Trænger evangeliet til en opgradering?
Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre Budskabet om at elske sin næste og fjende som sig selv, selvom mange indser, at det er et ideal, det i praksis er svært eller umuligt at leve op til. Ja, selv de 10 bud går det vel an at lytte til og prøve at efterleve
Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 1: Alt det der overnaturlige snak i det kristne budskab: Alle miraklerne (Vand til vin, gå på vandet, osv.) Men mest af alt: Kristus som Gud i menneskelig skikkelse Hans legemlige opstandelse, hans himmelfart og bogstavelige genkomst
Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 2: Dets krav om den ene og absolutte sandhed Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus. (1. Tim. 2,5) Frelse kan ikke findes i nogen anden end Kristus for: Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved (Ap.G. 4,12)
Holdningen til evangeliet Træk, man ikke vil acceptere: 3: Spørgsmålet om synd og dom: Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom. 3,23). Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde (Ap. G. 30-31).
Krav om modernisering Korsfæstelsen skal snarere forstås sådan, at Jesus ofrer sig som forbillede for det at elske. Det er i det lys, jeg ser korsfæstelsen. Han bliver et billede på, at vi kun kan elske og tage imod kærlighed, når vi ofrer os og overgiver os. Den klassiske soningstanke er, at Gud sender sin søn til jorden for at ofre ham og dermed genoprette forholdet til os syndere. Det er efter min mening et meget mærkeligt gudsbillede, og jeg har ikke lyst til at tro på sådan en Gud.
Hvorfor ikke ændre/tillempe Det uacceptable er ikke en central del af evangeliet, det er noget som hørte den første tid den førvidenskabelige til. Den tids mennesker havde meget lidt kendskab til verden omkring dem, og de følte at deres religion var den eneste gyldige.
Var den første tid da anderledes? Den legemlige opstandelse. Epikuræerne, (Paulus i Athen. Ap.G. 17,18) troede alt var lavet af atomer. De troede på guder, men de var overbevist om, at disse aldrig ville gribe ind i denne vores verden. Også sjælen var atomer og ved døden opløstes den igen. Legemet ligeså. De fleste græske filosoffer (Plato, Homer, Ajskylos) troede på at sjælen levede efter døden, men ingen på at legemet skulle have en fortsat eksistens. Derfor grinede de af Paulus, da han talte om legemets opstandelse. (Ap. G. 17,30-32).
Var den første tid da anderledes? Den legemlige opstandelse. Heller ikke blandt jøder var det accepteret. Ap. G. viser os at den første og største indvending fra jøderne netop var opstandelsen. (Saddukæerne). De troede hverken på den legemlige opstandelse, eksistensen af engle, eller på åndens overlevelse efter døden. Og de ville overbevisende citere skrifterne for at bevise det.
Var den første tid da anderledes? Frelse alene i Kristus Det hører den gamle verden til, hvor kristendom var den eneste officielle religion i en verden, hvor mennesker vidste meget lidt om verden udenfor. Vi tilhører en helt anden verden, hvor vi har fået kendskab til en række ligeværdige religioner, og det er derfor fornuftsstridigt at mene, at kristendom er den eneste vej til frelse.
Var den første tid da anderledes? Ingen anden religion eller filosofi kunne give: Sand rensning af samvittigheden Sand fred med Gud Sikkerhed for frelse Et urokkeligt håb for evigheden
Skal kristendommen ikke være missionerende? Det er ikke kristen kærlighed, at tale om fortabelsen. Det er ikke kristen kærlighed, at forsøge at omvende mennesker, og det fører ofte til dårlige relationer til samfundet, om ikke ligefrem til uroligheder.
Hvorfor fremholdt de konstant i deres forkyndelse noget, de udmærket vidste oprørte både jøder og hedninger? Hvorfor fremholdt de konstant at Jesus var opstået fra de døde og var Messias, selv når de prædikede i de jødiske synagoger? Hvorfor skulle de igen og igen fastholde, at der var ingen anden Gud? Var det ikke sådan, at hvad enten det var Zeus, Jehova, Jupiter eller Baal, så betyd det vel det samme? Var alle religioner ikke ligeværdige og blot forskellige måder at nå Gud på?
Hvad var drivkraften? Det var - bevidstheden om at hvis ikke evangeliet blev forkyndt i al sin enkelthed, - troen på Jesus Kristus og hans værk og person, og at det blev troet, - så var der intet håb for mennesket, der drev apostlene og de første kristne.
Det er samme udfordring vi står i En verden, der er fyldt med forskellige religioner og filosofier En verden, der kun har latter til overs for evangeliets overnaturlige elementer En pluralistisk verden, der ikke vil godtage sandheden om den ene sande Gud En verden, der ikke vil høre om synd, dom og tilgivelse
Det er samme udfordring vi står i Det er ikke nok, at vi tiltrækker mennesker ved en veltilrettelagt gudstjeneste med sang og musik, der er i overensstemmelse med tidens smag. Det er ikke nok, at vi hygger om mennesker med gode kaffeborde eller lign. Det er end ikke nok, at vi drager mennesker ind i et fysisk fællesskab
Det er samme udfordring vi står i Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. 2. Tim. 4:1-4.
Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod,. Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen; 1. Kor. 15:1-8.
Skal vi forvente et nyt evangelium? Det kristne budskab erstattede ikke judaismen. Det kom som en opfyldelse af alt det, som Gud i judaismen (ved profeterne) havde lovet. Løftet til Abraham - at i hans afkom skulle alle jordens slægter velsignes - får sin fulde opfyldelse i Kristus og hans værk. Alt det der skete om Jesu fødsel, liv, død og opstandelse var forudsagt ved profeterne, og kom ikke som en modernisering, men som en opfyldelse.
Skal vi forvente et nyt evangelium? Der er ikke noget sted talt om at der skal komme et nyt budskab fra Gud. Tværtimod. Hele Bibelen fortæller, at nu hvor Gud har talt til os i sin Søn, har han ikke mere at fortælle os. Det er det fulde og endelige budskab. Og nu har han til fulde sendt os sin ånd, for at han skal overbevise verden om synd om dom og retfærdighed. Hvis Hans budskab formidlet ved trofaste sande kristne ikke bliver modtaget, har Gud ikke mere at give.
Hvad er vores forventning? Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen. Ap. G. 1:11 Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. 2. Pet. 3:13..I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede. 1. Thes. 1:9-10. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Fil. 3:20.
Situationen i verden i dag Så, nej! Evangeliet trænger ikke til en modernisering en opgradering. Budskabet er uforandret og vil altid være det: Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. 2.Kor. 5:20-21