Hvordan bliver der plads til mig?

2005-1418 Stofmisbrugernes sociale integration 2005-1663 Hvordan bliver der plads til mig? How w is there going to be at place for me? a phenomenological study of advising possibilities to the social integration of drug addicts En fænomenologisk undersøgelse af rådgivningsmulighederne til stofmisbrugernes sociale integration - Bare rolig hr. - bliv bare siddende, der er magelig plads til os begge to, når vi bare sidder os godt sammen! (1943) 1

Sted: Fakultet: Aalborg Universitet Socialrådgiver-uddannelsen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Periode: 1. februar 2009 17. juni. 2009. Opgave: Professionsbachelor Antal sider: 65 Vejleder: Finn Lauersen Denne opgave er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra socialrådgiver-uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. 2

1. Resume Dette professionsbachelorprojekt belyser de muligheder, som en socialrådgiver har for at udøve og benytte sine metoder til at rådgive stofmisbrugere i Københavns kommune med et selvvalgt ønske om stoffrihed i processen omkring social integration. Projektet belyser de politiske rammer som en socialrådgiver er underlagt i sektorplanen for stofmisbrugsområdet, og hvordan det påvirker socialrådgiveres mulighed for at benytte de metoder, som tilhører faget. Endvidere belyses stofmisbrugeres ønsker og processer om social integration ud fra de politiske rammer, der er udmøntet i Sektorplanen for indsatsen på stofmisbrugsområdet (SFIS) og den rådgivning, som modtages fra socialrådgiveren. Der benyttes gennem projektet kvalitative interviews til at forklare både socialrådgiver og stofmisbrugers oplevelser, som fremkommer i forbindelse med en social integration. Interviewene belyses via den fænomenologiske metode, diskuteres gennem den hermeneutiske videnskab. Herunder anvendes endvidere Eriksons sjette psykosociale stadie og Maslows behovspyramide til at belyse motivation og det sociale netværks betydning for stofmisbrugeren. I SFIS lægges der vægt på social integration i form af beskæftigelse og socialt netværk samt socialrådgiverens mulighed for brugerinddragelse. Socialrådgiverne sikre brugerinddragelse igennem motivationssamtalemetoden og Shulmans interaktionistiske model for at skabe den gensidige tillid, og socialrådgiverne er konstant opmærksomme på at højne motivationen hos stofmisbrugeren for at opnå social integration samt beskæftigelse. Projektet konkluderer, at hverken beskæftigelse eller social integration er det første mål, stofmisbrugeren har, når han henvender sig til rådgivningscentret, men denne har derimod ønsket om at blive stoffri. De politiske rammer påvirker derved ønsket om social integration negativt, da de ikke tager højde for den proces, stofmisbrugeren går igennem, og risikerer derved, at stofmisbrugeren isolerer sig yderligere og mistes, da dagtilbud i den periode, mens der ventes på døgnbehandling, er meget begrænset. Det kan være svært at tilbyde individuelle muligheder til stofmisbrugerne. Udvalget af alternativer til beskæftigelse er begrænset, hvilket kan gøre det svært at styrke det sociale netværk. En anden udfordring er også at der ikke altid er muligheder for at tilbyde nok rådgivningstimer til den enkelte stofmisbruger. På baggrund af lovgivningen kan projektet konstatere at minimumsrammerne er mangelfulde og ikke giver socialrådgiverne mulighed for at tilgodese stofmisbrugernes individuelle behov. 3

2. Abstract This professions undergraduate project examines the opportunities that a social worker has to use her methods to advise drug addicts in the Copenhagen municipality in the process of social integration. The project highlights the policy framework The Sector Plan for the area of substance abuse which a social worker is subject to,, and how it affects the social worker s Methods that belongs to the profession. Furthermore, addicts wants and processes for social inclusion are examined in respect to the political framework embodied in the "Sector Plan for action on substance abuse field (SFIS), and the advice received from the Social worker. Throughout the project, qualitative interviews are used to examined the social workers and the substance abuse addicts experiences obtained in connection with the social inclusion. The interviews are highlighted through the use of the phenomenological method, and they are discussed through the hermeneutics of science, and using Eriksson's sixth stage of psychosocial and Maslow s hierarchy of needs motivation and social networks relevant to drug abusers are explained. In SFIS, the emphasis is on social inclusion through employment, social networks and social workers opportunity for user involvement. Social workers ensure user involvement through the motivational interview method and Shulmans interactions model for creating mutual trust and constant attention, and thereby raising the motivation of drug addicts in order to achieve social inclusion and employment. The project concludes that neither employment or social integration are the first objective that addicts have when they address the counseling center - their first objective is always to become drug free. Thereby, the policy framework, affects the desire for social inclusion by default, since it doesn t take into account the full process an addict goes through - and thereby risking addicts isolate themselves further as day opportunities during the period while awaiting impatient is very limited. It can be difficult to provide individual opportunities for drug addicts. The ranges of alternatives for employment are limited, making it harder to strengthen the social network. Another challenge is also that there are not always opportunities to offer enough counseling hours to individual addiction. In light of the legislation, the project finds that the policy framework is inadequate and does not give social workers the opportunity to address addict's individual needs. 4

3. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Resume... 3 2. Abstract... 4 3. Indholdsfortegnelse... 5 4. Indledning... 7 5. Problemstilling... 8 Generelt om stofmisbrug (Pernille)... 8 Stofmisbruger som socialt problem (Pernille)... 10 6. Problemformulering... 13 Underspørgsmål... 13 7. Begrebsforklaringer... 14 Stofmisbruger (Nina)... 14 Normsamfund (Nina)... 14 Social integration (Nina)... 15 Københavns kommunes ambulante misbrugsbehandling (Pernille)... 15 8. Operationalisering (Nina)... 18 Videnskabsteori (Pernille)... 19 Metodik (Pernille)... 19 Interviewmetode (Pernille)... 20 9. Empiri (Nina)... 21 Stofmisbrugeren (Nina)... 21 Socialrådgiveren (Nina)... 21 Sektorplanen (Nina)... 22 Validitet (Pernille)... 22 10. Meningskondenseringen (Pernille)... 23 11. Diskussioner... 25 Familie/netværk (Nina)... 25 Motivation (Pernille)... 27 5

Social service/ydelse (Nina)... 29 Uddannelse/arbejde (Pernille)... 30 Brugerinddragelse (Nina)... 32 12. Teori, metode & lovgivning (Pernille)... 34 Maslows teori om behov (Pernille)... 35 Eriksons teori om psykosociale stadier (Nina)... 37 Shulmans interaktionistiske model (Pernille)... 39 Motivationssamtalemetoden (Pernille)... 40 Lovgivningen på stofmisbrugsområdet (Pernille)... 40 13. Analyse... 42 Hvilke behov har stofmisbrugerne for en profitabel social integration (Nina)... 42 Delkonklusion... 46 Hvordan kan socialrådgiverne støtte stofmisbrugerne i deres sociale integration (Pernille)... 47 Delkonklusion... 51 Er rammerne fra den politiske side dækkende, så stofmisbrugerne kan integreres socialt (Nina). 52 Delkonklusion... 56 14. Konklusion... 57 15. Perspektivering... 59 16. Kritik... 60 17. Kilder... 61 Litteratur... 61 Artikler/pjecer... 63 Internetsider... 63 Opslagsværker... 64 Forsideillustration... 64 18. Bilag... 65 Interviewguide... 65 6

4. Indledning Dette er et professionsbachelorprojekt, og det er skrevet som den afsluttede opgave i forbindelse med socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. Projektet er rettet mod emnet stofmisbrug. Der kan fremhæves flere problemstillinger omkring emnet stofmisbrug, som kunne have været interessante at undersøge ud fra en social faglig synsvinkel. Danmark er det land i Europa, der har flest overdoser med dødelig udgang som følge af indtagelse af narkotiske rusmidler. Nylige undersøgelser peger ligeledes på, at narkotiske stoffer spiller en voksende rolle i forbindelse med den stigende ungdomskriminalitet, ligesom en del af bandekriminaliteten har handel med narkotiske rusmidler som et grundlag. Projektet undersøger ingen af disse forhold. Blikket er derimod rettet mod, hvilke metoder der kan være anvendelige i forbindelse med stofmisbrugernes sociale integration. Nærmere bestemt undersøger projektet, hvordan socialrådgivere kan støtte stofmisbrugerne i deres sociale integration til normsamfundet. Antallet af stofmisbrugere i behandling har været støt stigende gennem de seneste år. I 1997 var der omkring 7.500 stofmisbrugere i behandling, mens dette tal i 2007 var vokset til over 20.000. 7

