Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Karlemoseparken, Hastrupparken, Søparken og Ellemarken (by dækkende indsats med flere almene boligorganisationer i Køge). Aftalens parter: Boligselskabet Sjælland, DAB, Køge Boligselskab, Lejerbo Køge Bugt og Køge Kommune. Samarbejdsaftalen gælder fra: Juli 2017 Underskrifter: Boligselskabet Sjælland/Karlemoseparken Dato Navn DAB/Ellemarken Dato Navn Køge Boligselskab/Hastrupparken Dato Navn Lejerbo Køge Bugt/Søparken Dato Navn Køge Kommune/Borgmesteren Dato Navn 1

Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 1. Formål med den boligsociale indsats Den boligsociale helhedsplan har fokus på at bryde den negative sociale arv og fremme tryghed og trivsel i Karlemoseparken, Ellemarken, Hastrupparken og Søparken. Dette gøres gennem aktiviteter, der brobygger til kommunale indsatser, mhp. at øge beboernes kompetencer, herunder: At øge antallet af udsatte unge der gennemfører en ungdomsuddannelse At øge antallet af udsatte unge, der kommer i beskæftigelse At forebygge at unge havner i kriminalitet At øge mulighederne for børn i familier eller (enlige) unge forældre At udvikle og understøtte det frivillige arbejde og netværkene i boligområdet 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og 2

prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Boligselskabet Sjælland, DAB, Køge Boligselskab, Lejerbo Køge Bugt og Køge Kommune ønsker med den nye helhedsplan at styrke det gode samarbejde omkring de udsatte boligområder i Køge. Det har været et udbredt ønske at udvide det gode samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne og byrådspolitikerne yderligere for at sikre lokalt og kommunalt ejerskab. Det er vurderingen, at tiden er moden til dette. Boligselskabet Sjælland er formel arbejdsgiver overfor de boligsociale medarbejdere i Helhedsplanen Køge 2017-2021. Bestyrelsen for Helhedsplanen Køge Medlemmer: 1 medlem fra hver afdelingsbestyrelse i de 4 boligområder i alt 4 personer 3 medlemmer fra Køge Byråd 1 embedsmand fra hver af de 4 boligselskaber i alt 4 personer 2 embedsmænd fra Køge Kommune (den ansvarlige direktør og den ansvarlige afdelingschef) Lederen af Helhedsplanen (sekretær) Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Helhedsplanen Køge 2017-2021 og sikrer samspillet mellem boligsociale og kommunale indsatser. Boligselskaberne har 4 stemmer og Køge Kommune har 3 stemmer i bestyrelsen (sekretæren har ikke stemmeret), men der tilstræbes konsensus om beslutningerne. Ved første møde konstitueres formand og næstformand. Det indstilles at borgmesteren vælges som formand samt næstformanden vælges blandt afdelingsbestyrelsernes medlemmer. Formanden er ordstyrer. Bestyrelsen mødes 3 gange årligt. Boligsocialt Forum Medlemmer: 2 medlemmer fra hver afdelingsbestyrelse i de 4 boligområder i alt 8 personer 1 medlem fra hvert parti i Køge Byråd (pt. 7 personer) 1 embedsmand fra hver af de 4 boligselskaber i alt 4 personer 4 embedsmænd fra Køge Kommune (den ansvarlige direktør; den ansvarlige afdelingschef; direktøren for Velfærdsforvaltningen; samt arbejdsmarkedschefen) Midt og Vestsjællands Politis leder af den forebyggende indsats Lederen af helhedsplanen (sekretær) Boligsocialt Forum er referencegruppe for bestyrelsen af Helhedsplanen Køge 2017-2021. Formand og næstformand som i bestyrelsen. Boligsocialt Forum har ingen formel beslutningskompetence. Boligsocialt Forum mødes 2 gange årligt. Boligsociale Følgegrupper Delaftaler 3

