Workshop 4 Reykjavik Dato: 29. Oktober 2012 Tid: kl. 9.30 Hvor: Matis, Vínlandsleið 12, 113 Reykjavík Tilstede: Kari Merete Griegel, Kjetil Holen, Gunnthorunn Einarsdottir, Oli Hilmarsson og David Mouritzen Referent: Anna Askær 1. Status på branchekode David fortæller, at det at skrive denne branchekode er en større opgave end som så. Da det er et dynamisk dokument der vil udvikle sig løbende. Der skal hele tiden være en udgave på nettet, denne skal kun være tilgængelig for relevante fiskehandlere. I Danmark er det fx kun medlemmer af Danmarks fiskehandlere der skal have adgang men måske er det anderledes i de andre nordiske lande? Den måde vi forestiller os at dokumentet skal ligge er via googledocs. Her kan man være flere der har afgang til at rette i det og lave det så der kun er nogle der kan se det hvilket så ville være fiskehandlerne. En anden smart ting ved googledocs er at det kan bruges via translate og på den måde kan alle få den oversat da den jo bliver skrevet på dansk. De andre lande mener dog ikke, at det er et problem at den skrives på dansk. Rent praktisk vil der være et link på hjemmesiden Nordicfish.org, som man så vil kunne trykke på og indtaste et password og så føres man videre til googledocs dokumentet, hvor det kan læses og hvis man ønsker det printes. Det vil bare være et enkelt password som man skal bruge vi kan dog overveje om dette password skal skiftes en gag i mellem. Det er klart, at der er forskel på de forskellige lande. Så det skal være tydeligt i dokumentet hvilke nogle regler der IKKE gælder i de forskellige lande og hvor de gælder. Her gør Norge opmærksom på det med temperaturreglerne, da DK jo er dem med de strengeste krav og det er de andre lande ikke interesseret i. Peter fra Sverige har sagt at 0-5 er i orden i Sverige og at op til 8 her vil man dog få en kommentar og over 8 er det meget skidt. David mangler dog stadig et dokument fra Peter der bekræfter dette. Kari påpeger, om der ikke er forskel på opbevaring og fremvisning og der siger David at han har kigget i de svenskeregler og David kan ikke umiddelbart finde disse forskelle. Pointen i diskussionen er at alle andre end Danmark i bund og grund er bekymret for at alle skal leve op til 2 graders reglen. David fortæller at han har været til møde med den danske
fødevareminister og bragte problematikken op om at vi gerne vil have skelnet mellem frisk fisk og supermarkedets fisk. Hun var meget villig til at høre på det og foreslog at vi i Norden gik sammen og henvendte os til EU om de forskellige tolkninger af den samme regel. Oli spurgte om temperaturen på de 2 grader er på overfladen eller i kernen og David forklarer at det er kernen. David forklarer om dårlige erfaringer med de pistoler der måler disse temperaturer. Der fremstilles forslag om at nogle burde innovere og lave et godt indstikstermometer til fisk. Kjetil siger at de i den norske temperaturmåling har regler for hvor henne der skal måles i fisken. Så David siger at vi måske kan læne os op at de norske regler i den fælles branchekode. Kjetil påpeger også at når en fisk fanges har den en højere temperatur end den må have. David siger at i Danmark har vi den regel at hvis fiskebutikken ligger ved en havn og fisken er på vej i den rigtige retning temperaturmæssigt så får man ikke en anmærkning. Så Danmarks Fiskehandlere har forslået at der må gå 5 timer fra ankomst i butikken til den er nede på den rigtige temperatur. Det aftales at branchekoden endnu engang gennemlæses af alle, så vi har helt styr på at markere de nationale afvigelser i forordningen. 2. Hjemmeside og Twitter Hjemmesiden er oppe og køre og bliver opdateret løbende alle må endelig sende input til Anna med ting de gerne vil have op på siden. Input til kalender, så vi kan have en masse fiskearrangementer i vores fælles Nordiske kalender. David skal sætte Kari og Kjetil på det danske nyhedsbrev. Og omvendt kan så kan vi få information om at få flere ting ind i kalenderen. Anna kører Twitter profil, så alle må endelig follow e Nordfish ellers evt. lave en profil. Vi vil gerne skabe opmærksomhed omkring vores tanker og visioner til den politiske verden og hertil er Twitter godt. Facebooksiden kører ligeledes hæftet sammen med Twitter. 3. Innovations værktøj til fiskehandlerne i Norden Facebook og twitter er meget innovativt for fiskehandlere. Så en god ide er at holde dem opdateret og motivere fiskehandlerne rundt om i Norden til at komme på facebook og bruge den til at fortælle om deres fiskebutik. Ligeledes kan de så når de ligger billeder, videoer og lign. op tagge Nordic Council of Seafood retailers i deres billeder og lign, på den måde vil de dukke op på Nordisk Råds facebook side, så alle kan se. Kjetil foreslår at man kunne have nogle ambassadørbutikker, der så sørger for at der ongoing aktivitet på facebook og som kan motivere andre fiskehandlere til at dele deres tanker, billeder, opskrifter m.v. Kjetil foreslår at man kunne have kameraer i fiskebutikkerne wecams og på den måde følge med i hvad der sker i butikkerne.
