intern og ekstern evaluering i dagtilbud eval-modellen

intern og ekstern evaluering i dagtilbud eval-modellen

Roskilde Kommunes model til intern og ekstern evaluering i dagtilbud eval-modellen For at imødekomme kravet om evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene, har Børn og Kultur, Daginstitutioner i samarbejde med lederrepræsentanter fra en række dagtilbud udarbejdet en samlet evalueringsmodel indeholdende forskellige redskaber og metoder til evalueringsprocesserne. I modellen er der både fokus på den interne og eksterne evaluering, og på de forskellige elementer, der skal implementeres i alle dagtilbud. Redskaberne er alle praksisorienterede på den måde, at der her er en rød tråd mellem de konkrete handlinger som voksne gør med børn, og mellem de pædagogiske elementer der ligger i den pædagogiske udviklingsplan. Endvidere er redskaberne fleksible, således de kan anvendes i alle dagtilbud uanset arbejdsmetoder. Evalueringsmodellen, som har fået navnet EVAL-modellen, er konstrueret med særligt henblik på evaluering af de pædagogiske læreplaner, men det er samtidig hensigten, at den kan benyttes til at evaluere andre dele af den pædagogiske udviklingsplan, såsom arbejdet med børns læringsmiljø eller barneperspektivet. EVAL-modellen skal opfattes som en ramme og en hjælp til forskellige evalueringsprocesser. Hvis man for eksempel er optaget af forældresamarbejdet, vil det være oplagt at føre dette videre i evalueringsprocesserne, og inddrage forældrene i den interne evaluering. Modellen er endvidere udviklingsorienteret rettet mod den videre pædagogiske praksis og fokuseret mod den læring, der sker hos både børn og voksne. Formålet med at have nogle fælles evalueringsredskaber i kommunen er, at man kan etablere en ekstern sparring dagtilbuddene imellem. Det er nemmere og mere udbytterigt at evaluere og sparre med andre, når man har kendskab til hinandens praksis og måder at arbejde på. 2

EVAL-modellen Skal opdateres 3

Indhold Indledning... SIDE 2-3 - Roskilde Kommunes model til intern og ekstern evaluering i dagtilbud EVAL-modellen - EVAL-modellen Rollefordeling...SIDE 5 - Lederens rolle - Pædagogens rolle - Medhjælperens rolle Ekstern evaluering Den løbende eksterne evaluering... SIDE 12 Makkerinstitutioner.... SIDE 12 - Hvad er en makkerinstitution, og hvad kan den bruges til? - På besøg i en makkerinstitution Intern evaluering Jobpraktik... SIDE 13-17 - Hvad er jobpraktik? Skal opdateres - Formålet med jobpraktikken - Praktikantens rolle og opgaver - Læringsdagbog - Praktikinstitutionens rolle og opgaver - Indledende møde praktikant og praktikinstitution imellem Den løbende interne evaluering...side 7 - Afsluttende møde praktikant og praktikinstitution imellem - Hvordan benytter jeg redskabet? Evalueringsredskab til løbende evaluering... SIDE 8-9 interne samarbejdspartnere... SIDE 10 - Kollegialt samarbejde og sparring - Inddragelse af interne samarbejdspartnere Den årlige evaluering.... SIDE 19-23 4

Rollefordeling Lederens rolle Overordnet Sikre kvaliteten i arbejdet Hjælpe med at koordinere de eksterne evalueringsprocesser på tværs Processtyring Holde den røde tråd Skabe plads til arbejdet Sikre kvaliteten i arbejdet overordnet, praksis og benyttelse af div. redskaber. Overveje behovet for uddannelse og/eller kurser Ansvar for den kollegiale kvalitetssikring sikre at den enkelte medarbejder deltager i det pædagogiske arbejde, og at arbejdet lever op til den kvalitet, man ønsker i afdelingen/institutionen Følge op på arbejdet Sørge for at medarbejdere kan komme i jobpraktik Følge op på inddragelsen af interne samarbejdspartnere Følge op på resultaterne af evalueringerne, bruge den nye læring udviklingsorienteret Give frirum til at ny læring afprøves Stå for den årlige evaluering Pædagogens rolle Arbejde konkret med evalueringsredskaberne Stå for de løbende evalueringer både de interne og eksterne Inddrage børn i evalueringsprocesser Inddrage forældre i den interne evaluering Skabe tid og rum i hverdagen til at evalueringen kan lade sig gøre Medhjælperens rolle Deltage i arbejdet med evalueringsredskaberne 5

