Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket

Alsidig personlig udvikling Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket 5 B: Bleskift/ toiletbesøg 1.1 Pusleplads og toiletter er for det meste ikke rengjorte * 1.2 Der er store problemer med at imødekomme behov for bleskift/toilet (fx bliver bleer sjældent skiftet; børn bliver tvunget til at sidde på toilettet for lang tid; mangel på forsyninger såsom håndklæder, rindende vand, sæbe eller desinficerende løsninger). 1.3 Håndvask bliver ofte forsømt af pædagogen eller barnet efter bleskift/ toiletbesøg. 1.4 Pædagogen ser ikke tilstrækkeligt fremad med hensyn til børnenes sikkerhed eller hygiejne. 3.1 Pusleplads og toiletter er renligholdte i det meste af tiden (fx hvis en vask bruges, så bliver den rengjort mellem bleskift/toiletbesøg og alle andre brug; potter bliver tømt, rengjort og desinficeret efter hvert brug).* 3.2 Bleskift/toiletbehov bliver oftest mødt på passende vis 3.3 Pædagog og barn vasker normalt hænder efter bleskift/toiletbesøg.* 3.4 Pædagogen er tilstrækkeligt forberedt med hensyn til børnenes sikkerhed og hygiejne, så det passer til børnenes alder og formåen. 5.1 Pusleplads og toilet er for det meste renligholdte* 5.2 Pusleplads og toilet er indrette så det er nemt at holde rent og udføre opgaverne 5.3 Der er et godt samspil og et godt samarbejde mellem barn og pædagog i skifte/ toilet situationen. 5.4. Pædagogen sætter ord på overfor barnet om, hvad der skal ske og indgår i samspil med barnet 7.1 Pusleplads og toilet er altid rengjorte.* 7.2 Alle materialer og alt relevant udstyr er nemt tilgængelige (fx skamler til at nå vask og toilet; gelænder til børn med handicaps; toiletområdet er i et tilstødende lokale; pusleområdet er behageligt for pædagogen at bruge).* 7.3 Børn bliver støttet i at blive renlige og selv tage initiativ til egen hygiejne, når de er klar til det. 7.4. Pædagoger skaber rammer for læring ved inddragelse af børnene i rutiner omkring renlighed og hygiejne

Opklarende kommentarer til skema 5 b: 1.1, 3.1, 5.1, 7.1. Formålet med at vedligeholde de sanitære forhold er at forebygge spredning af bakterier fra urin eller toiletsædet til pædagogens/dagplejerens eller børnenes hænder, puslepuden, opbevaringskasser, dørlåger eller en hvilken som helst anden overflade som pædagogen eller børn måtte røre ved. Anvendelse af handsker ved bleskift er frivilligt men nyttigt. De følgende mål er vigtige for at minimere spredning af mave/tarm sygdomme, og bør overvejes når der skal scores. Pædagogen skal: I. Forberede bleskift med tilsmudset tøj: For at minimere spredning af bakterier uden for skifteområdet, skal der være: Et skifteområde bør vælges og anvendes konsekvent. Pusleområdet skal være fysisk adskilt fra områder hvor mad forberedes og serveres og skal have egen vask. Hvis samme vask skal anvendes til andet end i forbindelse med bleskift/toiletbesøg bør vandhaner og vask desinficeres efter bleskift/toiletbesøg. Puslepuden skal være af ikke-porøst materiale så den kan rengøres efter hvert bleskift Hvis der anvendes papir til at dække puslepuden med under bleskift skal papiret være langt nok til at dække barnet fra skulder til hæl (i fald det bliver snavset og skal foldes for at give en ren overflade til at skifte på). II. Følg pusle/skifte procedure Forbered til bleskift som anført ovenfor Anbring barnet på pusleområdet. Tag tøjet af for at kunne skifte ble eller snavset tøj. Hvis tøjet er snavset anbringes det i en plastic pose. Flyt den fyldte ble og kom den i den håndfri blespand. Tøjet kommes i plastic pose uden at blive skyllet først og sendes med hjem. Brug klude til at tørre forfra og bagud. Brug en klud til at tørre egne hænder. Brug en anden klud til at vaske barnets hænder. Smid de beskidte klude i en håndfri blespand. Tag barnet med over til håndvasken og vask hænder ifølge den anbefalede procedure. Rengør puslepuden/området efter brug. Desinficer. Vask hænder henhold til håndvaskprocedure ude at tilsmudse andre overflader. III. Tag yderligere forbehold i forbindelse med bleskift/toiletbesøg Der skal skylles ud efter hvert toiletbesøg. 2