Forebyggelse og forældreansvar (Folkeskoleledere, Daginstitutionsområdeledere, Arbejdsmarkedschef, Familiecenter repræsentant, Boligsocial repræsentant) Beskæftigelse og Uddannelse (Jobcenter leder, Center for Dansk og Integration repræsentant, Jobplaneten repræsentant, Boligsocial repræsentant) Tryghed og Trivsel (Social og Sundhed repræsentant, Center for Dansk og Integration repræsentant, Boligsocial repræsentant, Kulturafdeling repræsentant) Kriminalpræventiv indsats (SSP leder, Arbejdsmarkedschef, UUV repræsentant, Boligsocial repræsentant, Kulturafdeling repræsentant) De Boligsociale Følgegrupper mødes 3 gange årligt. Boligsocialt Fællessekretariat Der etableres et Boligsocialt Fællessekretariat mellem kommunale og boligsociale medarbejdere, som mødes én gang om ugen i Karlemoseparken, da det er Boligselskabet Sjælland, som administrerer helhedsplanen og som derfor har det formelle ansvar for arbejdspladser og IT. Kommunale medarbejdere vil få stillet arbejdspladser til rådighed her. De øvrige dage foregår aktiviteterne lokalt/de 4 fire boligområder. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Køge Kommune har 4 store almene boligområder: Ellemarken, Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken. Alle fire almennyttige boligområder er særligt udsatte som følge af, at beboerne er kendetegnet ved lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau og en høj andel af flygtninge- og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Hertil kommer problemer med bandekriminalitet. 4

Der er særligt fokus på udviklingen i følgende forhold: Den generelle socioøkonomiske sammensætning i de 4 områder, herunder særligt fokus på indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse Antal opsøgte misbrugere øges og andelen heraf, som kommer i behandling, øges Større andel 16-29-årige som fuldfører en ungdomsuddannelse Andelen af 18+-årige personer, som er kriminelle, reduceres. Forebyggelse og Forældreansvar Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af mistrivsel både i og uden for hjemmet end i de andre dele af kommunen. Der er således bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale problemer, end andre steder i kommunen. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne Klassetrin Ulovligt Fravær i alt 2012/13 Fravær i alt 2012/13 Ulovligt Fravær i alt 2013/2014 Fravær i alt 2013/14 Ellemarksskolen Ulovligt Fravær i alt 2014/2015 Fravær i alt 2014/15 0.-3. kl 0,3 % 6,3 % 1,1 % 5,3 % 0,4 % 4,7 % 4.-6- kl. 0,4 % 6,4 % 0,9 % 7,1 % 1,1 % 7,6 % 7 9. kl. 0,6 % 5,6 % 0,9 % 6,9 % 0,5 % 6,5 % I alt 0,4 % 6,2 % 0,9 % 6,4 % 0,6 % 6,2 % Kirstinedalsskolen 0.-3. kl 2,8 % 7,2 % 0,7 % 3,3 % 4.-6- kl. 1,5 % 6,7 % 1,2 % 4,7 % 1,2 % 4,7 % 0,6 % 4,7 % 7 9. kl. 2,3 % 6,7 % 1,5 % 4,8 % - - I alt 2,3 % 6,9 % 1,1 % 4,2 % 0,9 % 6,6 % Hastrupskolen 0.-3. kl 0,3 % 5,5 % 0,8 % 3,9 % 0,9 % 5,4 % 4.-6- kl. 0,5 % 4,5 % 0,9 % 4,7 % 1,0 % 6,5 % 7 9. kl. 0,1 % 5,3 % 0,6 % 4,9 % 0,9 % 5,3 % I alt 0,3 % 5,2 % 0,8 % 4,5 % 0,7 % 5,6 % Asgårdskolen 0.-3. kl 0,6 % 6,8 % 1,0 % 6,2 % 0,8 % 5,2 % 4.-6- kl. 0,8 % 5,6 % 1,6 % 5,3 % 0,7 % 5,1 % 7 9. kl. 3,3 % 7,8 % 1,9 % 5,8 % 0,3 % 4,4 % I alt 1,5 % 6,8 % 1,4 % 5,8 % 1,3 % 5,8 % Kilde: skolernes fraværsstatistik (interne datatræk, Køge Kommune, maj 2015) Af tabellen fremgår det, at skolerne har en fraværsprocent, der i 2014/15 varierer fra 5,6 til 6,2. Ellemarkskolen (6,2) topper listen, men Hastrupskolen har haft en negativ udvikling fra seneste måling. 5

