Sukkerarters betydning for sundheden Ole Hartvig Mortensen Associate Professor Nutrient transport and metabolism Department of Biomedical Sciences University of Copenhagen Denmark
Intro: Disclaimer og outline For meget sukker er sandsynligvis usundt, navnet på sukkerarten er sandsynligvis ligegyldig. Outline Sukkerarter Evidens Human evidens, overblik Sukkerarter igen fruktose og sensationsjournalistik Glukose Sukkerindtag i kontekst Slide 2
Sukkerarter? Hvad er det vi skal tale om? Sukrose / sukker HFCS / majssirup + også kendt som: Sakkarose, rørsukker 55% HFCS 42% HFCS også kendt som: Isoglukose, majssukker HFCS = High Fructose Corn Syrup (kan også hedde invertsukker dog anden fremstillingsproces og er så 50% ) Slide 3
Er sukker skadeligt? (eller er det sundt?) Fra et stofskifte/fedme/hjertekarsygdoms-perspektiv Slide 4
Evidenspyramiden! Meta-analyser Slide 5
Evidensbaseret medicin Slide 6
Systematisk review Slide 7
De nordiske kostråd / næringsstofanbefalinger www.norden.org/nnr Et systematisk review opdateret hvert 8. år! PDF kan hentes gratis Slide 8
Obesity NNR og sukker Diet energy density Type 2 diabetes Conclusion Slide 9
NNR og diabetes Slide 10 Sonestedt et al. Food & Nutrition 2012
Sukker og kropsvægt Slide 11 Rippe and Angelopoulos, Nutrition 2016
Sukker og type 2 diabetes Slide 12 Rippe and Angelopoulos, Nutrition 2016
Sukkerkilder og type 2 diabetes Slide 13 Khan and Sievenpiper, Eur. J. Nutr. 2016
Sukker som ansvarlig for vægtstigning? Slide 14 Khan and Sievenpiper, Eur. J. Nutr. 2016
Isokaloriske diæter, effekt af fruktose substitution Substitution trials: Fruktose vs. andre kulhydrater (isokaloriske diæter) Slide 15 Khan and Sievenpiper, Eur. J. Nutr. 2016
Hyperkaloriske diæter, effekt af fruktose addition Addition trials: Diæt vs Diæt+fruktose (hyperkalorisk diæt) Slide 16 Khan and Sievenpiper, Eur. J. Nutr. 2016
Konklusioner Den videnskabelige evidens for at sukker (ved en isokalorisk diæt) er involveret i udviklingen af human fedme og type 2 diabetes (samt kardiovaskulær sygdom) er ringe. Hyperkalorisk diæt med højt indtag af sukker ser derimod ud til at være involveret i udvikling af f.eks. fedme og type 2 diabetes. Den almene opfattelse af sukker er, at det er noget giftigt stads (og HFCS i særdeleshed). så hvad foregår der egentlig? Slide 17
Hvad ER sukker? Hvorfor al den fokus på fruktose? Sukrose / sukker HFCS / majssirup + 55% HFCS 42% HFCS Slide 18
Optag: Disakkarid vs monosakkarider Sukrase aktivitet hos et menneske*: ~15.5 mol/mg protein/h Tyndtarm ~1500 g, anslået 6% protein Sucrase aktivitet ~ 477 g/h eller ~ 8 g/min En 0.5 l sukrose sødet cola tager ~7 min at omdanne til glukose + fruktose *Spædbørn kan have lavere sukrase aktivitet (dyreforsøg i grise) Slide 19 Marks Basic Medical Biochemistry A Clinical Approach 2 nd ed. Oku et al. Clin Exp Gastroenterol. 2011 Drozdowski & Thomson. World J Gastroenterol 2006 Bird & Hartmann. Br J Nutr. 1996
Metabolisme og de novo lipogenese Fedtlever / NAFLD 1-3% Slide 20 Tappy & Le. Physiol Rev. 2010 McDevitt et al. Am J Clin Nutr. 2001
HFCS fedme link? Total fructose HFCS Obesity Free fructose Slide 21 Bray et al. Am J Clin Nutr 2004
HFCS fedme link? Slide 22 Rippe & Angelopoulos. Adv Nutr. 2013 Tappy & Le. Physiol Rev. 2010
Sensationspressen Slide 23 Lustig et al. Nature 2012
Slide 24 Department of Biomedical Sciences
10% mere fruktose, 16% mindre fruktose eller? 55% HFCS primært brugt i drikkevarer 42% HFCS primært brugt i andre (faste) fødevarer f.eks. Kager DP2+ = maltose, spaltes til glukose i tyndtarmen Samlet glukose = 44.41% Dvs. ~10% mere fruktose sammenlignet med sukrose (ratio 1.25 vs 1.0) Slide 25 White et al. Int J Obes (Lond) 2015
Hvad er et normalt / højt indtag af fruktose? Fruktose indtag i USA 1977-2004 Fruktose udgør ~10% af energiindtaget Fruktose udgør ~15-20% af vores totale kulhydrat indtag Unge mænd 19-22y indtager mest, op til 15-20 %E fruktose (90-95% percentilen) I værste tilfælde har mennesker et indtag på ~15-20 %E fruktose eller hvad der svarer til ~100-130 g fruktose om dagen NB: 100-130 g fruktose = 200-260 g sukker = 30-40 %E fra sukker (eller lidt mindre HFCS) Slide 26 Marriott et al., J Nutr. 2009
Evidensværdi? Epidemiologiske studier Human relevans Manglende årsag-effekt sammenhæng Fra vugge til død Fødeindtag vurderet ud fra spørgeskemaer Kliniske studier (humane studier) Human relevans Årsag-effekt sammenhængen er høj Blændet? Matchet? Fastet/fodret? Sukkerart? Vægtstigning? Kortvarige (uger-1-2 år max) De fleste forsøg udført på raske unge mænd! Dyreforsøg Mulig manglende human relevans (50-60 E% fruktose studier!) Årsag-effekt sammenhæng garanteret Langvarige studier mulige Slide 27