5. Problemstilling Projektet tager udgangspunkt i emnet omkring stofmisbrug. I det følgende afgrænses udgangspunktets begreber, således at problemformuleringen kommer til at fremstå konkret. Generelt om stofmisbrug (Pernille) Fælles for rusmidler er, at de påvirker centralnervesystemet i kroppen. Teknisk set frigives transmitterstoffer som dopamin og serotonin, der påvirker kommunikationen i nerveenderne 1. Der findes de lovlige rusmidler som alkohol, cigaretter, kaffe og chokolade. Med til de lovlige rusmidler hører blandt andet også benzin og lightergas, hvilke ofte betegnes sammen med de ulovlige rusmidler som euforiserende stoffer. De ulovlige rusmidler bliver under ét betegnet som narkotiske stoffer. Narkotiske stoffer er alle de rusmidler, som er på sundhedsministerens liste 2 af ulovlige rusmidler. Listen er senest reguleret i lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008. Fælles for alle rusmidler er, at de påvirker hjernen. Alkohol er i Danmark et lovligt rusmiddel, men det har stadig den samme indvirkning på centralnervesystemet, og et overforbrug eller et misbrug gennem længere tid kan have samme effekt som de øvrige euforiserende rusmidler 3. Stofmisbrug er det fænomen, som fremkommer, når et overforbrug af euforiserende stoffer bliver til et misbrug. Misbrug kan defineres på flere måder. Ifølge WHO 4 er en misbruger én, som indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk 5. WHO s diagnosesystem ICD-10 diagnosticerer ikke direkte misbrug, men bruger i stedet begrebet skadeligt brug til at identificere misbrug af rusmidler 6. Kriterierne for diagnosesystemet ICD-10 kan ses i figur 1. Det amerikanske diagnosesystem DSM-IV R bruger diagnosen misbrug, og sætter de sociale skader ind som en del af diagnosen 7. 1 1999 Cullberg s. 382 2 Det er tilladt at bruge stofferne hvis det fx er til forskning eller medicin. 3 1999 Cullberg s. 382 4 World Health Organization 5 2007 Nyboe, Døssing & Scott s. 9 6 2006 Vind & Finke s. 11 8

Projektet retter sig ikke imod diagnosen misbrug, da denne er et lægeligt funderet begreb, men koncentrerer sig derimod omkring begrebet afhængighed, da dette fænomen i højere grad har en social faglig interesse. Socialrådgiverens faglige fokus er blandt andet at identificere stofmisbrugernes afhængighed, hvortil den lægelige viden kan være en nyttig baggrundsviden. Socialrådgiveren kan derigennem sammensætte et profitabelt behandlingsforløb for den enkelte stofmisbruger. Figur 1 ICD-10 kriterier for begrebet afhængighed Kilde: Center for rusmiddelforskning Afhængigheden hænger også sammen med de fysiske og psykiske abstinenser 8, som en misbruger oplever. De fysiske abstinenser kommer især til udtryk i rysteture, ondt i kroppen og kvalme, mens de psykiske abstinenser især ses ved angst, depressioner, humørsvingninger og søvnbesvær 9. Ligeledes er den konstante trang til stofferne en indikation på afhængigheden. Før en bruger af rusmidler kan betegnes som en stofmisbruger, er det vigtig at finde ud af, hvor grænsen mellem et eksperimentelt risikoforbrug og et afhængigt misbrug er. Ifølge sundhedsstyrelsen har omkring 40 % af unge mellem 16 og 20 år prøvet at ryge hash, mens cirka 10 7 2006 Vind & Finke s. 12 8 2007 Nyboe, Døssing & Scott s. 9 9 http://stofinfo.sst.dk/forsiden/ordbog.aspx 9

