Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

Relaterede dokumenter
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Case 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige

BILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering

Faglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats!

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Økonomistyring af tværgående løsninger

BILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering

Tematisering af høringssvar til forslag om omlægning af BCK samt forvaltningens bemærkninger

Side 2

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller

Èn indgang for borgere i Furesø - Hvordan skaber vi forandringen. Erfaringer fra Furesø Kommune Niels Milo Poulsen velfærdsdirektør

STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Handicappolitik 5. marts 2012

Overgang fra barn til voksen. På tværs i Furesø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Bedre livskvalitet med sundhedstjek

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Standarder for sagsbehandlingen

Voksenudredningsmetoden.

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Projektbeskrivelse Pilotprojekt: Sammenhængende borgerforløb Den 20. december 2018 Acadre sagsnr. 18/35080

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

ABA foreningens landsmøde,

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Visionen i kommunens handicappolitik er, at Rødovre vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge

Principper for det specialiserede børneområde

Årsplan Center for Familie og Handicap

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

Strategi. Veteranpolitik. Mariagerfjord Kommune

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Notat. Modtager(e): Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse cc: Fremtidig ledelse af afdelingen Social og Familie

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Børne- og Ungepolitikken

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Status for strukturanalysen på det specialiserede socialområde

Høringssvar vedr. børneområdets organisatoriske placering

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Sagsnr.: 2014/ Dato: 30. oktober Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, familie og ungepolitik

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner]

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

I. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Transkript:

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer Området for børn og unge med særlige behov kan overordnet set organiseres på forskellige måder. Hver organisering har sine fordele, men giver også samtidig nogle udfordringer, som man skal kende til og tage hånd om i den konkrete og mere detaljerede organisering. og udfordringer ses i lyset af:. Faglighed. Samarbejde.. Der kan fx være tale om følgende organiseringsformer: Organisering af området for børn-, unge og familie for sig selv. Organisering af området for børn, unge og familie sammen med området for handicappede børn og unge. Organisering af området for børn-, unge og familie i sammen med almenområdet for børn og unge. Organisering af ungeområdet (fx 16 24 år) i en særlig enhed. Ved valg af organiseringsform skal man være opmærksom på, at fordelene ikke kommer af sig selv, men at der skal være fokus på at sikre dem. På samme måde skan udfordringerne ses som områder, der kræver en særlige opmærksomhed og ikke ses som uløselige problemer. A: Organisering af området for børn-, unge og familie for sig selv Børn, unge og familier kan få entydigt fokus på netop de sociale udfordringer og behov. Børn og unge med både sociale problemstillinger og handicaps kan opleve at blive kastebold mellem flere forvaltningsområder. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 1

Faglighed Der kan opbygges en stærk faglighed med fokus på en forholdsvis enkel kerneopgave. Fagområdet kan blive fagligt lukket om sig selv og undlade at søge inspiration fra andre faglige miljøer. Samarbejde Der kan opnås et fokuseret samarbejde mellem de enheder, der har indsatser over for børn og unge med særlige behov som deres væsentligste opgave. Fagområdet kan blive lukket om sig selv og udvikle en kultur om, at vi klarer opgaverne bedst selv. Det bliver tydeligt, hvor mange og hvilke ressourcer der bruges på udvalgte målgrupper Der kan blive mindre fokus på, at det er nødvendigt, at der også på almenområdet skal være ressourcer til at tage sig af børn og unge med særlige behov i fx dagtilbud og skoler. Spørgsmålet om ressourcer kan blive styrende for, om handicappede børn med sociale vanskeligheder også får hjælp de sociale problemstillinger. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 2

