noteret stor ædelyst, og at det generelt ikke var muligt for hestene at optage kerner uden samtidig optagelse af strå bortset fra de spildte kerner. Af de fire deltagende hesteejere var tre åbne over for at anvende havrehø fremover dog afhængig af prisen. Klaus Holt anbefales at fortsætte med produktionen af havrehø og få indsamlet erfaringer om produktets værdi i relation til slettidspunkt både set i forhold til foderværdien, men også i forhold til sædskiftet. I forbindelse med salg af høtørringsanlæg anbefales desuden at medsælge rådgivning og/eller starthjælpspakke. Havrehø til heste. 2013 4

2. BAGGRUND OG FORMÅL Klaus Holt fik ideen til at lave havrehø, fordi han tænkte på hakkelse og det kunne heste arbejde på i gamle dage. Samtidig kunne han spare omkostningen til mejetærskning, og han tænkte, at det måtte være et ideelt foder til heste. Hestene ville nemlig få kerne, men kan ikke optage dem uden at få strå med, hvilket alt andet lige må være godt for hestenes fordøjelsessystem. Havrehalm er tungt fordøjeligt, men virker ikke stoppende som fx hvedehalm. Tanken var, at havrehøet skulle gives frit og der samtidig skulle være fri adgang til wrap eller hø, da det som udgangspunkt ikke var meningen, at havrehøet skulle erstatte al andet grovfoder. Klaus Holt var også opmærksom på at der er nogle udfordringer ved håndtering og udfodring, og det var baggrunden for at inddrage AgroTech. Herefter blev følgende projekt formuleret: Hakkelse blev tidligere udfodret til især arbejdsheste og var datidens kraft- og grovfoder. Efter mejetærskerens indførelse blev der ikke længere lavet hakkelse, og heste og andre landbrugsdyr blev fodret med kraftfoder for sig og grovfoder for sig. For hestens fordøjelsessystem er opdelingen en ulempe, og der laves i dag mange fuldfoderprodukter, som blander kraft- og grovfoder for at overkomme disse ulemper. Hakkelse til heste i en moderne udformning har et stort potentiale som fuldfoder til heste, men der er nogle faglige udfordringer. Formålet med projektet er derfor at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede havrehø i relation til foderværdi for hesten, holdbarhed, udfodring og anvendelse. 3. HAVREHØ TIL HESTE Havrehø oats hay er et kendt om end ikke udbredt foder i USA. Det omtales på flere hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere og indgår i enkelte undersøgelser omkring grovfoder især i sammenligning med andre former for hø. Det fremgår, at havrehøet som regel er taget før eller i forbindelse med skridning, hvilket er tidligere end havrehøet i nærværende undersøgelse. Indholdet af råprotein og sukkerarterne glukose, fruktose og sukrose falder med plantens modenhed, mens indholdet af stivelse og NDF (fibre) stiger (Chatterton et al., 2006). Fruktanindholdet viser ingen entydig sammenhæng med plantens modenhed, men vil være mere afhængig af dag- og nattemperaturer i dagene omkring skårlægning. I figur 1 er data fra Chatterton et al. (2006) sammenlignet med analyseresultater på Klaus Holts havrehø fra 2013, som er taget på 4 forskellige udviklingstrin. Som det ses følger det samme proteinniveau og bortset fra sidste prøve fra Klaus, også samme stivelsesniveau, mens NDF ligger højere i de første af Klaus prøver og lavere i den sidste. Indholdet af stivelse i den sidste prøve vil være påvirket af kerneandelen, og det tyder på, at prøven fra Klaus har indeholdt mere kerne end prøven fra Chatterton et al. (2006). Havrehø til heste. 2013 5

60 50 40 30 20 10 NDF-Chatterton Råprotein-Chatterton Stivelse-Chatterton NDF-KH Råprotein-KH Stivelse KH 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Figur 1. Indholdet af NDF, råprotein og stivelse i prøver af havrehø henholdsvis fra Chatterton et al. (2006) og Klaus Holts fire slet i 2013. En enkelt undersøgelse (Cymbaluk, 1990) sammenligner foderoptagelsen af forskellige typer hø, og her optages ca. 2 kg TS pr. 100 kg hest af havrehø og Kentucky bluegrass hø, mens der optages lidt mere af rør- og hejregræshø. Der er dog ingen forskel i energioptagelsen, da havrehøet indeholder lidt mere energi end de øvrige typer. Nitratforgiftning nævnes som en mulig risiko ved optagelse af større mængder havrehø. Da nitrat ophobes i plantens stængel ved basen dvs. tæt på jorden, og da havrehø fortrinsvis bliver skårlagt med høj stub, må risikoen dog anses for at være meget lille (NRC, 2011). Havrehø til heste. 2013 6