% har prøvet andre illegale stoffer 10. For de flestes vedkomne prøver de stofferne et par gange for at eksperimentere. Det eksperimenterende forbrug ses af de unge som en udvikling til voksenlivet 11. Projektet vil nu se nærmere på stofmisbrug, når det går fra at være et eksperimenterende i ungdomslivet, til der hvor det bliver et socialt problem. Stofmisbruger som socialt problem (Pernille) Når sociale problemer skal analyseres, er der fire forskellige faktorer, der har en påvirkende kraft i forhold til, hvordan der analyseres, og ses på de sociale problemer. Den første er et lands traditioner og den politiske linje, som har indflydelse på, hvordan man betragter og håndterer de sociale problemer 12. Den anden er de institutionelle strukturer, som forskning, frivillige organisationer og politiske programmer 13. Den tredje er, hvilken forhåndsviden der findes omkring et givent problem, og her spiller forskning en stor rolle, da de fænomener eller problemer, man analyserer, her har et videnskabeligt udgangspunkt. Den fjerde faktor er det perspektiv, hvorpå et problem anskues, og fra hvilken vinkel problemet ses. Der findes ikke én måde at identificere sociale problemer 14 ; det afhænger hele tiden af de øjne, der ser på problemet. Der er overordnet fire tilgange til, hvordan sociale problemer defineres. Den første er ud fra et lighedssynspunkt. Nogle af de ofte benyttede lighedspunkter er; arbejde eller arbejdsløshed samt økonomisk råderum eller fattigdom. Fælles for lighedssynspunktet er, at man ikke føler sig værdig i andres øjne. En typisk sætning kan være; alle andre kan, men ikke mig. En anden måde at definere sociale problemer er ud fra et normsynspunkt. Afvigende adfærd fra normsamfundets perspektiv kan være kriminalitet, alkoholisme og manglende lyst til at arbejde. Den afvigende adfærd set ud fra normsynspunktet hænger altid sammen med den aktive handling. Den tredje er Labeling teorien 15, som lægger vægt på de subjektive definitioner, hvor man kan sætte personer ned i en kasse og stemple dem som afvigere. Afvigelsen betragtes ikke som handlingen; stofmisbrug, kriminel eller enlig mor, men som konsekvensen af de sanktioner som man bliver udsat for, nemlig aktivering, behandling og forældrekurser. 10 Stoffer s. 2 11 2007 Nyboe, Døssing & Scott s. 9 12 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Meeuwisse & Swärd s. 42 13 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Meeuwisse & Swärd s. 44 14 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Meeuwisse & Swärd s. 41 15 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Ejrnæs & Kristiansen s. 74 10

De tre ovenstående teorier er ikke baseret på et velfærdssamfund 16, men hovedsagligt udviklet i USA, hvor natvægterstaten 17 er den styrende politiske magt. Den fjerde tilgang findes hovedsagligt i velfærdslande som Danmark. I Danmark betragtes sociale problemer ud fra et velfærdsperspektiv, hvor det først er den økonomiske mangelvare, der spiller ind, og derefter kommer de øvrige sociale og psykiske mangelstilstande 18. Sociale problemer kan i velfærdslande ses som mangel på velfærd, og dermed som en manglende opfyldelse af almen menneskelige historiske og kulturelle behov 19. Disse behov ændrer sig hele tiden i takt med leveniveauet. I forbindelse med indførelsen af det sociale arbejde i Danmark, blev man bevidst om to retninger, hvorpå man anskuede de sociale problemer. Den ene var en materialistisk og retslig tilgang, hvor man arbejdede med de sociale problemer som en opfattelse af forskellighederne i samfundet. Den anden var en individorienteret, hvor man arbejdede med de sociale problemer som en afvigelse fra normen. Det var især Mødrehjælpen, som havde fokus på de generelle og individuelle sociale rettigheder 20. Dette blev senere kaldt for den sociale sektor eller det sociale område 21. Det danske velfærdssamfund er opbygget omkring arbejdsmarkedet, hvor alle bidrager til samfundet, og man har forventninger til, at velfærdssamfundet hjælper, hvis man har behov for det 22. Når projektet skal forklare, hvorfor stofmisbrugere er et socialt problem, finder projektet det betydningsfyldt at inddrage aspekter som de sundhedsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige faktorer, som stofmisbrugerne påvirkes af. På det sundhedsmæssige område medvirker misbrug af narkotiske stoffer til at omkring 1100 23 misbrugere dør hvert år. Dette kan være som en direkte konsekvens af deres misbrug ved for eksempel en overdosis eller på grund af følgesygdommene som HIV og hepatitis. Der er ligeledes de psykiske lidelser i form af eksempelvis neuroser, der kan føre til selvmord. 16 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Ejrnæs & Kristiansen s. 67f 17 Minimalstat, med mindst mulige statslige opgaver. 18 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Ejrnæs & Kristiansen s. 75 19 2002 Meeuwisse & Swärd (red.). Artikel af Ejrnæs & Kristiansen s. 76 20 2009 Posborg, Nørrelykke & Antczak s. 68f 21 1999 Denvall og Jacobsen s.? 22 2006 Ketscher s. 38 23 2006 Juel. Artikel, Institut for folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ugens%20tal/42_2006.aspx 11

