Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kalvehave Kirke d. 30. marts, 2. maj, 5. maj og 10. maj 2017

Relaterede dokumenter
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Fly kirkegård d. 23. august 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KBM 2366 Vestergade 29-31

Rapport fra arkæologisk overvågning af geotekniske boringer på 10 kirkegårde i Horsens Kommune i foråret 2013

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012

KAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt og (areal) KUAS j.nr.:

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel

Overordnet opgavebeskrivelse

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Krøjbroerne. Arbejdsfoto fra undersøgelsen, opfyld med blandt andet kasseret køreplanke.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 56.

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby.

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Prøvegravningsrapport

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse og juni 1996.

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

Ruinerne under Slotspladsen

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 24.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

Hvem var de? Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Tilstandsvurdering SKOVGÅRD

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

SVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Tilstandsvurdering STAKSEVOLD HISTORIE. ADMINISTRATION Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet. ADGANGSFORHOLD JTJ

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

SKØNSERKLÆRING J.nr

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 24 fredningsnummer 3622:18 Antvorskov Kloster

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Søllerød Kirkes kor d. 8. juli 2008

Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen. Østre fæstningsmur foran Magasinbygningen

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

SVANEMØLLEN Svaneke.

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes Oktober 2006

Tre højtomter langs Ledreborg Allé

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

SBM1131 Kalbygård grusgrav

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013

Svingkærvej NÆM 2005:138 KUAS FOR Prøvegravningsrapport

Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

TAK1894 Stensmosegrunden, Herstedvester sogn, Smørum herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 52. KUAS nr. 18/06351

Arkæologisk Forundersøgelse

Transkript:

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kalvehave Kirke d. 30. marts, 2. maj, 5. maj og 10. maj 2017 Kalvehave Kirke, Bårse hrd., Præstø amt. Stednr. 05.02.06-261 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen og studentermedhjælp Frederikke Reimer d. 24. november 2017 J.nr. 16/00511 Figur 1: Soldaterkirken udefra, set fra NØ. Indhold Resumé... 2 Baggrund... 2 Forløb og metode... 3 Iagttagelser... 4 Konklusion... 28 Planer... 29 Genstandsliste... 29 Fotoliste... 30 Bilag A... 38

Resumé I forbindelse med Kalvehave Kirkes indvendige istandsættelse kunne det konstateres, at der under kirkens nordre kapel findes en krypt, der indeholdt 7 børn og 9 voksne individer fordelt på 6 kister. Baggrund Kalvehave menighedsråd fik d. 12. december 2016 tilladelse af Roskilde Stift til at installere et nyt varmeanlæg samt istandsætte kirken indvendigt. I forbindelse med udgravning til konvektorgravene under kirkens nordre kapels (også kaldet Soldaterkirken) gulv skulle en af Nationalmuseets kirkearkæologer overvåge processen grundet sandsynlige begravelser på stedet. Projektet blev udarbejdet af Berings Tegnestue ApS. I forbindelse med istandsættelsen fremkom en krypt, hvilken menighedsrådet d. 7. april 2017 modtog tilladelse til at tømme, såfremt en af Nationalmuseets kirkearkæologer anviste udgravningsarbejdet, samt undersøgte den fremkomne træramme og dokumenterede den frilagte krypt. Som resultat af optørringen ved tømning af krypten forværredes trærammens tilstand, hvorfor menighedsrådet d. 25. august 2017 fik tilladelse til at udskifte den. De bedste stykker træ fra rammen skulle i denne forbindelse sendes til Nationalmuseet for dendrokronologisk undersøgelse. Figur 2: Soldaterkirken, set fra syd. 2