Tabel 1. Analyseresultater på havre- og kløverhø fra Klaus Holt i 2013 Foder Havrehø Havrehelsæd Beskrivelse Tørstof (%) Protein (g/kg ts.) Ford. Protein (g/kg ts.) * Træstof (g/kg ts.) Sukker (g/kg ts.) Stivelse (g/kg ts.) NDF (g/kg ts.) Kg TS pr. FE g. ford. Protein/FE 4. juli I skridning 24. juli Mælke agtig kerne 1.august Kerne næsten fast 15. juli Gennem nemskredet Laboratoriets reference 1. slæt Marktørret Kløverhø 2. slæt Ladetørret 86,5 83,6 75,5 90 25 84,5 88,4 64,8 114 90 66 59 105 140 147 135 74 59 46 44 79 105 110 101 315 318 303 250 250 259 260 273 29,3 22,9 88,9 278 60 115 127 112 547 556 525 438 550 469 443 462 1,8 2,1 2,2 1,7 Ikke 1,3 1,3 1,3 angivet 133 124 101 75 137 143 131 Kløverhø Laboratoriets reference 1. slæt * Der er regnet med en fordøjelighed af protein på 65 % ved træstofindhold >=315 g/kg. Ts., 70 % ved træstofindhold <315 g/kg ts og >285 g/kg ts og 75 % ved træstofindhold <285 g/kg ts. Heste har brug for energi, protein og en række andre næringsstoffer. Det kan være en kunst at balancere forholdet mellem energi og protein, så hesten får dækket sine behov og samtidig får så meget foder, at den er mæt. I tabel 2 er angivet vejledende normer for proteinindholdet pr. FE og for hestens optag af FE. Af Tabel 1 fremgår, at hø baseret på græs og kløver indeholder rigeligt protein pr. FE i forhold til hestenes behov. Kun hårdtarbejdende heste har reelt behov for at optage så meget protein. Havrehø kan, når det er slået sent (Tabel 1), derimod anvendes til heste på vedligehold og i let arbejde eller diegivning. Eks.: En hest på 500 kg, der ikke er i arbejde, har brug for 4,3 FE med et gns. proteinindhold på 75 g Ford. Protein dvs. svarende til Klaus Holts havrehø fra 1. august 2013. Der går 1,7 kg. TS pr. FE, så hesten vil skulle optage 7,3 kg havrehø for at få dækket sit behov for energi og protein. Det er lidt over den gennemsnitlige tørstofoptagelse, som i Tabel 2 er angivet til 6,0-7,0 kg TS, men vel under den maksimale tørstofoptagelse, som vil være ca. 10 kg TS. Dvs. at havrehø i dette tilfælde ifølge tabellerne kan anvendes som eneste foder til hesten sammen med en mineral- og vitaminblanding, som er afstemt efter mineralindholdet i havrehø. Havrehø til heste. 2013 7

