Kunder fortæller om deres samarbejde med Skelmose Kenneth Pedersen, Kemppi A/S, Skovlunde: Da Kemppi Danmark medio 2014 skulle bruge 3 nye medarbejdere til salg af svejsemaskiner og svejserelaterede softwareløsninger, kom vi i kontakt med Skelmose og Aksel. Vi lagde i udvælgelsen vægt på at den person der skulle rekruttere de nye medarbejdere forstod vores behov og ikke mindst vores branche. Det stod hurtigt klart at Aksel var yderst kompetent og med sin baggrund havde den rette forståelse for svejsebranchens små særpræg. I rekrutteringsforløbet var det Aksels primære opgave at finde og udvælge de rette kandidater, men ret hurtigt indtog han også rollen som sparringspartner, og udfordrede de tanker vi havde til den nye Kemppi Danmark organisation. Det lykkedes Aksel at komme op med velkvalificerede emner på for os overraskende kort tid og forkortede den forventede rekrutteringsperiode med næsten 2 måneder. Henri Skou, Rynkeby, Ringe: Det var en fantastisk god og hurtig proces. Allerede efter en uge fik vi bedre kandidater tilbudt, end vi selv havde blandt vores over 50 ansøgere. Vi brugte således under tre uger fra første kontakt med Skelmose, til vi havde lavet kontrakt med vores nye medarbejder og jeg er overbevist om, at han er den ressource, vi manglede, og den rigtige mand til jobbet. Jeg kan klart anbefale Skelmose og bruger dem meget gerne selv igen ved næste rekruttering. Kimmo Korpi, Give GoodWind, Give: Aksel Uglvig Jensen og Skelmose har den ydmyghed der skal til for, at begå sig inden for god rekruttering og finde de rigtige ansatte til virksomheder. Jeg havde fornøjelsen, at samarbejde med Aksel, hvor vi søgte en bestemt type medarbejder. Opgaven blev igangsat via en kontakt og profilen var lavet. Aftalen blev indgået og efter meget kort tid fik vi flere gode profiler. Vi ansatte en af profilerne. Til stor tilfredshed for alle. Denne meget enkle og nemme måde at få løst rekruttering på er enestående. Ros for samarbejdet og ydmygheden. Rigtig flot. Torben Pedersen, AMU-Vest, Esbjerg: De gode erfaringer fra bl.a. ansættelsen af sekretariatschefen til Danish Offshore Academy gjorde, at AMU-Vest hyrede Skelmose Consulting i Bramming til at finde en key account manager til en ny aktivitet for energi- og offshore-sektoren. Det job ville have været svært at besætte på baggrund af en jobannonce i pressen, så derfor valgte vi rekrutteringsfirmaet til at stå for den indledende fase. Torben Pedersen, Danish Offshore Academy, Esbjerg: Vi skulle have besat den meget vigtige stilling om organisationens sekretariatschef og lod et eksternt rekrutteringsfirma klare opgaven med at finde kandidater, fordi vi var usikre på, om de rigtige personer ville reflektere på en jobannonce. Skelmose Consulting i Bramming blev valgt til det, fordi jeg tidligere har haft fornuftige resultater af et samarbejde med firmaet og direktør Aksel Uglvig Jensen.