Forløb og metode 30. marts 2017 Til stede ved udgravningen var Nationalmuseets kirkearkæolog Hans Mikkelsen, arkitekt Tine Teglbjærg, murermester Henrik Langgaard, graver Ole Nielsen og gravermedhjælper. Tine Teglbjærg holder et møde med menighedsrådet hvor man skal drøfte midtergulvet og trærammen. Hvis midtergulvet udlagt i beton fjernes, skal trærammen undersøges nærmere, ligesom eksistensen af en evt. trappe bør fastlægges. 2. maj 2017 Til stede var Hans Mikkelsen, Tine Teglbjærg, Henrik Langgaard, Ole Nielsen og gravermedhjælper. Henrik fortsatte med at udgrave. Det aftaltes med Tine Teglbjærg, at kister og skeletter på kryptens bund fotoregistreres og kisterne tegnes ind. Ligeledes skal det dokumenteres, hvilke (børne)skeletter, som hører til hvilke kister. Videre arbejde: Henrik fjerner alle kistelåg og frilægger diverse skeletter onsdag og torsdag. Fredag d. 5. maj registrerer og optager Henrik og Hans skeletter. 5. maj 2017 Henrik Langgaard og Hans Mikkelsen registrerede og optog skeletterne. Antallet af individer og deres placeringer i krypten vurderedes, dog ikke uden en vis usikkerhed. 10. maj 2017 Hans Mikkelsen fotodokumenterer alle genstande opsamlet i krypten og hjemtager de relevante fund til Nationalmuseet. 3

Figur 3: Kryptens placering syd for midtergangen i Soldaterkirken. Iagttagelser Kalvehave Kirke 30. marts 2017 I Soldaterkirken ligger fortsat gulv i midtergangen. Dette gulv fører hen til døren i nordmuren. Døren sidder dog forskudt mod vest, og den er tilmuret udvendig. Krypt Øst for midtergangen ses langs gulvets kant en pudset mur nederst, og den fortsætter tilsyneladende blot nedefter tilsvarende konstateres ved bygningens østmur. Her ses dog en repos, som antagelig har båret kryptens (træ)loft. Under midtergangen ses en træramme, både på øst- og vestside af midtergangen. Selv om rammen kun er ca. 2 meter lang, kunne placeringen tyde på, at nedgangen til krypten foregik her med mindre nedgangen til krypten foregik ved at man fjernede nogle af gulvbrædderne, og at der stod en trappe i krypten. I så fald kan trærammen have indeholdt en stor gravsten dette kan afklares, hvis trærammen skal undersøges nærmere i fald det overliggende beton understøttet gulv skal fjernes. 4

Figur 4: Trærammen om nedgangen til krypten. Foto: Tine Teglbjærg, 25. august 2017. Aftalen vedr. krypten er, at mureren Henrik fjerner de løst liggende mursten i krypten, og herefter graver 20-25 cm ned langs med kryptens inderside. Herefter fotograferer og opmåler arkitekt Tine Teglbjærg krypten. Det vil ligeledes være relevant, at Henrik eftersøger om der ligger en tilsvarende krypt på vestsiden af midtergulvet. Hvis midtergangen fjernes og der udlægges et ensartet gulv nord for pillen, skal man også tage stilling til de tre (dele af) gravsten, som ligger i midtergangen. To af dem kommer antagelig fra samme sten (den ene er vendt med skriften nedad) og en tilhørende til disse to sten ligger antagelig syd for pillen (registreret foran søndre dør i våbenhus af Danmarks Kirker). 5

Figur 5: Dele af tre gravsten i midtergang set fra syd. Gravkammeret er antagelig bygget til familien, som opførte nordre tværskib (Soldaterkirken), nemlig Frederik Reedtz og Sofie Høg. Imidlertid omtales i Danmarks Kirker, at ejerne af Petersgård er begravet i en muret Begravelse i kirken. Da familien iflg. Danmarks Kirker først overtog kirken i 1774 kan krypten næppe være bygget til denne familie. 6

