AFRAPPORTERING SOCIAL SÆRTILSKUDSPULJE 17
|
|
- Christina Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFRAPPORTERING SOCIAL SÆRTILSKUDSPULJE 17 Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 16. august Indledning Økonomi og Indenrigsministeriet har bevilliget Køge Kommune et tilskud på kr. 32 mio. fra den sociale særtilskudspulje ( 17) i perioden Center for Dansk og Integration Køge Rådhus Torvet Køge Køge Kommune har benyttet midlerne til at sikre positiv udvikling i de 4 store almene boligområder (Ellemarken, Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken) i samarbejde med Helhedsplanen og Politiet. Alle fire almennyttige boligområder er særligt udsatte som følge af, at beboerne er kendetegnet ved lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau og en høj andel af flygtninge- og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Hertil kommer betydelige problemer med bandekriminalitet. Der har været særligt fokus på udviklingen i følgende forhold: Tlf Fax Kontakt: Ulf Lolk Larsen Direkte tlf: Mail: ulf.larsen@koege.dk Den generelle socioøkonomiske sammensætning i de 4 områder, herunder særligt fokus på indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse Antal opsøgte misbrugere øges og andelen heraf, som kommer i behandling, øges Større andel årige som fuldfører en ungdomsuddannelse Andelen af 18+-årige personer, som er kriminelle, reduceres. 2. Indsatsområder og målepunkter Formålet med det tværgående arbejde, som er beskrevet i den boligsociale helhedsplan, er at fokusere indsatsen - der hvor der er behov at dele viden og erfaringer på tværs, samt undgå at problemerne flytter rundt. For at kunne følge effekten af de mange forskellige indsatser, har Køge Kommune opstillet en række målbeskrivelser, med tilhørende målepunkter, som kommunen årligt følger op på. Målepunkterne inkluderer opfølgning på de oplysninger, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har ønsket inddraget i partnerskabet for Side 1/15
2 I det der er tale om en tværgående indsats, er nogle af målepunkterne sammenfaldende for de 4 indsatsområder. Målsætningerne fastsættes så de dækker de 4 tværgående indsatsområder: Børn og Unge, Social og Sundhed, Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv samt Kriminalpræventiv Indsats. 2.1 Børn og Unge Styrket livskvalitet hos børn og unge i særligt udsatte familier Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af mistrivsel både i og uden for hjemmet end i de andre dele af kommunen. Der er således bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale problemer mv., end det er tilfældet andre steder i kommunen. De fire boligområder er ligeledes overrepræsenteret i statistikkerne vedr. underretninger. På baggrund af ovenstående udfordringer har Køge Kommune fastsat følgende målsætninger på indsatsområdet Børn og Unge : Målsætning: Køge Kommunes målsætning er gennem forebyggende indsats at forbedre livskvaliteten for børn og unge i familier med særligt sociale problemstillinger i de fire boligområder. Målepunkter 1. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år. 2. Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode. 3. De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling. 4. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år. Side 2/15
3 ad 1) Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år. Klassetrin Ulovligt Fravær 2012/13 Fravær 2012/13 Ulovligt Fravær 2013/2014 Ellemarksskolen Fravær 2013/14 Ulovligt Fravær 2014/2015 Fravær 2014/ kl 0,3 % 6,3 % 1,1 % 5,3 % 0,4 % 4,7 % kl. 0,4 % 6,4 % 0,9 % 7,1 % 1,1 % 7,6 % 7 9. kl. 0,6 % 5,6 % 0,9 % 6,9 % 0,5 % 6,5 % I alt 0,4 % 6,2 % 0,9 % 6,4 % 0,6 % 6,2 % Kirstinedalsskolen kl 2,8 % 7,2 % 0,7 % 3,3 % kl. 1,5 % 6,7 % 1,2 % 4,7 % 1,2 % 4,7 % 0,6 % 4,7 % 7 9. kl. 2,3 % 6,7 % 1,5 % 4,8 % 0,9 % 6,6% I alt 2,3 % 6,9 % 1,1 % 4,2 % 0,9 % 5,3 % Hastrupskolen kl 0,3 % 5,5 % 0,8 % 3,9 % 0,9 % 5,4 % kl. 0,5 % 4,5 % 0,9 % 4,7 % 1,0 % 6,5 % 7 9. kl. 0,1 % 5,3 % 0,6 % 4,9 % 0,9 % 5,3 % I alt 0,3 % 5,2 % 0,8 % 4,5 % 0,7 % 5,6 % Asgårdskolen kl 0,6 % 6,8 % 1,0 % 6,2 % 0,8 % 5,2 % kl. 0,8 % 5,6 % 1,6 % 5,3 % 0,7 % 5,1 % 7 9. kl. 3,3 % 7,8 % 1,9 % 5,8 % 0,3 % 4,4 % I alt 1,5 % 6,8 % 1,4 % 5,8 % 1,3 % 5,8 % Kilde: skolernes fraværsstatistik (interne datatræk, Køge Kommune, maj 2015) Af tabel 1 fremgår det, at skolerne har en fraværsprocent, der i 2014/15 varierer fra 5,6 til 6,2. Ellemarkskolen (6,2) topper listen, men Hastrupskolen har haft en negativ udvikling fra seneste måling. Ser man på graden af ulovligt fravær topper Asgårdsskolen listen med 1,3. Der dog tale om en positiv udvikling på alle skoler, når man ser på ulovligt fravær. Da tallene er meget små, kan en enkelt elev markere sig tydelig i statistikken og forårsage, at en stigning i fraværet trods en målrettet indsats. Alle skoler har nu tilknyttet en forebyggende rådgiver og en inklusionskonsulent som arbejder med fraværsproblemer i konkrete tilfælde. Side 3/15
4 Efter en forsøgsperiode med brug af e-protokol på Kirstinedalsskolen ventes der nu på kommunalt niveau på udvikling af et lignende system som kan leve op til kravene om opsamling af data. Det betyder at registrering på timebasis og øjeblikkelig sms-besked til forældrene ved ulovligt fravær på et tidspunkt vil blive et arbejdsredskab på alle skoler. Det er ikke muligt eksklusivt at trække fraværsstatistik på adresser for de fire boligområder, kun for de enkelte skoledistrikter tilknyttet de 5 skoler. For Hastrupskolen gælder desuden, at skolen har en del elever i fælleskommunale modtageklasser og i en læseklasse, der ikke kommer fra skolens eget distrikt. Ad 2) Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode. Megafon har i oktober 2013, foretaget en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (18+) beboere i de 4 boligområder. Trivsels- og sundhedsundersøgelsen målte bl.a. på beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Denne stikprøveundersøgelse er gentaget i boligområderne i april Undersøgelsen fra 2016 konkluderer, at der overordnet ses en positiv udvikling i alle 4 boligområder ift. mental sundhed og trivsel (herunder beboernes generelle tilfredshed med livet og grad af stress) samt ift. beboernes generelle sundhed (herunder rygning). Ser man på udvikling fra ift. alkoholvaner, motionsvaner og til dels social kapital (hvor stor en andel af beboerne i de 4 boligområder, der føler sig ensomme), er der tale om status quo. For uddybning vedlægges hele undersøgelsen som bilag. Side 4/15
5 Ad 3) De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer 1 skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling. Målsætning: andelen af husstande i hvert af boligområderne, som har en samlet indkomst på under kr. om året, skal falde og nærme sig niveauet for kommune og landet generelt. ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet Andel med indkomst kr. årligt % 59 % 46 % 57 % 32 % 39 % % 59 % 47 % 56 % 32 % 38 % % 57 % 39 % 58 % 35 % 40 % Andel med indkomst kr. årligt % 34 % 40 % 36 % 32 % 31 % % 35 % 40 % 36 % 33 % 31 % % 35 % 45 % 36 % 33 % 32 % Andel med indkomst > kr. årligt % 6 % 14 % 7 % 35 % 30 % % 6 % 14 % 6 % 35 % 30 % % 8 % 15 % 7 % 32 % 27 % (kilde dst.dk - INDKF22, , 2014 og 2015) Udviklingen set ift. gennemsnitligt indkomstgrundlag er stor set uforandret for beboerne samlet set i de fire boligområder. Både over hele perioden og fra 2014 til Andelen af borgere med en indkomst under kr. er således 35 % i Køge Kommune i 2015, mens den i gennemsnit i boligområderne er 56 %. De tilsvarende tal for 2014 er hhv. 32 % og 57 %. Samtidig har 8 % af beboerne i boligområderne en indkomst over mod 32 % i Køge Kommune i 2015 mod hhv. 7 % og 35 % i Det betyder at der fortsat er en markant forskel på indkomstniveauet imellem boligområderne og Køge Kommune generelt. 1 Socioøkonomiske indikatorer operationaliseres som husstandsindkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau. Side 5/15