6

Den løbende interne evaluering - evaluering og refleksion over kortere eller længere projekter og pædagogiske forløb Til arbejdet med den løbende interne evaluering, bliver der her i modellen præsenteret en række forskellige metoder. Som det første præsenteres et evalueringsredskab, der fungerer som et værktøj til at holde styr på både processen i et forløb og på de forskellige aspekter, der er relevante at inddrage i evaluering. Redskabet kan anvendes til at evaluere både større og mindre forløb såsom en udflugt, en spændende oplevelse, et fordybelsestema eller et projektforløb. Evalueringsredskabet er fleksibelt på den måde, at I kan nøjes med at udfylde de punkter, I finder relevante for den specifikke evaluering. De øvrige punkter kan anvendes som inspiration til refleksion. Hvordan benytter jeg redskabet? Evalueringsredskabet indeholder 12 punkter, som I forholder jer til gennem evalueringsprocessen. Afhængig af hvilken tilgang I har til evalueringen, kan I enten vælge at udfylde punkt 1 før forløbets start eller efterfølgende, når det fremgår hvilke mål fra eksempelvis den pædagogiske udviklingsplan, der er arbejdet med. De resterende punkter kan udfyldes undervejs, eller som afslutning på forløbet. Endvidere kan I lade den næste evalueringsproces starte, hvor den første slutter, ved at I udfylder punkt 12 og punkt 1i forlængelse af hinanden. På denne måde bliver evaluering en del af en cirkulær proces, der gerne skulle generere løbende refleksion og læring. Se bilag 1 som eksempel på hvordan et udfyldt redskab kan se ud. 7

Evalueringsredskab til den interne løbende evaluering af pædagogiske læreplaner, aktiviteter og projekter Projekt/forløb: Udfyldt af: Dato: NB! Punkt 1 udfyldes før forløbets start 1) Mål Hvilke overordnede læringsmål er der med forløbet? Hvordan skal der arbejdes med målene? 2) Proces Det konkrete forløb der evalueres samt deltagernes navne hvad sker der? 3) Pædagogiske læreplanstemaer Hvordan blev der arbejdet med det overordnede tema? Hvilke øvrige temaer indgik i forløbet? Hvordan blev der arbejdet med temaerne, og hvordan blev arbejdet synliggjort i praksis? 4) Barneperspektivet Hvad gør børnene? Hvilke motivationer/interesser kan de tænkes at have? 5) Børnenes læreproces Hvilke tegn på læring ser vi hos børnene? Hvad har børnene lært gennem deres oplevelser i forløbet? 6) Børn med særlige behov Indgik der børn med særlige behov i forløbet (jf. jeres PUP for begrebsafklaring)? Hvordan blev deres behov imødekommet? Hvordan forløb børnenes læreproces? 8

7) Voksenperspektivet og den voksnes læreproces Hvad gør de voksne? Hvilke intentioner har de voksne? Hvilke tegn på læring ses hos de voksne? Hvilke pædagogiske principper handler de voksne ud fra? Kunne de have handlet anderledes? 8) Dokumentation Hvilke former for dokumentation fremgår der af forløbet? Hvordan er forældrene blevet formidlet gennem forløbet? 9) Mål Hvilke af de overordnede læringsmål, som vi havde sat os før forløbet, blev opfyldt? Hvordan? Er der nogen af målene der ikke blev opfyldt? Hvorfor? 10) Praksis Har forløbet bevirket nogen ændringer i den nuværende pædagogiske praksis, såsom strukturændringer, tilføjelse af nye metoder mm? 11) Ansvarspersoner Er der særlige ansvarsområder, der skal uddelegeres på baggrund af evalueringen? Hvem? 12) Næste skridt Hvordan udnytter vi vores nye læring på baggrund af dette forløb, således det er i overensstemmelse med vores værdigrundlag? Hvis denne evaluering genererer specifikke mål eller fokuspunkter, kan man, for at fastholde disse, med fordel udfylde punkt 1 i et nyt skema. 9