Gulve og andre områder der måtte blive tilsmudset skal rengøres. Legetøj eller andre genstande som leges med/røres ved i forbindelse med bleskift/toiletbesøg skal lægges til side og rengøres. Andre overflader bør ikke tilsmudses i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg uden de bliver ordentligt rengjort bagefter. Fx hvis et barn skiftes på et tæppe på gulvet, så skal bleen ikke lægges på gulvet med mindre gulvet rengøres bagefter. Børns hænder skal altid vaskes efter de er blevet skiftet eller har været på toilet. 1.1,3.1. Hvis den samme vask anvendes af enten børn eller voksne til både toilet og madrelaterede rutiner eller til andre formål (til at vaske legetøj/andet udstyr; efter man har pudset næse), så skal vasken rengøres og desinficeres efter toiletbesøg/bleskift. En undtagelse til denne regel er, at hvis børnene bruger toilet, vasker hænder og så med det samme sætter sig til bordet for at spise, så må man mindske spredning af bakterier til børnenes hænder ved at få den/den voksne til at slukke for vandet efter håndvask med en papirserviet. 1.3, 3.3. Håndvask for alle indebærer at hænderne vaskes med flydende sæbe under rindende varmt vand i min. 10 sek. Håndvask på denne måde skal gennemføres efter hvert toiletbesøg/bleskift. Brug af renseservietter eller klude kan ikke erstatte håndvask, med mindre der er tale om et spædbarn. Voksne skal vaske hænder med sæbe under rindende varmt vand efter hvert bletjek, bleskift, skift af snavsetøj, hjælp ved toiletbesøg samt efter rengøring af puslepude. Dette skal gøres inden andre overflader røres. 1.4. Utilstrækkeligt opsyn betyder at Pædagog ikke er opmærksom på at være forberedt i forhold til børnenes sikkerhed eller ikke sikrer at hygiejne procedurer gennemføres. 3.1, 5.1, 7.1. Hvis der er større problemer i forhold til vedligeholdelse af sanitære forhold scores her nej. Fx hvis gulvet rundt om toilettet er beskidt uden at blive rengjort, toiletter skylles kun ud halvdelen af gangene. 3.2, 3.3, 5.1. For det meste betyder at procedurerne bliver fulgt i 75% af tiden og at ingen større problemer iagttages. 7.2. Et pusleområde er der behageligt for Pædagogen at bruge skal forebygge rygproblemer eller ukomfortable bevægelser. 3

Score og vurderingsskema 5 B. Bleskift/ toiletbesøg 1.1 3.1 5.1 7.1 1.2 3.2 5.2 7.2 1.3 3.3 5.3 7.3 1.4 3.4 5.4 7.4 4

Sociale kompetencer Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket 9. A. Imitation og leg 1.1 Der er intet tilgængeligt legetøj eller materialer til lege. hvor barnet kan efterligne andres adfærd.* 3.1 Der er noget legetøj og nogle materialer tilgængelige til at lave meningsfulde lege (fx legehuse med passende størrelse, rekvisitter, materialer til at bruge sammen med dukker; børnestørrelse skabe med potter og pander).* 3.2 Der er passende materialer og legetøj tilgængelige til hver aldersgruppe det meste af dagen.* 3.3. Pædagogen går med barnet i dets valg af legetøj/ materialer for at skabe læring og muligheder for relationer 5.1 Der er meget og varieret legetøj og redskaber tilgængeligt for alle aldersgrupper.* 5.2 Der er materialer og legetøj tilgængeligt, der repræsenterer det børn omgiver sig med i hverdagen (ting i husholdningen, telefoner, arbejdsredskaber, biler)* 5.3 Legetøj og materialer er organiseret efter type til forskelligt brug (fx legetallerkner i en separat beholder, dukker ligger sammen; udklædningshatte og tasker hænger på knager; tilbehør er opbevaret sammen med legetøjshuse). 5.4 Der er møbler i børnestørrelser (fx lille vask eller komfur, klapvogn, indkøbsvogn). 7.1 Der er legetøj og materialer tilgængelige som repræsenterer forskellighed (fx dukker der repræsenterer forskellige etnicitet/kulturer; udstyr der bruges af folk fra forskellige kulturer eller af folk med handicaps).* 7.2 Der er legetøj og materialer til småbørn og større børn som kan bruges til aktive udendørslege eller i andre større områder.* 7.3 Pædagogen understøtter børnenes leg (snakker fx i legetøjstelefon med børnene; tager rekvisitter til at lege butik frem; hjælper børnene med at sætte et teaterstykke op).* 7.4. Pædagogen giver mulighed for, at der skabes relationer og læring gennem leg 5