En aktiv stofmisbruger vurderes til at miste 25 30 år 24 af sin middellevetid. 25 Som en konsekvens af stofmisbrug, så tildeles omkring 100 personer hvert år førtidspension på helbredsmæssige vilkår 26. Der er også samfundsmæssige problemer ved stofmisbrug. Disse kan komme til udtryk i for eksempel kriminalitet og prostitution. Projektet anser de sociale problemer ved misbrug af narkotiske stoffer som en afvigelse fra normsamfundet. Med udgangspunkt i normafvigelsen kan der argumenteres for at misbrugere af narkotiske stoffer er marginaliseret på mindst et punkt i forhold til samfundsdeltagelsen 27, da misbrugerne fører en livsstil, som ikke er lig normerne i samfundet. Afvigelsen fra normen kan udtrykkes i forskellige grader, og der er stor forskel på om misbrugerne er marginaliserede eller direkte udstødte fra samfundet. Hvis stofmisbrugerne selv henvender sig med ønske om behandling, kan det medføre, at de bliver marginaliserede på flere områder i forhold til både normsamfundet, men også til forhold til misbrugssamfundet. I misbrugssamfundet er stofmisbrugerne formentligt integrerede, da de følger de normer, der er i det enkelte misbrugssamfund. Når stofmisbrugerne går i behandling, vil der opstå et behov for at skabe et nyt socialt netværk og derved blive en integreret del af normsamfundet ved selv at bidrage til det. Heri opstår marginaliseringen. Stofmisbrugerne, som har valgt at stoppe deres misbrug, er ikke længere en del af det integrerede misbrugsnetværk, men er heller ikke en integreret del af normsamfundet, og bliver dermed marginaliseret i forhold til begge samfund 28. Det socialt faglige perspektiv ligger i at støtte og rådgive stofmisbrugerne ud af det tomrum 29, som stofmisbrugerne befinder sig i, før stofmisbrugerne kan blive en integreret del af normsamfundet. Projektet er optaget af, hvordan stofmisbrugere kan integreres i normsamfundet, og hvordan socialrådgiverne kan støtte dem i den proces. 24 2006 Juel. Artikel, Institut for folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ugens%20tal/42_2006.aspx 25 Middellevetid for mænd 75,9 år og for kvinder 80, 5 år jf. Danmarks statistik 2006/2007 26 2006 Juel. Artikel, Institut for folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ugens%20tal/42_2006.aspx 27 2000 Kristensen s. 37 i kompendium Marginaliserede grupper i samfundet SOC 2001 Tema 3. semester 28 2000 Kristensen s. 38 i kompendium Marginaliserede grupper i samfundet SOC 2001 Tema 3. semester 29 2004 Brødslev Olsen s. 6 12

6. Problemformulering Med baggrund i den beskrevne problemstilling leder projektet frem til følgende problemformulering. Problemformuleringen udspringer i det socialt faglige arbejde, da gruppen af socialrådgivere har fokus på den sociale integrationsproces omkring den individuelle stofmisbruger. Hvordan kan socialrådgiverne rådgive stofmisbrugere med et selvvalgt ønske om stoffrihed i Københavns kommunale misbrugsbehandling,med henblik på processen omkring stofmisbrugers sociale integration til normsamfundet? Til at belyse problemformuleringen vælger projektet at stille tre underspørgsmål, som kan være medvirkende til at svare på problemformuleringen på henholdsvis individ-, gruppe- og samfundsniveau. Selve problemformuleringen henholder til organisationsniveauet, da gruppen af socialrådgivere arbejder sammen om et fælles mål, om at stofmisbrugere kan integreres socialt i normsamfundet. Underspørgsmål Hvilke behov har stofmisbrugerne for en profitabel social integration? Hvordan kan socialrådgiverne støtte stofmisbrugerne i deres sociale integration? Er rammerne fra den politiske side dækkende, så stofmisbrugerne kan integreres socialt? Problemformuleringen behandles ud fra, at stofmisbrugeren er på individniveauet, socialrådgiverne er på gruppeniveau, og at den politiske side dækker samfundsniveauet. 13

