Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Relaterede dokumenter
Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet

Opfattelser af landskabet

Landbrugsundersøgelse for Karby sogn, Morsø Kommune Christensen, Andreas Aagaard; Kristensen, Lone Søderkvist; Primdahl, Jørgen

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

University of Copenhagen

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Velkommen til workshop 1 om projektet Liv & Limfjordslandskabet i Nordfjends. 13. april 2015

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Landbrug og Landskab i Viborg Naturpark. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Idéer, diskussioner og resultater fra workshops med lodsejere, interessenter og strategigruppe.

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Landsbyen & fremtidens landskaber

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Dato: 28. december qweqwe

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Jagter det gode liv på landet

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Muligheder i naturpleje

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Landscentret, Udvikling Salg & Marketing I samarbejde med Aspecto Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Dato: 16. februar qweqwe

Mål og ønsker til naturplejen

Beskyttet natur i Danmark

Nye penge til skovrejsning

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Program deltids-sessionen

Pay and play golfbane ved Lindum

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Dansk Farm Management

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Skjern Hovedgaard. Vådområdeprojekt

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

SEGES 3. marts 2016 Heidi Buur Holbeck og Winnie Brøndum Planter og miljø ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Social farming / Green care

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

BNBO: Arealkortlægning

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold.

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,

Vækstforums møde den 31. august bilag til pkt. 5

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Din landbrugsstøtte i 2015

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Transkript:

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden som landskabsforvalter 3. Landmandens syn på ejendommen og på området 4. Interesse for deltagelse i fællesprojekter

Hovedbudskaber: Ejendomstrukturen er kompleks produktionen samles på få og store brug resten (en stigende andel?) er fritidsbrug hvor bostedsfunktionen er den vigtigste Omkring 2/3-dele af landmændene oplever primært deres ejendom som et bosted Det er fritidslandmændene som ændrer mest på ejendommen Jagten spiller en stor rolle, herunder udlejning af jagten De fleste pensionister forestiller sig at ejendommen fortsætter som fritidsbrug Der er stor interesse for fælles projekter blandt alle landmænd

Landmanden som producent Træffer beslutninger om husdyrholdet, planteproduktionen dvs. om dyrkningspraksis, sædskifter, gødskning, sprøjtning, byggeri mv. Er den rolle som fuldtidslandmanden ser sig selv i som professionel Er den principielle målgruppe for politikker og planer

Landmanden som ejer Forvalter gården som ejendom og som bosted Træffer beslutningerne omkring ændringer i arealanvendelser, småbiotoper (fjernelse, etablering, pleje) Er som regel (men ikke altid) den juridisk ansvarlige person, når det gælder landskabsforandringer, men han/hun ses normalt IKKE som en målgruppe for politik og planer

Landmanden som borger Deltager i lokalsamfundet og i fælles projekter af forskellig slags Da der både i EU og i kommunerne - sker et skift fra sektorpolitikker til territorielle politikker bliver landmandens rolle som borger af stigende betydning ligesom den i øvrigt har været tidligere

To casestudier:

Landmændenes erhvervsstatus - fuldtids/fritids Andel, landmænd, % Andel, arealet, % Beskæftigelse¹ Skive Syd Karby Skive Syd Karby Fuldtidslandmand, % 29 19 50 32 Deltidslandmand, % 5 9 4 17 Fritidslandmand, % 38 44 21 22 Pensionist, % 34 21 23 14 Andre, % 1 7 2 14 Ialt (= 100 %) 137 landmænd 43 landmænd 4525 ha 1562 1) Fuldtidsmand: alder < 67 og ingen indkomst udenfor landbruget. 2) Deltidslandmand: alder < 67 og med en indkomst udenfor landbruget som er mindre end fra landbruget Fritidslandmand: alder < 67 og med end indkomst udenfor landbruget som er større end fra landbruget Pensionist: alder > 66 eller modtager af pension Andre: kommuner, amt, stat, fonde, kirke mv. FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Landmændenes primære motiv som ejere (Skive syd) Ejers beskæftigelse² Ejermotiv¹ Landmandens hovedmotiv til at eje landbrugsejendommen: Et godt sted at bo Et godt produktionssted En ligelig blanding af begge dele --------------------------- % ------------------------------ I alt, antal, (= 100 %) Fuldtidslandmand 26 22 52 23 Deltidslandmand 17 17 67 6 Fritidslandmand 86 2 12 49 Pensionist 75 3 23 40 Andre 50 50 0 2 Ialt 67 8 26 120 Andel af ejendomsareal 37 22 40 125 ¹) Spørgsmålet lød: Ejer du primært denne ejendom, fordi det er et godt sted at bo, eller fordi det er et godt produktionssted, eller en lige blanding af begge dele? ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Ændringer arealanvendelsen 2006-2011 (Skive Syd) Ændringer i arealanvendelsen¹ Beskæftigelse² N Omdriftsareal vokset Omdriftsareal reduceret Juletræer etableret Juletræer fjernet Ny Skov Skov Fjernet --------------------------- ha/ 100 ha omdriftsareal -------------------------- Fuldtids 29 0,33 0,70 0,22 0 0,13 0,20 Deltids 7 0 0,00 0,00 0 0,00 0,00 Fritids 52 0,11 5,18 0,23 0,05 1,07 0,00 Pensionist 47 0,26 1,68 0,00 0 1,58 0,10 Andre 2 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 Ialt (= 100 %) 137 0,25 1,82 0,16 0,01 0,65 0,12 ¹) Opdyrkning af vedv. græsarealer, naturareal og skov svarer til vækst i omdriftsarealet Omlægning af omdriftsareal til vedv. græs, natur eller skov svarer til reduktion i omdriftsarealet ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Nye og fjernede landskabselementer 2006-2011 (Skive Syd) Nye/ Fjernende landskabs elementer Beskæftigelse² N Ny vildt plan t- ning Nyt vand hul Vand hul opren set Hegn plant et Hegn fjern et Nye markv eje og stier Fjernede markv eje og stier Ejendomme med nyt bygger i¹ ----- stk./ 100 ha----- ----------- Meter/ 100 ha ---------- Antal ejendomme Areal ialt Fuldtids 29 0,1 0,1 0,1 237 0 293,8 0 9 2247 Deltids 7 2,6 0,0 0 105 0 0 0 0 191 Fritids 52 0,6 0,4 0,7 347 84 78,8 31,5 13 952 Pensionist 47 0,2 0,1 0,4 219 12 12,0 0,0 22 1038 Andre 2 0,0 0,0 0 3619 1034 0,0 0,0 0 97 Ialt 137 0,4 0,2 0,3 323 111 165,2 6,6 44 4525 Ha ¹) Alle slags nybyggeri både erhvervsmæssigt og boligmæssigt, samt udstykning af eks. bygninger ²) Se tabel 1 for definitioner FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Landmandens planer for sin egen ejendom (Skive Syd) Ejere af ejendomme: Med meget natur Med mindre natur Konkrete planer om: ---------------------- % -------------------- Etablering af naturrige landskabselementer¹ Fjernelse af naturrigelandskabselem enter² Genoptage græsning på opgivne areal Alle (=100%) 30 70 44 17 83 23 0 100 12 Opgive græsning 75 25 4 Nye bygninger/fjerne bygninger³ 14 20 34 ¹) Omfatter oplægning fra omdrift til vedv. græs og natur, ny skov, nye vildtplantninger, hegn, vandhuller, veje og stier ²) Omfatter opdyrkning samt fjernelse af skov, vildtplantninger, hegn vandhuller, veje og stier ³) Omfatter nye bygning, nedrivning af bygninger, ny anvendelse af bygninger, udstykning af bygninger FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Landmandens syn på områdets værdier (1)

Landmandens syn på områdets værdier (2)

Interesse for fællesprojekter (1) Spørgsmål: Kunne det efter din mening være en idé af gennemføre fælles plantningsprojekter (skov, hegn, vildt), hvor landmændene frivilligt kunne deltage og hvor der i fællesskab søges om støtte til plantningerne? Nej: 31 ~ 27% Ja: 78 ~ 68% Måske: 6 ~ 5% FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Interesse for fællesprojekter (2) Spørgsmål: Hvis der gennem en fælles natur- og landskabsplan blev skabt muligheder for at koordinere og forbedre ansøgninger om støtte til plantninger, natur- og landskabspleje, etablering af vandhuller mv. ville du så være interesseret i at deltage? Skive syd % (antal) Karby, Mors % (antal) Nej 21 (24) 33 (13) Ja 79 (79) 56 (22) Måske 1 ( 1) 10 ( 4) FORELØBIGE TAL må ikke citeres

Konklusioner: Ejendomsstrukturen er kompleks Mange landmænd ser deres ejendom som især et bosted Landskabet bliver mere multifunktionelt Der er et stort potentiale for at gennemføre fællesprojekter drevet af ejerne selv