Opklarende kommentarer til skema 9 A: Rolleleg er at lade som om. Denne type leg finder sted når børn selv spiller roller og når de håndterer figurer såsom små legetøjsmennesker i et dukkehus eller små figurer. Rolleleg i denne sammenhæng er således ikke aktiviteter der anvendes til at lære børnene at følge en specifik rækkefølge for at gennemføre husholdningsopgaver, såsom at tørre et bord af. Børnene skal være frie til at anvende legetøjet på deres egen måde, som en del i deres opfundet leg, for at det tæller med her. Der er forskel i behov for rekvisitter alt efter børnenes alder. Rolleleg forstærkes af rekvisitter der opfordrer til forskellige temaer, herunder husholdning (fx dukker, børnestørrelse møbler, udklædningstøj, køkkengrej), forskellige typer jobs (fx kontor, byggeri, landbrug, butik, brandmand, transport); fantasi (fx dyr, dinosaurusser, tegnefilmsfigurer) og fritid (fx camping, sport). 1.1. Hvis der er tilgængelige materialer til rolleleg under en time om dagen (uanset hvilken aldersgruppe det er til) skal der scores nej. 3.1. Denne indikator forudsætter ikke materialer til alle aldersgrupper. 3.2, 5.1. Materialer kan fx være gryder og pander, legetøjstelefoner, børnemøbler, madlavnings/spise rekvisitter, dukker og dukkemøbler, bløde dyr, små legehuse med tilbehør, udklædningstøj gerne noget der repræsenterer forskellige kulturer/roller, rekvisitter til forskellige fantasilege. 5.1 Mange materialer henviser til, at børnene kan lege uden unødvendig ventetid og at der er materialer nok til at opfordre til udfordrende leg. Variation i materialer betyder at der er mange muligheder for at lege forskellige rollelege. 5.2. Materialer henviser til de mange og varierede materialer listet i 5.1. 7.1. Der skal være mindst to eksempler. 7.2. De legeredskaber der er tilgængelige må ikke være gået så meget i stykker at meningsfuld rolleleg ikke kan gennemføres. 7.3. Dette skal være set mindst en gang. 6

Score og vurderingsskema 9 A.imitation og leg 1.1 3.1 5.1 7.1 3.2 5.2 7.2 3.3 5.3 7.3 5.4 7.4 7

Krop og bevægelse Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket 15 A. Fysisk aktiv leg 1.1 Der er ingen udendørs eller indendørs plads til daglig fysisk aktiv leg.* 1.2 Den plads der anvendes til aktiv fysisk leg er ikke godkendt 1.3 Der er ingen passende udstyr/materialer til aktiv fysisk udfoldelse afstemt efter alder. 1.4 Udstyr/materialer er generelt set i dårlig stand. 3.1 Der er områder, der ikke er overfyldte, udendørs eller indendørs, som kan anvendes til fysisk aktiv leg 1 time om dagen. 3.2 Den plads (indendørs eller udendørs) der anvendes til aktiv fysisk leg er generelt set sikker (fx tilstrækkeligt faldeunderlag under klatreudstyr, indhegnet udendørs område).* 3.3 Der er passende materiale/udstyr til hvert barn i gruppen, inklusive børn med handicaps hvis der er nogle, som anvendes dagligt. * 3.4 Materialer/udstyr er generelt i god stand. 5.1 Udendørs områder anvendes i 1 time dagligt året rundt, hvis vejret tillader det.* 5.2 De store udendørs områder er ikke overfyldte eller rodet til og er let tilgængelige.* 5.3 Det materiale/udstyr til fysisk aktiv leg der er til stede giver muligheder for at børnene kan forblive nysgerrige og opsøgende. 5.4 Alle områder og udstyr (udendørs og indendørs) er sikkert og passende til børnenes alder 7.1 Udendørsområder har to eller flere typer overflader, der tillader forskellige typer af leg (fx et hårdt, et blødt; græs, udendørs tæppe, gummipuder; træunderlag).* 7.2 Udendørs områder har en form for beskyttelse mod elementerne (fx skygge om sommeren; sol om vinteren; vind beskyttelse; god kloakering).* 7.3 Pladsen til fysisk leg, udendørs og indendørs, er organiseret så forskellige typer af aktiviteter ikke forstyrrer hinanden (fx at leg med køretøjer er adskilt fra klatreudstyr og boldspil). 7.4 Materialer/udstyr stimulerer til en bred variation af motoriske færdigheder (fx at kravle, gå, balance, klatre, boldspil).* 8