7. Begrebsforklaringer I problemformuleringen er der nogle begreber, der kan have flere betydninger. For at opnå en sammenhængende forståelse af begreberne er de vigtigste defineret i forhold til projektet. Derved kan der skabes en gennemgående begrebsafklaring, der bruges til at undersøge problemformuleringen. Stofmisbruger (Nina) Projektet bruger begrebet stofmisbruger om en person, der er afhængig af narkotiske rusmidler, og derfor har misbrugt narkotiske rusmidler i en kortere eller længere periode. Projektet forholder sig ikke til hvilken form for narkotiske rusmidler, der har været misbrugt, men derimod at misbrugeren skal have været afhængig af et eller flere narkotiske rusmidler. Hvis stofmisbrugerne er i substitutionsbehandling med for eksempel Metadon eller Subotex, anses de i projektet som stadig værende stofmisbrugere. Respondenterne blev spurgt om, hvordan de ville forklare begrebet En stoffri stofmisbruger? Hertil svarede en stofmisbruger: Jeg er stadigvæk misbruger, jeg er ikke aktiv, men jeg er stadig misbruger, og det vil jeg altid være 30. Socialrådgiveren understøttede denne holdning: Uden stof og uden medicin. I vores system kan man vælge at indskrive dem i stoffri behandling eller i medicinsk behandling. I Københavns Kommunes system er man ikke stoffri, med mindre man er ude af stof og ude af medicin. Man kommer først i stoffri behandling, når man er ude af stof og medicin. Ellers er man i medicinsk behandling. - det er stadigvæk ikke en stoffri behandling 31. Projektet anvender respondenternes definition om, hvad det vil sige at være stofmisbruger. Normsamfund (Nina) Et hvert samfund og enhver kultur har sine egne værdier samt normer for styring og regulering, som styres af dette samfunds indbyggere og udvikling. Normerne i et samfund kan være udtrykt i 30 Stofmisbrugeren s. 4 31 Socialrådgiveren s. 1 14

skrevne love og regler, men kan også være uskrevne sædvaner, som giver udslag i, hvordan man handler eller mener. Normalitetsopfattelsen afhænger af tid og rum, og er hele tiden foranderlig. I Danmark er der forholdsvis høje krav til danskerne om eksempelvis uddannelse, specialisering og tilpasningsevne på især arbejdsområdet. De fleste danskerne går på arbejde, betaler skat og tilpasser sig så vidt muligt de ideologier, som hersker i det danske samfund. I det danske samfund er der retslige regler, som blandt andet omhandler politiet, der opretholder lov og orden. Der er de økonomiske regler, som blandt andet omfatter, at danskerne betaler skat. Så er der de sociale love, som blandt andet omhandler, at danskerne kan få hjælp til forskellige problematikker som eksempelvis stofmisbrug. Mennesker som af en eller anden grund ikke deltager i normsamfundet, har mulighed for at blive normale gennem resocialisering og dermed tilpasse sig samfundets normalitetsopfattelse. Ifølge et normativt normalitetsbegreb er afvigelser derfor afvigelser fra de sociale menneskeskabte normer 32. Social integration (Nina) Begrebet social integration anser projektet som den proces, der bliver gennemgået i spektret mellem at være marginaliseret til at være integreret i normsamfundet. Den sociale integration ses i projektet altså ikke som en modpol til marginaliseringen, men derimod som en frivillig proces, som stofmisbrugerne socialt gennemgår som en del af stofmisbrugernes sociale behandling. Normsamfundet ses i projektet, som det samfund majoriteten af danskerne lever i. Københavns kommunes ambulante misbrugsbehandling (Pernille) Københavns kommune er Danmarks største kommune med mere end en halv million indbyggere. Kommunens styre er mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Den øverste ledelse er Borgerrepræsentationen som består af 55 folkevalgte medlemmer, med overborgmester Ritt Bjerregaard (A) som øverst ansvarlig. Københavns kommune har syv politiske udvalg, der hver har en fuldtidsansat borgmester. 32 1997- Jerlang og Jerlang s. 286f 15