Analyse og refleksionsredskab I Analyse og refleksionsredskabet er praksis og læring de centrale elementer. I redskabet tages der udgangspunkt i praksis, og analyse og evaluering foregår herudfra. Indledningsvist udfyldes boksen Lærings- og praksisfortælling. Dette kan eksempelvis være en iagttagelse af børn der leger, et mindre projektforløb, en sov oplevelse eller en beskrivelse af en hverdagssituation såsom en samling, spisning, leg på legepladsen. Det er ud fra denne fortælling, at I vurderer hvilke temaer, mål eller værdier fra den pædagogiske læreplan, der indgår her, og hvorledes der er arbejdet med disse i den konkrete fortælling. Herefter udfyldes redskabets øvrige bokse. Evaluering, analyse og refleksion kan være med til: at synliggøre det I allerede gør at give mulighed for refleksion over hverdagen at sætte fokus på arbejdet med pædagogiske læreplaner i et hverdagsperspektiv at tydeliggøre arbejdet med Jeres målsætninger for de enkelte læreplanstemaer at sætte fokus på børn og voksnes læring og udvikling Se bilag 2 som eksempel på hvordan et udfyldt redskab kan se ud 10

Mål og temaer fra den pædagogiske læreplan Lærings- og praksisfortælling Analyse og refleksion hvad ser vi? Hvad skal vi fokusere på fremover? (læreplanstemaer/dele af temaerne) Hvad har vi lært? 11

Interne samarbejdspartnere Kollegialt samarbejde og sparring I kan med fordel benytte jer af de interne ressourcer, I har I jeres hus, når I har brug for at evaluere eller diskutere nogle problemstillinger. Der er flere metoder at gøre dette ud fra, her er listet nogle forslag, der tager udgangspunkt i det kollegiale samarbejde: Inviter en kollega fra en anden stue til at deltage i udfyldelsen af et evalueringsredskab. Brug en kollega fra en anden stue til at få en ny vinkel på specifikke problemstillinger eller andre elementer fra hverdagen. Gå to stuer sammen og evaluer et specifikt emne eller et forløb i fællesskab. Byt job med en kollega fra en anden stue i en periode. Man kan med fordel lade sig inspirere af afsnittet Jobpraktik her i hæftet. Brug din pædagogiske leder som kollegial sparringspartner. Udfyld Analyse og Refleksionsredskabet og diskuter dine konklusioner med en eller flere kollegaer på et stuemøde eller et personalemøde Inddragelse af interne samarbejdspartnere Som interne samarbejdspartnere kan man inddrage forældre, børn, forældrekontaktråd og forældrebestyrelser, eksempelvis i form af: Udviklingssamtaler med forældre. Forældre som medforskere af praksis evt. i forhold til specifikke evalueringsområder såsom pædagogiske læreplaner og børnemiljø. Inddragelse af barneperspektivet via interview med børn, børnetegninger, børnefortællinger, iagttagelser, film af hverdagssituationer, mm. Forældrekontaktråd evaluerer dele af den pædagogiske udviklingsplan i samarbejde med den pædagogiske leder. Forberedelse på evaluering 1) Definer mål eller hensigt med evalueringen hvad vil vi have ud af det? 2) Definition af fokus hvad er særligt centralt? 3) Skriftlig refleksion før, (under), og efter 4) Aftale praktiske forhold 12