Ser man på graden af ulovligt fravær topper Asgårdsskolen listen med 1,3. Der dog tale om en positiv udvikling på alle skoler, når man ser på ulovligt fravær. Det er ikke muligt eksklusivt at trække fraværsstatistik på adresser for de fire boligområder, kun for de enkelte skoledistrikter tilknyttet de 5 skoler. For Hastrupskolen gælder desuden, at skolen har en del elever i fælleskommunale modtageklasser og i en læseklasse, der ikke kommer fra skolens eget distrikt. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne Antal underretninger - 2014 Antal underretninger - 2015 Udvikling i procent Hastrupparken 55 75 36 Søparken 25 39 56 Karlemoseparken 79 76-4 Ellemarken 58 72 24 I alt 217 262 21 (Kilde: Interne datatræk maj 2016 alle modtagne underretninger jf. 153-154 i SEL) Familierådgivningen i Køge Kommune har i de senere år oplevet en markant stigning i antallet af underretninger. Således er der i 2013 indkommet over dobbelt så mange underretninger som i 2012, ligesom tallet i 2014 fortsat er steget. Antallet af underretninger var i 2014 på 1242 mens at der i 2015 blev modtaget 1325, hvilket svarer til en stigning på 6,7 %. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at der er kommet øget fokus på at underrette, hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller vanrøgt eller af andre grunde kan have behov for særlig støtte. Samtidig er der sket en skærpelse af kommunens sagsbehandling i underretningssager. Der stilles bl.a. krav om, at der inden 24 timer skal tages stilling til, om der er behov for akut indgriben, og krav om, at underretninger i allerede eksisterende sager skal medføre, at en eller flere andre personer end sagsbehandler skal genvurdere sagen. På denne baggrund er det sandsynligt, at antallet af underretninger fortsat vil være stigende i de kommende år. Det skal dog bemærkes at der i de fire boligområder er en stigning på 21 % i antallet af underretninger i forhold til 6,7% i det samlede antal underretninger. Uddannelse og Beskæftigelse Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne 6

ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet 2013 17 % 14 % 11 % 14 % 3 % 4 % Andel på førtidspension 2014 16 % 13 % 10 % 14 % 6 % 7 % 2015 15 % 13 % 9 % 14 % 5 % 6 % 2013 586 1.421 579 1.018 35.554 3.555.638 2014 615 1.416 576 1.010 35.900 3.563.657 Andel 16-64 årige 2015 667 1.437 604 1.014 36.527 3.577.820 (kilde dst.dk PEN11, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015) Af den samlede andel førtidspensionister i boligområderne er der fortsat flere beboere på førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Der ses dog et lille fald i andelen af førtidspensionister i boligområderne fra 2013 til 2015. Modsat opleves en lille stigning i Køge Kommune generelt, som på landsplan. Indkomstfordeling i boligområderne ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet Andel med indkomst 299.999 kr. årligt 2013 59 % 59 % 46 % 57 % 32 % 39 % 2014 61 % 59 % 47 % 56 % 32 % 38 % 2015 62 % 57 % 39 % 58 % 35 % 40 % Andel med indkomst 300.000 599.999 kr. årligt 2013 35 % 34 % 40 % 36 % 32 % 31 % 2014 33 % 35 % 40 % 36 % 33 % 31 % 2015 33 % 35 % 45 % 36 % 33 % 32 % Andel med indkomst > 600.000 kr. årligt 2013 5 % 6 % 14 % 7 % 35 % 30 % 2014 6 % 6 % 14 % 6 % 35 % 30 % (kilde dst.dk - INDKF22, 1.1.2013, 2014 og 2015) 2015 5 % 8 % 15 % 7 % 32 % 27 % Udviklingen set ift. gennemsnitligt indkomstgrundlag er stor set uforandret for beboerne samlet set i de fire boligområder. Både over hele perioden 2013-2015 og fra 2014 til 2015. 7