Figur 6: Krypten, med Henrik. Set fra S. Kalvehave Kirke 2. maj 2017 Der ligger et lag på ca. 5 cm tykkelse på kryptens teglstensbund. Der er fundet påfaldende få knogler i det fyldmateriale, som er kørt væk fra krypten. Iflg. Henrik lå der ned ad trappen og ind i krypten en stor samling med en masse brokker af især munk- og nonnetagsten, teglsten og en masse mørtel. Der ses også mørtel i en del af munketagstenene. Der er også fundet enkelte gule tagsten, og umiddelbart er det vanskeligt at angive, hvorfra de kan komme. Mht. munke- og nonnetagstenene kunne man forestille sig, at de kunne stamme fra en udskiftning af kirkens tag. På nuværende tidspunkt er kun tårnet dækket med disse tagsten, men det kan naturligvis have været gældende for hele kirken. Spørgsmålet er hvornår denne renovering er sket mureren mener at der foregik en stor renovering i 1906. Udluftningskanalen mod øst synes at være tilmuret i nyere tid, men i hvilken sammenhæng er det sket? 7

Figur 7: Kisteplade på kiste 4 set fra V. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget af kistelågene, som kan være fjernet ved den forudgående tømning af krypten. Ved Kiste 1 længst mod nord er låget stort set forsvundet, og Henrik mener ikke at det har været specielt meget træ der. Syd herfor ser det ud som om lågene er bevaret i et vist omfang. Udluftning Mod øst er som nævnt en udluftning, ca. 1 stens længde og med en kraftig stigende bund, hvor bunden i selve det udvendige hul ligger under niveau af overflade af reposen. I nordmuren ses i et lavere udgangspunkt en udluftning med flad bund, dog således at den stiger svagt inde i selve nordmuren. Her er selve udluftningen ført lodret op igennem kapellets nordmur. Kister Indtil videre er der med sikkerhed registreret 4 kister, sandsynligvis 5 kister. I disse kister og ovenpå kistelågene er konstateret 3 voksne kranier måske 4 voksne. De fordeler sig med 1 i kiste 1 (har Henrik allerede optaget), 1 i kiste 2, 1 løst-liggende nord for kiste 4 og måske 1 i den formodede kiste 5. Barnekranierne måske 7 i alt fordeler sig med 1 ovenpå kiste 2, 1 i kiste 3 og 1 ovenpå kiste 3, 1 i kiste 4 og 1 ovenpå låget. 1 kranium oven på kiste 5 og et barneskelet oven på kiste 5. 8

Figur 8: Kiste 1 set fra V. 9

Kalvehave Kirke 5. og 10. maj 2017 Gennemgang af kister og skeletmateriale Materialet er gennemgået i to omgange, henholdsvis 5. maj i krypten og herefter 10. maj, hvor murermester Henrik Langgaard havde båret alt materiale op i Soldaterkirken. Informationerne fra 10. maj er under hver kiste tilføjet med Calibri 12 typer. Figur 9: Kiste 1 og 2 set fra V. 5. maj. 10

Kiste 1: Voksenskelet 1 1 voksent individ Kisten ligger langs kryptens nordmur, og den synes ikke at have ligget oven en anden kiste, ligesom der heller ikke har været placeret en anden kiste herpå. Næsten intakt voksenskelet, hvor kranium og andre knogler allerede er optaget af Henrik. Disse knogler ligger i en kasse, mens resten af knoglerne ligger i papkasse. Overraskende er der tilsyneladende ingen beslag bevaret, kun et kraftigt søm. Henrik mener ikke, at der var bevaret et trælåg over knoglerne. Ligeledes er der nærmest intet bevaret af kistens træbund. Måske er det lokal fugt, som har tæret trædelene. Kisten står nærmest ved udluftningskanalen mod nord, så det er lidt uklart hvorfor denne kiste skulle specielt dårligt bevaret med mindre der ligefrem er kommet vand ind den vej. Figur 10: Kiste 1 i kasse, ekstra del af barnekranium ved voksenkranium. 10. maj. 11