13

Den løbende eksterne evaluering Til arbejdet med den løbende eksterne evaluering præsenterer EVAL-modellen to tilgange: Evaluering på tværs Jobpraktik. I kan arbejde med metoderne sideløbende med den løbende interne evaluering. De erfaringer der indhentes fra de forskellige metoder både internt og eksternt, inddrages alle i den årlige evaluering. Evaluering på tværs Den eksterne evaluering kan med fordel foregå på tværs af afdelingerne/institutionerne. Her kan man fungere som hinandens eksterne sparringspartnere, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige pædagogiske elementer. Samarbejdet kan gøres mere eller mindre formelt og organiseret, eksempelvis via: uformelle besøg hos hinanden, hvor formålet er at snuse til en anden praksis end jeres egen. formelle besøg, hvor der forud er aftalt bestemte fokusområder, samt afsat tid til at diskutere og blive oplyst på udvalgte emner og problemstillinger. I kan med fordel anvende skemaet til den løbende evaluering eller Analyse og refleksionsredskabet, og lade jeres diskussion tage udgangspunkt i et udfyldt skema. Det største udbytte af et sådan besøg får I, når I har forberedt jer forinden. Det kan være i form af nogle spørgsmål eller tanker om, hvad I særligt ønsker at fokusere på. Fokusområder for evaluering på tværs: Politiske mål kost, bevægelse, sociale kompetencer Den pædagogiske udviklingsplan Børnemiljøvurderingen Pædagogiske læreplaner Børn og voksnes læringsmiljø Sprogvurderinger Indretning Legepladsens muligheder Holdning til fødselsdage Det gode forældremøde Diverse projektforløb 14

Jobpraktik En måde at få ny viden og inspiration til egen praksis, er ved at få indblik i en anden praksis end ens egen. EVAL-modellen præsenterer her jobpraktik som metode til dette. Jobpraktik er når en fra ledelsen, en pædagog eller pædagogmedhjælper deltager i en anden afdelings hverdag for en kort periode. En god ide vil være at aftale et jobbytte, således I udveksler medarbejdere i samme periode. På denne måde kommer I ikke til at mangle jeres kollega i lige så høj grad. Formål og mål med jobpraktikken Formålet med jobpraktikken er erfaringsudveksling, vidensdeling og kompetenceudvikling med rod i jeres konkrete pædagogiske praksis. Når I oplever og deltager i en anden hverdag end jeres egen, får I en indsigt og nogle læringsoplevelser som et almindeligt møde i en personalestue eller en rundvisning aldrig vil kunne give. planlægning Det anbefales at praktikken strækker sig over en uges tid, da I hermed får indblik i de forskelligheder, ugens dage bringer. Dog er metoden stadig relevant, selvom I afsætter kortere tid få dage er bedre end ingen dage! Som afslutning på praktikforløbet afsætter I tid til, at praktikanten kan give feedback både til praktikafdelingen og egen afdeling. Det er vigtigt, at begge afdelinger får noget ud af praktikken. Endvidere skal der afstemmes skema når praktikforløbet aftales, hvor det afklares, hvorvidt praktikanten bibeholder sit eget skema eller indgår i det skema, et eventuelt jobbyttet er sket med. Målet er ny læring for begge afdelinger, der er involveret i jobpraktikken. Derfor er det vigtigt at finde en balance, hvor der er skabt plads til at imødekomme både praktikantens og praktikafdelingens formål og mål med jobpraktikken. Et andet mål med praktikken, at den er udviklingsorienteret, og at I får ny viden, som I kan have gavn af efter praktikforløbet. Jobpraktik handler altså ikke om fejlfinding, og om at se andre over skulderen for at finde ud af, hvor de gør det dårligt tværtimod! Jobpraktikken giver mulighed for at opleve selve grundstenen og værdigrundlaget for praktikafdelingens pædagogiske udviklingsplan. Herved vil du som praktikant kunne give praktikafdelingen et mere kvalificeret svar på spørgsmålet: Gør vi nu det, vi tror vi gør? Jobpraktik forløb fra start til slut: 1) Planlægning, hvor og hvornår, skema 2) Formulering af mål og fokuspunkter hos begge afdelinger 3) Praktikanten orienterer sig om den afdeling den skal i praktik i 4) Indledende møde praktikant og praktikafdeling imellem 5) Afsluttende refleksions- og evalueringsmøde 6) Vidensdeling og praksis fremover på baggrund af ny læring Jobpraktik handler om: Erfaringsudveksling Vidensdeling Kompetenceudvikling Ny læring 15