Tabel 2. Vejledende normer for hestens energi- og proteinbehov samt tørstofoptag (mod. e. Falk-Rønne et al., 2002) Vægt i kg. g. (udvokset vægt) Udvoksede heste Samlet behov til: ford. Råprot./ FE Vedligehold 75 2,1 2,6-3,2 Drægtighed sidste 3 mdr. Diegivning 1-3 mdr. Diegivning 4-5 mdr. 95 2,5 3,8-4,1 105 6,1 4,8-6,0 100 4,1 4,8-6,0 Opdræt 0,5-1 år 120 2,8 5,2-6,0 Tillæg for arbejde pr. time 1-2 år 105 2,9 4,2-5,0 200 300 400 500 600 700 2,9 3,9-4,8 3,4 5,7-6,2 7,4 7,2-9,0 5,7 7,2-9,0 3,7 7,8-9,0 3,8 6,2-7,5 3,6 4,8-5,6 4,3 6,4-7,2 8,6 8,0-10,0 6,8 8,0-10,0 4,6 7,2-8,8 4,8 6,4-7,2 FE/dag TS/dag 4,3 6,0-7,0 5,1 8,0-9,0 9,8 10,0-12,5 8,0 10,0-12,5 5,5 9,0-11,0 5,8 8,0-9,0 5,0 6,0-7,8 6,0 7,8-9,6 11,0 10,2-13,8 9,1 10,2-13,8 6,4 9,6-12,0 6,7 7,8-10,2 5,7 7,0-9,1 6,8 9,1-11,2 12,7 11,9-16,1 10,7 11,9-16,1 7,3 11,2-14,0 7,7 9,1-11,9 2-3 år 95 2,9 3,8 4,8 5,8 6,7 7,7 2,6-3,2 # 3,9-4,8 # 4,8-5,6 # 6,0-7,7 # 6,0-7,8 # 7,0-9,1 # Arbejdets hårdhed Let 95 0,3 0,5 0,6 0,8 1,0 1,1 Jævnt 95 0,5 0,7 1,0 1,2 1,5 1,7 Hårdt 130 1,0 1,3 1,6 1,8 2,1 2,4 *Uddrag fra tabel 23 s. 34 i Meyer, 1996. Ved arbejde øges tørstofoptagelsen med 30-70 % ift. vedligehold. # Anslået til at være som på vedligehold, da det ikke fremgår af Meyer (1996). Der skal dog tages forbehold for, om prøven er udtaget repræsentativt, så den dækker indholdet i hver enkelt balle fra dette parti, og især skal der tages forbehold for, at analyseresultatet er baseret på, at materialet svarer til havrehelsæd, hvad det jo ikke gør. Desværre findes der i dag ikke hurtige analysemetoder, der er kalibreret til den type grovfoder, der typisk anvendes til heste, så analyserne vil være kalibreret på kvægfoder. Grovfoder kan kategorisere efter mange faktorer. Først og fremmest den hygiejniske kvalitet i form af indhold af støv, svampesporer og fejlgæring, hvor den optimale kvalitet er fravær af disse elementer. Dernæst har proteinindholdet, men også proteinkvaliteten betydning. Proteinet i kløver og lucerne indeholder mere lysin end proteinet i græs og havre og har derfor en højere værdi for hesten. For mange heste er det dog ikke et problem at få protein nok, og da vil et lavt proteinniveau pr. FE være ønskeligt jf. Tabel 2. Indholdet af sukker og især fruktan har betydning, hvis hestene er tilbøjelige til at blive forfangne. Dette har kun betydning for kvaliteten af hø og wrap med et højt tørstofindhold, da sukkeret forgæres i ensilage/wrap. Lige som i græs, skal man også i havre være opmærksom på sukker- og fruktanindholdet, da der ikke sker en forgæring, som forbruger sukkeret. Som det fremgår af Tabel 1, er sukkerindholdet i havrehøet ikke blevet bestemt, da laboratoriet har kategoriseret det som helsæd, hvor der normalt ikke vil være sukker i. Endelig er der i grovfoder et indhold af mineraler, vitaminer og sporstoffer, som kan betyde noget for foderets værdi. Ofte bliver der dog ikke analyseret for mineraler mm., så denne værdi er ofte ukendt. Der findes ikke i dag et system til at kategorisere grovfoder, men det kunne være ønskeligt, da det i givet fald vil gøre det nemmere at introducere nye typer af grovfoder som fx havrehø til hesteejere, hvis det umiddelbart kan sammenlignes med andre grovfodertyper. Havrehø til heste. 2013 8

Et af spørgsmålene, der er dukket op, er, om byg kan bruges i stedet for havre. Der er ikke fundet referencer på dette, men hvis kornet tages så sent, at kernerne er færdigudviklede, kan det ikke anbefales, da heste ikke udnytter ubehandlede bygkerner, så godt som de udnytter havrekerner. Et andet spørgsmål har været, om det vil være godt at have udlæg i havren og i givet fald, om det skal være græs, kløver eller lucerne? Heller ikke dette er der fundet dokumentation på, men jf. Tabel 2 vil det jo også afhænge af, hvilke heste foderet skal bruges til. I forbindelse med sædskifte kan det give god mening at så havre med et udlæg af græs og kløver/lucerne og så tage det som havrehø, hvorefter græsset kan etablere sig. 4. KLAUS HOLT Klaus Holt har hjemsted på adressen Ullerupvej 1, 7760 Hurup, hvorfra han producerer og sælger hjemmeproduceret økologisk grovfoder til heste og kvæg. Grovfoderet har hidtil mest været baseret på græs og solgt som wrapballer. Han arbejder desuden på at udvikle et simpelt og modulopbygget høtørringsanlæg til rundballer og har en prototype stående, som tørrer vha. en almindelig koldluftsblæser. I 2012 lavede Klaus Holt 20 rundballer havrehø i fem partier: 1. Fire baller baseret på sort havre, som blev skårlagt 13. august og lå på skår i 6 dage, hvorefter det blev presset og tørret et døgn på høtørringsanlægget. Blev derefter indpakket med 6 lag plastik og lagret indendørs. 2. Fire baller baseret på hvid havre efter samme procedure. 3. Tre baller baseret på hvid havre lagt på skår i 6 dage, hvorefter det blev presset og stod et døgn på marken før indpakning som ovenfor. 4. Én balle sort havre efter samme procedure. 5. Otte baller sort havre lagt på skår i et døgn, hvorefter det blev presset og blæst på tørringsanlægget i 4 dage. Lå herefter i 2 dage, hvorefter det blev blæst igennem 2 timer inden indpakning. Havren blev skårlagt med en stubhøjde på ca. 20 cm. Tabel 3. Tørstofan alyser på prøver af havreh ø u dtaget h os Klau s H olt TS TS på samlet prøve Andel i prøvens TS Sort Prøve 1 Sort Prøve 2 Sort Prøve 3 Hvid Prøve 4 Sort Prøve 5 Halm 91,58 87,48 22,5 Korn 86,36 77,5 Halm 89,84 87,95 25,5 Korn 87,32 74,5 Halm 90,53 88,00 22,2 Korn 87,30 77,8 Halm 86,24 83,10 24,5 Korn 82,13 75,5 Halm 77,07 80,53 33,3 Korn 82,38 66,7 Havrehø til heste. 2013 9