Opklarende kommentarer til skema 15 A: Aktiv fysisk leg indebærer at børn er aktive for at udvikle deres grovmotoriske sans. At tage børn med på tur i klapvogn, give dem gyngeture eller lade dem lege i sandkassen tæller ikke med som fysisk aktiv leg. Babyer skal have lov til at bevæge sig frit omkring i det omfang de kan det, fx på et tæppe eller en anden sikker overflade. Ældre børn skal gives alderssvarende passende muligheder for at træne deres grovmotoriske færdigheder. 1.1, 1.2, 3.1, 3.2, 5.2. Hvis der benyttes flere forskellige områder, skal det være det område der primært benyttes, der skal ses på. 1.3, 3.3. Passende materialer/udstyr skal være sikkert for alle børn, der har lov til at bruge det. Fx må udstyr/materialer ikke tillade risiko for fald fra høje steder og have skarpe kanter, splinter, ting som stikker frem, eller risici for at blive fanget i/viklet ind i. Eksempler på passende materialer eller udstyr: Udendørs tæppe, småt skubbe legetøj, faste ting man kan trække sig op ved, små scootere og lign., større legetøjsbiler eller lign. der kan skubbes frem og tilbage, bolde og bønneposer, alders svarende klatreudstyr, rutsjebane, tæpper til at tumle med, tunneller, store kridttavler og lign. 5.1. Dagligt er hver dag eller næsten hver dag, med meget få undtagelser. Hvis vejret tillader det betyder at det næsten er hver dag med mindre der er forureningsvarsel, ekstrem kulde eller varme som kan forårsage helbredsproblemer og lign. 5.2 Udendørsområdet skal være nemt tilgængeligt for børn og voksne. Adgang skal tænkes både i forhold til normalt udviklede børn og børn med handicaps, hvis der er nogle. Hvis der er to eller flere legeområder, der bliver brugt af børnene, skal der her scores ud fra et gennemsnit af børnenes oplevelser. 7.1 Hver overfladetype skal være stort nok til at tillade passende leg. 7.2 Det er tilstrækkeligt for at score, at et af de beskyttende elementer observeres, men dette skal matche de eksisterende lovmæssige krav der er hertil. 9

Score og vurderingsskema 15 A. Fysisk aktiv leg 1.1 3.1 5.1 7.1 1.2 3.2 5.2 7.2 1.3 3.3 5.3 7.3 1.4 3.4 5.4 7.4 10

Sociale kompetencer Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket 9 B. Dagsrytme 1.1 Dagsrytmen er enten for stram eller imødekommer ikke mange af børnenes behov, eller for fleksibel (kaotisk) og mangler forudsigelighed i forhold til dagens aktiviteter.* 1.2 Børnenes behov for strukturer imødekommes ikke (fx grædende børn; forhastede måltider; for sent skiftede bleer; ingen mellemmåltider). 1.3 Pædagogen har ikke tid til at følge børnenes leg og være nærværende (fx er al tiden fyldt op med rutineopgaver eller andre interesser). 3.1 Der eksisterer en grundlæggende dagsrytme, som er kendt af forældrene ( aktiviteter forekommer på nogenlunde samme tidspunkter de fleste dage). 3.2 Dagsrytmen imødekommer de fleste børns behov. 3.3 Der forekommer mindst én daglig indendørs og mindst én daglig udendørs legeperiode (hvis vejret tillader det). 3.4 Der er både mulighed for lege med fokus på grov motorik og på mindre aktive lege dagligt. 5.1 Der er individuelle dagsrytmer for spædbørn, med nogen fleksibilitet i forhold til de lidt større børn (fx følger spædbørn deres egne rytmer, mens de lidt større børn mere eller mindre følger en fælles rutine; udendørs perioders leg forlænges i godt vejr). 5.2 En bred variation af legeaktiviteter forekommer dagligt. ogle er igangsat af pædagogen og andre af børnene. 5.3 Der er ingen lange perioder med ventetid mellem daglige begivenheder.* 7.1 Dagsrytmen er individuel således at de møder hvert enkelt barns behov (børn sover når de har behov for det; børnene får mad når de er sultne; der er tilpassede rutiner for børn med særlige behov). 7.2 De fleste skift mellem daglige aktiviteter forløbet glat og pædagogen sørger for at børnene er aktivt involveret med henblik på at være forudseende i forhold til konflikter. 7.3. Dagsrytmen er tilrettelagt med muligheder for relationer og læring gennem hverdagens gøremål 7.4. Dagsrytmen er tilrettelagt med et pædagogisk sigte på optimering af børns læring og muligheder for relations dannelse 11

