Fritids- og ungdomsklubben AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Fritids- og ungdomsklubben og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Fritidshjemmene drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og det enkelte fritidshjems udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r Sektorpolitikken for skoleomr det I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Inklusion 2
3. Pr sentation af fritidshjemmet I nedenst ende fremg r centrale informationer om fritidshjemmet f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for 2010. Kontaktinformation Institution Fritids- og Ungdomsklubben Institutionstype Socialp dagogisk klub bningstid Mand. fred. i FK: 11.00 17.00. UK: tirsdag og torsdag 19.00 22.00 samt nogle timer om słndagen en stor del af ret. Adresse Byv nget 12 A 8960 Randers S Tlf. 89 15 48 00 E-mail vennelystvej@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Pia Ahm Ole Clemmensen Personale Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 105 timer inkl. ledelse. PGU/PAU vrigt personale P dagogmedhj lpere 23 timer samt timer til UK medarbejdere. Rengłring 12.5 time. Błrn/unge Normering 1. januar 2010 Błrn 10-14 r 64 Ungdomsklub 100 P dagogiske/ faglige profil Fritids- og Ungdomsklubben danner rammerne for en lang r kke błrn og unges fritid i s vel Kristrup som Romaltomr det. I fritids- og Ungdomsklubben arbejdes der m lrettet med barnets/ den unges sociale adf rd. Vi arbejder for, at barnet/den unge skal fłle sig som en del af et f llesskab, og at błrnene/de unge fłler, at de har en positiv og god fritid i samv r med s vel kammerater 3
som voksne. Vi respekterer, at det er błrnenes/de unges fritid, vi arbejder i, og derfor er der en stor grad af frihed i forhold til, hvilke aktiviteter błrnene łnsker at deltage i. Vi forsłger i dagligdagen at gribe błrnenes/de unges spontane ideer og arbejde ud fra det. I Fritidsklubben har vi delt błrnene ind i mindre grupper for at skabe et godt overblik over błrnegruppen, vi har delt błrnene ind i prim rgrupper p 16 błrn i hver gruppe. Hver gruppe har en prim rp dagog, som er den, der varetager s vel gruppemłder, for ldrekontakt omkring barnet og overblikket i forbindelse med barnets trivsel. Et gruppemłde er et młde, hvor vi er i dialog med błrnene omkring vores hverdag, og hvilke aktiviteter błrnene łnsker at deltage i. Vi ligger meget v gt p en rigtig god dialog med błrnene omkring vores klub. Vi er meget bevidste om udviklingen af barnets selvv rd og tolerance. Vi forsłger at arbejde anerkendende og se og respektere błrnene, ud fra hvem de er. Vi har en god dialog med błrnene omkring deres sprogbrug og m den at v re sammen p. Vi skaber rammerne for, at błrnene kan udvikle gode kammeratskaber ogs p tv rs af alder og kłn. Vi udbyder rigtig mange gode aktiviteter i hverdagen, som błrnene i et rigt omfang er b de med til at bestemme og planl gge, desuden har vi nogle uger i lłbet af ret, hvor vi udbyder forskellige temaer. Vi ligger meget v gt p kost og motion i vores daglige arbejde. Flere gange om ugen s tter vi forskellige fysiske aktiviteter i gang eks. kidsvolly, rundbold, stopbold mm. Vores gode rammer udenfor skaber ogs muligheden for en masse spontan aktivitet błrnene imellem. Hver dag serverer vi i samarbejde med błrnene sunde eftermiddagsretter eks. salat med grovbolle, tortilla, gulerodssalt med grovbolle mm. Vores bodordning er meget popul r, og błrnene kan dagligt kłbe et sundt og n rende eftermiddagsm ltid. For ldresamarbejdet prioriterer vi meget hłjt i klubben, n r barnet er startet tilbyder vi for ldrene en opstartssamtale efter 2 3 m neder, vi inviterer til et for ldremłder om ret, og vi inviterer til b de sommerfest, julehygge og for ldrekaffe. I Ungdomsklubben er vi meget bevidst om at f skabt nogle gode rammer for f llesskab. Vi vil v re det sted, hvor unge młdes, og hvor der skabes gode relationer, ung til ung, og ung til voksen. Vi har fokus p l ringsprocesser som medindflydelse og medansvar, ligeledes arbejdes der med socialansvar og tolerance. Vi er meget i dialog med de unge og er bevidst omkring vores rollemodel som voksen. Vi st r altid til r dighed, n r der skal afprłves holdninger og handlinger. Vi er vores ansvar bevidst om at v re anerkendende og trov rdige voksne. Derfor er det ogs vores pligt at r dgive og vejlede, hvis de unges holdninger og handlinger strider mod almene normer. Vi słrger for, at der er masser af aktivitetsmuligheder p klubaftnerne. Der tages udgangspunkt i de unges łnsker og behov. Vores m nedsprogram er fyldt med en bred vifte af aktiviteter. Vi er en ungdomsklub i bev gelse, det vil sige, at vi laver mange spontane og planlagte sports- og bev - gelsesaktiviteter, til stor gavn for den almene sundhed. Vi har meget fokus p det forebyggende arbejde. Vi er altid i dialog med de unge omkring alkohol, stoffer og kriminalitet. Vi benytter ogs informationsmateriale og foredrag m lrettet unge, for at de bedre kan blive rustet til at sige fra. Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver ogs at skabe rum og indhold for de unge, hvis normer og adf rd m ske ikke er lige efter bogen. 4
