- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2019
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og -indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotatet giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde. Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder. Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over blandt andet jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Næstsidste afsnit beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Endelig beskriver sidste afsnit udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 2. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Vestjylland med 4,7 pct., hvilket svarer til 2.877 fuldtidspersoner. Sammenlignet med resten af landet i samme periode, var der en stigning i beskæftigelsen på 2,0 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og Transport (74), Offentlige erhverv (661) samt Bygge og anlæg (632). o I de seneste 12 måneder fra juni 2018, sammenlignet med 12 måneder forinden, er jobomsætningen i Vestjylland steget med 0,6 pct. o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Handel (238), Bygge og anlæg (154) og Industri (127). o I september 2018 faldt ledigheden og der er 6.355 bruttoledige (sæsonkorrigeret) i Vestjylland, hvilket er 683 færre ledige sammenlignet med september 2017.
Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2008-3. kvartal 2018, RAR Vestjylland (inklusiv Viborg) 190.000 185.000 180.000 175.000 170.000 165.000 160.000 155.000 150.000 145.000 180.324 184.707 181.821 183.914 176.918 174.078 170.105 170.529 164.660 170.427 167.465 170.480 165.410 168.668 166.388 169.053 164.544 166.447 164.204 166.773 161.461 164.777 164.161 166.542 163.321 166.466 164.996 167.677 163.690 166.975 164.812 167.995 164.463 168.725 165.552 169.974 166.374 169.789 168.334 173.122 168.462 172.474 169.703 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med 19.920 fuldtidspersoner i RAR Vestjylland, hvilket svarer til et fald på 9,7 pct. Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været stigende i Vestjylland. I perioden 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med 7.749 fuldtidspersoner en stigning på 1,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2017-3. kvartal 2018 (RAR Vestjylland inkl. Viborg) Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 3. kvartal 2017 til 3. kvartal 2018 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 0,8 pct. i perioden, hvilket svarer til 2.877 fuldtidspersoner. Der er relativt store regionale variationer imellem de viste RAR-områder, hvor stigningen i RAR Vestjylland er på 1,7 pct. (1.369), mens beskæftigelsen i RAR Østjylland er steget med 2,2 pct. På landsplan er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,7 pct. det seneste år. Det svarer til en vækst på 38.712 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kvartal 2017-3. kvartal 2018 i Vestjylland (inkl. Viborg) Branche DB07 3. kvt. 2017 3. kvt. 2018 Udv. i antal 1K 2017 1K 2018 Udv. i pct. 1K 2017-1K 2018 Alle erhverv 168.334 169.703 1.369 0,8% Bygge og anlæg 11.191 11.789 598 5,3% Ejendomshandl mm. 1.638 1.680 42 2,6% Erhvervsservice 14.747 15.023 276 1,9% Finansiering og forsikring 3.090 3.173 83 2,7% Handel og transport mv. 32.799 33.133 334 1,0% Industri mm. 36.498 36.315-183 -0,5% Information og komm. 2.406 2.260-146 -6,1% Kultur og anden service 4.883 4.664-219 -4,5% Landbrug mm. 6.375 6.589 214 3,4% Offentlige erhverv 54.698 55.069 371 0,7% Uoplyst 7 9 2 28,6% Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher i perioden 3. kvartal 2017 3. kvartal 2018. Beskæftigelsen er steget i samtlige brancher i Vestjylland med undtagelse af information og kommunikation (-183), Kultur (- 146) og Industri (-1836). Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, er Bygge og anlæg (598), Offentlige erhverv (371) og Handel og transport (334). Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats.
Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2018) Figur 3 viser, at jobomsætningen i RAR Vestjylland er steget betydeligt siden 2009. Over hele perioden 2009-2017 er jobomsætningen steget jævnt, dog med et mindre fald i årene 2012 og 2015. Over hele perioden 2009-2017 er jobomsætningen steget med 5.169 nybesatte job svarende til en stigning på 14 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner august 2017 august 2018 I perioden august 2017 august 2018 er jobomsætningen i RAR Vestjylland steget med 1,0 pct., hvilket svarer til en stigning på 397 nybesatte jobs. Dem samlede jobomsætning i Vestjylland er på 41.833. Jobomsætningen er steget i 5 ud af 7 Vestjyske kommuner. Den procentvise udvikling i jobomsætningen de seneste 12 måneder sammenlignet med det foregående år viser, at de største stigninger er i Struer (5,7%) og Ikast-Brande (4,1 pct.). Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de forudgående 12 måneder i perioden august 2017 og august 2018. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher august 2017 august 2018 Jobomsætningen det seneste år er størst i brancherne Sundhed og socialvæsen (7.493), Industri (6.318) og Handel (5.811). sammenlignet med 12 måneder forinden er jobomsætningen steget mest i Sundhed og socialvæsen (483) og Rengøring (312). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel)
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007 2. halvår 2018 I den seneste rekrutteringssurvey fra 4. kvartal 2018 er der anvendt en ny metode, som medfører et databrud. Opdaterede data for den historiske udvikling i forgæves rekrutteringer forventes at være indeholdt i næste opdatering af nøgletallene. Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2018 i RAR Vestjylland. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2007-2018 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, 4. kvartal 2018 Branche i RAR Vestjylland Antal Forgæves rekrutteringsrate Industri 610 30% Bygge og anlæg 470 36% Handel 530 23% Transport 50 12% Hotel og restauration 70 20% Information og kommunikation 10 8% Finansiering og forsikring 20 23% Ejendomshandel og udlejning 30 11% Videnservice 80 18% Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 200 16% Offentlig administration, forsvar og politi 180 18% Undervisning 90 7% Sundhed og socialvæsen 370 17% Kultur og fritid 30 12% Andre serviceydelser mv. 50 14% Uoplyst aktivitet 40 15% Andet* 80 19% Alle brancher 9.910 20% Kilde: Star rekrutteringssurvey, 4. kvartal 2018 * Energiforsyning, Råstofindvinding, Landbrug, Skovbrug og fiskeri, samt Vandforsyning og renovation Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2018 Data indeholdt i tabel 2 er fra den seneste rekrutteringssurvey, hvor der er anvendt en ny metode. Følgelig er data ikke sammenlignelige med de historiske data i figur 6. I tabel 2 angiver kolonnen yderst til højre den andel af de adspurgte virksomheder, som har haft forgæves rekrutteringer. En forgæves rekruttering er defineret som et rekrutteringsforsøg, hvor virksomheden enten har opgivet at besætte stillingen eller har besat stillingen med en medarbejder, som ikke havde de ønskede kompetencer. Målt på både antal og størrelsen på den forgæves rekrutteringsrate, findes de største rekrutteringsproblemer indenfor brancherne Industri, Bygge og anlæg samt Handel. Figur 7 viser data for arbejdsmarkedsbalancen gældende for 2. halvår 2018. Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2019 er endnu ikke offentliggjort. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2018
Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 - november 2018, RAR Vestjylland 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Opregnede faktiske Sæsonkorrigeret Figur 9: Udvikling i ledighed, november 2017 november 2018 I RAR Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 12.177 bruttoledige. I august 2016 var ledigheden mere end halveret, idet der var 6.097 bruttoledige (sæsonkorrigeret). Ledigheden er fortsat med at falde i gennem 2018 så den sæsonkorrigerede ledighed i november 2018 var på 6.146 bruttoledige (sæsonkorrigeret) i RAR Vestjylland. Som det fremgår af figur 8, har der været en mindre stigning i ledigheden i løbet af 2017 Stigningen skyldes primært ændret visitationspraksis i forhold til integrationsydelsesmodtagere, der som hovedregel skal visiteres jobparate og dermed indgår i ledighedsstatistikken. Ledigheden er faldet i syv ud af otte vestjyske kommuner i perioden november 2017 til november 2018. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Lemvig (24,7 pct.), Ikast-Brande (18,8 pct.) og Skive (13,6 pct.). I Ringkøbing- Skjern er ledigheden steget med 16,6 pct. hvilket svare til 103 ledige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, november 2017 november 2018 Gennemsnittet for RAR Vestjylland er et fald på 8,8 pct., mens gennemsnittet for hele landet er et fald på 7,8 pct. i perioden på. Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden november 2017 til november 2018. Ledigheden er i perioden faldet i 13 a-kasser. De største antalsmæssige fald er i HK (-79), FOA (-57) og Kristelig a-kasse (-32). Der er kun ganske små stigninger i ledigheden. Hos Akademikerne er ledigheden steget med 26 fuldtidspersoner og i Det Faglige Hus ses en mindre stigning på 13 fuldtidspersoner. Blandt de ikke-forsikrede er ledigheden faldet med 20,5% pct. i perioden svarende til 400 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017-2019, RAR Vestjylland Beskæftigelsen forventes at stige med 2,7 pct. i RAR Vestjylland fra 2017 til 2019 svarende til 4.489. Det dækker over en forventet stigning inden for Privat service på 4,3 pct. (2.628) og en stigning inden for Bygge og anlæg på 7,6 pct. (850). Inden for Industri forventes der en stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. (838). Inden for Offentlig service forventes en mere begrænset stigning på 0,2 pct. (89), og endelig er der forventninger om en fremgang i beskæftigelsen inden for Landbrug mm. på 0,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR Vestjylland, fremskrivning fra 4. kvartal 2017 4. kvartal 2019 Ledighedsudviklingen, som fremgår af figur 12, viser, at ledigheden faldt med 3.037 fuldtidspersoner fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016. Det svarer til et fald på 39,7 pct. Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden at falde, dog med en forventning om en mindre stigning fra 2. 4. kvartal 2019. I den fremskrevne 2- årige periode er tendensen stort set uændret ledighed. I 4. kvartal 2017 var der 6.709 ledige i RAR Vestjylland. I 4. kvartal 2019 forventes antallet af ledige at være 6.174. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2017 2019 (16-64 år), RAR Vestjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant i perioden 2008-2015 fra knap 170.000 til cirka 155.000. Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen med ca. 17.000, og ledigheden steg med knap 6.000. Befolkningstallet faldt med ca. 7.500 (16-64 år) i perioden 2008-2015, og det trækker arbejdsstyrken ned. Fra 2017-2019 forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige med ca. 2.300. Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker antal personer i arbejdsstyrken op. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2017-2019 Fremskrevet til 2019 forventes arbejdsstyrken at stige i alle vestjyske kommuner mest i Herning (2,7 pct.) og Ringkøbing-Skjern (2,3 pct.). Gennemsnittet for RAR Vestjylland er en forventet stigning på 2,2 pct., hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, 2008-2016, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Fra 2008 til 2016 faldt beskæftigelsen i RAR Vestjylland med i alt 15.319 personer. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der væsentlige forskelle i udviklingen. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 15.561. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, 2008-2016, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 5.222, hvilket svarer til 5,8 pct. De videregående uddannede har i samme periode haft en mere stabil udvikling, med mindre stigninger. Med 3.011 flere beskæftigede ses den største stigning i gruppen med mellem lang videregående uddannelse. 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 3795 5553 1378 2039 1845 1911 162 334 247 762 73 317 90 190 2008 2016 Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart i perioden 2008 2016 med 1.758 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 46,3 pct. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået 661 flere ledige, og det svarer til en vækst på 48,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2016, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008 Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling All uddannelser 1.758 46,3% -15.319-6,8% Kortuddannede 66 3,6% -15.561-19,0% Faglært 661 48,0% -5.222-5,8% KVU 172 106,2% 1.554 15,2% MVU 515 208,5% 3.011 9,6% LVU 244 334,2% 2.458 28,0% Uoplyst 100 111,1% -1.559-39,8% Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Når udviklingen mellem ledighed og beskæftigelse sammenholdes i periode 2008-16, så er der tendenser der er værd at bemærke. Det største fald i beskæftigelsen er blandt de kortuddannede, hvor beskæftigelsen faldt med 15.561, mens ledigheden steg med 66. Samlet set for alle uddannelser i perioden 2008-2016 er beskæftigelsen faldet med 15.319, og i samme periode er ledigheden steget med 1.758.
Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Vestjylland Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen over året. I perioden oktober 2017 oktober 2018 er antallet udenlandske arbejdstagere steget. I oktober 2017 var der 10.135 fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, mens der i august 2018 var 10.924. Det er en stigning på 789 svarende til 7,8 pct. Kilde: Jobindsats.dk Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Vestjylland, november 2018 Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche, ligesom der også er sæsonvariationer hen over året. Figur 18 viser udenlandske arbejdstageres andel af branchebeskæftigelsen i 2018. Udenlandske arbejdstagere udgør 8,4 pct. af beskæftigelsen, men der er navnlig 3 brancher, som har en væsentlig højere andel Landbrug, skovbrug og fiskeri (42,0 pct.), Hoteller og restauranter (19,0 pct.) og Rejsebureau, rengøring og anden operationel service (18,4 pct.). Modsat er der også brancher, hvor de udenlandske arbejdstagere udgør en meget begrænset andel af de beskæftigede. Det gælder i vid udstrækning det offentlige arbejdsmarked. Kilde: Jobindsats.dk
Begreber og definitioner Lønmodtagerbeskæftigelsen (figur 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (figur 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (figur 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne op gøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2018, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (figur 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (figur 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (figur 15 og 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (figur 17 og 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Jobindsats.dk.