Trænger evangeliet til en opgradering?

Relaterede dokumenter
Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

PÅLIDELIGE MENNESKER

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Hvem var Jesus? Lektion 8

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Pinsedag 4. juni 2017

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Julesøndag 28. december 2014

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Frimodighed og mirakler

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Gudstjeneste Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

2. påskedag 6. april 2015

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10, tekstrække

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

Anden vidner sammen med vores egen and

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

25. søndag efter Trinitatis

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/ Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Palmesøndag 20. marts 2016

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Transkript:

Trænger evangeliet til en opgradering?

Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre Budskabet om at elske sin næste og fjende som sig selv, selvom mange indser, at det er et ideal, det i praksis er svært eller umuligt at leve op til. Ja, selv de 10 bud går det vel an at lytte til og prøve at efterleve

Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 1: Alt det der overnaturlige snak i det kristne budskab: Alle miraklerne (Vand til vin, gå på vandet, osv.) Men mest af alt: Kristus som Gud i menneskelig skikkelse Hans legemlige opstandelse, hans himmelfart og bogstavelige genkomst

Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 2: Dets krav om den ene og absolutte sandhed Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus. (1. Tim. 2,5) Frelse kan ikke findes i nogen anden end Kristus for: Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved (Ap.G. 4,12)

Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 3: Spørgsmålet om synd og dom: Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom. 3,23). Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde (Ap. G. 30-31).

Krav om modernisering Korsfæstelsen skal snarere forstås sådan, at Jesus ofrer sig som forbillede for det at elske. Det er i det lys, jeg ser korsfæstelsen. Han bliver et billede på, at vi kun kan elske og tage imod kærlighed, når vi ofrer os og overgiver os. Den klassiske soningstanke er, at Gud sender sin søn til jorden for at ofre ham og dermed genoprette forholdet til os syndere. Det er efter min mening et meget mærkeligt gudsbillede, og jeg har ikke lyst til at tro på sådan en Gud.

Hvorfor ikke ændre/tillempe Det uacceptable er ikke en central del af evangeliet, det er noget som hørte den første tid den førvidenskabelige til. Den tids mennesker havde meget lidt kendskab til verden omkring dem, og de følte at deres religion var den eneste gyldige.

Var den første tid da anderledes? Den legemlige opstandelse. Epikuræerne, (Paulus i Athen. Ap.G. 17,18) troede alt var lavet af atomer. De troede på guder, men de var overbevist om, at disse aldrig ville gribe ind i denne vores verden. Også sjælen var atomer og ved døden opløstes den igen. Legemet ligeså. De fleste græske filosoffer (Plato, Homer, Ajskylos) troede på at sjælen levede efter døden, men ingen på at legemet skulle have en fortsat eksistens. Derfor grinede de af Paulus, da han talte om legemets opstandelse. (Ap. G. 17,30-32).

Var den første tid da anderledes? Den legemlige opstandelse. Heller ikke blandt jøder var det accepteret. Ap. G. viser os at den første og største indvending fra jøderne netop var opstandelsen. (Saddukæerne). De troede hverken på den legemlige opstandelse, eksistensen af engle, eller på åndens overlevelse efter døden. Og de ville overbevisende citere skrifterne for at bevise det.

Var den første tid da anderledes? Frelse alene i Kristus Det hører den gamle verden til, hvor kristendom var den eneste officielle religion i en verden, hvor mennesker vidste meget lidt om verden udenfor. Vi tilhører en helt anden verden, hvor vi har fået kendskab til en række ligeværdige religioner, og det er derfor fornuftsstridigt at mene, at kristendom er den eneste vej til frelse.

Var den første tid da anderledes? Ingen anden religion eller filosofi kunne give: Sand rensning af samvittigheden Sand fred med Gud Sikkerhed for frelse Et urokkeligt håb for evigheden

Skal kristendommen ikke være missionerende? Det er ikke kristen kærlighed, at tale om fortabelsen. Det er ikke kristen kærlighed, at forsøge at omvende mennesker, og det fører ofte til dårlige relationer til samfundet, om ikke ligefrem til uroligheder.

Hvorfor fremholdt de konstant i deres forkyndelse noget, de udmærket vidste oprørte både jøder og hedninger? Hvorfor fremholdt de konstant at Jesus var opstået fra de døde og var Messias, selv når de prædikede i de jødiske synagoger? Hvorfor skulle de igen og igen fastholde, at der var ingen anden Gud? Var det ikke sådan, at hvad enten det var Zeus, Jehova, Jupiter eller Baal, så betyd det vel det samme? Var alle religioner ikke ligeværdige og blot forskellige måder at nå Gud på?

Hvad var drivkraften? Det var - bevidstheden om at hvis ikke evangeliet blev forkyndt i al sin enkelthed, - troen på Jesus Kristus og hans værk og person, og at det blev troet, - så var der intet håb for mennesket, der drev apostlene og de første kristne.

Det er samme udfordring vi står i En verden, der er fyldt med forskellige religioner og filosofier En verden, der kun har latter til overs for evangeliets overnaturlige elementer En pluralistisk verden, der ikke vil godtage sandheden om den ene sande Gud En verden, der ikke vil høre om synd, dom og tilgivelse

Det er samme udfordring vi står i Det er ikke nok, at vi tiltrækker mennesker ved en veltilrettelagt gudstjeneste med sang og musik, der er i overensstemmelse med tidens smag. Det er ikke nok, at vi hygger om mennesker med gode kaffeborde eller lign. Det er end ikke nok, at vi drager mennesker ind i et fysisk fællesskab

Det er samme udfordring vi står i Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. 2. Tim. 4:1-4.

Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod,. Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen; 1. Kor. 15:1-8.

Skal vi forvente et nyt evangelium? Det kristne budskab erstattede ikke judaismen. Det kom som en opfyldelse af alt det, som Gud i judaismen (ved profeterne) havde lovet. Løftet til Abraham - at i hans afkom skulle alle jordens slægter velsignes - får sin fulde opfyldelse i Kristus og hans værk. Alt det der skete om Jesu fødsel, liv, død og opstandelse var forudsagt ved profeterne, og kom ikke som en modernisering, men som en opfyldelse.

Skal vi forvente et nyt evangelium? Der er ikke noget sted talt om at der skal komme et nyt budskab fra Gud. Tværtimod. Hele Bibelen fortæller, at nu hvor Gud har talt til os i sin Søn, har han ikke mere at fortælle os. Det er det fulde og endelige budskab. Og nu har han til fulde sendt os sin ånd, for at han skal overbevise verden om synd om dom og retfærdighed. Hvis Hans budskab formidlet ved trofaste sande kristne ikke bliver modtaget, har Gud ikke mere at give.

Hvad er vores forventning? Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen. Ap. G. 1:11 Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. 2. Pet. 3:13..I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede. 1. Thes. 1:9-10. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Fil. 3:20.

Situationen i verden i dag Så, nej! Evangeliet trænger ikke til en modernisering en opgradering. Budskabet er uforandret og vil altid være det: Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. 2.Kor. 5:20-21