Andelen af borgere med en indkomst under 300.000 kr. er således 35 % i Køge Kommune i 2015, mens den i gennemsnit i boligområderne er 56 %. De tilsvarende tal for 2014 er hhv. 32 % og 57 %. Samtidig har 8 % af beboerne i boligområderne en indkomst over 600.000. mod 32 % i Køge Kommune i 2015 mod hhv. 7 % og 35 % i 2014. Det betyder at der fortsat er en markant forskel på indkomstniveauet imellem boligområderne og Køge Kommune generelt. Dog skal det bemærkes, at der i Søparken ses en positiv udvikling. Således er andelen af beboere med indkomst under 300.000 kr. faldet fra 47 % i 2014 til 39 % i 2015, mens andelen af beboere med indkomst mellem 300.000-599.999 kr. er steget fra 40 til 45 % i samme periode. Erhvervsfrekvensen i boligområderne Årstal Dansk oprindelse Indvandrere/efterkommere Mand Kvinde I alt Mand Kvinde I alt 2013 68 % 47 % 57 % 46 % 39 % 43 % Hastrupparken 2014 65 % 55 % 60 % 44 % 36 % 40 % 2015 60 % 56 % 58 % 36 % 27 % 31 % 2013 63 % 60 % 62 % 57 % 49 % 52 % Ellemarken 2014 68 % 60 % 64 % 54 % 47 % 50 % 2015 66 % 60 % 63 % 53 % 49 % 51 % 2013 66 % 58 % 62 % 55 % 41 % 48 % Karlemoseparken 2014 66 % 55 % 60 % 54 % 38 % 46 % 2015 63 % 57 % 60 % 50 % 37 % 43 % 2013 78 % 62 % 70 % 50 % 38 % 44 % Søparken 2014 75 % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % 2015 75 % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % 2013 81 % 77 % 79 % 64 % 55 % 59 % Køge Kommune 2014 81 % 78 % 79 % 62 % 53 % 58 % 2015 81 % 78 % 79 % 58 % 51 % 55 % 2013 78 % 75 % 77 % 62 % 54 % 58 % Hele landet 2014 78 % 75 % 77 % 63 % 54 % 58 % 2015 78 % 76 % 77 % 58 % 52 % 55 % (Kilde dst.dk - RAS1F1, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015), Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkeds-tilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede. Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkeds-regnskab (AMR) Beboerne i de fire områder har fortsat i 2015 en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere i Køge Kommune generelt. Ser man samlet på udviklingen fra 2013 til 2015, kan følgende uddrages; Beboerne med dansk herkomst i boligområderne oplevede en stigning i erhvervsfrekvensen fra 60 % i 2013 til 62 % i 2015. For Køge Kommune var erhvervsfrekvensen 79 % i både i 2013 og 2015. Ser man på erhvervsfrekvensen for beboere med anden etnisk herkomst i boligområderne, opleves et fald i erhvervsfrekvensen fra 48 % i 2013 til 42 % i 2015. Også i Køge Kommune generelt opleves som på landsplan et fald i indvandrere/efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen var faldet fra 59 % i 2013 til 55 % i 2015. Andelen af 30-64-årige med lav indkomst i boligområderne Årstal 199.999 kr. 200.000 kr. 299.999 kr. 300.000 kr. Hastrup-parken 2013 65 % 15 % 19 % 8

2014 67 % 13 % 20 % 2015 67 % 13 % 20 % 2013 57 % 17 % 26 % Ellemarken 2014 57 % 17 % 26 % 2015 54 % 17 % 28 % Karlemoseparken 2013 65 % 18 % 18 % 2014 64 % 16 % 20 % 2015 63 % 17 % 20 % 2013 53 % 17 % 30 % Søparken 2014 53 % 16 % 31 % 2015 50 % 16 % 33 % Køge Kommune 2013 28 % 15 % 57 % 2014 27 % 14 % 58 % 2015 27 % 13 % 59 % 2013 31 % 16 % 53 % Hele landet 2014 30 % 16 % 54 % 2015 30 % 15 % 55 % (kilde: dst.dk - INDKP5, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015) Der er fortsat i 2015 er en markant forskel i det gennemsnitlige indkomstgrundlag boligområderne og Køge Kommune i mellem. Andelen af borgere med en indkomst over 300.000 kr. er i Køge Kommune i 2015 59 %, mens den i gennemsnit i boligområderne er 25 %. Samtidig har 58 % af beboerne i boligområderne en indkomst under 199.999 kr. mod 27 % i Køge Kommune. Dog ses en positiv udvikling samlet set for beboerne i de fire boligområder. Fra 2014 til 2015 er der sket et lille fald i andelen af beboere med en indkomst under 199.999 kr. i boligområderne (fra 61 % i 2014 til 58 % i 2015). For Køge Kommune generelt var niveauet uforandret, og udgjorde 27 % i både 2014 og 2015. Samtidig er andelen af beboerne i boligområderne med en indkomst over 300.000 kr. steget fra 24 % i 2014 til 25 % i 2015. De tilsvarende tal for Køge Kommune er hhv. 57 og 58 % - så også her finder man en svag stigning i borgernes indkomstgrundlag. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser: Almen- og Erhvervsgymnasial uddannelse; Erhvervs- og korte videregående uddannelser Årstal I alt Uddannelse % Hastrupparken 2013 197 96 49 % 2014 205 117 57 % 2015 260 113 43 % 2013 455 284 62 % Ellemarken 2014 464 288 62 % 2015 459 292 64 % Karlemoseparken 2013 356 221 62 % 2014 359 244 68 % 2015 369 221 60 % 2013 220 116 53 % Søparken 2014 221 132 60 % 2015 226 141 62 % Køge Kommune 2013 8327 5857 70 % 2014 8743 6270 72 % 2015 9185 6468 70 % Hele landet 2013 970.478 638.655 66 % 2014 990.553 656.654 66 % 2015 1.008.183 660.747 66 % (kilde: dst.dk - KRHFU3, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015) Andelen af unge i boligområderne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse ligger samlet set under niveauet for andelen af unge i Køge Kommune generelt. Ellemarken og Søparken har oplevet generelle forbedringer i perioden 9

