Hvornår er en varmebehandling sikker?

Relaterede dokumenter
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Hvornår er en nedkøling sikker?

Prædiktiv mikrobiologi

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Proj.nr Hygiejneberedskab

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Prædiktiv mikrobiologi

Bedre spisekvalitet mindre svind

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

Rapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Risikovurdering af nedkøling af spareribs

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.


I al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed

Rapport 31. marts 2015


Procesteknologisk overvågning

Mikroorganismer i fødevarer

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Rapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet

Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A.

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Opdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

15 Svind under tilberedning og frem til servering

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier

26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Risikorangering af sygdomsfremkaldende i frisk frugt og grønt. Frugt og grønt indsatser

Mikrobiologiske processer og sundhed

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen

2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

Fakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Anvendelses teknisk datablad

Varmebehandling af kød

Henrik Johnsen NOVADAN

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003

Hele fisk eller store fileter Tykkelse (tykkeste sted) Kuglegrill Metode Gasgrill Metode. Hele fisk 2,5-3,5 cm min. I min.

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Transkript:

Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler

Hvad skal vi vide? Fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer & Varmebehandling Egenskab Varmetolerance Drabseffekt Beskrivelse med tal D-værdi z-værdi Pasteuriseringsværdi (PV) Påvirkende faktorer Mikroorganismen Fødevaren Uens størrelse Starttemperatur Placering i ovn HTST >< LTLT 2

Varmetolerance decimeringstid Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition D-værdi Beskriver henfaldet af mikroorgamismer Måles i tid ved en given konstant temperatur Udtrykker hvor hurtigt 90% af en population uddør ved en konstant varmepåvirkning 3

Antal bakterier pr. gram fødevare Varmetolerance D-værdi 10000000 1000000 100000 10000 1000 1 log D-værdi: Den tid det tager at reducere 90% af en population ved en given konstant temperatur 100 10 1 D-værdi 0 10 20 30 40 50 60 Tid (min.) ved konstant temperatur 4

Varmetolerance log-reduktion Log-reduktion Målt i Målt i D-værdier % Eksempel for antal bakterier Eksempel for antal bakterier pr. gram Ved start 0 1.000.000 100 pr. gram 1D 90 100.000 10 pr. gram 2D 99 10.000 1 pr. gram 3D 99,9 1.000 0,1 pr. gram 1 pr. 10 gram 4D 99,99 100 0,01 pr. gram 1 pr. 100 gram 5D 99,999 10 0,001 pr. gram 1 pr. 1 kg 6D 99,9999 1 0,0001 pr. gram 1 pr. 10 kg 5

Varmetolerance temperaturens effekt Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition z-værdi Beskriver ændringer i D-værdi Måles i temperatur Er det temperaturinterval der resulterer i en tifold ændring af en D-værdi 6

Log D-værdi Varmetolerance z-værdi 3.5 3 2.5 2 z-værdi: Den temperatur-ændring der resulterer i 10-fold ændring i D-værdien 1.5 1 log 1 0.5 z-værdi 0 65 75 85 95 105 Opvarmningstemperatur ( C) 7

Varmetolerance sygdomsfremkaldende mikroorganismer Lav varmetolerance Moderat varmetolerance Høj varmetolerance 4D v. 65 o C < 1 min. Bakterier Escherichia coli Campylobacter Shigella Vibrio Skimmel Parasitter 4D v. 65 o C =1-10 min. Bakterier Listeria monocytogenes (6.1 min.) Staphylococcus aureus (3.8 min.) Yersinia enterocolitica (1.8 min.) Salmonella (1.1 min.) Virus (1.5 min.) 6D v. 90 o C 10 min. Sporedannere Clostridium perfringens Clostridium botulinum Bacillus cereus 8

Varmetolerance bakteriesporer Inaktiverede Sporer LAV Sporer MEDIUM Sporer HØJ Sporer MEGET HØJ Temp. ( C) Tid til 6D (min.) 90 10 B. cereus Eksempel på overlevende sporedannere B. licheniformis 110 15 Cl. botulinum type A, B 115 120 10 4 Cl. perfringens B. stearothermophilus Cl. sporogenes 120 >45 Cl. thermosaccharalyticum 9

Log D-værdi Varmetolerance fødevaren Listeria monocytogenes 2.0 1.5 1.0 0.5 z = 6.5 o C 0.0-0.5-1.0-1.5 Laks Torsk Mælk Oksekød z = 6.0 o C z = 7.0 o C z = 5.5 o C -2.0 50 55 60 65 70 75 Opvarmningstemperatur ( C) 10

Varmetolerance kødtype Listeria monocytogenes Fjerkræ, z = 5,8 o C Okse, z = 8,9 o C 11

Varmetolerance salttilsætning Listeria monocytogenes Fisk, saltet Fisk, fersk, z = 6,4 o C 12

Varmetolerance opvarmningshastighed Listeria monocytogenes Okse, langsom opvarmning Okse, konstant 13

Varmetolerance betydende faktorer Faktor Niveau L. innocua D 60 (min) Svinekød ph Normalt (5,4 5,5) 5,3 Højt (5,9 6,0) 8,4 Svinekød fedtindhold 15 % tilsat fedt 6,2 30 % tilsat fedt 9,5 Saltindhold 3 % NaCl i vandfasen 16,3 6 % NaCl i vandfasen 40,9 Opvarmningshastighed Varmechok (46 C, 30 min) 10,4 0,6 C pr. min. (ph 6.0) 14,3 14

Drabseffekt pasteuriseringsværdi Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition PV eller F Beskriver drabseffekten af en varmebehandling, dvs. den integrerede effekt af tid og temperatur Måles i tid ved en given temperatur og z-værdi Svarer til arealet under temperaturkurven for en varmebehandling 15