Kiste 1 Her formodes stort set kun at være knogler fra den voksne i kisten. Kranium, skinneben og lårben, bækken. Dog ses også dele af barnekranium. Knoglerne er hårde og tørre, så det må formodes, at denne kiste har stået tørt. Kiste 2: Voksenskelet 2 Figur 11: Kiste 2, med hul i kranium. 5. maj. 1 voksent individ Kisten ligger langs sydsiden af Kiste 1. Den har ikke haft en kiste stående ovenpå, og herunder var heller ikke spor efter andre kister. Denne kiste er velbevaret. Således var låget nærmest intakt, bortset fra at kraniet blev synligt. Efter fjernelse af skelettet kunne det konstateres, at træbunden havde været ret tyk. Fra denne kiste er bevaret mange jernbeslag, hvoraf mange er vinkelbeslag - alle placeret på deres oprindelig plads ved en af kistens hjørner, eller som et jernbånd lagt rundt om kistens ender. Dette bånd blev konstateret ved kistens hovedende. Skelettet er nærmest intakt, og det har ikke været flyttet. På toppen af kraniet konstateredes et hul. Placeringen oven på hovedet er vanskelig at forbinde med en forbrydelse. 12

Figur 12: Kiste 2 med tilhørende beslag. 10. maj. Kiste 2 Dette skelet var dækket af kistelåget, så her må det være knogler fra pågældende person. Knoglerne er noget møre, lidt fugtige. Oven på denne kiste var placeret Barneskelet 1, med et lårben på 14,5 cm. 13

Kiste 3: Barneskelet 2, 3 og 7 Figur 13: Kiste 3 set fra V. 5. maj. 3 individer, børn. I hvert fald er registreret tre lårben af tre forskellige størrelser. Ved tegning kunne konstateres to børneskeletter, hvoraf det vestlige måske kunne være placeret korrekt i kisten. Ved udgravning var det vanskeligt at adskille knoglerne fra disse to skeletter, da de er ret ens. Efterfølgende viser det sig, at der er tale om tre individer, da der er opsamlet tre forskellige lårben. 14

Figur 14: Kiste 3. Barneskelet 2 og 3. Nr. 7 ligger sammen med nr. 2. 10. maj. Kiste 3 Her kunne umiddelbart registreres to barneskeletter, men der var tre i alt, nemlig Barneskelet 2, 3 og 7. Nr. 2 har et lårben på 10-10,5 cm. Nr. 3 har ingen intakte lårben bevaret, med resterne synes at være lidt længere end nr. 2 Nr. 7 har ingen lårben bevaret, men skinnebenet er lidt kortere end det tilsvarende fra nr. 2. Barneskelet nr. 4 blev fundet umiddelbart til højre for trappen tæt ved Barneskelet nr. 5. Lårben er ca. 14,5 cm lang. 3 stykker metal er frataget til røntgen. Barneskelet nr. 5 + måske barneskelet nr. 8 blev fundet umiddelbart til højre for trappen tæt ved Barneskelet nr. 4. Der er fundet fire skinneben, som synes at passe sammen to og to, samt to uens lårben. Længden på lårbenene er henholdsvis 9,5 cm og mindst 10,5 cm. 15

Kiste 4: Barneskelet 6 Figur 15: Kiste 4 set fra N. 5. maj. 1 individ, barn Denne grav ligger i kryptens sydøstre hjørne. I kistens vestende ligger et barnekranium. Skelettet optages og bl.a. blev kisteplade 2 fundet her og dele af kisteplade 3. 16

Figur 16: Kiste 4. Barneskelet 6 med lårben. 10. maj. Kiste 4, barneskelet nr. 6 Et lidt større barn med et lårben på 19 cm. Umiddelbart synes der ikke at være indblandet knogler fra andre individer. 17

Kiste 5: Voksenskelet 3, 4 + 8 og 9 Figur 17: Yderligere lårben og skinneben fra Kiste 5. Voksenindivid 8 og 9. 5. maj. 2 voksenindivider Langs kryptens sydmur ses et antal voksne knogler, alle tilsyneladende flyttet lidt. Bl.a. ses to ens lårbensknogler. Efterfølgende findes endnu et sæt lårbensknogler. Det viser sig, at der er mange individer i det område, hvor Kiste 5 er defineret, så derfor besluttes det at henregne alle knogler til denne kiste. Således opsamledes dele fra i alt tre kranier. Antallet af forskellige lårben er vokset med yderligere to sæt, hvortil de tilhørende skinneben måske også er fundet. Det er i dette område de tre kisteplader er fundet, så der er sandsynligvis en sammenhæng. 18