2013-2015. Hastrupparken og Karlemoseparken oplevede klare forbedringer fra 2013-2014, men har derefter oplevet en tilbagegang. Erhvervsfrekvensen for de 16-29 årige i boligområderne Alder Dansk oprindelse Indvandrere og Efterkommere 2013 2014 2015 2013 2014 2015 HASTRUPPARKEN 16-17 år 25 % 36 % 20 % 50 % 32 % 17 % 18-19 år 17 % 50 % 40 % - 1 27 % 17 % 20-24 år 44 % 50 % 48 % 49 % 47 % 18 % 25-29 år 76 % 69 % 52 % 71 % 61 % 51 % ELLEMARKEN 16-17 år 35 % 41 % 36 % 32 % 44 % 32 % 18-19 år 56 % 52 % 44 % 43 % 23 % 54 % 20-24 år 59 % 62 % 64 % 71 % 59 % 42 % 25-29 år 70 % 74 % 66 % 66 % 60 % 63 % KARLEMOSEPARKEN 16-17 år 22 % 25 % 21 % 33 % 44 % 38 % 18-19 år 50 % 64 % 38 % 39 % 21 % 29 % 20-24 år 68 % 65 % 62 % 64 % 51 % 51 % 25-29 år 59 % 60 % 65 % 67 % 61 % 49 % SØPARKEN 16-17 år 31 % 35 % 20 % 24 % 27 % 21 % 18-19 år 62 % 8 % 0 % 2 30 % 25 % 41 % 20-24 år 74 % 79 % 68 % 56 % 37 % 18 % 25-29 år 64 % 69 % 79 % 55 % 61 % 68 % KØGE KOMMUNE 16-17 år 44 % 43 % 36 % 39 % 40 % 34 % 18-19 år 53 % 51 % 47 % 29 % 26 % 31 % 20-24 år 65 % 71 % 67 % 61 % 55 % 41 % 25-29 år 76 % 80 % 79 % 61 % 61 % 57 % HELE LANDET 16-17 år 45 % 46 % 35 % 37 % 40 % 27 % 18-19 år 53 % 52 % 50 % 34 % 35 % 33 % 20-24 år 66 % 66 % 60 % 44 % 45 % 37 % 25-29 år 78 % 78 % 70 % 57 % 58 % 52 % (Kilde: dst.dk - RAS1F1, 1.1.2014 og 1.1.2015) Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkedstilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) Er udviklingen positiv fra det ene år til det næste, er tallet grønt, er udviklingen negativ, er tallet rødt. Markeringen er dog ikke en indikator på, hvorvidt det udelukkende er godt eller skidt, da nogle unge i stedet kan være i gang med en uddannelse. Markeringen med farver er kun lavet for at give et bedre overblik over tendenser i tabellen. Tryghed og trivsel Megafon har i oktober 2013, foretaget en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (18+) beboere i de 4 boligområder. Trivsels- og sundhedsundersøgelsen målte 1 I Hastrupparken er aldersgrupperne 16-17 samt 18-19 år slået sammen til 16-19 år i 2013 ift. mænd med dansk herkomst. Dette skyldes diskretionshensyn. I begge tilfælde er den nye aldersgruppe kun udfyldt i det pågældende kryds. 2 Er krydstjekket med DST. 10