Harley Clausen, 3-Stjernet A/S, Horsens: Efter at en slutkandidat, som var fundet via eget netværk, var hoppet fra i sidste øjeblik, stod vi med et akut behov for rekruttering af ny fabrikschef til 3-stjernet så hurtigt som muligt. Vi havde ikke tidligere anvendt Skelmose, men havde været i dialog de seneste par år. Jeg kontaktede derfor Aksel d. 29. december og spurgte om han kunne klare denne rekruttering inden for 2 måneder. Aksel påtog sig opgaven uden betænkeligheder. Allerede efter 4 uger var der en detaljeret og fyldestgørende bruttoliste på 15 20 personer klar, og efter yderligere 5 uger var den endelige kontrakt med slutkandidaten klar. En slutkandidat som vi efter 3 måneder er overordentlig tilfredse med. Jeg har gennem de seneste 20 år deltaget i adskillige rekrutteringer både i Danmark og Sverige og med flere forskellige rekrutteringsfirmaer. Forløbet med Skelmose, og Aksel i særdeleshed, har i forhold til disse så absolut været helt i top. Aksel har haft en særdeles professionel tilgang til opgaven, lige fra den første præsentation af bruttolisten til håndtering af kandidaterne, som blev valgt ud til interview, samt afslutning på de kandidater som undervejs blev sorteret fra i processen. Specielt for Aksel var endvidere en grundighed - ikke bare omkring de personlige og faglige krav som blev stillet til jobbet, men også en interesse for den specielle kultur/arbejdsmiljø som findes ved 3-stjernet. Jeg kan kun på det varmeste anbefale Skelmose og bruger dem meget gerne igen ved næste rekruttering. Peter Katholm, Al Vac A/S, Lemvig: Som led i en større strukturtilpasning blev Skelmose Consulting kontaktet med henblik på at finde og fremskaffe egnede kandidater til to chefstillinger. Aksel Jensen gav en god sparring, som var med til at klarlægge profilerne og kompetencekravene for de to stillinger. Ud over at de to medarbejdere skulle være fagligt kompetente, var det vigtigt at finde frem til et par profiler, som kunne indgå i virksomhedens ledergruppe og sammen med de øvrige medlemmer af ledergruppe være i stand til at indfri en række ambitiøse målsætninger, som direktion og bestyrelse har sat for virksomheden. Både faglighed, personlig indstilling og kemi var derfor afgørende faktorer i kandidatsøgningen. Aksel Jensen præsenterede relevante kandidater til de to stillinger, og fortsatte ufortrødent søgningen, da virksomheden efter den første fremstilling ønskede et lidt bredere kandidatfelt til den ene af stillingerne. Vi har været særdeles godt tilfreds med samarbejdet med Aksel Jensen, og er sikre på, at de to nyansatte chefer vil være i stand til at udfylde rollen og bidrage positivt til den videre udvikling af virksomheden. Bruno Ringgaard, Styropack A/S, Glejbjerg: At oprette en ny funktion og finde den rette person er ikke nogen nem opgave. Vi fik derfor assistance fra Skelmose til at finde en kompetent medarbejder, der kunne opbygge den nye funktion. Forløbet blev gennemført på en professionel måde lige fra afdækning af vores forventninger og behov til en ny medarbejder til det sidste møde med den valgte kandidat. Kommunikation og information blev ført på fortræffelig vis, kort og præcist med et minimum af tidsforbrug for os. De kandidater der blev præsenteret var alle velkvalificerede personer, hvilket blev bekræftet ved de efterfølgende samtaler. Samtalerne blev supporteret af Skelmose der på den måde sikrede at alle sten blev vendt og indblikket i kandidatens personlighed blev afdækket professionelt. Skelmose har været en god repræsentant for os med den gode og professionelle behandling af kandidaterne. Jeg er overbevist om at kandidaterne ikke ville være bange for at søge job hos os, hvis vi igen skulle få behovet. Vi er ligeledes godt tilfreds med den assistance der er ydet fra Skelmose.