Figur 18: Kiste 5, med voksenskelet 3, 4 og 8 (lårben). 10. maj. Kiste 5 Dette er blot en betegnelse for et område langs sydmuren, hvor det ikke lykkedes at definere en kiste. 19

Kiste 6: Voksenskelet 5, 6 og 7 Figur 19: Kistebund 6 langs kryptens østmur. 5. maj. 3 voksne individer Trædelene fra kisten fremkom, da Kiste 3 var delvist fjernet, derfor er længden usikker, men mindst 145 cm. Kisten er imidlertid placeret langs kryptens østmur, og den er derfor orienteret N-S. Der registreredes i alt tre forskellige størrelser af voksne lårbensknogler. Måske har man blot samlet et antal tilfældige knogler fra voksne, som man af praktiske årsager har lagt ned i en kiste, hvor der i forvejen var et voksent individ. 20

Figur 20: 3 forskellige voksne lårbensknogler fra kiste 6 i papkasse. 5. maj. Kiste 6 ligger langs kryptens østmur Selve kisten var vanskelig at definere, men i træet fra kisten og i dets nærhed opsamledes tre lårbensknogler af forskellig størrelse, voksen nr. 5, 6 og 7. Nogle løsfundne knogler blev opsamlet inden Henrik nåede ned til de registrerede kister. Derfor kan disse knogler alligevel godt stamme fra de allerede definererede skeletter. Her registreredes dele af fire børn i form af fire forskellige lårbensknogler. Største længde 18,5 cm og mindste længde 9 cm. 21

Konklusion på skeletmaterialet Figur 21: Oversigt over opgravede knogler. Gennemgangen af skeletmaterialet viste, at der var begravet 7 måske 8 børn og 9 voksne; de fordeler sig i forhold til de 6 kister som vist i skemaet nedenfor. Metoden for udpegning af et individ er dog behæftet med en vis usikkerhed, da knoglematerialet tydeligvis var blevet flyttet en del rundt. Det betyder kort fortalt, at et individs to lårbensknogler kan være placeret ved to forskellige kister og i dette tilfælde vil én begravelse blive defineret som to individer. Derfor kan det ikke udelukkes, at antallet af individer var mindre. Kiste Barn, nr. Voksen nr. 1 1 2 1 2 3 2-5, 7, 8? 4 6 5 3, 4, 8, 9 6 5, 6, 7 Sum 7 (8?) 9 22

Kisteplader Figur 22: Tre kisteplader + dele fra jernplade. 1 er fundet ved kryptens sydmur. Birgitha, 1. kone til præst/provst. 2 er fundet på nordsiden af kiste 4. Maria. 3 er fundet også nord for kiste 4, og måske er der mere derfra, fundet andre steder. Kistepladerne er efterfølgende d. 16. oktober 2017 blevet røntgenfotograferet af konserveringstekniker ved Nationalmuseet Signe Nygaard. De tolkes således, at kisteplade 1 (x10) er en navneplade for Peder Busck (1698-?), kisteplade 2 (x11) en navneplade for hans anden kone, Maria (1716-1760), og at den sidste, kisteplade 3 (x9), muligvis er en navneplade for et barn med navn Busck (1709-1712). Den samlede tolkning findes herunder. 23

Figur 23: Røntgenfotografering af kisteplade 1 (x10). X10 Navneplade efter Peder Busck med følgende tekst: hviler værdige og Höylærde gud Salige mand Hr. PEDER BUSCK Sognepræst for Kalvehave Menighed Fød d. 11 sept. 1698 Blev student 1717 (?) Kaldet til sognepræst 4de Martz 172? 24

Gift første gang med? Jomfru Birgitha? ara Lassen Som efter at have født ham 14 børn 7 sønner 7 døtre, hvoraf 1 søn og 3 døtre igien? Blev ved salig Dend 20(?) septbr Gift 2(?) gang med DYDÆ? Maria Ju? Dend Fiebr? Hende sønner?? Fik en salig død dend efter at hand havde maaned 25