bl.a. på beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Denne stikprøveundersøgelse er gentaget i boligområderne i april 2016. Undersøgelsen fra 2016 konkluderer, at der overordnet ses en positiv udvikling i alle 4 boligområder ift. mental sundhed og trivsel (herunder beboernes generelle tilfredshed med livet og grad af stress) samt ift. beboernes generelle sundhed (herunder rygning). Ser man på udvikling fra 2013-16 ift. alkoholvaner, motionsvaner og til dels social kapital (hvor stor en andel af beboerne i de 4 boligområder, der føler sig ensomme), er der tale om status quo. Socialpsykiatrien i Køge Kommune oplever et stigende antal borgere med behov for behandling samtidig med, at indlæggelserne bliver kortere, og der kommer flere ambulante behandlinger og flere skadestuebesøg på området. Samtidig kan der konstateres flere børn og unge med sindslidelser. I de fire boligområder er der en overrepræsentation af borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, herunder borgere på førtidspension. I alle fire boligområder er der desuden en overrepræsentation af husstande med enlige både med og uden børn set i forhold til det gennemsnitlige billede i Køge Kommune. Således er andelen af enlige forældre fx mere end dobbelt så stor i tre ud af fire boligområder. Disse har øget risiko for at føle ensomhed og en forringet livskvalitet, bl.a. som følge af ikke at have et tæt netværk. Gnst. udgift for borgere med alkoholproblemer, stofmisbrugsproblemer samt ubehandlede sindslidende i boligområderne og Køge Kommune ÅRSTAL Hastrup- Parken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Behandling af alkoholmisbrug 2013 - - - - 1 2014 - - - - 4 2015 - - - - 12 Behandling af stofmisbrug Psykiatri 2013 147 340 131 224 107 2014 116 354 102 271 116 2015 87 312 74 144 112 2013 262 221 155 255 149 2014 173 249 82 261 147 2015 182 219 239 203 159 (Kilde: interne datatræk juni 2016 og esundhed juni 2016. Anonym rådgivning og behandling medregnes ikke) Det er vanskeligt at opgøre, den reelle udgift til alkoholbehandling, da tidligere erfaring og analyser på området viser, at stort set al alkoholbehandling foregår som anonym behandling på Lænkeambulatoriet. Kriminalpræventiv indsats En del af de unge, der bor i et af de fire boligområder, trives dårligt og reagerer bl.a. ved at eksperimentere med kriminalitet nogle er så udsatte, at de oplever det eksisterende 11

bandemiljø som løsningen på deres liv. De reagerer ofte ved at hænge ud i det offentlige rum samt ved at opfatte det etablerede samfund som fjendtligt. Hvis de får lov til at fastholde/blive fastholdt i den rolle, opstår der subkulturer, som af omgivelserne nemt opfattes som farlige og skabe utryghed, ligesom kriminalitet kan udvikle sig til en livsstil. Andelen af 18+årige i de udsatte boligområder, der er kriminelle Årstal Straffeloven Våbenloven Lov om euforisende stoffer Andel dømte i alt Antal dømte i alt Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune Hele landet (Kilde: dst.dk STRAFNA2, 1.1.2012, 1.1.2014 og 1.1 2015) 2013 2,0 % 0,1 % 0,0 % 2,1 % 20 2014 2,0 % 0,2 % 0,2 % 2,1 % 22 2015 1,6 % 0,2 % 0,0 % 1,9 % 20 2013 1,4 % 0,5 % 0,3 % 2,2 % 38 2014 1,3 % 0,7 % 0,3 % 2,3 % 39 2015 1,1 % 0,2 % 0,1 % 1,4 % 29 2013 1,4 % 0,7 % 0,3 % 2,4 % 33 2014 1,5 % 0,5 % 0,4 % 2,4 % 33 2015 1,3 % 0,6 % 0,1 % 1,8 % 28 2013 1,6 % 0,2 % 0,1 % 1,9 % 15 2014 1,0 % 0,1 % 0,3 % 1,4 % 10 2015 0,9 % 0,4 % 0,2 % 1,4 % 13 2013 0,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % 497 2014 0,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % 463 2015 0,6 % 0,2 % 0,1 % 0,8 % 456 2013 0,6 % 0,2% 0,0 % 0,8 % 45.798 2014 0,6 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % 43.952 2015 0,5 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % 43.811 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via www.lbf.dk. 12

Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: - At opbygge lokale beboerdrevet aktiviteter og foreninger som fremmer netværk og sund livsstil, og styrker lige adgang til aktiviteter og kulturliv i og uden for 13

afdelingerne. - At man via øget sundhed og trivsel skaber bedre forudsætninger for integration på arbejdsmarked og i foreningsliv, herunder at forebygge ensomhed hos beboerne. - At man via en bred indsats for at fremme beboernes medborgerskab, demokratiforståelse og kulturel dannelse øger den sociale kapital blandt beboerne. - At man formår at integrere nytilkomne flygtninge i indsatserne Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af beboere der deltager i sociale, kulturelle og idrætsrelaterede aktiviteter øges fra 15 pct. (2016) til 25 pct. (2021) Datakilde: Sundheds- og trivselsundersøgelse (gentagelse af Megafonundersøgelse) Tal fra Megafon undersøgelse viste en stigning fra 11 til 15 pct. fra 2013-2016 25 pct. af beboerne i de 4 boligområder angiver øget tryghed i eget boligområde i 2019 Via fremskudte kommunale sundhedsfremmende aktiviteter i boligområderne (fx rygestop/lær at tackle), øges andelen af beboere med selvvurderet bedre helbred med ca. 20 pct. Andelen af beboere fra boligområderne der stemmer ved lokale demokratiske processer øges med 10 procentpoint. Andelen af beboere med minoritetsbaggrund, der deltager i det lokale demokrati øges fra nuværende tæt på 0% til 25% Midtvejsevaluering via Megafonundersøgelse Midtvejsevaluering via Megafonundersøgelse Indenrigsministeriet Køge Kommune og Boligorganisationerne. 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Indsatsen for kriminalitetstruede børn og unge skal i høj grad kædes sammen med indsatsen inden for de øvrige delaftaler, herunder ikke mindst indsatsen ift. Uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen skal også kædes sammen med forebyggelsesindsatsen for 14