Ud fra resultaterne i Tabel 3 er der regnet videre med en fordeling på 25:75 mellem strå og kerne i havrehøet fra Klaus Holt (Tabel 4). Tabel 4. Foderan alyser på hvid og sort havre og havreh alm samt bere gnet indhold i havreh ø. Fodermiddel % TS Energi FE/kg Kg foder/fe Protein g. ford.prot./kg Calcium g/kg TS Fosfor g/kg Sukker % af Stivelse % af Træstof % af TS TS TS TS TS TS Havre, 85 0,91 1,29 65 0,8 3,6 18 47,8 13,5 hvid 1 Havre, 85 0,86 1,37 58 0,8 3,6 - - 11,8 hvid 2 Havre, sort 2 85 0,92 1,28 78 0,9 3,4 - - 13,9 Havrehalm 1 85 0,21 5,51 4 4,1 1,4 0 0 41,4 Havrehø 3 86 0,77 1,52 56 1,8 3,0 12 31,7 17,1 Wrap 60 0,67 2,5 70 6,0 3,3 4 0 28,0 60 % TS 4 1 Fodermiddeltabel. Rapport 112. 2005. Dansk Kvæg 2 Foderanalyser indleveret til Videncentret, Heste (kilde: Eric Clausen, Videncentret, Heste) 3 Beregnet indhold ud fra fordelingen af strå og kerne i prøver udtaget hos Klaus Holt (Tabel 3), og hvor tabelværdierne fra PC Horse er brugt som udgangspunkt. 4 Værdier fra PC Horse Havrehø til heste. 2013 10

5. AFPRØVNING AF HAVREHØ HOS DANSKE HESTEEJERE Målet med at afprøve havrehøet hos nogle danske hesteejere var dels at få en tilbagemelding fra ejerne om deres opfattelse af havrehøets mulige anvendelse i deres fodring og til deres heste og dels at få gennemgået en række foderplaner i praksis. Klaus Holt kan bruge denne viden til at hjælpe andre grovfoderproducenter med at opstarte en produktion af havrehø. 5.1. Hesteejere Klaus Holt fandt selv tre hesteejere til afprøvning og derudover blev havrehøet afprøvet på Stutteri Vidtskue. De deltagende hestehold er overordnet beskrevet i tabel 5 og mere indgående i bilag 2-5. Tabel 5. Hestehold der deltog i afprøvnin gen af h avrehø. Navn Hesterace Hestenes brug Antal Primær grovfoder Anni Bertelsen Bilag 2 Jeanne Bredesen Bilag 3 Hanne Kragh Bilag 4 Stutteri Vidtskue Bilag 5 Varmblod Ridning 4 Wrap Islændere Avl og ungheste 25 Wrap Varmblod Ridning 6 Wrap, hø og halm Varmblod Ungheste 10 Wrap og hø 5.2. Afprøvningen Hesteejerne fik hver leveret fem baller havrehø fra partierne 1, 2 og 5 (Se afsnit 4) og udfodrede dem efter eget valg. Se mere om de enkelte steders afprøvning i bilag 2-5. 5.3. Resultater Registrering af foderoptagelse og ædelyst Hesteejerne blev bedt om at registrere mængde tildelt foder og evt. rester. Der blev tildelt op til 12 kg havrehø pr. hest, og der blev registreret fra 0 til 60 % rester. For hestene i grupper blev der ikke registreret mængde, men begge stutteriejere meldte om god ædelyst hos hestene. Der blev ikke registreret forskelle mellem de forskellige partier af havrehø. Havrehø til heste. 2013 11

