1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om m et h er in d, så v i reag erer p å D in an k om st og lader os bev æ g e og for m e af D ig og D it sin d. A m en. Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? Ad v e n ts k r a n s, p r o c e s s io n in d i k ir k e n m e d d e h e llig e k a r o g B ib e le n, tr o m - p e ts p il i h e llig d o m m e n, m a n g e c y k le r u d e n fo r k ir k e n, tr e a f k v a r te r e ts b ø r n s k a l d ø b e s. Hv o r fo r d e tte m a s s e o p b u d a f fo lk? De r e r g u d s tje n e s te, o g d e t e r fø r s te s ø n d a g i a d v e n t! O g h v a d e r d e t s å lig e? Jo, d e r s k e r d e t, d e r a ltid s k e r, n å r b ib e l o g d å b o g n a d v e r e r i s p il, s å k o m m e r Je s u s s e lv i k ir k e o g b e v æ g e r s ig d is k r e t r u n d t ib la n d t o s. Ha n e r h e r! Ha n e r o g s å k o m m e t i k ir k e! P å d e n n e å b n in g s s ø n d a g til e t n y t å r m e d g u d s tje n e s te r b liv e r d e r p å e n s æ r lig m å d e s a t fo k u s p å d e t, d e r a ltid s k e r. En s la g s g u d s tje n e s te o m g u d s tje n e s te n. De r s k e r i d a g i Sc t. P a u ls Kir k e i Å r h u s d e t, s o m s k e te d e n s ø n d a g, d a Je s u s b e - v id s t v ille r id e in d i Je r u s a le m g e n n e m d e n g y ld n e p o r t p å r y g g e n a f e t s im p e lt p a k æ s e l fo r d e r m e d a t o p f y ld e d e t g a m le lø fte o m, a t n å r M e s s ia s k o m m e r til G u d s e g e n b y, s å s k e r d e t p å e t æ s e l! De t h a r Ha n r ig tig g jo r t i h is to r ie n, fe m d a g e fø r s in k o r s fæ s te ls e o g s y v fø r s in o p s ta n d e ls e. Se r v i tilb a g e i h is to r ie n, s å s e r v i Kr is tu s. Ha n h a r v ir k e lig v æ r e t h e r. Ha n h ø r e r ik k e h je m m e i e v e n t y r e ts v e r d e n e lle r b lo t i m e n n e s k e r s ta n k e p r o d u k te r o g fø le ls e s v e r d e n. N e j, Kr is tu s h a r v æ r e t h e r, h a r ta lt o g h a n d le t, h a r h æ n g t p å e t k o r s o g e r s tå e t s p ille v e n d e u d a f s in g r a v. O g det u d g ø r d e n e n e o g a fg ø r e n d e fo r s k e l i v e r d e n. F r a Ha m o g Ha n s a k tio n u d g å r d e r e n t y n g d e o g e n k r a ft, d e r g ø r, a t r ig tig e m e n n e s k e r r ig tig k a n fo r s o n e s je g k a n tilg iv e s, d e r 21
M E NS DE GI K O G T A LT E SA M M E N er håb til jer, fremtid, du kan få oprejsning. Denne Kristi livskraft kan nå ind til os og forvandle livet. Og nu ind i vort nu bevæger Han sig rundt iblandt os her i dette rum. U synligt for øjet, men det kan fornemmes af hjernen og hjertet og vores følelse. Han hører ikke blot fortiden til, heller ikke blot fremtiden, når Han vil vise sig for alle og slutte historien af, men Han hører også nutiden til! Han er nu levende, for Han er jo stået op fra de døde og er ikke siden afgået ved døden! Så levende er Han! Så alt det, Han er og står for, den Virkelighed, der er i det, rører sig, bevæger sig ind iblandt os her i dag, kommer til stede, nærmer sig, er hos os, mellem os, lige der ved siden af os og foran os og bag ved os, er aktivt til stede. Det er det, der i virkeligheden sker derinde bag ved alt det ydre, som vi kan se og høre her i dag. Den for os usynlige Kristus er bag ved og inde i vores synlige virkelighed. Der er noget derinde bag ved den synlige hinde, som gør sig gældende i denne verden, og indimellem brydes hinden, som når Han selv går ind i ordet og bruger en prædiken, træder levende frem i salmesangen, lægger hånden på børnene og kommer ind til os gennem brød og vin fra alteret. Og når vi indimellem opdager det, er det en aha-erfaring, vi får. Jesus valgte et æsel! Dagligdagens, ringhedens og søllehedens symbol, det afmægtige tegn. Hans moderne æsler er bibel, prædiken, dåb, skriftemål og nadver, der i dag bringer Ham til vores verden. Er det nu ikke noget, vi sådan bare siger for at give pep til Jesus i dag og gøre den gamle historie levende og nutidig? Slet ikke, for Han har selv tolket sin tilstedeværelse iblandt os i vores levetid ved at sige: Hvor to eller tre er sammen om mig, er jeg i deres midte ( Matt. 1 8,2 0 ). Jeg kommer i mit ord og til brødet og vinen. Jeg