familier, hvor det er et eksplicit mål at opbygge tættere samarbejdsrelationer til forældrene, samt netværk mellem disse og brobygning til tilbud i kommune, ngo er og foreningsliv Der skal bygges videre på den boligsociale mentorindsats. Her er målet at udvikle en mere sammenhængende mentorindsats med SSP, UUV, Ungecenter og Campus Køge. For de yngre i aldersgruppen 8-16 år skal der arbejdes med at skabe bro til det etablerede klub- og foreningsliv og her spiller Get2sport indsatsen med Køge Kommune kulturforvaltning, Køge Boldklub og DIF en stor rolle. Det er vigtigt at pointere, at indsatsen ikke kun vedrører børn og unge, der vurderes at være i risiko for at ende i kriminalitet, men også er målrettet børn og unge, som står udenfor det etablerede fritids- og foreningsliv og udenfor det sociale fællesskab, som opbygges her, ligesom aktiviteterne også er målrettet børn og unge, som mistrives (uden nødvendigvis at være kriminalitetstruede). Med de lokale klubledere og Køge kommune skal der fokuseres på at opbygge et børneog unge miljø, hvor der arbejdes med at gøre børn og unge til aktive medborgere via dels udvikling af de unges kompetencer inden for demokrati og foreningsdannelse, IT, iværksætteri og almen dannelse, således, at børn og unge i langt højere grad kan profitere af og øve indflydelse på det omkringliggende samfund. Herunder skal der arbejdes med børn og unges selvorganiseringsevner, dels ift. aktiviteter og klub/foreningstiltag i afdelingerne dels ift. samarbejde med de lokale ungdomsklubber nær de udsatte områder. Det er væsentligt, at indsatsen ikke er et paralleltilbud i forhold til kommunale klubtilbud, men at der i dialog med klubtilbud udvikles en sammenhængende plan for børn og unge fra de udsatte områder. Samlet set skal der skabes en kultur, hvor både gadeliv og liv i foreninger og klubber påvirker hinanden i udviklende retning, således at flere børn og unge opnår en større palet af færdigheder og udfoldelsesmuligheder. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Fald i kriminalitet således at kriminalitetsraten i 2021 er på niveau med raten for kommunen som helhed Fald på 30% i andelen af børn og unge fra områderne (2017) der ikke er tilknyttet Datakilde: Politiet Statistik fra Kultur og Økonomiforvaltningen i Køge 15

forenings- eller klubliv i 2021 Fald i andelen af negativt indvirkende episoder med børn og unge samt hærværk Stigning i antallet af børn og unge, der er involveret i gennemførelsen af aktiviteter for andre borgere Kommune samt KÅS SSP og boligforeningerne Fællessekretariat og klubledere 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Det overordnede formål er at øge beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveau blandt beboere i helhedsplanens områder, med særligt fokus på unge og yngre voksne (<30). Der iværksættes en flersidet indsats, hvor aktiviteterne under andre delaftaler i høj grad bidrager. Lektielæsning, kurser, almen dannelse og anden kompetenceudvikling skal også gavne beskæftigelsen og motivationen til uddannelse hos beboerne. Indsatsen skal via kurser, CV- og jobrådgivning samt andre kompetenceudviklende forløb, forbedre beboernes mulighed for at komme i arbejde. Desuden skal tilbud om økonomisk rådgivning giver de mange beboere med gæld hjælp til at få overblik over, hvordan de bedst kan komme i gang med at afvikle på denne og herved få større overskud i deres liv, til eks. at være aktive i jobsøgningen. Via Jobplaneten skal der desuden formidles en række lommepenge- og fritidsjobs i alle afdelinger, hvilket skal mindske børn og unges risiko for ledighed senere i livet samt give resurser og inspiration til uddannelse. Via virksomhedsnetværket fra Jobplaneten, skal der også skabes lære- og praktikpladser til unge fra områderne. For yngre langtidsledige kvinder med minoritetsbaggrund, sættes ind med en særlig helhedsorienteret indsats, hvor familien også ind tænkes. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af unge fra boligområderne der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse løftes med 5 procentpoint. Andelen af 18-29-årige unge i boligområderne, der ikke er i gang med uddannelse eller job falder med 10 pct. Andelen af erhvervsaktive kvinder under 30 år med anden etnisk baggrund øges med 30 pct. frem mod 2021. Datakilde: Særtræk fra DST/Jobcenter. KÅS-tal Særtræk fra DST/Jobcenter. 16