6 Dog skal det bemærkes, at der i Søparken ses en markant positiv udvikling. Således er andelen af beboere med indkomst under kr. faldet fra 47 % i 2014 til 39 % i 2015, mens andelen af beboere med indkomst mellem kr. er steget fra 40 til 45 % i samme periode. I Køge Kommune og på landsplan ses et fald i andelen af borgere med gennemsnitlig indkomst over kr. om året, men i Ellemarken og Søparken er de svagt stigende. Ad 4) Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år. Tabel 3: Antal underretninger fordelt på boligområder Antal underretninger Antal underretninger Udvikling i procent Hastrupparken Søparken Karlemoseparken Ellemarken I alt (Kilde: Interne datatræk maj 2016 alle modtagne underretninger jf i SEL) Familierådgivningen i Køge Kommune har i de senere år oplevet en særdeles markant stigning i antallet af underretninger. Således er der i 2013 indkommet over dobbelt så mange underretninger som i 2012, ligesom tallet i 2014 fortsat er steget. Antallet af underretninger var i 2014 på 1242 mens at der i 2015 blev modtaget 1325, hvilket svarer til en stigning på 6,7 %. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at der er kommet øget fokus på at underrette, hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller vanrøgt eller af andre grunde kan have behov for særlig støtte. Samtidig er der sket en skærpelse af kommunens sagsbehandling i underretningssager. Der stilles bl.a. krav om, at der inden 24 timer skal tages stilling til, om der er behov for akut indgriben, og krav om, at underretninger i allerede eksisterende sager skal medføre, at en eller flere andre personer end sagsbehandler skal genvurdere sagen. På denne baggrund er det sandsynligt, at antallet af underretninger fortsat vil være stigende i de kommende år. Stigningen i antal underretninger er nødvendigvis ikke negativt idet der bl.a. er mulighed for at komme tidligere ind og forebygge/foregribe at problemet udvikler sig. Det skal dog bemærkes at der i de fire boligområder er en stigning på 21 % i antallet af underretninger i forhold Side 6/15
7 til 6,7% i det samlede antal underretninger. Da trivselsundersøgelsen (omtalt på side 4) indikerer, at trivslen for voksne i perioden samtidig er steget, kan stigningen skyldes, at der generelt er kommet en øget bevågenhed på børnene i boligområderne i samme periode. 2.2 Social og Sundhed Styrket livskvalitet hos beboere med særlige sociale problemer Socialpsykiatrien i Køge Kommune oplever et stigende antal borgere med behov for behandling samtidig med, at indlæggelserne bliver kortere, og der kommer flere ambulante behandlinger og flere skadestuebesøg på området. Samtidig kan der konstateres flere børn og unge med sindslidelser. I de fire boligområder er der en overrepræsentation af borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, herunder borgere på førtidspension. I alle fire boligområder er der desuden en overrepræsentation af husstande med enlige både med og uden børn set i forhold til det gennemsnitlige billede i Køge Kommune. Således er andelen af enlige forældre fx mere end dobbelt så stor i tre ud af fire boligområder. Disse har øget risiko for at føle ensomhed og en forringet livskvalitet, bl.a. som følge af ikke at have et tæt netværk. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at forbedre livskvaliteten for beboere med særlige sociale problemstillinger i de fire boligområder. Målepunkter 5. Andelen af borgere i boligområderne, der føler sig ensomme, skal reduceres år for år. 6. Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne, skal nærme sig andelen i kommunen samlet. 7. Antallet af borgere med alkoholproblemer i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. 8. Antallet af borgere med stofmisbrugsproblemer i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf, som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. 9. Antallet af ubehandlede sindslidende i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf, som hjælpes i offentlig finansieret behandling, skal ligeledes øges år for år. Side 7/15
