Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan det er gået, når økologiske landmænd prøver kræfter med forenklet jordbearbejdning, dvs. systemer uden pløjning eller med reduceret pløjedybde, som er tilpasset den økologiske driftsform. Få svar på, om du altid skal pløje.
Økologiske landmænd skal ikke sælge ploven og satse på et dyrkningssystem helt uden pløjning, men måske er det muligt at undlade pløjning en gang imellem. Læs her hvordan det gik i demonstrationsprojektet Forenklet jordbearbejdning, hvor vi arbejdede med alternative bud på jordbearbejdningen udvalgte steder i sædskiftet. Der har generelt været mest frø- og rodukrudt, hvor der ikke er pløjet. Vintersæd med kløver Et hvidkløverudlæg blev harvet sort i efteråret, og efterfølgende blev der sået vintersæd. I vinterrug har kløveren ikke været kraftig, og har derfor ikke generet rugen. Den tynde kløverbestand skyldtes et tyndt hvidkløverudlæg inden harvning. I vinterhvede har der været mange kløverplanter. Kløveren har kun generet hveden, hvor der har været et meget lavt plantetal i hvede. Der har været mest frø- og rodukrudt, hvor der ikke er pløjet. Hvor jordbearbejdning og såning er foretaget med CMNkvikkiller, har planteetableringen ikke været tilfredsstillende. Udbytte hkg/ha 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Vintersæd efter hvidkløverudlæg God plantebestand (3 demoer) Pløjet Dårlig plantebestand (1 demo) Harvet CMN-kvikkiller er brugt i to af demonstrationerne
Vintersæd efter lupin eller vinterraps Vinterhvede er sået efter lupin og vinterrug efter lupin eller vinterraps. Der har været forskel på jordbearbejdningen, der har erstattet pløjningen i efteråret. I én demonstration er der helt undladt jordbearbejdning, og i de tre andre er der anvendt Dyna Drive eller stubharve. Kornet er sået på alm. og dobbelt rækkeafstand, så det har været muligt at radrense Det har ikke været en fordel at så på dobbelt rækkeafstand. Når der er bundukrudt som enårig rapgræs og fuglegræs, har det haft begrænset effekt på ukrudtet at radrense i foråret. Efter vinterraps med meget bundukrudt, har der været udbyttenedgang ved at undlade pløjning. Efter lupin har der været mindre bundukrudt. Her har det ikke kostet udbytte at undlade pløjning. 45 Vintersæd efter lupin/vinterraps Udbytte hkg/ha 4 35 3 25 2 15 1 5 Forfrugt lupin (3 demoer) Pløjet (alm. rækkeafstand) Harvet (alm. rækkeafstand) Forfrugt vinterraps (1 demo) Pløjet (dobbelt rækkeafstand) Harvet (dobbelt rækkeafstand) Vinterrug efter vinterraps (harvet) Vinterrug efter lupin (harvet)
Vårhvede med forfrugt kløvergræs Ved den alternative metode er kløvergræsset pløjet i 15 cm dybde i august, og der er sået en efterafgrøde af olieræddike. I foråret er vårhveden sået direkte i stubben af olieræddike. Det er sammenlignet med, at kløvergræsset er pløjet i foråret. Der er høstet det samme udbytte i vårhvede ved de to metoder. Vårhveden er etableret tilfredsstillende i stubben af olieræddike. Det anbefales at pløje kløvergræsset om foråret, da der ikke er opnået fordele ved den alternative metode, og den samtidig har været dyrest. Vintersæd efter vårhvede Vinterhvede eller vintertriticale er sået efter vårhvede, hvor halmen enten er snittet eller fjernet. Pløjningen er blevet erstattet af to til tre stubharvninger. Det har i gennemsnit kostet ca. 1 hkg/ha at undlade pløjning. Det har ikke gjort nogen forskel om halmen er fjernet eller snittet. Der har været et lavere plantetal, hvor der ikke er pløjet. Udbytte hkg/ha Vintersæd efter vårsæd 6 5 4 3 2 1 3 demoer Pløjet Harvet Følfod i vintertriticale
Landmændenes vurdering De seks deltagende landmænd har givet udtryk for, at de også efter projektet foretrækker pløjning. Den positive oplevelse har været, at det udbyttemæssigt ikke er gået nær så galt, som de frygtede. Men da der er behov for en form for jordbearbejdning, har der ikke været det store at spare hverken i tid eller udgifter. Den vigtigste begrundelse for, at landmændene ikke vil praktisere forenklet jordbearbejdning, er en øget risiko for opformering af rodukrudt. Pløjning er ikke i sig selv tilstrækkelig til at bekæmpe rodukrudt, men det er et vigtigt element i den samlede strategi. Hvad kan der spares? Som økolog er et dyrkningssystem helt uden pløjning ikke realistisk, hvorfor man fortsat skal have en plov. Om der opnås en besparelse afhænger af hvor mange harvninger, der skal til at erstatte pløjningen, og om man har andet aflønnet arbejde at lave i den sparede tid. Difference kr pr. ha ved at erstatte pløjning med harvning Besparelse ved at erstatte pløjning med harvning 2 15 1 5 1 2 3-5 Antal havninger som erstatter pløjning Ingen alternativ aflønning Alternativ aflønning Grafen viser den besparelse, der kan opnås, når pløjning med en fire-furet plov erstattes med en til tre stubharvninger. Der er regnet med en timeløn på 15 kr. Da det ofte er nødvendigt med 1-2 harvninger, er der ingen eller kun ganske små økonomiske besparelser ved at undlade pløjning under økologiske forhold.
Hvis du alligevel vil prøve, hvordan gøres det så bedst? Selv om projektet har vist, at forenklet jordbearbejdning ikke kan anbefales generelt, kan man alligevel som økologisk landmand stå i en helt konkret situation, hvor man ser en fordel ved at undlade pløjningen. Som projektet har vist, går det heller ikke helt galt med udbyttet. Man skal være opmærksom på: Marken skal være fri for rodukrudt Der må ikke være meget græsukrudt i marken Marken skal være fri for bundukrudt fra den foregående afgrøde Lav en jordbearbejdning med fuld gennemskæring, så rodukrudtet hæmmes lidt. Vær meget opmærksom på at få etableret en god plantebestand. Så på alm. rækkeafstand og sats på afgrødens konkurrenceevne. Det bedste sted at undlade pløjning har været efter lupin. Der har været udbyttenedgang, hvor vintersæd er sået efter vårsæd uden pløjning. Læs mere om forenklet jordbearbejdning på www.landscentret.dk/okologi/jordbearbejdning Demonstrationsprojektet Forenklet jordbearbejdning i økologisk jordbrug er gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning og finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Foto: Lene Sørensen, Erik Silkjær Pedersen, Inger Bertelsen, Bodil Pedersen og Peter Mejnertsen.