Kenneth Agner, DAN-doors a-s, Skanderborg: Stod overfor en udfordring omkring at skaffe en kompetent interim projektleder til et større internt projekt. Efter en kort og præcis indledende dialog med Aksel fik vi hurtigt afdækket og konkretiseret den nødvendige personprofil til opgaven. Blev kort tid herefter præsenteret for et varieret udpluk af kandidater, hvor vi hurtigt efterfølgende fik besluttet os for en kandidat. Kemi og kompetencer viste sig hurtigt at være de rette og efterfølgende har vi valgt at fastansætte medarbejderen. Kort, præcist og kompetent forløb som sikrede, at vi hurtigt fik løst opgaven. Susanne Ingemann, Procurator A/S, Esbjerg: Det har været en god proces at samarbejde med Aksel vedr. ansættelse af ny salgschef til vores virksomhed. Der har været stor grundighed i at få defineret den rolle, der skulle udfyldes, herunder gennemført samtaler med flere personer i virksomheden for at sikre en overensstemmelse i de signaler der skulle gives videre til kandidaterne og en afstemning over mod at passe ind i virksomhedens kultur. Under hele forløbet har der været løbende tilbagemeldinger om status og dialog om videre tiltag. Alt i alt et forløb der kan anbefales. Jess Frandsen, Solid Design House A/S, Roskilde: Ultimo 2006 indgik vi et samarbejde med Skelmose A/S, idet vi havde en aktuel plan om at ansætte en 5-6 personer i løbet af 2007 for at styrke virksomheden, samt være i stand til at kunne følge udviklingen og indfri behovet for vore løsninger. Det drejede sig specielt om en service-/kundechef, 3 sælgere og 2 teknikere. Ansættelser blev planlagt til at forgå i løbet af året for at få tid til indkøring af de enkelte ansættelser og vi har ikke haft noget at sætte en finger på. Hele forløbet fra forarbejdet over rekrutteringsdelen til den afsluttende udfærdigelse af kontrakten gik lige så godt, som vi havde håbet på, så jeg er tilfreds. Niels Peder Friis Sørensen, Westcoast Tråd & Plader ApS: Tidligere på året bad vi Skelmose finde en kollega, der kunne hjælpe med den daglige ledelse af firmaet. Vi valgte for første gang at benytte os af et rekrutteringsbureau, fordi der var tale om en ledende medarbejder, der skulle aflaste mig og videreudvikle firmaet. Og vi har ikke haft noget at sætte en finger på. Hele forløbet fra forarbejdet over rekrutteringsdelen til den afsluttende udfærdigelse af kontrakten gik lige så godt, som vi havde håbet på. Og her den 1. november begyndte vores nye kollega så på opgaverne. Kaj Lauritsen, PTI A/S: Aksel skulle skaffe mig en teknisk chef til firmaet. Han forstod hurtigt, hvilken type person, vi var ude efter. Vi havde flere kandidater til samtale og mener, at vi fandt den rigtige til sidst. Hele forløbet blev kørt på en god og vældig professionel måde, så jeg er tilfreds.
Kjeld Yde Sørensen, Jydsk Aluminium Industri A/S: Samarbejdet opstod, da vi akut stod og manglede nye medarbejdere til vores tekniske afdeling. Forløbet bestod i rekruttering af to nye medarbejdere inkl. samskrivning af stillingsbeskrivelse, annoncering, de indledende udvælgelser og samtaler og den endelige ansættelsessamtale. Selve ansættelsen af de nye medarbejdere blev klaret hurtigt, dvs. i løbet af 3 måneder inkl. sommerferie, og det blev håndteret tilfredsstillende set ud fra den travlhed, der er i branchen. Informationsniveauet har været fint, der har været en god beskrivelse af de kandidater, som blev diskuteret, og alt i alt har jeg været fint tilfreds med samarbejdet. Klaus Jørgensen, WOODTECH International A/S: Vi kontaktede Skelmose, da der skulle hyres en interim fabrikschef i den virksomhed, jeg sidder i bestyrelsen for. Vi havde samtaler med Aksel om, hvad vi havde behov for, han fandt relevante kandidater, og vi havde møder med dem. Forløbet tog ca. tre uger og var ganske tilfredsstillende. Vi havde et problem, der skulle løses hurtigt, og det blev løst. John Christensen, Danoline A/S: Samarbejdet bestod i at afsøge markedet for egnede emner til jobbet som ny fabrikschef og præsentere relevante kandidater. Forløbet startede medio november 2006 med profilspecifikation, herefter præsentationsmateriale til kandidater, og det sluttede ultimo januar 2007 med det endelige valg. Det skriftlige materiale var godt, det samme var referecetagningen og den løbende information, og vi havde afbalancerede samtaler med kandidaterne. Alt i alt er vi tilfredse. Vi fik jo den rette medarbejder. Søren Kjær Larsen, SKY-LIGHT A/S: Vi kontaktede Skelmose, da vi skulle rekruttere en produktionschef. Forløbet tog ca. 2 måneder og indeholdt forundersøgelse med udarbejdelse af beskrivelse af virksomheden, screening og præsentation af kandidater og møder med udvalgte kandidater. Samarbejdet var ganske udmærket, og vi fik god information igennem hele forløbet. Alfred Skov Madsen, C.K. Produktion A/S: Samarbejdet består hovedsagelig i rekruttering typisk inden for lederjobs. Vi har samarbejdet i to år, og Skelmose har indtil nu fundet to medarbejdere til os. Begge gange har det taget 1½-2 måneder. Der blev begge gange gjort meget ud af udbudsmaterialet, så evt. kandidater fik stor indsigt i C.K. Ved første møde med mulige kandidater har der været afsat god tid, således at alle relevante spørgsmål og informationer kunne berøres det har været godt. Vi har typisk haft tre kandidater til samtale, hvilket er passende, og når den endelige afgørelse skulle træffes, har vi (Skelmose og C.K.) været meget enige. Dette gør, at man er mere sikker i sit valg stor hjælp. De to gange, vi har anvendt Skelmose, har det forløbet fint og nemt for mig. Jeg føler vi har fået de rigtige medarbejdere, som passer godt til C.K.