B: Organisering af området for børn, unge og familie sammen med området for handicappede børn og unge Det er entydigt for borgerne, hvor de skal henvende sig for børn og unge med særlige behov generelt. Børn og unge, der har handicap som deres langt overvejende problemstilling, kan få svært ved at orientere sig i forhold til indgangen til forvaltningen. Faglighed Det er muligt at sikre en fælles faglighed for alle børn og unge med særlige behov, uden at spørgsmålet om et evt. handicap bliver styrende for indsatsen, men der holdes fokus på barnets eller den unges problemer og behov. Der kan skabes et stærkt fælles fagligt miljø på området for børn og unge med særlige behov. Der er stor forskel på de paragraffer i serviceloven, der har fokus på sociale problemstillinger og på handicaps for børn og unge. Sagsbehandlingen på handicapområdet deles mellem to områder, hvilket kan svække skabelsen af et stærkt fagligt miljø på handicapområdet. Samarbejde Der bliver en samarbejdsflade mindre mellem den sociale indsats og indsatsen rettet mod handicap ved brugere med begge typer af problemstillinger. Det er entydigt for almenområdet, hvem der skal Ved overgang til voksenområdet er der forskel på, hvilke fokuspunkter der er for børn og unge med hhv. sociale vanskelighede og med handicap. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 3

samarbejdes med ved børn og unge med særlige behov. Det er de samme ressourcer, der skal anvendes til begge målgrupper, og der kan derfor være en fleksibel tilgang til, hvor ressourcerne anvendes bedst. Ressourcer til handicappede skal allokeres til og styres fra to forskellige områder. Det kan give en mindre hensigtsmæssig samlet udnyttelse af ressourcerne. C: Organisering af området for børn-, unge og familie i sammen med almenområdet for børn og unge Alle henvendelser om børn og unge skal foretages ét sted, og der kan opleves en fælles tilgang til børn og unge, uanset hvem borgeren taler med. Det kan opleves som om, der ikke gøres noget særligt for børn og unge med særlige behov, hvis der er for stærkt et fokus på almendelen. Faglighed Der kan skabes en fælles faglig forståelse på tværs af det specialiserede og almene børne- og ungeområde med fokus på opfyldelse af de politiske målsætninger, som ofte ikke retter sig helhedsorienteret til børn og unges trivsel og udvikling. Enten det almene eller specialiserede område kan opleve, at det får for lidt faglig fokus. Der er også risiko for, at de faglige drøftelser bliver for svage på både det almene og det specialiserede område. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 4

Samarbejde Der er et fælles ledelsesmæssig fokus på hele børne- og ungeområdet, som gør det lettere at sikre samarbejde og samordning mellem enhederne på børneog ungeområdet. Derudover kan samarbejdet mellem det specialiserede og det almene område blive svækket, hvis det anses for værende let, når der er fælles ledelse, og samarbejdet derfor ikke får tilstrækkelig opmærksomhed. Ressourcerne kan styres på tværs af hele området for børnog unge, hvilket kan svække kassetænkning. En mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs kan gøre det vanskeligere at fastholde et tydeligt budgetansvar hos lederne. D: Organisering af ungeområdet (fx 16 24 år) i en særlig enhed Der gives mulighed for fokus på de særlige problemstillinger på tværs af kommunes fagområder (social, uddannelse, beskæftigelse), som er gældende for ungdomsårene. Den unge skifter sagsbehandler på et følsomt tidspunkt i livet som teenager og overgår til en anden organisatorisk enhed/team. Faglighed Der skabes mulighed for tilrettelæggelse af en planlagt og sammenhængende indsats for den unges overgang til Der kan være udfordringer forbundet med at fastholde kontinuiteten i barnet/den unges sagsforløb og evt. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 5

voksenlivet på et tidligt tidpunkt og fastholdelse af indsatsen henover det fyldte 18. år. Dette er også under hensyn til, at der er flere forskellige lovgivninger og i spil. sammenhængen med indsatsen i familien, hvis der er yngre søskende. Samarbejde En fælles organisering af ungeområdet giver mulighed for at bringe fagligheder, der normalt er opdelt i forskellige organiseringer, sammen om en fælles opgave med at hjælpe unge med særlige behov. Der vil stadig være brug for, at specialister fra forskellige fagområder fastholder deres specialviden samtidig med, at der opbygges ny specialviden om unge med særlige behov. Mulighed for fokuseret brug af ressourcer på tværs af traditionelle bevillingsgrænser. Det kan være vanskeligt at fastholde entydigt budgetansvar på chefniveau, hvis der skal anvendes bevillinger, som traditionelt er opdelt mellem flere chefområder. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 6