Spørgeskema I spørgeskemaet blev ejerne bedt om at vurdere havrehøet i forhold til hestenes reaktion på foderet, eventuelle adfærdsændringer hos hestene og ejernes egen opfattelse af produktet. I tabel 6 er spørgsmålene fra spørgeskemaet gengivet med en kvalitativ gennemgang af svarene. Tabel 6. Re su ltater fra spørgeske ma. Spørgsmål Hvordan har anvendelse af havrehø fungeret i dit hestehold? Hvilke forventninger havde du til brugen af havrehø? Svar Alle svarer Godt. Enkelte noterer spild under kommentarer. Én skriver ingen, én skriver øget ædelyst, én at det vil være et godt produkt for hestemaver og én at groft strå ikke bliver ædt. Blev dine forventninger indfriet? Hvordan har du brugt foderet? Har du observeret spild? To svarer ved ikke, mens forventningerne om øget ædelyst og at groft strå ikke ville blive ædt, blev indfriet. Som delvis erstatning for kraftfoder, korn og wrap dvs. som et fuldfoder. Alle svarer Ja Hvor meget spild har du observeret pr. dag? Har hestene sorteret i foderet? Beskriv hestenes sortering Har du bemærket adfærdsændringer hos hestene? Hvordan fungerer anvendelsen af havrehø rent praktisk hos dig? Er ædetiden ændret i forhold til tidligere? Er gødningskonsistensen ændret? I hvilken retning er gødningskonsistensen ændret? Har foderændringen påvirket lugten/klimaet i boksen? Hvordan har foderændringerne påvirket lugten/klimaet i boksen? Ingen eksakte mængder er angivet. To mener kun det er den nederste del af stråene, andre at det er kerner og at det stresser, at se så meget spild. Alle svarer Ja Generelt at hestene går efter kerner, men også at de ikke opnår at æde kernerne rent uden at få strå med Alle svarer Nej Én siger nemt at håndtere, én siger besværligt at håndtere og to har blandede erfaringer Tre svarer, at der er længere ædetid, én svarer, at det er det samme Tre svarer Ja, én svarer Nej Generelt lysere og ved nogle heste løsere. Ingen påpeger negative ændringer. To svarer Nej, to svarer Ja Lidt stærkere lugt. Mere vådt i boksene, da stråene ikke suger og hestene roder mere rundt i boksen. Vil du bruge havrehø fremadrettet? Én svarer Nej, det er for bøvlet, og der er for meget spild. tre svarer Måske, afhænger af pris og tilgængelighed. Havrehø til heste. 2013 12

Foderplaner Som det fremgår af foderplanerne i bilag 2-5, fodres der i alle de deltagende hestehold med store mængder grovfoder. Grovfoderet udgør ca. 80 % af de enkelte rationer, hvilket nok er noget over gennemsnittet i danske hestehold, men det er naturligt, at dem, der har vist interesse for denne undersøgelse, i forvejen har meget fokus på grovfoderet i deres fodring. Generelt fungerer havrehø fint i foderplanerne som erstatning for såvel kraftfoder som wrap. I forhold til en ration med meget wrap/hø skal der justeres for calcium:fosfor forholdet samt enkelte mineraler og vitaminer. Typisk giver anvendelsen af havrehø en bedre balance mellem energi og protein i rationen, hvilket bør medføre en besparelse på fodermængden og en positiv indflydelse på staldklimaet, når der ikke udskilles overflødigt kvælstof. 5.4. Økonomi Der er ikke beregnet en egentlig produktionspris, men Klaus Holt har beregnet en salgspris baseret på konventionel dyrkning og en 50:50 fordeling af kerne og strå. Da en balle vejer ca. 400 kg, giver det 200 kg kerne á 2 kr./kg og 200 kg halm á 0,40 kr. kr. pr. kg, altså en pris pr. balle på 480 kr. + moms eller ca. 3 kr. pr. FE. Prisen skal sammenlignes med, at mange typer sækkefoder med tilsvarende egenskaber koster fra 8 kr./fe og opefter. Ud fra disse beregninger bør prisen ikke være afskrækkende for hesteejerne. Produktionsprisen vil i høj grad være afhængig af om de i forvejen har udstyret til at producere grovfoder. I Klaus tilfælde er omkostningen til indpakning sat til kr. 57 pr. balle, og han anslår, at der er brugt kr. 1.000 på at tørre ballerne. Havrehø til heste. 2013 13

