Storyboard LS 3 den 15-16/ Brøndby kommune Team GoSafe

Relaterede dokumenter
Storyboard LS 2 - GoSafe den oktober 2017

Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November

Storyboard præsentation læringsseminar 8

Storyboard Skovvang LS 2 den oktober 2017

Læringsseminar nov.2014

Tryksårspakken. Sønderborg Kommune

LS 9 - maj 2018 Team Kastanjehaven Frederiksberg kommune

Storyboard præsentation læringsseminar Maj Team Vest Lolland

Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?

Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November

Storyboard for hjemmeplejen Vestervang til 2. læringsseminar d oktober 2017

Læringsseminar nov.2014

Storyboard præsentation læringsseminar 6

Site Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune

Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde?

Ledelses interview v. interview af Beth Lilja

Organisering i Hillerød Kommune

Introduktion til Tryksårspakken

Formål med World Café

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November Flintholm Plejeboliger

Introduktion til forbedringsmodellen

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Mål og indikatorer Tryksår og medicin

Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?

Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet

Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde

Data i det daglige. Søren Brogaard Brian Bjørn

Tillid er godt men data er bedre

Mellemleder programmet

Storyboard præsentation Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune LS 6

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November

Lolland Kommune Team Skovcentret

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl og

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

Vibedal. Thisted Kommune. Læringsseminar maj 2016

Storyboard præsentation Tangshave Plejecenter Sønderborg Kommune Læringsseminar 5 Den november 2015

Storyboard Thisted Kommune. Læringsseminar 10 november

Storyboard præsentation læringsseminar 6. Team Skovcentret Lolland Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Storyboard. Dag I kl Læringsseminar 9. maj 2016

Storyboard Brøndby Kommune Læringsseminar oktober 2018

Læringsseminar nov.2014

I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference. Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted

Hjerneskadehus arbejdspapir, april 2017

Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017

Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord

Prototypen for medicinhåndtering. Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44

Storyboard præsentation Tangshave Plejecenter Sønderborg Kommune. Læringsseminar 6 Den maj 2016

Årsrapport for Utilsigtede hændelser i 2018

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister

Forbedringsmodellen PDSA værksted

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016

Fra projekt til kvalitetsprogram

Storyboard præsentation Læringsseminar og 11. maj 2016

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet. Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune

Storyboard. Læringsseminar 10. maj 2016

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Forberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Infektionspakken - workshop

Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang

Årsrapport for Utilsigtede hændelser i 2017

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Hjerneskaderådgivningen

Velkommen. V/ Charlotte Gjørup Hjemmeplejechef

Kaizenevent En introduktion til metoden

Statusoplæg for projekt I sikre hænder

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Temadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Forbedringsledelse. Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder. Version 1, Februar 2017

Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30

Brug af Ipads i rehabiliteringsafdelingen, Tagdækkervej

Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.:

Center for Neurorehabilitering Næstved

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Dato Sagsnr / Denne dagsorden giver en samlet ramme for afviklingen af en BPSD-konference.

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Handleplan for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den

Transkript:

Storyboard LS 3 den 15-16/5-2018 Brøndby kommune Team GoSafe

Team GoSafe - vi arbejder engageret, kreativt og fagligt med forbedringer

Rehabiliteringen Brøndby Vi har 10 døgnrehabiliteringspladser. Borgerkategorien er blandet, men cirka 80 % af borgerne har neurologiske problemer. Rehabiliteringsopholdet varer generelt 1-10 måneder. Der er ingen tidsbegrænsning på opholdet. Borgerne er på Rehabiliteringen, så længe de vurderes til at have potentiale til døgnrehabilitering. Borgerens egen motivation spiller en stor rolle i forhold til udbyttet af rehabiliteringsopholdet.

Rehabiliteringen Brøndby På Rehabiliteringen har vi et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter, som kommer i teams af fire i 4-6 måneders rul fra det neurofaglige team på Brøndby Kommunes Træningscenter. Andre centrale tværfaglige samarbejdspartnere er: hjerneskadekoordinator praktiserende læger logopæd neuropsykolog

Vores forbedringsrejse indtil nu Vi arbejder stadig på at få stabile processer samt spredning til andre afdelinger på ældrecenteret Gildhøj og Brøndbys vikarkorps. Vi har stabile processer i forhold til Bradenscore. Her er vores mål opnået, herunder stabil arbejdsgang. HUSK-tjekliste kan alle kollegaer oprette, samt udfylde fokusområder og vi har i perioder næsten været i mål med stabile processer. Vi arbejder fortsat med struktur på møder og arbejdsgange (nyt system Nexus)