8 Ad 5) Andelen af borgere i boligområderne, der føler sig ensomme, skal reduceres år for år. Megafon har i oktober 2013, foretaget en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (18+) beboere i de 4 boligområder. Trivsels- og sundhedsundersøgelsen målte bl.a. på beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Denne stikprøveundersøgelse er gentaget i boligområderne i april Undersøgelsen fra 2016 konkluderer, at der overordnet ses en positiv udvikling i alle 4 boligområder ift. mental sundhed og trivsel (herunder beboernes generelle tilfredshed med livet og grad af stress) samt ift. beboernes generelle sundhed (herunder rygning). Ser man på udvikling fra ift. alkoholvaner, motionsvaner og til dels social kapital (hvor stor en andel af beboerne i de 4 boligområder, der føler sig ensomme), er der tale om status quo. For uddybning vedlægges hele undersøgelsen som bilag. Ad 6) Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne, skal nærme sig andelen i kommunen samlet. Målsætning operationaliseres som: Andelen af årige i boligområderne, som er på førtidspension, skal nærme sig kommune- og landsgennemsnittet, som i øjeblikket er ca. halv så stor som i boligområderne. Tabel 4: Andelen af årige, der modtager førtidspension. ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet % 14 % 11 % 14 % 3 % 4 % Andel på førtidspension % 13 % 10 % 14 % 6 % 7 % % 13 % 9 % 14 % 5 % 6 % Andel årige (kilde dst.dk PEN11, , og ) Af den samlede andel førtidspensionister i boligområderne er der fortsat flere beboere på førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Der ses dog et lille fald i andelen af førtidspensionister i Side 8/15
9 boligområderne fra 2013 til Modsat opleves en lille stigning i Køge Kommune generelt, som på landsplan. Ad 7, 8 og 9) Antallet af borgere med alkoholproblemer, stofmisbrugsproblemer samt ubehandlede sindslidende i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. Tabel 5: Udgifter alkohol, stofmisbrug og psykiatri , Køge Kommune (fordelt på kr. pr. person) 2 ÅRSTAL Hastrup- Parken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Behandling af alkoholmisbrug Behandling af stofmisbrug Psykiatri (Kilde: interne datatræk juni 2016 og esundhed juni Anonym rådgivning og behandling medregnes ikke) Det er vanskeligt at opgøre, den reelle udgift til alkoholbehandling, da tidligere erfaring og analyser på området viser, at stort set al alkoholbehandling foregår som anonym behandling på Lænkeambulatoriet. 2.3 Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv Indsats for øget arbejdsmarkedstilknytning De fire almene boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af beboere med lav grad af uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med Køge Kommune generelt. Og set i forhold til alder er ungdomsledigheden overrepræsenteret. Selvom ledighed i alle aldre er et problem, er ledighed blandt de unge i særlig grad et problem, fordi vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet fra starten, øger risikoen for at dette præger resten af arbejdslivet. 2 Tal for Køge Kommune er resultat af samtlige cpr-bogførte udgifter på de 3 områder, divideret med samlet folketal. Dermed er der ikke tale om kommunens samlede udgifter på områderne men alene de udgifter, der kan henføres til enkeltpersoner, og dermed er sammenlignelige med udtræk tallene fra boligområderne. Side 9/15
10 Erfaringer fra skolerne i nærområdet viser, at mange forældre har svært ved at støtte op omkring deres børns skolegang. Dette kan bl.a. skyldes forældrenes egen manglende skolebaggrund, og i nogle tilfælde manglende kendskab til det danske uddannelsessystem. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at øge uddannelsesparatheden og arbejdsmarkedstilknytning hos beboerne i de udsatte boligområder. Målepunkter 10. Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. 11. Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år. 12. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Ad 10) Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. Tabel 6: Erhvervsfrekvens (%) for årige fordelt på område, køn og herkomst Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune Hele landet Årstal Dansk oprindelse Indvandrere/efterkommere Mand Kvinde I alt Mand Kvinde I alt % 47 % 57 % 46 % 39 % 43 % % 55 % 60 % 44 % 36 % 40 % % 56 % 58 % 36 % 27 % 31 % % 60 % 62 % 57 % 49 % 52 % % 60 % 64 % 54 % 47 % 50 % % 60 % 63 % 53 % 49 % 51 % % 58 % 62 % 55 % 41 % 48 % % 55 % 60 % 54 % 38 % 46 % % 57 % 60 % 50 % 37 % 43 % % 62 % 70 % 50 % 38 % 44 % % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % % 77 % 79 % 64 % 55 % 59 % % 78 % 79 % 62 % 53 % 58 % % 78 % 79 % 58 % 51 % 55 % % 75 % 77 % 62 % 54 % 58 % % 75 % 77 % 63 % 54 % 58 % % 76 % 77 % 58 % 52 % 55 % (Kilde dst.dk - RAS1F1, , og ), Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkeds-tilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede. Arbejdsstyrke-statistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkeds-regnskab (AMR) Beboerne i de fire områder har fortsat i 2015 en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere i Køge Kommune generelt. Ser man samlet på udviklingen fra 2013 til 2015, kan følgende uddrages; Beboerne med dansk herkomst i boligområderne oplevede en stigning i Side 10/15
11 erhvervsfrekvensen fra 60 % i 2013 til 62 % i For Køge Kommune var erhvervsfrekvensen 79 % i både i 2013 og Ser man på erhvervsfrekvensen for beboere med anden etnisk herkomst i boligområderne, opleves et fald i erhvervsfrekvensen fra 48 % i 2013 til 42 % i Også i Køge Kommune generelt opleves som på landsplan et fald i indvandrere/efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen var faldet fra 59 % i 2013 til 55 % i Ad 11) Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år. Tabel 7: Erhvervsindkomst for årige efter område og indkomstinterval 2013 til 2015 Ellemarken Hastrupparken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune Hele landet Årstal kr kr kr kr % 15 % 19 % % 13 % 20 % % 13 % 20 % % 17 % 26 % % 17 % 26 % % 17 % 28 % % 18 % 18 % % 16 % 20 % % 17 % 20 % % 17 % 30 % % 16 % 31 % % 16 % 33 % % 15 % 57 % % 14 % 58 % % 13 % 59 % % 16 % 53 % % 16 % 54 % % 15 % 55 % (kilde: dst.dk - INDKP5, , og ) Af tabel 7 fremgår, at der fortsat i 2015 er en markant forskel i det gennemsnitlige indkomstgrundlag boligområderne og Køge Kommune i mellem. Andelen af borgere med en indkomst over kr. er i Køge Kommune i %, mens den i gennemsnit i boligområderne er 25 %. Samtidig har 58 % af beboerne i boligområderne en indkomst under kr. mod 27 % i Køge Kommune. Dog ses en positiv udvikling samlet set for beboerne i de fire boligområder. Fra 2014 til 2015 er der sket et lille fald i andelen af beboere med en indkomst under kr. i boligområderne (fra 61 % i 2014 til 58 % i 2015). For Køge Kommune generelt var niveauet uforandret, og udgjorde 27 % i både 2014 og Side 11/15
12 Samtidig er andelen af beboerne i boligområderne med en indkomst over kr. steget fra 24 % i 2014 til 25 % i De tilsvarende tal for Køge Kommune er hhv. 57 og 58 % - så også her finder man en svag stigning i borgernes indkomstgrundlag. Ad 12) Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Tabel 8: Antal og andel årige som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser: Almen- og Erhvervsgymnasial uddannelse; Erhvervs- og korte videregående uddannelser Årstal I alt Uddannelse % Hastrupparken % Ellemarken % % % % % Karlemoseparken % Søparken % % % % % Køge Kommune % % % Hele landet % % % (kilde: dst.dk - KRHFU3, , og ) Andelen af unge i boligområderne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse ligger samlet set under niveauet for andelen af unge i Køge Kommune generelt. Ellemarken og Søparken har oplevet generelle forbedringer i perioden Hastrupparken og Karlemoseparken oplevede klare forbedringer fra , men har derefter oplevet en tilbagegang. Side 12/15