Lars H. Knudsen, PUMAC A/S: Samarbejdet bestod i at afsøge markedet for egnede emner til jobbet som fabrikschef til Svenstrup og fabriksdirektør til Letland samt præsentere relevante kandidater. Forløbet varede knap 1 måned fra første kontakt til ansættelse af nye medarbejdere. I perioden blev der lavet beskrivelse af job, virksomhed og kandidat, gennemført samtaler i både Danmark og Letland, verificeret baggrund blandt referencer, samt udarbejdet relevante rapporter som dokumentation. Det var hele vejen igennem et godt forløb med den information, der skulle til. Der var god kemi lige fra starten, Aksel Jensen er en person, som siger tingene lige ud og som udviser stor fleksibilitet, hvilket både er nødvendigt og prisværdigt, når samarbejdet har forløbet over så kort en periode. Et velgennemført forløb som jeg kun kan anbefale til andre. Torben Rotvig, Flensted Snitgrønt A/S: Skelmose har bistået ved ansættelse af en driftsleder. Aksel besøgte os og fik en gennemgang af firmaet og jobbet. Vi blev herefter hurtigt præsenteret for tre kandidater, hvoraf én blev foretrukket. Der blev taget centrale referencer og kandidaten blev ansat. Forløbet varede ca. 6 uger, hvor alt forløb planmæssigt. Skelmose har håndteret opgaven meget flot og hurtigt og der har været en god og konstruktiv dialog hele vejen. Informationen har været i top, da jeg gennem hele forløbet er blevet holdt ajour og godt rådgivet. Slutteligt kan jeg tilføje, at samarbejdet har været meget tilfredsstillende. Pia S. Willert, Caljan Rite Hite ApS: Samarbejdet har bestået af rekruttering inden for topledelse, og vi har nu ansat en fabrikschef gennem Skelmose. Hele forløbet varede ca. 3 måneder, hvor Aksel Jensen besøgte vores virksomhed og efterfølgende arrangerede møder med præsentation af kandidater. Vi modtog et godt udvalg af kvalificerede kandidater. Hele processen forløb meget professionelt, idet vi følte os trygge og veloplyste. Aksel Jensen er en behagelig og sympatisk person, som yder stor fleksibilitet, hvilket betyder, at ingen informationer falder på gulvet. Dette har været af stor værdi for os, så alt i alt en god oplevelse med et samarbejde i top. Poul Viggo Fischer, AMU-Vest, Esbjerg: Samarbejdet har bestået af rekruttering af en underviser til overfladebehandlingsafdelingen og kandidaten er nu ansat via Skelmose. Hele forløbet varede ca. 4 måneder, hvor Aksel Uglvig Jensen besøgte AMU-Vest samt efterfølgende møder og præsentation af kandidater. Processen har forløbet meget seriøst og professionelt og vi har følt og godt informeret gennem hele perioden. Vi har været meget tilfredse med både virksomhedsbeskrivelse, præsentationer samt den løbende dialog. Vi ved alle, at det er en tidskrævende opgave, at finde den rette kandidat og på denne måde fik vi frigjort tid til andre opgaver. Det kan derfor kun anbefales at gøre brug af Skelmose.