Opklarende kommentarer til skema 9B: Dagsrytme betyder de sekvenser af daglig aktiviteter som børnene forventer. Der skal primært scores ud fra de aktuelt observerede daglige aktiviteter. 1.1, 5.3. Daglige begivenheder refererer både til den tid der er til indendørs og udendørs legeaktiviteter og til rutiner såsom måltider/ mellemmåltider, middagslur/hviletid, bleskift/toilettid samt ankomst/afgang. 3.3. Både indendørs og udendørs legeperioder skal vare i mindst en time, hvis åbningstiden er 8 timer eller mere. 5.3. Lang ventetid henviser til tid hvor der ventes uden nogen form for aktiviteter mellem daglige aktiviteter. (fx løber formålsløst rundt, en hel gruppe der sidder ved bordet og venter på frokost, venter i en kø på at komme ud og bruge badeværelset). Bemærk at dette refererer til ventetid i skiftet mellem aktiviteter og ikke til ventetid i forbindelse med en aktivitet. 12

Score og vurderingsskema 9 B. Dagsrytme 1.1 3.1 5.1 7.1 1.2 3.2 5.2 7.2 1.3 3.3 5.3 7.3. 3.4 7.4 13

Alsidig personlig udvikling Utilstrækkeligt Minimal God Udmærket 5 A Forældreinvolvering 1.1 Der gives ingen skriftlig information vedrørende vuggestuens aktivitetsplaner til forældrene. 3.1 Forældre modtager skriftlige information om regler og bestemmelser. 3.2 Der udveksles nogen grad af information om børnene mellem pædagogen og forældre (fx informativ kommunikation; forældremøder efter forespørgsel fra forældrene; nogle forældrematerialer). 3.3 Der findes nogle muligheder for at forældre eller andre familiemedlemmer kan være involveret i børnenes dagligdag i vuggestuen 3.4 Samspillet mellem barnets familiemedlemmer og pædagogen er generelt set respektfuld og positiv. 5.1 Forældre opfordres til at komme på besøg i vuggestuen inden indkøringen begynder. 5.2 Forældre gøres skriftligt opmærksom på værdigrundlag og den pædagogiske tilgang der arbejdes ud fra i vuggestuen og inviteres til dialog.* 5.3 Der er høj grad af samtalekultur mellem forældre og pædagogen (fx hyppig informativ kommunikation; forældremøder; nyhedsbreve; forældreinformation om sundhed, sikkerhed og børns udvikling er tilgængeligt for forældrene). 5.4 Der er en bred vifte af muligheder der på forskellige vis opfordrer forældre til at være involverede i børnenes dagligdag (fx være med til at fejre fødselsdag i institutionen; mulighed for at komme og spise frokost med barnet; være med i familiearrangementer). 7.1 Forældre bliver løbende bedt om at deltage i en evaluering af tilbuddet (fx spørgeskema med forældretilfredshedsundersøgelse; fokusgruppe evalueringsmøde). 7.2 Forældre henvises til andre professionelle hvis det er nødvendigt i forhold til barnets trivsel og udvikling (fx tværfagligt team, talepædagog, mv.).* 7.3 Der er mindst en årlig samtale mellem forældre og pædagogen, hvor barnets trivsel og udvikling diskuteres. 14

Opklarende kommentarer til skema 5 A: 3.1, 5.2. De skriftlige materialer skal være læsevenlige og letforståelige for alle forældre. Fx skal der være oversættelser til andre sprog end dansk, hvis det er nødvendigt. 7.2. Pædagog skal vide hvilke andre fagprofessionelle der kan henvises til, hvis nødvendigt. 15

Score og vurderingsskema 5 A Forældreinvolvering 1.1 3.1 5.1 7.1 3.2 5.2 7.2 3.3 5..3 7.3. 3.4 5.4 16