13 2.4 Kriminalpræventiv indsats Indsatser for at reducere unges kriminelle handlinger En del af de unge, der bor i et af de fire boligområder, trives dårligt og reagerer bl.a. ved at eksperimentere med kriminalitet nogle er så udsatte, at de oplever det eksisterende bandemiljø som løsningen på deres liv. De reagerer ofte ved at hænge ud i det offentlige rum samt ved at opfatte det etablerede samfund som fjendtligt. Hvis de får lov til at fastholde/blive fastholdt i den rolle, opstår der subkulturer, som af omgivelserne nemt opfattes som farlige og skabe utryghed, ligesom kriminalitet kan udvikle sig til en livsstil. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at flere af de kriminalitetstruede unge i boligområderne fastholdes i uddannelse og job, og færre opnår en kriminel løbebane. Målepunkter 13. Andelen af 18+årige i de udsatte boligområder, der er kriminelle, skal reduceres år for år Børn og unges fravær i skolerne tilknyttet boligområderne mindskes år for år. Dokumenteres via skolernes fraværsstatistik. 15. Andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år (lig succeskriterium under punkt 12) 16. Erhvervsfrekvensen for de årige skal øges år for år. 3 Der måles på andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, dvs. på parametrene for udsatte boligområder. Side 13/15
14 Ad 13) Andelen af 18+årige i de udsatte boligområder, der er kriminelle, skal reduceres år for år.4 Tabel 10: Andel dømte personer +16 år fordelt på område og overtrædelsesart Årstal Straffeloven Våbenloven Lov om euforisende stoffer Andel dømte Antal dømte Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken ,0 % 0,1 % 0,0 % 2,1 % ,0 % 0,2 % 0,2 % 2,1 % ,6 % 0,2 % 0,0 % 1,9 % ,4 % 0,5 % 0,3 % 2,2 % ,3 % 0,7 % 0,3 % 2,3 % ,1 % 0,2 % 0,1 % 1,4 % ,4 % 0,7 % 0,3 % 2,4 % ,5 % 0,5 % 0,4 % 2,4 % ,3 % 0,6 % 0,1 % 1,8 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 1,9 % ,0 % 0,1 % 0,3 % 1,4 % ,9 % 0,4 % 0,2 % 1,4 % 13 Køge Kommune Hele landet ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,8 % ,6 % 0,2% 0,0 % 0,8 % ,6 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % ,5 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % (Kilde: dst.dk STRAFNA2, , og ) Af tabel 10 ses, et fald i antal dømte i alle fire boligområder fra 2013 til Ad14) Børn og unges fravær i skolerne tilknyttet boligområderne mindskes år for år. Se tabel 1/målepunkt 1 for status. Ad 15) Andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år Se tabel 8/målepunkt 12 for status. 4 Der måles på andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, dvs. på parametrene for udsatte boligområder. Side 14/15
15 Ad 16) Erhvervsfrekvensen for de årige skal øges år for år. Tabel 11: Erhvervsfrekvens (%) fordelt på område, alder og herkomst Alder Dansk oprindelse Indvandrere og Efterkommere HASTRUPPARKEN år 25 % 36 % 20 % 50 % 32 % 17 % år 17 % 50 % 40 % % 17 % år 44 % 50 % 48 % 49 % 47 % 18 % år 76 % 69 % 52 % 71 % 61 % 51 % ELLEMARKEN år 35 % 41 % 36 % 32 % 44 % 32 % år 56 % 52 % 44 % 43 % 23 % 54 % år 59 % 62 % 64 % 71 % 59 % 42 % år 70 % 74 % 66 % 66 % 60 % 63 % KARLEMOSEPARKEN år 22 % 25 % 21 % 33 % 44 % 38 % år 50 % 64 % 38 % 39 % 21 % 29 % år 68 % 65 % 62 % 64 % 51 % 51 % år 59 % 60 % 65 % 67 % 61 % 49 % SØPARKEN år 31 % 35 % 20 % 24 % 27 % 21 % år 62 % 8 % 0 % 6 30 % 25 % 41 % år 74 % 79 % 68 % 56 % 37 % 18 % år 64 % 69 % 79 % 55 % 61 % 68 % KØGE KOMMUNE år 44 % 43 % 36 % 39 % 40 % 34 % år 53 % 51 % 47 % 29 % 26 % 31 % år 65 % 71 % 67 % 61 % 55 % 41 % år 76 % 80 % 79 % 61 % 61 % 57 % HELE LANDET år 45 % 46 % 35 % 37 % 40 % 27 % år 53 % 52 % 50 % 34 % 35 % 33 % år 66 % 66 % 60 % 44 % 45 % 37 % år 78 % 78 % 70 % 57 % 58 % 52 % (Kilde: dst.dk - RAS1F1, og ) Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkedstilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) I tabel 11 ses udviklingen i andelen af erhvervsaktive i alderen år fra 2013 til Er udviklingen positiv fra det ene år til det næste, er tallet grønt, er udviklingen negativ, er tallet rødt. Markeringen er dog ikke en indikator på, hvorvidt det udelukkende er godt eller skidt, da nogle unge i stedet kan være i gang med en uddannelse. Markeringen med farver er kun lavet for at give et bedre overblik over tendenser i tabellen. 5 I Hastrupparken er aldersgrupperne samt år slået sammen til år i 2013 ift. mænd med dansk herkomst. Dette skyldes diskretionshensyn. I begge tilfælde er den nye aldersgruppe kun udfyldt i det pågældende kryds. 6 Er krydstjekket med DST. Side 15/15
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Karlemoseparken, Hastrupparken, Søparken og Ellemarken (by dækkende indsats med flere almene boligorganisationer i Køge). Aftalens parter:
Læs mereStrategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Karlemoseparken, Hastrupparken, Søparken og Ellemarken (by dækkende indsats med flere almene boligorganisationer i Køge). Aftalens parter:
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereAarhus Kommunes kategoriseringsmodel
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen
Læs mereOmrådeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken
Indhold Demografi... 2 Familier... 2 Børn per husstand... 2 Enlige forsørgere... 3 Børn- og ungesager... 3 Indvandrere og efterkommere... 4 Fraflytning... 4 Arbejdsmarked... 5 Uden for arbejdsmarkedet...
Læs mereBoligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereBæredygtighed. Sammenhæng for borgerne
Bæredygtighed Vi ønsker en miljømæssig, økonomisk og faglig bæredygtig udvikling. Oplevelser & Fællesskaber Vi ønsker, at alle borgere i Viborg Kommune har mulighed for at indgå i sunde fællesskaber og
Læs mereBæredygtighed. Sammenhæng for borgerne
Bæredygtighed Vi ønsker en miljømæssig, økonomisk og faglig bæredygtig udvikling. Oplevelser & Fællesskaber Vi ønsker, at alle borgere i Viborg Kommune har mulighed for at indgå i sunde fællesskaber og
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereBoligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen
Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereKøge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport
Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereKvinde Mand Kvinde Mand
analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9
Læs mereSådan ser der ud i Vollsmose
Sådan ser der ud i Vollsmose Det er nemt at lade fordommene om Vollsmose få frit spil, når 60-80 mænd fra området udøver hærværk på et sygehus, som det skete i august 2012. Men hvad er egentlig fakta om
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereNYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
Læs mereSocial inklusion investeringsmuligheder
Social inklusion investeringsmuligheder Syddansk Vækstforum har en målsætning om en øget erhvervsfrekvens. En vigtig forudsætning for at opfylde målsætningen er, at flest mulige syddanskere er en aktiv
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereIntroduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs merePolitiske effektmål
Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereBoligsocial helhedsplan Køge
Boligsocial helhedsplan Køge 1. Forord Der er en række boligsociale udfordringer i Køge Kommune i boligområderne Søparken, Karlemoseparken, Hastrupparken og Ellemarken. Udfordringer såsom mistrivsel, social
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereNedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Eksempler på målsætninger Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereSundhed og uddannelse 1. oktober 2015
Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Den gode historie fra et socialt boligområde Udlejningschef Tommy Mølgaard, AAB Vejle Kort om AAB Vejle Baggrunddata hvem bor alment Hvad er et udsat boligområde Tal
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereRummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads
Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia
Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia 2018-2022 Indledning Fredericia Kommune indsender på vegne af kommunen og boligorganisationerne Boligkontoret Fredericia og boli.nu
Læs mereUnder kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:
Politiske effektmål Holbæk Kommune ønsker at tilbyde bedst mulig service til borgere og virksomheder, for de penge vi har. Byrådet har besluttet 27 overordnede politiske effektmål, som dækker kommunens
Læs mereVollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense
Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE
Læs mereUglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Uglevang 321-11 201 Allerød DS-kode: 0267 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere 0-6 år 7-17 år
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mere