Figur 24: Røntgenfotografering af kisteplade 2 (x11). X11 Evt. navneplade for Peder Buscks 2. kone? Navnet Maria ses tydeligt. Teksten tolkes således: Dette gi er til hvile ho de jordiske af Dend himmel tagne Dend i livet Gud hoÿtelskede og Gud hoy Sid(?) Maria Jues 26

Som först hilsede verden 1716 Men tog afskeed fra verden i sang(?) 7(?) Octbr. 1760 Hvor hun noget over 16 år ægteskab Denne meen sognepræst? Hr. Peder Busch Og föd 4(? sønner?) og 5 døtre hvorefter hendes afs legeme her nedlagt i haab opstandelse dend 4(?) Octbr. 1760 Figur 25: Røntgenfotografering af kisteplade 3 (x9). 27

X9 Røntgenteknisk svært, fordi blyet er forholdsvis tykt og indgraveringen ikke så dyb. Men måske en navneplade efter et barn med navnet Busck? Navnet Busck ses i hvert tilfælde, og datoer/årstal måske: 14.... 1709 og døde 29. september 1712? Konklusion For udgravningen d. 30. marts kunne det konkluderes, at der i Soldaterkirken under midtergangen ses en træramme, hvis placering tyder på, at der har været nedgang til en krypt her. Gravkammerets stiftere, og dermed beboere, er endnu ukendte. I midtergangen forekommer tre (dele af) gravsten, hvoraf to antageligt kommer fra samme sten. For besigtigelsen d. 2. maj viste det sig, at kryptens fyld var forholdsvist knoglefattigt og at der ved kryptens indgang fjernedes en større mængde munke- og nonnetagsten, gule tagsten, teglsten og mørtel. Det antages, at munke- og nonnetagstenene stammer fra en udskiftning af kirkens tag. Der er registreret fire kister med sikkerhed (sandsynligvis fem). Det konkluderes, at kistelågene længst mod nord er fjernet i højere grad end dem mod syd. I og ovenpå disse kister er konstateret tre voksne kranier, muligvis fire, samt syv barnekranier. For gennemgangen af det skeletale materiale d. 5. maj kunne det konkluderes, at der var begravet 7 måske 8 børn og 9 voksne. Knoglematerialet var tydeligvis blevet flyttet en del rundt, hvilket behæfter konklusionen med en vis usikkerhed og betyder, at det samlede antal individer kan have været mindre. Kistepladernes røntgenfotografering muliggjorde en delvis læsning, hvorved fremkom, at kisteplade 1 (x10) er en navneplade for Peder Busck (1698-?), kisteplade 2 (x11) en navneplade for hans anden kone, Maria (1716-1760), og at den sidste, kisteplade 3 (x9), muligvis er en navneplade for et barn med navnet Busck (1709-1712). 28

Planer Plan 1: Opmåling af krypten. Efter Tine Teglbjærg, 5. april 2017. Genstandsliste Nr. Beskrivelse X1 Kistebeslag. Kiste 2. X2 Barneskelet 4. Tre metaldele X3 Metaldele, opsamlet primært i sydlige halvdel, ved syd- og østmur X4 2 stk. bly 29

X5 X6 X7 X8 X9 X10 X11 Teglflise, rødbrændt med grøn glasur med bladornamentik Metal, sammenfoldet Bund af glasflaske Træ/metal, opsamlet på gulvet i krypten Dele af en/flere kisteplade(r) Dele af kisteplade Kisteplade Fotoliste Fotos Kalvehave Kirke 30. marts 2017 Nr. Beskrivelse Set fra 9297 Soldaterkirken, set fra syd S 9299 Kryptens placering syd for midtergangen SV 9300 Kryptens placering syd for midtergangen SV 9303 Kryptens østmur med repos SV 9305 Kryptens vestmur under betonbåret gulv og oprindeligt teglgulv Ø 9306 Træramme, østside og vestmur i krypt i højre side af foto Ø 9307 Træramme, østside Ø 9309 Træramme, vest og de tre dele af gravsten i midtergang krypt bagved V 9310 Dele af tre gravsten i midtergang S 9313 Overkant af krypt (vestmur) og træramme bagved SØ 9315 Overkant af krypt (vestmur) og træramme bagved NØ 9317 I forgrunden ses gravsten tilsvarende de to i midtergangen - bagved S 9297 9300 9305 9299 9303 9306 30