Temperatur ( C) Drabseffekt ækvivalente varmebehandlinger 70 60 50 40 30 20 10 0 3.5 min. 17 min. PV: 0 10 20 30 40 50 60 Opvarmningstid (min.) Den tid som en opvarmning ville have varet, hvis temperaturen havde været konstant under hele opvarmningen 16

Temperatur i koldeste punkt ( C) Drabseffekt eksempel på ækvivalens 80 70 Ovn-temperatur 100 o C Slut-temp. i produkt 75 o C PV 757 =42s 60 50 40 PV 757 =42s Ovn-temp. 80 o C indtil 60 o C i produkt, derefter ovn-temp. 60 o C i 1 time 30 20 10 0-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 Opvarmningstid (minutter) Pasteurisering af mælk (z=4.3 o C) 72 o C, 15 s 63 o C, 30 min. 17

Drabseffekt betydende faktorer Diameter (cm) af roastbeef PV ved 70 C, z=10 C (min.) 7,0 22 7,4 21 7,6 19 7,7 17 9,5 12 10,0 10 Råvaretemperatur ( C) (Grønne bønner) Placering i varmekilde PV ved 70 C, z=10 C (min.) -1 0,3 HTST >< LTLT 10 12 24 11 14 55 18

Sikker varmebehandling? Hvad mener I? Når den er tilstrækkelig Når den er ækvivalent til en sikker behandling 19

Tilstrækkelig varmebehandling = tilstrækkelig EFFEKT (effektkriterier) Opvarmes og serveres med det samme Nedkøles til senere brug Gemmes koldt og serveres senere Forekomst Antal Varmetolerance Vækst potentiale Farlighed Modtagelighed EX L. monocytogenes 4D Kilde: Hansen & Knøchel 2001, IJFM 63, pp. 135 Cl. botulinum (kuldetolerante) 6D Kilde: Peck 1997, Trends FST 8, pp. 186 Cl. perfringens 1 log 10 stigning Kilde: Andersen et al. 2004, JFP 67, pp. 83 20

Ækvivalente varmebehandlinger til 75 C i 1 sekund (z = 5 C) Temp. ( C) Tid 72 4 sek. 70 10 sek. 68 25 sek. 67 1 min. 65 2 min. 64 3 min. 63 4 min. 62 7 min. 61 11 min. 60 17 min. 59 26 min. 58 42 min. 57 1 time 56 2 time 21

Eksempler klassisk Design Kontrol 1. Udpeg problem organisme 2. Find startniveau for problem organisme i produktet 3. Bestem antal nødvendige logreduktioner 4. Find D- og z-værdi for problem organisme i sammenlignelig fødevare 5. Beregn nødvendig drabseffekt: D T Log-reduktion = npv T z npv T z = nødvendig drabseffekt ved temperaturen T D T = D-værdi ved temperaturen T 1. Find det koldeste punkt i produktet 2. Mål tid/temperatur-forløb under processen i koldeste punkt 3. Bestem processens drabseffekt, opv T z 4. Sammenlign opv T z med npv T z, hvis opv T z > npv T z er varmebehandlingen tilstrækkelig 22

Log(CFU/g) Log(CFU/g) Celsius( C) Eksempler LTLT Kyllingebryst (sous-vide), vandbad (holdetidstemperatur 53 C) C. perfringens sporer hurtig LTLT profil i kylling C. perfringens sporer ved langsom LTLT profil i kylling 9 60 9 60.0 8 7 6 5 4 3 50 40 30 20 10 8 7 6 5 4 3 50.0 40.0 30.0 20.0 10.0 2 0 120 240 360 480 600 720 0 2 0 120 240 360 480 600 720 0.0 Tid (min.) Tid (min.) Spores temp Spores temp Duan et al. 2016 23

LTLT tilvækst Clostridium perfringens Stigetid fra køl til 53 C (timer) C. perfringens tilvækst (log-stigning) ½ <1 1 <1 1½ <1 2 1 2½ 1,3 3 1,6 3½ 2,0 4 2,5 > 4 3,0 24

LTLT varmetolerance C. perfringens LTLT behandling Kødtype D-værdi ved 53 C (min.) Kilde Hurtig* Svin 216 Duan et al. 2016 Hurtig Kylling 263 Duan et al. 2016 Langsom** Svin 281 Duan et al. 2016 Langsom Kylling 372 Duan et al. 2016 Konstant Okse 278 Foegeding & Busta 1980 25 *Hurtig: < 2 timer til 53 C **Langsom: 4 timer til 53 C z = 5,2 C Eks. tid til 3D v. 53 C: Svin: 11 14 timer Kylling: 13 19 timer Okse: Mindst 14 timer

Eksempler henkogning Færdigretter med kød, lang holdbarhed, genopvarmning Kylling i grøn karry Kødboller i tomatsovs Parameter Clostridium botulinum Bacillus cereus Ref. temp. 80 o C 90 o C D-værdi 1,5 min. 91 min. z-værdi 9,0 o C 9,6 o C PV-kylling 7030 min. 644 min. Log-red, kylling PVkødboller Log-red, kødboller >4000 5,1 698 min. 50 min. >400 0,5 26 Selma Kulenovic 2016

Henkogning tilstrækkelig effekt? ph Opbevaringstemperatur ( o C) Krav til minimumseffekt hvis holdbarhed 3 mdr. 6,0 7 8 1D > 6,0 7 8 3D Selma Kulenovic 2016 27

Opsummering hvad talte vi om? Varmetolerance D-værdi z-værdi Drabseffekt PV-værdi Ækvivalente varmebehandlinger Tilstrækkelig varmebehandling Klassisk LTLT Henkogning 28