Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Transkript

1 Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5 Distriktsstrukturen...5 Dialogmøder...6 Kvartalsmøder...6 Flerfaglig sparring (ressourceteams i dagtilbud)...6 Ressourceteams i skolerne...7 Netværksråd i dagtilbud...7 SYSTEMATIK OG DOKUMENTATION...8 Forældresamarbejde og det flerfaglige arbejde...8 DET VIDERE ARBEJDE...8 2

3 Baggrund Der blev i 2016 udarbejdet en samlet Børne- og Familieanalyse med fokus på at afdække, hvordan det lærings- og udviklingsfokuserede arbejde på almenområdet via kommunens skoler og dagtilbud i større omfang kan understøttes og suppleres af den mere specialiserede indsats fra bl.a. sagsbehandlere, psykologer og familiebehandlere. Dette førte pr. 1. januar 2017 til en ændret organisering af det specialiserede Børne- og Familieområde, hvor myndighedsområdet blev tilpasset med inspiration fra Sverige og erfaringerne fra Herning. Initiativet blev i første omgang kaldt fremskudt sagsbehandling, og fik efterfølgende den mere brede betegnelse Next Step. Det skyldes, at initiativet primært handlede om, at styrke det tætte samspil mellem de forskellige fagligheder med udgangspunkt i dagtilbud og skoler, som har det tætte og nære samarbejde med børnene og familierne, og derfor har de bedste muligheder for at understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling. Fokus er nu mod at understøtte fælles løsninger med direkte udgangspunkt i det almene område via dagtilbud og skoler, fremfor en opgaveløsning der primært etableres i det mere specialiserede område. Befolkningssammensætningen i vores kommune kræver, at vi som kommune tager sådanne nye skridt for at skabe de helhedsorienterede handlinger, som kan skabe positive forandringer for børn og familier i udsatte positioner. Der er tillige en klar evidens for, at vi kan give mere lige muligheder i livet for alle, hvis vi for alvor lykkes med de flerfaglige og målrettede indsatser for denne gruppe. Desuden vil de mere ressourcestærke børn og deres familier ligeledes profitere af tiltag, som konkret er målrettet familier i udsatte positioner. Begrundelse og formål Formålet med den ændrede organisering og tilgang til opgaverne er, at forbedre den helhedsorienterede indsats for børnene og familierne gennem en øget udveksling af den generelle viden hos de forskellige faggrupper, som de bygger deres arbejde på. Opgaveløsningen i Next Step bygger på en anerkendelse af, at det daglige arbejde og de mest effektive løsninger skal tage udgangspunkt i børnenes dagligdag i dagtilbud og skole, da det er her, kendskabet til barnet og familien er størst, og her barnet kan indgå i de vigtige og udviklende fællesskaber med andre jævnaldrende, og derfor er der her langt bedre muligheder for at opnå de ønskede effekter af indsatserne. Derudover har det betydning, at pædagoger og lærere på almenområdet via deres specifikke kendskab til både barnet, familien og fællesskaberne omkring barnet, kan indgå i samarbejdet med tidlig og vigtig viden, så de indsatser der tilrettelægges bliver målrettet det enkelte barn og dennes familie, og ligeledes tager udgangspunkt arbejdet og strukturen i dagtilbud og skoler. I den forbindelse understreges det tydeligt både i Børne- og Familiepolitikken og i de øvrige samlende beskrivelser på hele 0-18 års området, at ansvaret for relationen altid er den voksnes. Udgangspunktet er, at alle børn har ret til at indgå i ligeværdige og forpligtende fællesskaber. Samtidig har lederen en vigtig rolle som konstant at understøtte en løbende opmærksomhed og refleksion over de kulturelle værdier og normer, som ubevidst er indlejret hos den enkelte medarbejder, og som kan have betydning for tilgangen til børn og familier. 3