9307 9313 9309 9315 9317 9310 Fotos Kalvehave Kirke 2. maj 2017 Nr. Beskrivelse Set fra 0005 Kiste 2 V 0007 Kiste 1 V 0009 Kiste 2 V 0010 Kiste 3 V 0013 Kiste 4 N 0014 Kiste 5 N 9983 Soldaterkirken udefra NØ 9988 Krypten, med Henrik V 9989 Krypten, med Henrik S 9991 Kisteplade, på kiste 4 V 9994 Kiste 1 V 9996 Kiste 2 V 9997 Kiste 2 S 31

0005 0010 9989 0013 9991 0007 0014 9983 9994 0009 9988 9996 32

9997 Fotos Kalvehave Kirke 5. maj 2017 Nr. Beskrivelse Set fra 0110 Oversigtsfoto V 0113 Oversigtsfoto V 0117 Oversigtsfoto S 0120 Oversigtsfoto S 0121 Oversigtsfoto SØ 0124 Kiste 1 og 2 S 0132 Kiste 1 og 2 V 0133 Oversigt med Henrik SØ 0135 Kiste 2, med hul i kranium V 0138 Kiste 2, med hul i kranium SV 0146 Kiste 3 V 0147 Kiste 3 V 0152 Kiste 4 N 0153 Kiste 4 N 0155 Kiste 4 og Henrik N 0159 Kiste 4 nærbillede N 0160 Kiste 4 nærbillede N 0163 Tre forskellige børnelårbensknogler fra Kiste 3 0165 Henrik graver i det sydøstre hjørne NV 0166 Kistebund 6 langs kryptens østmur V 0168 Kistebund 6 langs kryptens østmur V 0170 3 forskellige voksne lårbensknogler fra kiste 6 i papkasse 0172 3 forskellige voksne lårbensknogler fra kiste 6 i papkasse 0175 Yderligere lårben og skinneben fra Kiste 5. Voksenindivid 8 og 9 V 0179 Oversigt over opgravede knogler V 0185 Tre kisteplader + dele fra jernplade 0110 0113 0117 33

0120 0133 0152 0121 0135 0153 0124 0138 0155 0146 0159 0132 0147 0160 34

0163 0168 0175 0165 0170 0179 0166 0172 0185 Fotos Kalvehave Kirke 10. maj 2017 Nr. Beskrivelse Set fra 0290 Kiste 1 i kasse, ekstra del af barnekranium ved voksenkranium 0291 Kiste 2 med tilhørende beslag 0293 Kiste 2 0294 Kiste 2, kranium med hul øverst på kraniet 0297 Kiste 2, kranium med hul øverst på kraniet 0298 Kiste 2, metalbeslag 0300 Barneskelet 1, som var placeret på Kiste 2 0301 Kiste 3. Barneskelet 2 og 3. Nr. 7 ligger sammen med nr. 2 0303 Barneskelet 4, med lår- og skinneben + 3 metaldele 0305 Barneskelet 5 med to sæt lår- og skinneben 0308 Kiste 4. Barneskelet 6 med lårben 0309 X4, 5, 6 og 7 0311 X6 0312 Kiste 5, med voksenskelet 3, 4 og 8 (lårben) 0315 Kiste 6, med voksenskelet 5, 6 og 7 0317 Løsfundne knogler: 4 forskellige lårbensknogler og dele af kranium 35

0298 0290 0293 0300 0294 0301 0291 0303 0297 0305 36

0311 0317 0308 0312 0309 0315 37

Bilag A: Sjællandske 17.05.09 38