Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Relaterede dokumenter
Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg

Sundhedsreform & Det nære Sundhedsvæsen

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Fokus på sammenhæng og sektorovergange

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

På vej mod.. en ny styring

Integrated Care projektet i Odense

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Almen praksis analyser - kort fortalt

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet

Flere ældre og nye behandlinger Hvad kommer det til at koste?

Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Få mere livskvalitet med palliation

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Ældre medicinske patienters værdighed

Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019

Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen

Udkast til Sundhedsaftale version

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

Den Ældre Medicinske Patient

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Regionernes budgetter i 2010

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Fælles Fremtidsbillede

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

HVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

Sundhedsreformen En nødvendig reform Leif Vestergaard Pedersen Fhv. sundhedsdirektør i Region Midtjylland Fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fremtidige kommunale sundhedsopgaver Hvor er kommunerne på vej hen ift. sundhedsopgaverne og hvilke relevante analysetemaer kommer til at fylde?

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune.

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Hvad er mental sundhed?

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Den danske model og dens skønhedsfejl

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

komplekst multisyge patienter

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

offentlig værdiskabelse

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Transkript:

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg København den 2. november 2018

Debatten er vigtig men svær! Introduktion af end-of-life counseling sessions i USA Kilde: USA Today, 9. februar 2017 2

Hvad er det for en virkelighed vi kigger ind i. 3

Sundhedsøkonomi

Udfordringer i dag: En aldrende befolkning som følge af en stor efterkrigsgeneration og stigende middellevetider Den forventede pct.vise ændring i antallet af borgere fra 2018 til 2025 Kilde: Danmarks Statistik (2018) 5

Flere Ældre 2016-2036 Dobbelt så mange ældre i 2018 6

Stigning i antallet af ældre skyldes primært længere levetid. I 2018 forventes ca. 52.000 dødsfald I 2027 forventes ca. 58.000 af dø... Men når folk ældes, så vil kræft fylde mere. 7

DREAMs fremskrivninger korrigeret for velstands- og inflationsudviklingen 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 1,13 1,07 1,64 1,54 1,48 1,39 1,33 1,25 Sund aldring, Ingen mervækst Sund aldring, 0,6 % point mervækst Usund aldring, 0,3 % point mervækst Sund aldring, 0,3 % point mervækst Usund aldring, Ingen mervækst Usund aldring, 0,6 % point mervækst Kilde: Egne beregninger pba. DREAM (2016) 8

Perioden 1993-2008 Realvækst i Sundhedsudgifterne 2,4 % Demografiske faktorer 0,4 %-point Ikke-demografiske faktorer 2,0 %-point 1. En aldrende befolkning med flere ældre og stigende middellevetider 2. Terminale udgifter udskydes til senere leveår, som følge af stigende middellevetid (Sund aldring) Den generelle velstandsudvikling i samfundet 1,6 %-point 3. Mervækst 0,4 %-point 9

Kan vi inkludere ny forskning omkring udviklingen i aldersprofilen for brug af sundhedsydelser over tid? Et nyere norsk studie finder, at sundhedsudgifterne i Norge er steget mere for den ældre del af befolkningen end den yngre del. Der kontrolleres for bl.a. køn, stigende omkostninger til dødelighed over tid mv. Kilde: Gregersen (2014) Kilde: Egen illustration på Pedersen (2012) 10

Gennemsnitligt antal kroniske sygdomme og selvrapporteret helbred blandt 65-årige, British Columbia, 2004-2013 11

Behandling inden for de sidste 12 måneder af livet udgør 8,5-11% af de samlede sundhedsudgifter French et al. 2017. End-Of-Life Medical Spending In Last Twelve Months Of Life Is Lower Than Previously Reported. Health Affairs, 36(7): 1211-1217 12

Er de kommunale omkostninger tilstrækkeligt dækket? - Demens, hjertesygdom, diabetes og KOL. 13

Hvor bruges pengene 14

Faldende liggetider presser kommunerne?