David foreslår også forskellige offline tiltag såsomekskursioner som alle nordens fiskehandlere inviteres til, designs der kan bruges til at skabe stemninger i butikken, eksempelvis T- shirts og plakater, som kan downloades af alle nordens fiskehandlere og som understøtter ovenstående konkrete forslag til historier fiskehandlerne kan arbejde med i forhold til at være innovative. Alt dette skulle så samles på www.nordicfish.org Kjetil tænker at innovation primært skal handle om produktudvikling. Handler om at tilpasse og tilbyde nogle spændende råvarer. Som kommer forbrugeren til gode. David foreslår man kunne vælge en historie der hedder convinience i så fald kunne innovationen handle om opskrifter som vi skal lave, og/eller give retningslinjer til hvordan butikken kan lave disse. Kari siger at der jo er mange ting der er med til afgøre hvad fiskehandlerne kan gøre i forhold til det her innovative. Det handler om et tankesæt om hvordan man ser fiskehandlerne. Det er muligvis billedet af fiskehandlerne der skal ændres det skal være coolt at være fiskehandler. David: Hvis man får dem til at sætte en poster op med, at nu sælger de fisk til børn og vil det få kunder ind som vil stille spørgsmål og det vil få fiskehandlerne til at være forpligtet til at leve op til denne fortælling. Kjetil kunne hjælpe med at lave nogle temaer og nogle retter. Kjetil har nogle retter og produkter som virker og som godt kunne bruges. Kjetil siger også at fiskedisken i dag ikke ligner den for 15 år siden tiderne skifter og det bliver vi nød til at følge med. Det tager lang tid at udvikle disse ting men det betaler sig. Kjetil fortæller om opskrifter og hvordan han har fundet ud af at bruge ex. hele torsken så der ikke er noget der går til spilde således at torsken kan bruges til noget eksklusiv, til hverdags mad eller til noget til børn og så kan du få meget mere ud af din fisk og dermed tjene mere David spørger Kjetil om han kan sætte en webcam op og lave disse opskrifter og så kunne de lægges op. På den måde kunne man fortælle forskellige innovative historier med disse opskrifter. Så man gør hverdagsmad interessant. Vi skal altså på en innovativ måde inspirere fagmanden. Vi laver et tema om at udnytte hele fisken: En til forbrugerne om at man bruge hele fisken og at meget af det man ikke har brugt smager godt En til fiskehandlerne hvor man fortæller den gode historie om økonomien så de kan gå ind i dette nye univers og at der er god ide i det. Vi kan laver nogle film/billedeserier hvor Kjetil laver opskrifter og fortællinger om dette. Plus posters og t- shirts. Mulighed for at deltage i studieture Kjetil fortæller om at studieture er virkelig gode de tager til Boston til marts. Det Kjetil bruger turene til er at se hvad andre lande gør med deres fiskehandlerne og det giver masser
af inspiration til at tage med hjem til ens egen butik. Og det er et meget godt at have set disse forskellige lande i forhold til at have nogle referencepunkter i forhold til at man politisk jo altså gør noget andet forskellige steder i Europa og USA. David prøver at undersøge om vi kunne lave nogle studieture rundt omkring i Europa og evt. USA 4. Evaluering af NM i fisk og skaldyr David har fået forespørgsel om hvorvidt vi kan offentliggøre opskrifterne på fiskefars fra konkurrencen, så folk der spørger efter dem kan få dem. Hvad gik godt og hvad kan gøres bedre? Kjetil synes det var en meget flot scene i Århus og det var meget godt i forhold til