6. ANBEFALINGER OG IDEER TIL KLAUS HOLT Som det fremgår af undersøgelsen, var de deltagende hesteejere på forhånd positive over for havrehø som et fodermiddel til heste. Undersøgelsen har dog også vist, at der er store udfordringer for små hestehold i at håndtere udfodring af havrehø. Havrehø bør have et potentiale, som et kombineret grov- og kraftfoder til heste og kan være med til at give hestene mulighed for selv at regulere deres foderindtag alt efter, om de mangler fyld eller energi. Som det fremgår af eksemplerne i kapitel 3 bør havrehø kunne anvendes som fuldfoder til flere typer af heste alt efter, hvornår det er slået. Det forudsætter, at indholdet af mineraler kendes, så der kan suppleres med den rigtige blanding, og at hestene har tid nok til at optage den mængde havrehø, de har brug for. 6.1. Havrehø Havrehø kan fortsat være en salgsafgrøde for Klaus Holt, da den som afgrøde passer fint i hans sædskifte og til hans maskinpark. På sigt kan der måske sælges rådgivning til andre landmænd i håndtering af havrehø. Havrehø har givet et potentiale i rationer til heste, men der er endnu uafklarede spørgsmål, som nærværende undersøgelse ikke har givet svar på. Det havrehø, der indgik i undersøgelsen, blev slået på et sent udviklingstrin og indeholdt derfor meget kerne. Dvs. at det er et produkt, som i foderplanen bør erstatte kraftfoder. Her har det til gengæld den fordel, at hestene ikke kan optage kerner uden at få strå med, så det er et bedre foder for hestemaver end kerner uden strå. Ud fra undersøgelsen her og de beregnede foderplaner, ser det ud til, at havrehø sagtens kan udgøre grundfoderet og dermed en stor andel af hestenes ration. Havrehøet skal suppleres med mineraler, vitaminer og evt. proteiner alt efter hestenes individuelle behov. 6.2. Tørring Tørringsanlægget, som sælges gennem firmaet ECOHolt, har ikke kun potentiale i forhold til produktion af havrehø men i endnu højere grad ved produktion af andre høtyper. I forbindelse med salg af tørringsanlægget kan medfølgende salg af rådgivningseller starthjælpspakke være en mulighed, da udbyttet ved brug af tørringsanlægget vil være større, hvis det anvendes korrekt, og her kan Klaus Holts erfaringer benyttes. Det er også sandsynligt, at køberne af tørringsanlægget alligevel vil ringe, hvis de står med udfordringer og så vil det være bedre, hvis det er en aftalt og prissat ydelse. 6.3. Produktudvikling Klaus Holt anbefales at indsamle yderligere praktiske erfaringer om havrehø, især i forhold til tidspunkt for slet, sluttørring i lade og indpakning med det formål at optimere produktionen, især i forhold til at undgå spild ved udfodring men også i relation til at lave et konkurrencedygtigt produkt. Erfaringerne indsamles ved, at Klaus Holt producerer havrehø, noterer sin procedure samt forsøger at få tilbagemeldinger fra brugerne fx i form af et simpelt spørgeskema via e-mail tilsvarende det, der er benyttet i denne undersøgelse. Der kan også arbejdes med at lave et fuldfoder ved at dyrke havren sammen med græs/kløvergræs/lucerne, så produktet bliver en slags tør helsædsensilage. Havrehø til heste. 2013 14

7. REFERENCER Chatterton, N.J., Watts, K.A., Jensen, K.B., Harrison, P.A, Horton, W.H. 2006. Nonstructural carbohydrates in oat forage. J. Nutr. 136, 2111S-2113S. Cymbaluk, N.F. 1990. Comparison of forage digestion by cattle and horses. Can. J. Anim. Sci. 70, 601-610. Falk-Rønne, J., Rebbe, D., Clausen, E., Nielsen, K.A., Gudik-Sørensen, L., Gimsing, S. 2002. Landbrugsforlaget. 206s. Meyer, H. 1996. Pferdefütterung. Blackwell Wissenschafts-Verlag Berlin Wien. 212s. NRC (National Research Council) 2011. Nutrient requirements of horses. 6 th revised edition. Animal Nutrition series. Havrehø til heste. 2013 15