16

Praktikantens rolle og opgaver Forud for jobpraktikken er det en god ide at orientere sig i praktikafdelingens hjemmeside, samt afdelingens pædagogiske udviklingsplan. Praktikantens vigtigste roller: Læringsdagbog Et godt redskab til at fastholde ny viden og holde en vis orden og struktur i sit praktikforløb, er ved at føre læringsdagbog over hver dags nye erfaringer. I læringsdagbogen reflekterer du over og bearbejder dine faglige oplevelser og erfaringer, som både under og efterfølgende kan bruges til opfølgning og evaluering af praktikforløbet. Være positivt undrende Være reflekterende over det sete og skete Være åben overfor nye måder at gøre tingene på Deltage i praktikafdelingens hverdag Være en observerende deltager Stille opklarende spørgsmål både for egen læring, men også gerne i forhold til praktikafdelingens refleksion over praksis Give en afsluttende evaluering af praktikforløbet til praktikafdelingen Læringsdagbogen kan indeholde følgende elementer: Beskrivelser af aktiviteter du har deltaget i gennem dagen. Undrende og opklarende spørgsmål både til dig selv og praktikafdelingen. Tanker, ideer, refleksioner. Observationer og iagttagelser i forhold til dine fokuspunkter. Observationer og iagttagelser i forhold til praktikafdelingens Forud for praktikken aftaler I fokuspunkter og mål i egen afdeling. Det kan være, at I for øjeblikket er optaget af, hvordan I strukturerer hverdagen i forhold til at skabe plads til fordybelse med børn i mindre grupper. Et af målene med praktikken er så at få indsigt i, hvordan sådan en struktur kan tilrettelægges. fokuspunkter. Afslutning på hver dag med spørgsmålene: - Hvilke oplevelser har jeg lært af i dag? Og hvad har jeg lært af dem? Det er en god ide at relatere fokuspunkterne til den pædagogiske udviklingsplan, således du som praktikant eksempelvis er opmærksom på, hvordan der arbejdes med et godt børnemiljø, eller hvordan. læreplanstemaerne er synlige i hverdagen. Målet her er naturligvis at få gode ideer med sig hjem. Praktikinstitutionens rolle og opgaver For at få jobpraktikken til at fungere optimalt, er der nogle spilleregler, I som praktikafdeling er ansvarlig for at imødekomme: - Være imødekommende og positive - Være forberedte på at praktikanten kommer - Sætte tid af til at fortælle om jeres afdeling - Tilknytte en praktikvejleder hvis funktion er at tage imod praktikanten, vise - 17

Praktikanten skal deltage i hverdagen, men der skal skabes rum til at praktikanten kan lave observationer og skrive læringsdagbog. Som indledning på jobpraktikken anbefales det at praktikant og praktikafdeling afholder et møde, hvor forventninger til praktikken afstemmes. Afsluttende refleksions- og evalueringsmøde Som afslutning og evaluering på praktikforløbet afholdes et møde mellem praktikanten og praktikafdelingen. Det anbefales at mødet ikke holdes i lige forlængelse af praktikforløbet, men at I aftaler en dato i ugen efter. På denne måde har alle parter mulighed for at lade forløbet og oplevelserne bundfælde sig og herefter give en mere kvalificeret feedback. Der evalueres ikke personligt på praktikanten, men der evalueres på hvordan ugen med praktikanten er forløbet, hvad I som praktikafdeling har fået ud af det, og om der eventuelt skal ske nogle ændringer i praktikordningen. Når jobpraktikken er vel overstået, og det afsluttende møde er afholdt, er det en god ide, at give sig tid på næste personelmøde til at diskutere hvordan I kan benytte den nye viden praktikforløbet har givet. Som en hjælpende rettesnor i evaluerings- og opfølgningsprocessen kan særligt praktikanten benytte sig af følgende hjælpespørgsmål, ved det afsluttende møde: Hjælpespørgsmål til evaluering af praktikforløbet: 18 Hvad har jeg lært af praktikforløbet? Udveksling af oplevelser, spørgsmål, undren og fælles analyser af disse. Hvordan har jeg forstået, det jeg har set? Hvor ligger praktikafdelingens styrker? Hvilke erfaringer har jeg gjort mig i forhold til praktikafdelingens fokuspunkter? (Opfølgning på de fokuspunkter praktikafdelingen ønskede praktikantens fokus på) Hvilke erfaringer har jeg gjort mig i forhold til mine egne fokuspunkter? (Opfølgning på de fokuspunkter praktikanten havde med fra egen afdeling) Hvordan vil det, jeg har oplevet påvirke min egen pædagogiske praksis fremover?