kommer på den måde til jer. Jeg er med jer hver dag. Og i jer. Han er hos os i denne Hans bevægelse hen mod os. Derfor gælder de ord lige nu: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og mild er Han! Så ringe, og så sølle: sagtmodig og mild ikke stærk som en kriger og en Gud. Skulle det være noget? Er det virkelig noget at tage på vej over? Vi er fristet til at ryste på hovedet ad det her. Det er ingenting, det er bare religiøs sentimentalitet og føleri uden hold i virkeligheden! Ja, og hvis det er rigtigt, er det en ynk, at vi spilder tid på at være her i dag. Gå hjem så. Men selv siger Han, at netop på den måde kommer Han ind iblandt os i dag! Og er det rigtigt, er det hele jo så anderledes. Så er det Ham, der kommer til os her i dag! Så er Han på spil inde bag ved alt det ydre, som vi ser og hører. Kristus bevæger sig roligt og stille ind blandt os på sit moderne æsel. Og han 22
1. S ØN DAG I A DV E N T 23
M E NS DE GI K O G TA LT E SA M M E N har bevidst valgt ringhedens fremgangsmåde og mildhedens fremtoning, for at vi ikke skal forskrækkes, men tænke: Det er Guds Messias, der går ind til os med Guds hjerte og så vinde mod til at gå efter Ham. Vi skal ikke blive bange for Gud, når Han kommer til os gennem Kristus. Så slår sagtmodigheden ind iblandt os: den ydmyge, milde, bløde Kristus. Det bløde, sagte mod. Det største slags mod. Modet til at gå stille og mildt frem. Barmhjertighedens vandring og bevægelse fra Gud ind til os. Ikke ment på den måde, at Han er en tørretriller og konfl iktsky og ikke kan gøre noget, men ment på den måde, at der er hjerte i Ham. Inde bag den ydre og ringe fremtoning dé r ligger styrken, råstyrken, kraften, magten i Hans sind til forsoning, opstandelse, til at byde ondskaben trods og til stille at bevæge sig rundt iblandt os og mægtigt slutte historien af med sit domsord og befrielsesord. Jamen, så sker der noget i dag. Gud er kommet til os. Natten er fremrykket, dagen er nær. Stille og mildt sker det, så man kan overse det og rynke på næsen ad det, eller lægge to og to sammen: Det er jo Kristus, der går ind iblandt os! Det er den store, dybe virkelighed inde i den virkelighed, vi kender. Dybdeperspektivet! Det skal vi opdage og holde fast i og så tage den derfra! Siden det er Kristus, der kommer til os nu, skal vi i aktion, det skal være vort: Handlingsprogram for det nye kirkeår: Så skal vi vågne op af søvne. Se, hvad der virkelig er Virkeligheden. O g afl æ gge m ørkets gerninger og iføre os ly sets våb en. O g gøre op m ed m ørket i verden og m est i os selv og tage ly sets våb en på os, for vi står i en åndelig kam p. E t u nderligt u dtry k: ly sets våb en! K æ m pe ved hjæ lp af ly set. B live ru stet m ed ly s, forsvare m ed ly s. O p at stå, selv i b evæ gelse, hen m od H am m ed vores opm æ rksom hed, vores sang, advents- og ju lesalm erne. D erfor i kirke! Så m eget som m u ligt. Væ re m ed. H y lde H am den Væ rdige, der y dm y ger sig og b liver tjener. O g selv vide os væ rdige, der derfor godt kan y dm y ge os og tjene andre og gå efter den væ rdi i livet, hvad enten vi b liver hy ldet for det eller ej, m en den væ rdi vil altid vinde. D en, der har fået skæ nket væ rdighed - og det har vi - kan b øje sig. O g så ly tte og få fat i de ord, der sæ ttes på den b egivenhed, at H an går ind hos os i dag, knæ le deroppe ved alteret og m odtage H ans legem e og b lod gennem b rødet og vinen, og inden da har vi ju b lende hy ldet H am m ed H osiannaråb ene og velkom sthilsenen til H am : Velsignet væ re han, som kom m er, I H errens navn, som vi b ru ger hver søndag, inden vi m odtager H am på den sæ rlige m åde. Sådan b y der vi H am vel kom m en til alters. 24
1. S ØN DAG I A DV E N T Og bære det med os ud i mødet med vore medmennesker og lade synet af Kristus kaste glans over hvert menneske, vi møder. Et nyt perspektiv. Til sidst: Hele verden burde nu blive til en kirke, fordi Guds søn er kommet hertil. Lad os have det fokus og leve i den virkelighed i denne jordiske virkelighed. Livet er blevet større og dybere. Det er godt at leve så. Velsignet nyt kirkeår. Amen. Salmer: 84/76/657//83/362,v.5/447/123,v.7-9/74 U ddelingssalmer: 81/75/89 G ammeltestamentlig læsning: Sl. 24 E pistel: R om. 13,11-14