Erhvervsfrekvensen for boligområderne øges med 10 pct. Andelen af udsættelser pga. restancer holdes på et stabilt lavt niveau Særtræk fra DST/Jobcenter. Boligorganisationerne 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Indsatsen har til formål at styrke udsatte og sårbare forældres evne og handlekompetencer i forhold til at tage hånd om deres børns trivsel og sundhed, i institution, skole og civilsamfund. Indsatsen skal samtidig styrke kompetencer og medborgerskabet hos de enkelte af familiens medlemmer med sigte mod øget arbejdsmarkedstilknytning. De konkrete aktiviteter bliver en blanding af kurser, netværksskabende aktiviteter, og forløb med udvalgte familier. Der skal også arbejdes med inklusions- og guidning til eksisterende tilbud. Samlet set vil indsatsen medvirke til at hele familiens trivsel og funktionskraft øges. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Familiernes børn og unge har højere trivsel og får bedre karakterer i skolen Der måles mærkbart lavere fravær Andelen af skoleparate børn i målgruppen øges Samarbejdet mellem familier og institutioner/skole bliver forbedret Datakilde: Aflæses af målgruppens karakterer og en undersøgelse via pågældende lærergruppe Tal fra skolen Vurdering fra modtagne skole Måles via undersøgelse hos de involverede lærere / pædagoger 6. Lokal evaluering Aktiviteternes proces og resultater følges løbende. Lederen af Helhedsplanen er i tæt løbende dialog med alle medarbejdere og samarbejdspartnere. De Boligsociale Følgegrupper orienteres og inddrages mindst 3 gange årligt, hvor der følges op og vurderes på, om der skal justeres i delaftalerne. Der gennemgås milepælsplan på aktivitetsniveau. Der laves en vurdering og evt. justering af samarbejdsrelationer i helhedsplanen. Hvis der skal justeres i delaftalerne anbefaler følgegrupperne dette til bestyrelsen. 17

Bestyrelsen følger overordnet helhedsplanen 3 gange årligt og skal godkende justeringer i delaftalerne. Der laves årlige opsamlinger inden for det enkelte indsatsområder og aktiviteter, eller så ofte dette måtte ønskes i forhold til formidling til det strategiske niveau i kommune og i boligorganisationer. Der udarbejdes en tryghedsundersøgelse for områderne ca. halvvejs inde i perioden. Alle krav fra Landsbyggefonden i forhold til evaluering og indrapportering af resultater overholdes. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats Se samlet budget Se samlet budget Se samlet budget 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser I Kalemoseparken som også er omfattet af begrænset udlejning, da afdelingen optræder på listen og særlig udsatte områder, planlægges i slutningen af perioden en større renovering, det vides dog ikke om dette får indflydelse på eller kan bidrage til realisering af målsætningerne i den boligsociale helhedsplan. For Karlemoseparkens beboerhus har bestyrelsen allerede besluttet at huset skal ombygges til kulturhus samt at der muligvis skal ansættes medarbejder på afdelingens midler. Såfremt projektet bliver vedtaget forventes det at få stor positiv indflydelse på indsatsen i den boligsociale helhedsplan. For Ellemarkens vedkommende pågår pt. en række større renoveringer hvor der allerede er samarbejde med den boligsociale helhedsplan, hvor unge hjælper ældre som lommepengejob. Der er desuden forberedende arbejde vedr. ansøgning om stiføring og sammenhæng mellem Karlemoseparken og Campus Køge et projekt der vurderes realistisk men som kræver fonds- og puljemidler. 18

9. Underretning Alle aktivitetsansvarlige/tovholdere har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til helhedsplanens bestyrelse. Af disse notater skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. 10. Konflikthåndtering Såfremt der opstår uenighed/konflikt i mellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den boligsociale leders ansvar at forelægge den givne problemstilling for den ansvarlige koordinerende kommunale chef (og evt. den ansvarlige koordinerende direktør) mhp. løsning. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har karakter af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 19