4 Distriktsstrukturen i Next Step er således også sat i spidsen for at modvirke en øget tidlig opsporing/fokusering, som kan føre til overdiagnosticering og unødig indgriben i forhold, som familierne selv kan håndtere. Da udsathed og barnets udvikling er dynamisk kræver det systematik og faglig velfunderet viden, at vurdere hvornår og i hvilke sammenhænge barnet/familien er i en udsat position. Her arbejdes der med at udvikle en fælles systematik med målinger af effekter af indsatser ud fra forskningsbaserede standarder, bl.a. gennem brug af det såkaldte SDQ. SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et kort standardiseret spørgeskema, der giver mulighed for systematisk at vurdere børn og unges psykiske trivsel og funktion. Det er en anerkendt målemetode til at vurdere effekter af indsatser for børn og familier, men generelt er metoden endnu ikke så udbredt metode i kommunerne. Etableringen af det tætte og gensidige samspil i distriktsmodellen mellem det almene område (dagtilbud og skoler) og det specialiserede børne- og familiearbejde, giver helt unikke muligheder for at anvende denne systematiske målemetode, da det særligt er den konkrete viden fra pædagoger og lærere, som skal fremmes og udbredes i det flerfaglige samarbejde. Det konkrete spørgeskemaet ud fra SDQ findes i versioner til forældre, lærere/pædagoger og ligeledes til de større børn. Det tager 5-10 minutter at udfylde skemaet enten elektronisk eller på papir, og det er ambitionen at distriktsrådgiveren gennem de tætte og hyppige dialoger med ledere, lærer og pædagoger i distrikterne kan bruge skemaet systematisk. Da skemaet både har fokus på at afdække positiv og problematisk adfærd hos børnene, er det ligeledes meget anvendeligt til at understøtte pædagogernes og lærernes konkrete arbejde med at sikre læring og trivsel for alle børn. Herudover har det betydning, at skemaet også bygger på det anerkendende og ressourceorienterede perspektiv, som arbejdet i både dagtilbud og skoler, grundlæggende tager udgangspunkt i. Det fremgår af den nye Børne- og Ungepolitik og de foreløbige tilbagemeldinger på Next Step fra dagtilbud og skoler, at der er en tydelig opbakning til det fælles mind-sæt om den voksnes unikke betydning for, at alle børn har adgang til udviklende fællesskaber. Det indebærer samtidig en ledelsesmæssig prioritering af den løbende og konkrete feedback til medarbejderne, så de får mulighed for at udvikle egne kompetencer og bevidsthed om, hvordan de indgår i det tætte samspil med medarbejdere og samarbejdspartnere, og herigennem understøtter det fælles sprog og menneskesyn, der skal gennemsyre opgaveløsningen på hele 0-18 års området. Prioriteringen af det flerfaglige arbejde skal desuden give en ensartet og faglig velfunderet indsats, hvor effekterne af arbejdet kan og bliver dokumenteret til gavn for børnene og den løbende udvikling af kvaliteten af det fælles arbejde med at skabe børn i udvikling og mindske forekomsten af børn og familier i udsatte positioner. Desto yngre barnet er, desto mere usynligt er mulige tegn på mistrivsel, og derfor bør flere faggrupper inddrages i de mulige bekymringer. En samtidig nedbringelse af antal sager hos den enkelte sagsbehandler kan medføre (hvis det gøres rigtigt), at der er en øget og tættere opfølgning til gavn for både børn og samarbejdspartnere, hvilket samlet giver både kortere og mindre indgribende foranstaltninger, som samtidig har større effekt. 4