19

20

Den årlige evaluering Med udgangspunkt i de løbende evalueringer, der er lavet gennem året, tages der fat på den årlige evaluering. Her vurderer I, året der gik ved at se på det materiale, I har samlet såsom dokumentation af hverdagen og forskellige projektforløb samt de løbende evalueringer både de interne og de eksterne, som I har nedskrevet. Det er en god ide at have disse materialer fra året samt jeres pædagogiske udviklingsplan tilgængelige, mens I laver den årlige evaluering. Den årlige evaluering er delt i to processer med udgangspunkt i fokusområderne: 1) Årets pædagogiske arbejde proces og mål 2) Det videre pædagogiske arbejde 1) Fokusområdet: Årets pædagogiske arbejde proces og mål fungerer som opsamling på det pædagogiske indhold i jeres hverdag og på den læring, I har tilegnet jer gennem året. Her reflekterer I over, hvordan I har arbejdet med det overordnede fokustema fra læreplanen samt de øvrige temaer. I evaluerer hvordan I har forholdt jer til børn med særlige behov, og hvilke områder af jeres pædagogiske praksis, der har været særligt i fokus, og hvilke der ikke har. Endelig reflekterer I over, hvad I har lært gennem de evalueringsformer, I har anvendt løbende gennem året. 2) Den anden del af den årlige evaluering: Det videre pædagogiske arbejde er i endnu højere grad fremadskuende og handlingsorienteret på de videre læreprocesser og pædagogiske mål. Denne laves som det sidste led i den årlige evaluering. Her diskuterer I hvilke gode erfaringer, I har fået på baggrund af den første del af evalueringen, og hvordan I vil anvende disse erfaringer, således de vil præge det næste års pædagogiske praksis. Det er en god ide at overveje hvilke elementer, I vil fokusere på i det kommende år både på kort sigt og på længere sigt. På kort sigt kan det være ændringer i daglige rutiner eller en særlig aktivitet. På længere sigt kan det være i form af et mere overordnet perspektiv, eksempelvis at ønske sig et større fokus på krop og bevægelse i børnenes hverdag. Som afslutning på den årlige evalueringsproces vil det i mange tilfælde være en hjælp at uddele ansvarsområder. En måde at gøre dette på er, at ansvarsområderne bliver fordelt efter den enkeltes kompetencer og interesse for de forskellige områder. Det er vigtigt at fordybe sig i den årlige evaluering, det handler nemlig ikke blot om at få samlet trådende fra årets løb, men også om at tænke læringen fremadrettet. Således er udgangspunktet for det nye år både det gode fra det gamle og udsigten til det nye der kommer. Se bilag 3 som eksempel på hvordan et udfyldt redskab kan se ud. Redskaberne kan hentes på intranettet. 21

Den årlige evaluering Med udgangspunkt i de løbende evalueringer gennem året laves den årlige evaluering. Det er en god ide at sidde med den dokumentation, der er arbejdet med gennem året, det gælder både det børnene har lavet, foto, plancher, mm. samt det der er skrevet ned. Endvidere er det en god ide at have den pædagogiske udviklingsplan med til evalueringen, således man kan opfriske de forskellige mål derfra. Årets pædagogiske arbejde - proces og mål (1) Hvordan har vi arbejdet med vores fokustema? - Hvordan er de forskellige processer forløbet? - Har vi opfyldt vores mål? - Hvis ikke alle mål er opfyldt hvorfor ikke? Hvordan har vi arbejdet med de øvrige temaer fra læreplanen? - Hvordan er de forskellige processer forløbet? - Har vi opfyldt vores mål? - Hvis ikke alle mål er opfyldt hvorfor ikke? Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvordan er de blevet inddraget? Hvilke pædagogiske principper har vi handlet ud fra? Hvilke ændringer er der sket i vores praksis på baggrund af årets pædagogiske arbejde? - Er det ændringer vi er tilfredse med? - Er det ændringer vi vil bibeholde? - Er det ændringer der skal arbejdes yderligere med? 22