Kortvarige indlæggelser blandt 65+ årige DSR Analyse. NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter. Januar 2016

Hjemmesygeplejen i Fredericia Kilde: Kjellberg, J og Ibsen, R Analyse af udviklingen i hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune VIVE 2017 17

Pct. Vi har ændret filosofi vi kan ikke producere os ud af problemerne Aktivitetsstigninger som følge af økonomiske forudsætninger Aftalte økonomiske forudsætninger på sygehusområdet i økonomiaftalerne Udviklingen i forholdet mellem aktivitet og udgifterne til at producere aktiviteten 10 8 6 4 2 0-2 -4 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Pct. ændring i produktionsværdi Pct. ændring i driftsudgifter Kilde: Højgaard (2018), Sundhedsdatastyrelsen (2018) 18

Udfordringer i dag: Relativt lavere realvækst i sundhedsbevillinger de seneste år 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% Note 1: Før 2007 er væksten beregnet på baggrund af amternes totale bevillinger, da det med rimelighed kan antages, at den andel af amternes samlede bevillinger som gik til sundhedsvæsenet var konstant over perioden 1998 til 2006. Note 2: Det bemærkes, at tallene for 2017 og 2018 er budgettal 19

Udsultet? en relativ betragtning over tid: Realvækst i sundhedsudgifterne på knap 50 mia. kr. (43 %) siden 2000 Kilde: Finansministeriet (2018) 20

Mio. kr., 2017-priser Stigende udgifter til sygehusmedicin 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Samlet omkostning Kilde: Egne beregninger pba. Amgros (2018) og Lægemiddelindustriforeningen (2018) 21

Nærhedsfinansiering. Nu penge for at lave mindre. 1. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger 2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes 3. Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage 4. Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb 5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling 22

Efterhånden mange gode studier om palliation Samme eller bedre overlevelse med palliativ behandling * Større tilfredshed** Måske billigere *** Patienter med fremskredet cancer som har haft drøftelser om ønsker om behandling har generelt lavere forbrug af sundhedsydelser Patienter med stærke præferencer for livsforlængende behandling (uanset hvad) har højere forbrug af sundhedsydelser *Aslakson et al., JPM, 2014; Howie & Peppercorn, TAMO, 2013, Gade, JPM 2008, **Brumley JAGS 2007 *** Garrido et al., JPSM, 2016

DOMUS Accelererede forløb fra onkologisk behandling til specialiseret palliativ indsats i eget hjem for patienter med kræft. effekten på patienter og pårørende, de samfundsøkonomiske konsekvenser og hvordan det tværsektorielle samarbejde fungerer Indsatsen har en positiv påvirkning på livskvaliteten Men ikke færre indlæggelser Dyrere end std. tilbud. Almen praksis er reelt ikke en del af indsatsen

Er vi gode nok i de sene faser herunder koblingen til de tidligere Patienter med lungekræft forventer 3 gange statistisk overlevelse* *Donovan RJ, Carter OB, Byrne MJ. People's perceptions of cancer survivability: implications for oncologists. Lancet Oncol 2006;7:668-675

Sammenhængsreform 1. Afbureaukratisering 2. Ledelsesreform/Kompetencereform 3. Visitationsreform 4. Sundhedsreform 5. Ungereform 6. Digitalisering Dias 26

Planen trækker ud 27

Specialiseringens organisatoriske betydning

2008: Praksiskommissionen Almen praksis som den primære indgang til sundhedsvæsenet Fokus på større lægehuse med mere personale, som overtager opgaver fra sygehuse Mere akutberedskab. Omdrejningspunkt for samarbejdsmønstre både internt i praksis og mellem almen praksis, kommune og sygehuset. Proaktiv behandling, praksispersonale mv. Henvisning af borgere til kommunale sundhedstilbud Deling af data med de øvrige sundhedsvæsen Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse

2018: Klynger Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse Ledes af en praktiserende læge, med støtte fra sygehusdirektør og en erfaren hjemmesygeplejerske. Mange løse ender. Ledelsesret økonomi Bliver i regeringen set som er mulig erstatning for regioner

Samskabelse!!! Integrated Care Partnerskab mellem Odense Kommune og Region Syddanmark Almen praksis, sygehus og kommune Fagprofessionelle i tværsektorielle teams skulle give en koordineret og sammenhængende indsats til Ældre medicinske patienter Personer med stress, angst og depression.

Afslutningen af livet er etisk spørgsmål, men ikke uden sundhedsøkonomisk interesse Bare fordi det kan være bedre og billigere, så er alt palliativ behandling ikke billigere og bedre Husk forsat at gennemføre gode studier. Og også her skal forbedringer og økonomi stå mål med hinanden Systemansvar at stoppe udsigtsløs behandling Og sikre at man ikke bliver straffet herfor

Hvad kommer der til at ske Flere spørgsmål end svar Presset på kommunernes sundhedsvæsen bliver særdeles stort Vi har brug for billigere løsninger Almen Praksis og Hjemmesygeplejen og civilsamfund skal mere i spil Pas på med at opfinde noget komplekst til et abstrakt problem..