BILAG 1. ARTIKEL TIL HESTEMAGASINET Havrehø til heste. 2013 16

BILAG 2. ANNI BERTELSEN Anni har et lille hestehold på fire heste bestående af to rideheste, én unghest og én pony, som alle står i enkeltbokse. Alle heste var på fold 3-5 timer dagligt i februar, hvor undersøgelsen forløb. Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben. Der strøs med halm. Besvarelse af spørgeskemaet: Anni havde ikke på forhånd forventninger til havrehø som fodermiddel. Hun brugte det som delvis erstatning for både wrap og valset havre, og fodrede det ud i baljer i boksene. Hun synes, at der var for meget spild og ser det ikke som et fodermiddel, hun vil bruge fremadrettet. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Latina på 5 år, som er en stor varmblodshoppe, der bruges til ridning på lavt træningsniveau. Den er på fold 3-5 timer dagligt, og foderet udgøres af 8-10 kg græswrap (60 % tørstof), 1,5 kg Fasebalancer, 1,5-2 kg havre, 0,5 kg lucerne, 2 spsk. salt og hvidløg. Som det fremgår af figur 1 er der i rationen for lidt jod og vitamin B1. Jod bør der justeres for i mineralfoderet, mens hesten selv danner B1, når den fodres med store mængder grovfoder som her. Der er rigelig med protein i rationen. I figur 2 er havrehø lagt ind som eneste foder og heraf ses, at der er en fin balance mellem energi- og proteinindhold, således at der udelukkende skal suppleres med mineraler og vitaminer. Kunsten bliver at få tilført nok calcium uden at få fosfor med, hvilket nok vil kræve, at der suppleres med foderkridt for at opnå en god balance. I figur 3 og 4 erstatter 6 kg havrehø halvdelen af wrappet, hvilket var den måde havrehøet blev udnyttet på i undersøgelsen. Her mangler stadig lidt jod, og der skal tilføres lidt mere salt, men ellers er der ikke de store udsving i forhold til den oprindelige ration. Havrehø til heste. 2013 21

Figur 1. Behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige foderplan uden havrehø og med wrap som primært grovfoder. Figur 2. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø til opfyldelse af behovet for energi. Havrehø til heste. 2013 22

Figur 3. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø som delvis erstatning for wrap til opfyldelse af behovet for energi. Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold ved fodring med havrehø som delvis erstatning for wrap til opfyldelse af behovet for energi. Havrehø til heste. 2013 23

BILAG 3. NY AMTOFTGAARD Jeanne Bredesen, Ny Amtoftgaard har et hestehold på 25 Islandsheste bestående af 3 avlshingste, 10 avlshopper og 8 ungheste. Avlshopper og ungheste går i løsdrift med halmstrøelse. I enkeltboksene bruges træpiller til strøelse. Besvarelse af spørgeskemaet: Jeanne havde en forventning om, at havrehøet ville øge ædelysten, hvilket blev indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og udfodret dels på gulvet i enkeltbokse og dels på foderbordet i løsdriften. Hun oplevede mest spild på foderbordet i form af halm, mens der i boksene kun var lidt strå tilbage. Det overvejes at bruge det fremadrettet, men vil formentlig selv producere det. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Skutla på 11 år, som er en islandsk hoppe, der er drægtig i 7. måned. Den går i løsdrift med halm, og foderet udgøres af græswrap (65 % tørstof) ad lib. og sliksten (Equilick). Som det fremgår af figur 1, er der i rationen for lidt kobber og vitamin B1, når det antages, at hoppen optager 10 kg wrap dagligt. Kobber bør derfor justeres i mineralfoderet, da det er særdeles vigtigt for fosterets skeletudvikling, at hoppen er velforsynet med kobber. Hesten danner selv vitamin B1, når den fodres med store mængder grovfoder som her. Der er en lille overforsyning med protein. I figur 2 erstattes wrappen delvis af havrehø, hvilket ikke medfører de store ændringer. Der mangles fortsat kobber og nu også vitamin E, som der bør justeres for. Der er ikke længere overforsyning med protein. I figur 3 erstattes wrappen helt af havrehø. Det medfører, at der nu er underforsyning af protein, og der mangles både calcium, kobber, vitamin A og E, som der bør justeres for. Havrehø til heste. 2013 24

Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige ration. Havrehø til heste. 2013 25

Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap. Havrehø til heste. 2013 26

Figur 3. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet helt erstatter wrap. Havrehø til heste. 2013 27