Årets pædagogiske arbejde - proces og mål Hvilke områder i vores praksis har vi særligt prioriteret? - Hvorfor? - Skal området stadig have en høj prioritet? Hvad har vi ikke haft særlig meget i fokus? - Hvorfor? - Er det noget vi skal have i fokus det kommende år? Hvad har vi lært af den interne evaluering? - Hvordan har vi inddraget vores interne samarbejdspartnere (forældre, børn og forældrebestyrelsen) i vores løbende evalueringer gennem året? Hvad har vi lært af den eksterne evaluering? - Hvad har vi lært af vores makkerinstitutioner? - Hvad har vi lært af vores jobpraktik? 23

Den årlige evaluering Det videre pædagogiske arbejde (2) Hvilke gode erfaringer og hvilken læring vil vi gå videre med og bruge i vores praksis i det kommende år? Hvordan kan vi styrke vores praksis ud fra den læring vi har haft i det forløbne år? Hvilke elementer i vores pædagogiske praksis skal vi særligt fokusere på i det kommende år? Reflekter både over det i forhold til på langt sigt og på kort sigt. Hvilke ansvarsområder skal uddelegeres og til hvem? 24

Evalueringsredskab til den løbende evaluering af pædagogiske læreplaner, aktiviteter og projekter Projekt/forløb: Udfyldt af: Dato: NB! Punkt 1 udfyldes før forløbets start 1) Mål Hvilke overordnede læringsmål er for forløbet? Hvordan skal der arbejdes med målene? ELLER: Hvilke mål fra eks. PUP blev der arbejdet med i forløbet? At give børnene interesse for og kendskab til insekter og dyr Respekt og forståelse for dyr og naturen 2) Proces Det konkrete forløb samt deltagernes navne hvad sker der? Alle børnehavebørn på en stue + 3 voksne Mariehøne jagt: Børnene går sammen i små grupper, alle udstyret med en spand + en oversigt plakat med mariehøns på. De går rundt på legepladsen for at finde så mange mariehøns, som de kan. 3) Pædagogiske læreplanstemaer Hvordan blev der arbejdet med det overordnede tema? Hvilke øvrige temaer indgik i forløbet, og hvordan blev der arbejdet med dem? Hvordan blev arbejdet synliggjort i praksis? Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur og naturfænomener. Derefter samles vi og finder ud af hvor mange forskellige slags, og hvor mange af hver slags vi har indsamlet. Så talte vi om, hvor de lever, hvad de spiser, hvilke slags der er sjældne. Vi snakkede også om forurening og hvilken indflydelse det kan have for insekterne. 4) Barneperspektivet Hvad gør børnene? Hvilke motivationer/interesser kan de tænkes at have? De leder efter mariehøns. Der er konkurrence om at finde flest og om at finde de mere sjældne typer. Det bliver lidt som en skattejagt. Børnene er glade, interesserede og ivrige. 5) Børnenes læreproces Hvilke tegn på læring ser vi hos børnene? Hvad har børnene lært gennem deres oplevelser i forløbet? Børnene har lært at arbejde sammen. De har lært om forurening, som er skyld i at nogle af mariehønsene ser anderledes ud ( er sjældne) De har lært om mariehøns, larver og insekters levesteder. 6) Børn med særlige behov Indgik der børn med særlige behov i forløbet (jf. jeres PUP for begrebsafklaring)? Hvordan blev deres behov imødekommet? Hvordan forløb børnenes læreproces? Alle var med på lige fod. Bilag 1 25