Opbygning og anvendelse af risikotavle

Forbedringstavle på gangen

Resultat, hvad fortæller vores data Der er to fra forbedringssteamet, der taster data hver uge. Det gør, at vi i forbedringssteamet og afdelingen har mere føling med, hvad der sker når der er udsving I data. Dette har medført mere stabile processer. Vi får en del tryksår i kategori 1, men vi når at sætte ind og handle, så de ikke udvikler sig til kategori 2-4 I forhold til Brandenscore har vi stabile processer

Dage siden forrige tryksår 60 Team GoSafe - Dage mellem nyopståede Tryksår kategori 1 50 40 30 20 10 0 Dato for hændelse (Tryksår kat 1)

Dage siden forrige tryksår 250 Team GoSafe - Dage mellem nyopståede tryksår Kategori 2-4 200 150 100 50 0 Dato for hændelse (Tryksår kat 2-4)

Antal borgere med korrekt risikovurdering siden forrige manglende risikovurdering 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Team GoSafe - Antal borgere i mellem, at der ikke er blevet lavet tryksårsrisikovurdering ved første kontakt eller udskrivelse fra sygehus 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 Borger hvor der ikke er lavet en tryksårsriskovurdering

Antal borgere der er revurderet 4,5 Team GoSafe - Antal borgere der er revurderet for tryksårsrisiko (Ugentligt) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Uge

Team GoSafe - andelen af situationer, hvor HUSK gennemføres (ugentligt) 100% 90% 80% AV inddraget Tjeklister på kontoret igen Travlhed med Nexus 70% 60% Norovirus og ferie Test af tjeklister på stuen og mange vikarer 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uge

Forbedringsarbejdet Vores største succes er, at hele afdelingen Rehabilitering dag/aften har taget ejerskab til ISH og er åben for nye tiltag. Vi er mindre gode til PDSA, da det i en travl hverdag desværre bliver nedprioriteret. Vi arbejder for at forebygge tryksår - vi Bradenscorer og HUSK er, men har ikke opnået stabile processer. Vi har arbejdet meget med At huske at HUSK e der har været forsøgt et utal af afprøvninger: vi har haft dem liggende på kontoret, derefter på stuen, hvor det gik helt galt. Derefter måtte vi lave det i et format, som kan være i lommerne PDSA rampe

PDSA rampe: HUSK tjeklisten Cirkel 6: HUSK tjeklister i lommeformat til at bringe ind til beboerne og tilbage på kontoret. A P S D Cirkel 5: HUSK tjeklisterne placeres I beboernes boliger fald i registreringen tilbage på kontoret. Cirkel 4: Formuleringerne i HUSK tjeklisten gøres tydelige og konkrete nemmere at forstå og afkrydse. A P S D Cirkel 3: HUSK i intro-program til vikarer + på dagsordenen på daglige 11-møder ved tavlen. Cirkel 2: Intro til kolleger på personalemøde. Cirkel 1: Introduktion til nyt teammedlem i at bruge HUSK tjeklisten på én borger.

Vi inddrager borgere og pårørende: En borger har et væskeskema, som hun selv har kunnet udfylde. Borger tjekker selv for tryksår på hånd under skinne mm. Nogle borgere har selv kunnet udfylde kostregistrering, samt haft en dialog om kost/ lejringer m.m. Ved indflytning har vi informeret om ISH og tryksår. Vi har en tavle på gangen om vores arbejde og med data.

Generelle forbedringer Den største forandring, der er blevet til en forbedring hos os er, at vi har fået en større tavle, som giver et større samlet overblik med tilknytning til andre indsatser. Vi har fokus på, at der er tryksår på afdelingen og vi handler ud fra dette. Den arbejdsgang, der har haft størst betydning for vores fastholdelse af stabile processer er, at vi flere gange har ændret på de forskellige arbejdsgange og forenklet og gjort den overskuelig at kigge på. HUSK arbejdsgangen har været den, vi har ændret mest på. Se PDSA rampen Vi har lavet en HUSK-tjekliste i lommeformat.

Næste skridt At genfinde de stabile processer i tryksår s pakken. At komme i gang med medicin pakken, plus de andre pakker ISH.