BILAG 4. HANNE KRAGH Hanne har et lille hestehold på seks heste bestående af fire rideheste, én unghest og én avlshoppe. Alle heste står i enkeltbokse med halm som strøelse. Alle hestene var på fold 9 timer dagligt i februar, hvor undersøgelsen forløb. Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben. Der strøs med halm. Besvarelse af spørgeskemaet: Hanne havde en forventning om, at havrehø var et godt produkt for hestemaver, men kunne ikke selv konstatere, om det havde nogen effekt. Hun brugte det som delvis erstatning for kraftfoderet og fodrede det i første omgang ud på gulvet i boksene. Hun synes, der var meget spild. Prøvede senere at sætte en balle ud på folden, hvilket fungerede rigtig godt, så hun er ikke afvisende overfor at anvende havrehø fremadrettet. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Willa Følhøj på 4 år, som er en stor varmblodshoppe, der er drægtig i 9. måned og i vallakken Things Amdi på 7 år, der bruges til ridning på medium træningsniveau. Begge er på fold 9 timer dagligt, og foderet udgøres af græswrap (60 % tørstof), hø (kun Amdi), Mulego og halm. Den oprindelige foderplan for Willa Følhøj fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt kobber og rigeligt med jern. Der bør justeres for kobberindholdet, da det er vigtigt for fostrets skeletudvikling. Jern kommer især fra halmen, og indholdet her vil være usikkert, så det er svært at tage højde for. Der er en unødvendig overforsyning af protein, som især kommer fra Mulego. I figur 2 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego og halm. Det medfører endnu større overforsyning af protein og underforsyning af kobber, selen, jod og vitamin D og E. Bortset fra vitamin D, som dækkes ind når hestene går på fold, bør der justeres for dette. Den oprindelige foderplan for Things Amdi fremgår af figur 3, hvoraf det ses, at rationen indeholder rigeligt med jern, men ellers er vel balanceret. Der er igen en unødvendig overforsyning med protein, som især kommer fra Mulego. I figur 4 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego. Det medfører en mindre overforsyning med protein, fortsat overforsyning med jern og underforsyning af kobber. Kobberindholdet i rationen bør derfor justeres vha. mineralfoder. Havrehø til heste. 2013 28

Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap, Mulego og halm. Havrehø til heste. 2013 30

Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap og Mulego. Havrehø til heste. 2013 32

BILAG 5. STUTTERI VIDTSKUE Stutteri Vidtskue har ca. 35 heste, primært varmblodsheste og primært avlshopper og ungheste. Alle heste går i løsdrift og har adgang til wrap i foderhække udendørs, hø på foderbordet i stalden og halm som strøelse. Besvarelse af spørgeskemaet: Der var en forventning om, at hestene ville levne stråene fra havrehøet, hvilket blev indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og blev udfodret dels på foderbordet i løsdriften og dels i udendørs foderhæk. Oplevede mest spild på foderbordet i form af kerner på gulvet, mens der i foderhækken blev efterladt strå. Hestene optog det særdeles villigt og var nemme at holde i huld og blanke i forsøgsperioden. Vil overveje at bruge det fremadrettet, men vil formentlig selv producere det. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i en 2-års varmblodshingst som repræsentant for den flok, hvor havrehøet blev udfodret. Hesten går i løsdrift med adgang til stor fold og fodres med hø ved foderbord, wrap i udendørs foderhæk og får 0,5 kg havre og 150 g mineralblanding ved opbinding én gang dagligt. Der er desuden adgang til strøelseshalm. Den oprindelige foderplan for 2-års hingsten fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt jod og vitamin D. Normen for jod er blevet justeret inden for de senere år, hvilket gør, at mange mineralblandinger nu ligger (for) lavt i jod. Underforsyning med vitamin D er ikke et problem, når hestene går ude uden dækken. I figur 2 erstatter havrehø al wrappen og havren, så der kun suppleres med en mineralblanding, og det illustrerer en af udfordringerne ved havrehø, idet der bliver et meget skævt forhold mellem calcium og fosfor. For at opnå en velafbalanceret foderplan vil der skulle suppleres med foderkridt og salt, og/eller den daglige dosering af mineralblandingen skal sættes op. Salvana (Figur 2 nederst) giver et bedre Calcium-fosfor forhold end Racing Mineral (Figur 2 øverst), men til gengæld er der underforsyning af kobber, hvilket ikke er ønskeligt. Havrehø til heste. 2013 33

Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold i en ration, hvor havrehøet erstatter wrap med to forskellige mineraltilskud, øverst Racing Mineral og nederst Salvana. Havrehø til heste. 2013 35