Projekt/forløb: Udfyldt af: Dato: 7) Voksenperspektivet og den voksnes læreproces- hvad har vi lært? Hvad gør de voksne? Hvilke intentioner har de voksne? Hvilke tegn på læring ses hos de voksne? Hvilke pædagogiske principper handler de voksne ud fra? Kunne de have handlet anderledes? De voksne var igangsættere og styrede jagten. Hjælper børnene med informationer. At gøre børnene interesseret og klogere på naturen/insekter/forurening. fik sammen med børnene indsigt i insekter/ forurening Anerkendende pædagogik, videregiver engagement og entusiasme + viden 8) Dokumentation Hvilke former for dokumentation fremgår der af forløbet? Hvordan er forældrene blevet informeret gennem forløbet? Vi satte Mariehøne plakaten op. Der blev lavet en resultattavle. Der blev skrevet på tavlerne om jagtens forløb Børnene fortalte selv forældrene om forløbet, og tog dem med på jagt efter de genudsatte mariehøns. De fortalte forældrene om det de lige havde lært. 9) Mål Hvilke af de overordnede læringsmål, som vi havde sat os før forløbet, blev opfyldt? Hvordan? Er der nogen af målene der ikke blev opfyldt? Hvorfor? Krop og bevægelse. Bevægede sig meget rundt på legepladsen, op og ned af bakkerne. Der blev kravlet i træer, løftet sten og træstykker. Sociale kompetencer. Børnene arbejdede sammen i små hold og i den samlede gruppe. Natur og naturfænomener Det foregik i naturen. Børnene indsamlede, studerede og rørte ved insekterne. De voksne vidergav viden. 10) Praksis Har forløbet bevirket nogen ændringer i den nuværende pædagogiske praksis, såsom strukturændringer, tilføjelse af nye metoder mm? Hvordan? Vi har efterfølgende været på ture, hvor vi har ledt efter mariehøns, dette bragte os videre til også at omhandle biller og snegle m.m. 11) Ansvarspersoner og tid Er der særlige ansvarsområder, der skal uddelegeres på baggrund af evalueringen? Hvem? Tidshorisont? Nej. Alle kan deltage. 12) Næste skridt Hvordan udnytter vi vores nye læring på baggrund af dette forløb, således det er i overensstemmelse med vores værdigrundlag? At arbejde videre med børnene omkring miljøet. At gøre vores legeplads mere insektvenlig, kan handle om beplantning af krat ell.lign. Hvis denne evaluering generer specifikke mål eller fokuspunkter, kan man, for at fastholde disse, med fordel udfylde punkt 1 i et nyt skema. 26 Bilag 1

Mål og temaer fra den pædagogiske læreplan Lærings- og praksisfortælling Krop og bevægelse. Natur og naturfænomener Sociale kompetencer. Mariehønejagt Børnene går sammen i små grupper, alle udstyret med en spand + en oversigtplakat med mariehøns på. De går rundt på legepladsen for at finde så mange mariehøns, som de kan. Børnene bevæger sig meget rundt på legepladsen, de går op og ned ad bakkerne. De kravler i træer, og de løfter sten og træstykker. Børnene indsamler de mariehøns de kan finde, og de rører også ved dem. Der opstår helt konkurrence om det at finde flest mariehøns, og om at finde de mere sjældne typer. Det bliver lidt som en skattejagt. Børnene er glade, interesserede og ivrige. De voksne fungerer som igangsættere for jagten, og hjælper de børn, der har behov for hjælp til at komme i gang. Efter et stykke tid samles vi og finder ud af, hvor mange forskellige slags mariehøns, og hvor mange af hver slags, vi har indsamlet. Vi taler om, hvor mariehønsene lever, hvad de spiser, hvilke slags der er sjældne. Vi snakker også om foru-rening og hvilken indflydelse den kan have for insekterne. Da vi kommer ind sætter vi oversigtsplakaten op og laver en resultattavle, hvor vi beskriver jagtens forløb. Analyse og refleksion hvad ser vi? Vi ser meget engagerede børn, børn der bliver nysgerrige på og har lyst til at vide mere om det, de oplever. Voksne som har arbejdet anerkendende og videregivet engagement, entusiasme og viden. Børnene har været så optagede af aktiviteten, at vi efterfølgende har været på ture, hvor vi har ledt efter mariehøns, dette bragte os videre til også at omhandle biller og snegle m.m. Hvad skal vi fokusere på fremover? (læreplanstemaer/dele af temaerne) Vi vil arbejde videre med børnene omkring naturen og miljøet. Vi vil gøre vores legeplads mere insektvenlig, kan handle om beplantning af krat eller lignende. Hvad har vi lært? Børnene har lært at arbejde sammen. De har lært om mariehøns, larver og insekters levesteder. De har lært om forurening, som er skyld i at nogle af mariehønsene ser anderledes ud ( er sjældne) Voksne har lært, hvordan man kan gøre børnene interesserede og klogere på naturen/insekter/forurening. - Vi har fået indsigt i insekter/forurening. Bilag 2 27