5 Organisering og distriktsstruktur Konkret indebærer Next Step, at sagsbehandlerne har fået færre sager, så de har mulighed for at sikre en tættere og hyppigere opfølgning på de enkelte børn. Samtidig er der etableret en distriktsmodel med ansættelse af distriktsrådgivere med socialfaglig baggrund, som arbejder med udgangspunkt i kommunens skoledistrikter og her medvirker til at understøtte den flerfaglige praksis i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler. Herudover er familiebehandlernes arbejde er rykket ud til de øvrige behandlingsindsatser med afsæt i Kalvehave Familiecenter. Endelig er der fokus på i endnu større omfang at styrke det flerfaglige arbejde gennem et fortsat udbygget samarbejde med familier, dagtilbud, skoler, sundhedsplejen, jobcenter, voksenområdet, ungdomsuddannelser m.fl. Strukturen for Next Step tager desuden udgangspunkt i perspektiverne fra kommunens nye Børne- og Ungepolitik og den relevante lovgivning, og har desuden det klare udgangspunkt at styrke samarbejdet med sundspleje, tandpleje, ungdomsuddannelser, voksenområdet, Borgerog Arbejdsmarkedsområdet samt Kultur og Fritid, der har kontakten til de frivillige foreninger. I forbindelse med etableringen af Next Step er der etableret et række mødefora, som alle indgår som en del af distriktsstrukturen, og på forskellig måde understøtter arbejdet og sikrer den løbende udveksling af viden om effekterne af indsatserne i forhold til at give alle børn mere lige muligheder for læring og udvikling. Den overordnede distriktsstruktur for de enkelte mødefora bygger på en viden om, at indsatser som er dårligt koordinerede og/eller mangler det nødvendige flerfaglige perspektiv ikke giver de ønskede effekter for børn og familier i udsatte positioner. Distriktsstrukturen Udgangspunktet for Next Step er distriktsstrukturen, som fra 1. januar 2017 er opbygget omkring fire distriktsrådgivere fordelt på tre skoledistrikter, hvor to distriktsrådgivere er tilknyttet distriktet omkring Gåsetårnsskolen, som er markant større end de øvrige distrikter. Distriktsrådgiveren er den samlende sparringspart for både dagtilbud og skoler i det enkelte distrikt, og de enkelte ledere har løbende mulighed for at rådføre sig med distriktsrådgiveren og få konkret sparring i forhold til den faglige håndtering af konkrete sager af betydning for det flerfaglige samarbejde. Distriktsrådgiveren holder møder efter en fast plan i henholdsvis daginstitutioner og skoler. Rådgiveren har på disse møder en konsultativ rolle, der skal styrke den tidlige opsporing, og som ikke må forveksles med en myndighedsrolle. Distriktsrådgiverne har desuden et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlerne, som sikrer den egentlige sagsbehandling og løbende tætte opfølgning i de konkrete børnesager. Fokus på den tidlige opsporing skal her ses i forhold til barnets alder og den kendte varighed af bekymringen. Der skal være fokus på, at de rigtige fagpersoner involveres så tidligt som muligt, så tegn og signaler på mistrivsel bliver taget alvorligt og viden bliver overdraget ved overgange, så der skabes helhedsorienterede indsatser i et samlet forløb for barnet og familien. Viden skal ved overgangen fra et dagtilbud til et andet eller til skole både overdrages skriftligt f.eks. ved overgangsskemaer og mundtlig ved møder f.eks. brobygningsmøder. Det er vigtigt viden fra alle fagpersoner kommer i spil og at alle fagpersoner, der kender barnet får mulighed for at deltage i overgangsmøder. 5

6 Det er desuden vigtigt, at opbygning af nære relationer til barnet og forældre ikke bremser for, at der bliver handlet på tidlige tegn og signaler på mistrivsel, og i den sammenhæng er det væsentligt at ledelsen understøtte det professionelle relationsarbejde. De faste distriktsmøder skal medvirke til styrke den enkelte leders perspektiver i deres funktion med at understøtte de løbende refleksioner hos medarbejderne, så der fortløbende er en opmærksomhed på, at mulige private kulturelle normer og værdier ikke sætter sig igennem som en egentlig bekymring for et barn. I den forbindelse er det vigtigt at lederen understøtter en generel tolerance over for familier, som umiddelbart virker meget anderledes og forskellig fra det liv, den enkelte medarbejder måske ønsker at leve, så det ikke får betydning for den professionelle relation, de skal opbygge i samspillet barnet og dennes familie. Gennem de faste distriktsmøder er det samtidig vigtigt, at pædagogerne og lærerne oplever, at blive understøttet i en observation og en bekymring for, at der er noget galt, som bringer barnets og/eller børnegruppens læring, udvikling og trivsel i fare. Der skal tillige være fokus på at udvikle det forebyggende arbejde med råd og vejledning til forældrene, så familierne herigennem bliver understøttet bedst muligt til at selv at håndtere sine forskellige udfordringer. Tre steder i kommunen er der i stedet for en distriktsrådgiver tilknyttet en myndighedssagbehandler, som overordnet indgår på samme måde som distriktsrådgiveren, men i konkrete tilfælde også indgår direkte som myndighedssagsbehandler. Det gælder i forhold til Kalvehave Skole & Børnehus, Skoledistriktet for Kulsbjerg Skole og 10. klasse. De to forskellige måder at organiserer indsatserne med henholdsvis distriktsrådgivere og egentlige myndighedssagsbehandlere vil blive evalueret i slutningen af 2018 for at afdække effekterne. Oversigt over de forskellige mødefora under Next Step Deltagere Dagtilbud Hvornår Flerfaglig sparring Dialogmøder Distriktsrådgiver Leder Relevante fagpersoner Leder og relevante fagpersoner Ca hver 5 uge i alle institutioner Ved behov Netværksmøder Skoler Myndighedssagsbehandler Relevante fagpersoner Ved behov ofte ved underretning Ressourceteams Dialogmøder Distriktsrådgiver Leder Relevante fagpersoner Leder og relevante fagpersoner Minimum hver 14. dag i alle skoledistrikter Ved behov Netværksmøder Myndighedssagsbehandler Ved behov ofte ved underretning 6