10 ugers indtag af 10-20% HFCS/sukrose i mennesker, N=65 Få forskelle HFCS/sukrose Slide 28 Lowndes et al. Nutrients 2014
HFCS / sukrose og type 2 diabetes Slide 29
Hvad med dyreforsøgene? Ofte 50-60 E% fra fruktose Fruktose givet uden glukose (malabsorption) Hvad er kontrolfoderet? Få studier sammenligner HFCS og sukrose Whereas de novo lipogenesis (DNL) under conditions of long-term, high-carbohydrate feeding accounts for 60% to 70% of fatty acids in rodents (2), its contribution in humans is considered quantitatively insignificant, contributing <5%. DNL increases to <10% under long-term hypercaloric feeding conditions with fructose -Sievenpiper et al. in Is Fructose a Story of Mice but Not Men?. J Am Diet Assoc. 2011 Slide 30
68 E% glucose vs 50 E% fructose (+18E% glucose) 6 måneders fodring i rotter Department of Biomedical Sciences Slide 31 Larsen et al. Adv Exp Med Biol. 2013
HFCS vs sukrose og fedme i rotter Slide 32 Bocarsley et al. Pharmacol Biochem Behav. 2010
8 ugers 13% (w/v) CHO i drikkevand, rotter Måske er der alligevel forskel på HFCS/sukrose? Slide 33
Omvendt postulat mht. HFCS og sukrose The hypothesis that the replacement of sucrose by HFCS in beverages plays a positive role in obesity is not supported on the basis of its composition, biologic actions, or short-term effects on food intake. Had the hypothesis been phrased in the converse, namely that replacing HFCS with sucrose in beverages would be seen as a solution to the obesity epidemic, its merit would have been seen more clearly. Put simply, a proposal that a return to sucrose containing beverages would be a credible solution to the obesity epidemic would have been met with outright dismissal. Slide 34 Anderson Am J Clin Nutr. 2007
Hvad med glukose delen af sukrose? Glykæmisk indeks? (glukose = 100, sukrose = 65) aka. Hvor hurtigt stiger blodglukose efter indtag, dvs. hvor stort bliver et insulin niveau / spike. Total mængde kulhydrat indtaget har også en effekt på risikoen for fedme / type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme Høje mængder af (glucose og) insulin menes at være skadeligt / toksisk og medfører ydermere induktion af lipogenese program i leveren. Et overspisnings problem? Slide 35
Højt glykæmisk indtag og hjerte-kar-sygdom Slide 36 Mathews et al. Nutrition & Metabolism 2015
Kontekst! Jordbær Vingummi kj/100g 138 kj 1482 kj Sukker/100g 7.4 g 40.6 g 100 E% indtag 7.2 kg 675 g vs 100 E% antages at være 10.000 kj (2500 kcal) Slide 37
Sukker kontekst hypokalorisk diæt (-500 kcal/dag), N=162 Slide 38 Lowndes et al. Nutrition Journal 2012
Sukker kontekst hypokalorisk diæt (-500 kcal/dag), N=162 Slide 39 Lowndes et al. Nutrition Journal 2012
Sukker kontekst isokalorisk diæt Slide 40 Lowndes et al. Nutrients 2014
Sukker kontekst hyperkalorisk diæt Slide 41 Koopman et al. Hepatology 2014
Sukker kontekst hyperkalorisk diæt Er hyppigt fødeindtag årsagen til alle vores problemer? Slide 42 Koopman et al. Hepatology 2014
Spiser mus bare for ofte? Slide 43 Fuhrmeister et al. EMBO Mol. Med. 2016
Spiser mennesker bare for ofte? 0h, 24h, 48h faste af raske mænd og kvinder effekt på leverfedt Slide 44 Browning et al. J Lipid Res. 2012
Konklusion Langt den overvældende del af den videnskabelige litteratur understøtter at sukkerindtag, i kontekst af en hypo- eller iso-kalorisk diæt, hos mennesker ikke udgør et stort problem mht. udvikling af fedme og type 2 diabetes. Ligeså ser det ud til, at der ikke er nogen forskel på hvilken sukkerart der indtages alligevel anbefales et lavt indtag. Konteksten hvori sukker indtages er måske vigtigere end man tror og er absolut ikke undersøgt godt nok. Højt sukkerindtag og hyperkalorisk diæt ser således ud til at være problematisk omend det ikke er undersøgt godt nok endnu - og forskellen på sukrose og HFCS er ej heller undersøgt tilstrækkeligt. Der er enkelte steder hvor et højt sukkerindtag (og dermed højt fruktose indtag) kan give ophav til bekymring, f.eks. gravide og nyfødte Det er mest sandsynligt vores konstante overspisning koblet med et højt sukkerindtag der er problematisk og ikke typen af kulhydrat eller sukker i sig selv, der er problemet! Slide 45
Acknowledgements University of Copenhagen Lea Hüche Larsen Christiane Gam Niels Grunnet Bjørn Quistorff Funding The Danish Strategic Research Council Direktør Emil Hertz og Hustru Inger Hertz Fond Eva og Hans Carl Adolf Holms Mindelegat The Danish Research Council, Forskningsrådet for Sundhe Gangstedfonden Grosserer Ernst Fischers Mindelegat Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, f. Seedorf Novo Nordisk fonden Slide 46