Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt Nogle forsøg ender med et meget lavt optimum Andre forsøg er oppe på et forhold over % I nogle forsøg fås statistisk sikre forskelle trods meget få gentagelser Valin er ikke gratis Enten skal råprotein øges eller syntetisk valin anvendes Et ønske om at få denne aminosyre afprøvet under danske forhold Er den danske norm (76%) fastlagt ud fra et litteraturstudie tilstrækkelig til højtydende søer?! Eller skal vi op på det NRC () anbefaler (85%) eller højere endnu?! Formål At bestemme det optimale forhold mellem valin og lysin - forudsat at normer for lysin og øvrige aminosyrer er overholdt Afprøvet i én højtydende besætning Dosis-responsforsøg med 6 grupper Samme mængde lysin og protein i alle 6 blandinger men stigende mængde valin Fast loft på foderkurve 9, FEso pr. dag til søer 8,5 FEso pr. dag til gylte Standardisering -8 timer efter faring grise (primært egne men ingen små) Kun. til. kuldssøer Tilknyttet PhD-studerende Anja Varmløse Strathe, KU arbejdede intensivt med Kuldtilvækst vægtændringer over tid og mellem grupper Søernes vægtændringer over tid og mellem grupper Søernes rygspæktab over tid og mellem grupper Mælkens sammensætning over tid og mellem grupper - overordnede kuldresultater Antal kuld (stk.) Levendefødte grise pr. kuld (stk.) Dødfødte grise pr. kuld (stk.) Grise ved standardisering (stk.) Dage fra standardisering til fravænning (dage) Fravænnede grise pr. kuld (stk.) Daglig kuldtilvækst (kg/dag) Soens daglige vægtændring (kg/dag) Ændring af rygspæk fra standardisering til fravænning (mm)
- foderanalyser (I) - foderanalyser (II) Tilskudsfoder Grøn Tilskudsfoder Orange Analyseret Planlagt Analyseret Planlagt Antal - - Energi (FEso pr. kg) Råprotein (%) Lysin (g pr. kg) Valin (g pr. kg) Gruppe 5 6 A P A P A P A P A P A P Antal Energi (FEso pr. kg) Råprotein (%) Lysin (g pr. kg) Valin (g pr. kg) Valin:lysin (%) A = analyseret; P = planlagt - daglig kuldtilvækst,5,5,5,5 - soens vægttab,,8,6,, - ændring af rygspæktykkelse,5 - mælkens sammensætning,5 Gruppe 5 6 n 8 9 8 9 6 SE P- værdi,5,5 Tørstof (%) 7. 7. 7.7 8. 7. 6..6. Laktose (%) 5.8 5.6 5.7 5. 5. 5.9..5 Protein (%).7.8.6.8.8.7.9.9 Fedt (%) 7. 6.8 7. 7.7 7. 6..57.7
- proteinomsætning Plasma Urea N, mmol/l 5,5,5,5 P =. n = 7 8. 8.9 85.5 88. 9. 98.5 - proteinmobilisering Plasma Creatinine, µmol/l 9 8 7 6 5 P =. n = 7 8. 8.9 85.5 88. 9. 98.5 5 5 5 Day post partum, d 5 5 5 Day post partum, d Konklusion ne i grupperne var ens Samme gennemsnitlige daglige vægttab Samme totale tab af rygspæk Samme gennemsnitlige daglige kuldtilvækst Ens sammensætning af soens mælk Ud fra disse foreløbige resultater vurderes det at være usandsynligt at normen for valin ændres 76% valin i forhold til lysin vil kunne sikre maksimal kuldtilvækst uden at øge søernes vægttab yderligere Next step Kan en højere koncentration af idealprotein i foderet reducere søernes vægttab og øge kuldets daglige tilvækst Igangsættes mens I sidder her 6 niveauer af lysin (og alle andre aminosyrer samt råprotein) Pr. FEso Gruppe 5 6 St.f. lysin 5,5 6, 6,6 7, 7,8 8,5 St. f. protein 9 8 7 5 6 Primære registreringer Daglig kuldtilvækst, dagligt vægttab, ændring i rygspæk Sekundære Efterfølgende kuldstørrelse Baggrund Mavesår er en svær størrelse at håndtere Undersøgelser sker først når det er for sent Kunne man finde en måde at overvåge på?! Foderoptagelse og mavesundhed hos diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--7 Stor variation i forekomst af mavesår 5% af alle søer i tværsnitsundersøgelse havde mavesår (Nielsen et al. ) Mavesår kan have betydning for produktivitet (Sloth et al. 998) Daglig tilvækst for individuelle grise (g/dag) 85 Fitted curve Means 8 75 7 65 6 5 6 7 8 9 Totalt mavesårsindeks
Formål & hypoteser Formål At undersøge, om foderoptagelse hos diegivende søer kan bruges som en indikator for, om der er en øget risiko for mavesår hos den enkelte so eller ej Hypoteser At der er flere søer med mavesår blandt de søer med LAV foderoptagelse end blandt dem med HØJ foderoptagelse At der er flere søer med mavesår blandt de søer, der har et DROP på > % i foderoptagelse fra dag til dag end søer med NORMAL foderoptagelse besætninger med vådfodring (- årssøer pr. besætning) Big Dutchman og Weda Daglig logning af fodertildeling Altid styr på søer >< ventiler Registrering af flytninger Løbende overvågning af sigteprofiler Måling af rygspæktykkelse ved indsættelse samt ved fravænning ( af ) % styr på sonummer og -maver på slagteriet (Poul-Erik Højbjerg og Jens-Ove Hansen) USK på alle udsatte søer Kun søer, der er diegivende i -8 dage og slagtes -5 dage efter fravænning medtages - gennemsnitlige foderkurver - ingen effekt af foderoptagelse Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) 8 6 Besætning Besætning Besætning mavesårsindeks 6- (%) mavesårsindeks 8- (%) mavesårsindeks 6-8 (%) mavesårsindeks 8 (%) Foderoptagelse HØJ LAV 5, NS 5, NS 8, NS, NS 8,6 NS,7 NS, NS, NS Dage efter faring - ingen effekt af drop mavesårsindeks 6- (%) mavesårsindeks 8- (%) mavesårsindeks 6-8 (%) mavesårsindeks 8 (%) Ædemønster NORMAL DROP 56, NS 5, NS,5 NS 5, NS,7 NS 7, NS 6, NS,6 NS Konklusion Ingen sammenhæng mellem HØJ eller LAV foderoptagelse og forekomst af mavesår Hverken historisk (total) eller aktuelt (korrigeret) Et DROP i foderoptagelsen er heller ikke en indikator for pludselig opståede mavesår Foderoptagelse i diegivningsperioden kan dermed ikke erstatte USK på udsættersøer Husk at et retvisende billede kræver mindst somaver
5