publikum. konkurrencereglerne - skal justeres i forhold til de input der blev fremsat til mødet i Århus - jf. referat. Der er blandt andet det med en fællesskala, således at dommerne er kalibreret så de ikke dømmer meget forskelligt. Måske man skal lade dem mødes dagen inden så de kan nå at tale ordentligt med hinanden inden konkurrencen starter. Oli siger at det kunne være man skulle lave et dommermøde om året hvor folk kan komme og så kan man få lavet nogle fælles retningslinjer for hvordan an dømmer. Det kunne også være at man havde en overdommer fra hvert land. Lad os lave et møde når vi har været til Sjømatsdagene. Gennemgang af Norges model for kvalitetsvurdering med tilhørende skabeloner/skemaer Norge har lavet et skema til kvalitetsvurdering hvor der står hvad der skal tjekkes. Derudover er fiskene inden de gives til deltagerne allerede vurderet af deltagerne ud fra samme skema som deltagerne får. Så må vi finde ud af om karaktererne skal gives i intervaller. Ansvarlig for råvare kritiseres, da han ikke var god og at han sendte et dårligt signal til deltagerne. Præsentation af fiskedisk - - > hvad skal din fiskedisk fortælle, hvilket tema har den osv. At man gør det med fiskedisken lidt vigtigere så man får point for at man har taget nogle bevidste valg om hvad man har lavet til fiskedisken og hvordan det ser ud. Så hvis man eks har valgt temaet børnefamilier skal fiskedisken sende det signal eller har man valgt lørdagsaften, så skal disken afspejle dette. Man kunne eksempel give deltagerne 10 mulige temaer og så kan de selv vælge hvilken en af dem som de tager. Det kunne også være at man fik temaet dagen før men temaet er stadig taget ud fra en bruttoliste. Dette vil også stille krav til deltagernes kundskaber. Det kunne være godt om vi kan teste om dette kan lade sig gøre og derfor kunne det være sjovt om man kunne teste det her til en konkurrence.
Der skal altid udpeges en overdommer Vi skal have en overdommer overdommeren må dog ikke være fra det land hvor det afholdes. Det skal være således at konkurrencen ikke kan startes medmindre at der er udvalgt en overdommer. Overdommeren skal have deltaget i forbindelse med en nordisk konkurrence før. Råvarechefen skal være den samme som overdommeren hvilket gør det til en meget vigtig post. Der skal være en evaluering, det skal være et fast punkt efter konkurrencen at dommerne sætter sig og evaluere, så man hele tiden har mulighed for at blive bedre. Peter må lige spørge den overdommer der var fra Sverige om han har nogle input fra dommersiden. Dommerne skal kunne gå rundt og vurdere deltagerne i år var det svært da der var så mange tilskuere så det skal være muligt at dommerne at gå rundt inde ved deltagerne så de kan se ordentligt. Dette vil nogle steder give sig selv at der er plads men var ikke tilfældet i Århus. 5. Møde Trondhjem 22-23. januar (sjømatsdagene) Vi vil introducere vores resultater til Sjømatsdagene i Trondheim til januar. Det kunne være interessant at invitere nogle relevante folk til et møde i forhold til at få vores budskab ud. Norge sørger for mødelokale. Der aftales at der tages kontakt angående planlægning og invitationer. 6. Afrapportering af Innovation i Fiskedisk Projektleder sender økonomiskemaerne ud igen. Og det skal være Anna i hænde inden d. 14. November, således at vi kan få afsluttet projektet. Ellers har alle været glade for at være med i projektet og det har bevist at intet er umuligt når Norden står sammen! Tak for denne gangj