2005-1418 Stofmisbrugernes sociale integration 2005-1663 Figur 2 Københavns kommunes organisationsdiagramationsdiagram Kilde: www.kk.dk Stofmisbrugere henhører sammen med det øvrige misbrugsområde politisk set under socialudvalget. Socialudvalget har Mikkel Warming (Ø) som borgmester. Derudover er der ti øvrige politikere, som er medlemmer af socialudvalget. Socialudvalgets opgave er at sætte rammerne for det arbejde, der skal udføres i socialforvaltningen. Socialforvaltningen varetager det administrative arbejde, som er politisk beskrevet af socialudvalget. Socialforvaltningen i Københavns kommune er opdelt i en række mindre enheder og centre. Misbrugsområdet varetages hovedsagligt i et rådgivningscenter. Der er i København kommune fire rådgivningscentre som tilsammen dækker hele København 33. De fire rådgivningscentre er hver opdelt i en behandlingsenhed og en modtageenhed. Der kan være forskellige mål med misbrugsbehandlingen. Stoffrihed er ikke nødvendigvis det første mål. Behandlingen med substitutionsmedicin har for eksempel til formål ligeledes at mindske de problemer, som kan opstå i forbindelse med et narkorelateret misbrug 34. Al behandling starter i modtageenheden. Her udføres visitationssamtalen, og efter samtalen vurderes det i visitationsudvalget, hvilket trin stofmisbrugeren skal fortsætte sin behandling i. 33 http://www.kk.dk/borger/socialetilbud/stofafhaengighed/rådgivningscentre.aspx 34 http://www.kk.dk/borger/socialetilbud/stofafhaengighed/kvalitetsstandardarden.aspx#kks%20behandlingssystem /Borger/SocialeTilbud/Stofafhaengighed/Kvalitetsstandardarden.aspx#KKs%20behandlingssystem 16

2005-1418 Stofmisbrugernes sociale integration 2005-1663 Figur 3 Misbrugsbehandling i Københavns kommune er inddelt i tre trin 35. Trin 1 er et afklarende forløb, som forsøger at afdække blandt andet misbrugerens behov og motivation. Trin 2 er et længerevarende psykosocialt ambulant tilbud. Trin 3 er et længerevarende dag eller døgn tilbud, hvor stofmisbrugeren indgår i et strukturelt forløb med daglige aktiviteter. Trinene er ikke fortløbende. En stofmisbruger kan efter visitationssamtalen godt visiteres til et forløb i trin 3 uden at have været igennem trin 2 36. Projektet fokuserer på alle tre trin, da visitationen itationen inden for alle tre trin kan have forskellige udfald alt efter det individuelle behov. Projektet forholder sig således ikke specifikt til et af de tre trin, men retter blikket mod den rådgivning, som ydes til stofmisbrugerne, fordi projektet er interesseret i den sociale integration af stofmisbrugerne. Socialudvalget har vedtaget en sektorplan for stofmisbrugsbehandlingen. Denne sektorplan har beskrevet de rammer, værdier og målsætninger, der arbejdes efter i Rådgivningscentrerne. Kilde: www.kk.dk 35 Sektorplanen s. 7 36 Sektorplanen s. 7 17

8. Operationalisering (Nina) I dette afsnit beskrives den operationalisering, der anvendes i projektet. Overordnet vil projektet undersøge det formulerede problem gennem en kvalitativ tilgang på baggrund af grundlæggende teorier, handlemetoder og lovgivning, samt interviews med en socialrådgiver, en stofmisbruger og sektorplanen for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrugere. Sektorplanen er Københavns kommunes kvalitetsstandart, som er lovgivningsmæssigt besluttet 37. I projektet tages der udgangspunkt i den sociale integration. Den sociale integrationsproces undersøges på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Projektet undersøger den sociale integration gennem en fænomenologisk metode, hvor empiriindsamlingen er styrende for fokusset omkring den sociale integration. Projektet er en induktiv fortolkning, og gennem analysen fortolkes der gennem den hermeneutiske cirkel for at fremdrage en samlet konklusion på stofmisbrugers sociale integration. Til den empiriske undersøgelse er valgt en stofmisbruger, som frivilligt er i substitutionsbehandling i et af Københavns kommunens fire rådgivningscentre. Endvidere er der valgt en socialrådgiver som arbejder socialt og fagligt med stofmisbrugere i et rådgivningscenter i Københavns kommune, samt sektorplanen for Københavns kommune. Disse tre empiriske tilgange taler sig ind i vores tre underspørgsmål til besvarelse af det formulerede problem. Diskussionen fremkommer på baggrund af meningskondenseringen fra de tre empiriske dele. Diskussionen danner grundlag for de teorier, som bliver brugt i analysen. Der analyseres på stofmisbrugerens behov ved hjælp af Maslows behovspyramide og Eriksons teori om psykosociale stadier. Socialrådgiverens handlemetoder analyseres ud fra Shulmans interaktionistiske model og motivationssamtalemetoden. Resultaterne af diskussionen belyses nu i forhold til de politiske rammer med henblik på at finde mulighederne og begrænsningerne for den sociale integration set fra det sociale faglige perspektiv. 37 Bekendtgørelse nummer 622 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service 18