7 Fælles Relevante fagpersoner Halvårlige møder i skoledistrikterne Skoler Dagtilbudsledere Dagplejekoordinator Relevante fagpersoner 2 gange om året Flerfaglig sparring (ressourceteams i dagtilbud) Distriktsteam-møderne i dagtilbud foregår efter en fast møderække, hvor distriktsrådgiveren hver 4. eller 5. mandag holder møde i den enkelte daginstitution med lederen og de øvrige relevante fagpersoner (sundhedsplejerske, ergoterapeut, pædagog, psykolog m.m.). Mødet er opdelt i to dele, hvor der som udgangspunkt først er en fælles drøftelse af de konkrete sager og udfordringer. Herefter overgår mødet til en form for supervision fra psykologen til de pædagogiske teams, hvor det primært er psykologen, institutionslederen og de enkelte teams som deltager på skift. Sparringen med psykologen handler om de mere generelle indsatser med opmærksomhed på, hvordan strukturen, organiseringen og indretningen bedst muligt kan understøtte udviklingen for alle børn i børnegruppen. Ressourceteams i skolerne Distriktsteam-møderne i skoler foregår ligesom i dagtilbud efter en fast møderække, hvor distriktsrådgiveren minimum hver 14. dag holder møde i den enkelte skole med lederen og de øvrige relevante fagpersoner (sundhedsplejerske, ergoterapeut, pædagog, psykolog m.m.). Mødet er ligesom i dagtilbud opdelt i to dele, som starter med et distriktsteam-møde og herefter overgår til et ressourceteam-møde, hvor skolelederen og de forskellige teams drøfter og planlægger organiseringen af undervisningen, og løbende sørger for den nødvendige tilpasning, så alle børn kan lære og udvikle sig i et miljø, hvor de trives. Ressourceteamet er undersøgende, nysgerrige og bevidste om de forskellige sæt briller en sag eller et barn/familie kan betragtes med, hvor det er væsentligt at have fokus på at understøtte relationerne og ressourcerne. Det er derfor afgørende, at skolens ressourceteams arbejder systematisk og metodisk med fokus på at udvikle læringsfællesskaber, der konkrete understøtter det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvikling. De faste ressourceteammøder har en forventet varighed på to timer. Møderne skal medvirke til styrke den enkelte leders perspektiver i deres funktion med at understøtte de løbende refleksioner hos medarbejderne, så der fortløbende er opmærksomhed på, om mulige private kulturelle normer og værdier sætter sig igennem som en egentlig bekymring for et barn. Lederen skal således understøtte en generel tolerance over for familier, som umiddelbart virker anderledes og forskellige fra det liv, den enkelte medarbejder måske selv lever, så det ikke får betydning for den professionelle relation, de skal opbygge i samspil med barnet og dennes familie. Gennem de faste ressourceteammøde er det samtidig vigtigt, at pædagogerne og lærerne oplever, at blive understøttet i en observation og en bekymring for, at der er noget galt, som bringer barnets og/eller børnegruppens læring, udvikling og trivsel i fare. Der skal tillige være 7