Videnskabsteori (Pernille) Projektets overordnet videnskabelige tilgang er humanvidenskaben. Fænomenologi vælges som videnskabsteoretisk tilgang til indsamling af empiri, mens analyserne bearbejdes i et hermeneutisk perspektiv. Disse to videnskabelige fremgangsmåder er valgt, fordi de komplementerer hinanden 38. Projektet tolkes derfor ud fra teori. Derved vil projektet kunne give en bredere forståelse af socialrådgivernes arbejde med stofmisbrugerne, inden for den politiske ramme. Den fænomenologiske tilgang søger at belyse det, som kan beskrives som umiddelbare oplevelser for individet - altså i projektets tilfælde det, som socialrådgiveren og stofmisbrugeren oplever i deres hverdagstilgange. Den fænomenologiske videnskab handler ligesom hermeneutikken om betydningen af forforståelse. Hvor hermeneutikken skabes i en fortolkning mellem egne forforståelser og nye erfaringer, så forankres fænomenologien i aktørernes egne beskrivelser og perspektiver, og hvordan disse oplever verden 39. Det, projektet ønsker at belyse, er, hvordan socialrådgivere kan rådgive stofmisbrugere til social integration. Derfor vælges fænomenologien, som beskriver socialrådgiveren, stofmisbrugerens og sektorplanens egne meninger og oplevelser, og hermeneutikken, som kan interagere i empiriens betydning i samspil med teori og metoder inden for det socialfaglige arbejde. Metodik (Pernille) Den fænomenologiske metodes tilgang omhandler beskrivelse, udforskning og reduktion 40. I den beskrivende del undersøges enkelte elementer i en objektiv facon og med troskab på den undersøgte empiri 41. I den udforskende del samles de enkelte elementer, og får derved en samlet beskrivelse 42. Reduktionen er en kritisk analyse, der fremmer en fordomsfri beskrivelse af helheden 43. Med udgangspunkt i underspørgsmålene og den fænomenologiske metode, undersøges den social integration af stofmisbrugere ved hjælp af interviews med en socialrådgiver og en stofmisbruger. 38 1999 Cullberg s. 35 39 1994 Kvale s. 61 40 1994 Kvale s. 62 41 1994 Kvale s. 62 42 1994 Kvale s. 62 43 1994 Kvale s. 63 19

Til analysen bruges empirien sammen med teorier og forskning på området. Den hermeneutiske metode bruges til at fortolke samspillet mellem interviewene, teorier og den øvrige forskning. Gennem bearbejdning i den hermeneutiske cirkel skaber projektet en ny fortolkning af problemstillingen. Interviewmetode (Pernille) Den kvalitative metode har grundlæggende to interviewmetoder: fokusgrupper og enkeltpersonsinterview. Projektet bruger enkeltpersons-interviews, da problemformuleringen er rimelig afgrænset. Hvis problemformuleringen havde været mere unuanceret, havde en fokusgruppe været en mere relevant metode. Med udgangspunkt i enkeltpersons-interview, opstilles interviewguiden frit, så den er et redskab til at bevare fokus frem for en rettesnor til at få oplyst fakta. Der arbejdes ud fra en interviewguide for at sikre, at interviewets formål er styrende 44. Interviewguiden bliver derfor en semistruktureret guide med en dynamisk fremgangsmåde 45. Guiden er bygget op, så den er bred med meget generelle og åbne spørgsmål 46. Der er ikke afsat en fast tidsramme til hvert interview. Respondenterne kan benytte den tid, der er brug for til at fortælle deres oplevelser, men styret af interviewguiden. Interviewmetoden er valgt for at få en dybere forståelse af, hvilke arbejdsmetoder socialrådgiverne bruger i samarbejdet med stofmisbrugerne omkring deres sociale integration. Samt hvilke behov stofmisbrugerne har for at kunne opnå en profitabel social integration. Interviewguiden vil undersøge problemformuleringen gennem underspørgsmålene. Sammenholdt med nyere forskning og grundlæggende teorier bør der kunne konkluderes, hvilke rådgivningsmuligheder, socialrådgiveren kan anvende inden for de lovgivende rammer i samarbejde med stofmisbrugerne for at opnå en social integration. 44 Riis, Ole. 2005 45 1994 Kvale s. 134 46 Se bilag 1 20