8 fokus på at udvikle det forebyggende arbejde med råd og vejledning til forældrene, så de støttes bedst muligt til at selv at håndtere de udfordringer, som de møder i livet. Netværksmøder i dagtilbud og skoler På både dagtilbuds- og skoleområdet etableres ud over den flerfaglige sparring og dialogmøder også noget vi kalder netværksmøder. Netværksmøder kommer i spil, når den lokale indsats ikke ser ud til at være tilstrækkelig. Et netværksmøde er et særligt dialogmøde, hvor ledelsen af mødet overgår til myndighedssagsbehandleren. Overgangen til netværksmøde kan være en underretning, men kan også være ved, at distriktssocialrådgiveren tager kontakt til myndighedssagsbehandleren. Netværksmøder bruges som mødeform når det enkelte dagtilbud eller skole oplever at have brugt egne muligheder for at sikre barnets trivsel og udvikling uden at inddrage myndigheden på børneområdet. Netværksmødet ledes af myndighedssagsbehandleren. Kontakten sker via distriktsrådgiveren eller ved en underretning. Netværksmødet har til formål at udvide netværket omkring barnet/den unge ved inddragelse af familiens øvrige netværk. Det er desuden et koordinerende forum, når myndighedssagsbehandleren er i gang med den børnefaglige undersøgelse, og som opfølgning på de indsatser der iværksættes i forlængelse af den børnefaglige undersøgelse. Dialogmøder De mødefora der fastholdes fra 1. januar 2017 er dialogmøderne, som både dagtilbud og skoler har gode erfaringer med, og som derfor fungerer helt uændret i den nye struktur med Next Step, hvilket betyder at de er den enkelte leder, som indkalder til møderne, fungerer som ordstyrer og referent og ligeledes vurderer hvilke fagpersoner det vil være relevant at indkalde til det konkrete dialogmøde. Halvårlige møder (tidligere kvartalsmøder) De hidtidige kvartalsmøder ændres til halvårlige møder, som går på tværs af distriktsskolen og de dagtilbud, der er i skoledistriktet. Det er skoleledelsen på distriktsskolen, der faciliteter møderne og udarbejder dagsorden i samarbejde med daginstitutionslederne i skoledistriktet. Her indgår Præstø Skole og Sv. Gønge Skolen som et distrikt med de tilhørende daginstitutioner i distriktet. Endelig kan den kommunale dagpleje blive inddraget, når det er relevant, og indkaldelsen hertil skal altid sendes til dagplejekoordinatoren. Systematik og dokumentation For at sikre, at de flerfaglige drøftelser handler om mere end deling af viden kræver det systematik og dokumentation af de løbende drøftelser og indsatser, så den fælles viden er med til at udvikle indsatserne på området til gavn for både børnene/familierne og de forskellige fagpersoner som bliver mere bevidst om effekterne af eget arbejde, og herigennem er med til at udvikle de samlede kompetencer på området og kvaliteten af arbejdet. Dokumentation bør desuden tage udgangspunkt i de skemaer og beskrivelser, der allerede anvendes på det enkelte område. Nedenstående er en oversigt over, hvordan drøftelsen i distriksteams som udgangspunkt struktureres: 1. Indhentning af samtykke fra forældre. 8

9 2. Der skal udarbejdes en dagsorden for møderne. Dagsordenen skal indeholde oplysninger om barnet/den unge i form af navn og fødselsdato og en beskrivelse af den problemstilling, der ønskes drøftet. Ved anonymiserede drøftelse anføres alene barnets fornavn og beskrivelse af problemstilling. Hvert barn skal have sin egen dagsorden således, at denne kan journaliseres for det enkelte barn. 3. Indhentning og deling af viden. 4. Flerfaglige drøftelse. 5. Aftaler hvem gør hvad og hvem har kontakten til forældrene. 6. (Flerfaglig) indsats med mål for indsatsen. 7. Evaluering af indsats. 8. Nye aftaler og nye indsatser. Forældresamarbejde og det flerfaglige arbejde Tilliden i samarbejdet med forældrene starter med et samtykke. Derfor skal forældrene inddrages tidligt. Et tillidsfuldt samarbejde med forældrene kræver en tilgang, hvor forældrene ses som en ressource og som nogen, der måske har nøglen til løsningen, og som kan komme med nogle vigtige inputs til, hvad de mener, der vil hjælpe dem og deres barn bedst muligt. Når der er klare aftaler og alle ved, hvad der sker undervejs, og hvem der gør hvad i det flerfaglige samarbejde, er det samtidig nemmere for alle parter at støtte barnet og familien undervejs i forløbet. I det flerfaglige samarbejde er det desuden væsentligt med en generel tilgang til hinanden om, at ingen kender hele svaret og sandheden, og derfor er alles bidrag betydningsfulde skridt i den fælles opgaveløsning. Det videre arbejde I forlængelse af vedtagelsen af den nye Børne- og Ungepolitikken skal der i 2. halvår af 2017 udarbejdes strategier og handleplaner på de enkelte fagområder, der sikrer at de procent af børn og unge, som i vores kommune klarer sig dårligst, får det største skub i den rigtige retning. Der er allerede på skoleområdet vedtaget en strategi. Der skal udarbejdes yderligere tre koordinerede og målrettede strategier og handleplaner på henholdsvis Dagtilbud, Børn og Familie og PPR og F. Disse strategier og handleplaner vil alle stille krav om, at de tiltag som iværksættes på det samlede 0-18 års område har en klar forventet effekt, der følges op på og dokumenteres, så både ledere og medarbejdere løbende styrker deres kompetencer gennem en øget viden om, hvad der virker, og hvordan den ønskede progression i børnenes læring, trivsel og udvikling, kan understøttes bedst muligt. 9

10 Vordingborg Kommune Postboks 200 Østerbro Præstø Tlf