konomi Tabel over indt gter og udgifter for Fritids- og Ungdomsklubben: 2010-priser Budget 2010 Personale 1.992.696 Materiale- og aktivitetsudgifter 250.620 IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger 66.696 Indt gter 0 Total 2.310.012 Tabellen viser budgettet for 2010. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for fritidshjemmet opgjort. 5
4. Udviklingsm l for fritidshjemmet F lles udviklingsm l for Błrneg rden Nyvang, Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens Fritidshjem, KFUM s Institutioner, Fritids- og ungdomsklubben, Solg rden og Vorup Błrne- og ungdomshus. Form l M let er, at alle błrn vil opleve sig som anerkendte, aktive og v rdifulde deltagere i f llesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planl gningen af hverdagen og i det p dagogiske arbejde med błrne- og for ldregruppen. Inklusion forst s som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen łger mulighederne for tilstedev relse, oplevelse af f llesskab, aktiv deltagelse og hłjt l ringsm ssigt udbytte for alle błrn og unge. I den proces tages der s rligt hensyn til de błrn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og l ringsm ssigt udbytte. Błrn er inkluderet, n r de oplever sig som v rdifulde deltagere i f llesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til j vnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer p det personlige, sociale og f rdighedsm ssige omr de. Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af błrn og unge. Eksklusion er situationer, hvor błrn og unge, som allerede er udenfor f llesskabet, holdes udenfor, og hvor błrn og unge stłdes ud af det f llesskab, som de tidligere har v ret en del af. Baggrund Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forl ngelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iv rksat og i vid udstr kning bliver praktiseret i det daglige p dagogiske arbejde i fritidshjemmene. Initiativer Hvert fritidshjem v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejde med det f lles udviklingsm l. Deltagelse i mindre f llesskaber i det store f llesskab Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette sm grupper og arrangere ture og aktiviteter for błrnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af błrn, der vurderes til at have et behov for łget p dagogisk opm rksomhed, samt af błrn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil v re fokus p den anerkendende tilgang til błrnene og den positive oplevelse for błrnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle błrn f r mulighed for at skabe nye relationer, f et indblik i hinandens kompetencer samt l re af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at błrnene l rer at overfłre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store f llesskab. Guidning og pro aktiv rolle i błrns f llesskaber Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for błrnenes sociale deltagelse i differentierede f llesskaber og aktiviteter eksempelvis ved, at der bevidst arrangeres błrnef llesskaber og legegrupper for at sikre, at alle błrn bliver deltagere i f llesskabet. Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle błrn kan v re med. Ligesom det kan understłttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere p ture ud af huset. Hensigten er, at alle błrn kommer til at indg ligev rdigt i f llesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, s ledes at den store gruppe i hłjere grad inkluderer og accepterer de błrn, 6
der har s rlige behov. Det prim re fokus er p błrnenes styrker og kompetencer, og p at omtale det at behłve hj lp fra en voksen/barn til at łve sig p noget, som en helt naturlig ting. Sang og inklusion I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme błrnenes deltagelse i f llesskabet og til at fremme integrationen af błrn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og błrnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opn, at błrnene f r skabt et godt f llesskab og l rer, at de sammen bidrager til f llesskabet og derved kan udvikle det og głre det endnu bedre. Der s ttes fokus p błrnenes fysiske og psykiske velv re gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse p vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke błrnenes identitet, modner dem i samspil med andre og łger deres selvv rd. En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at błrnene gennem sangen f r stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle l ring. Błrnene l rer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge det aktivt. For ldreinddragelse I det p dagogiske arbejde med inklusion vil der v re fokus p et udvidet for ldresamarbejde, hvor for ldrene inkluderes mere i forhold til deres błrns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at v re en stłrre del af det f lles ansvar omkring błrnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvv rd i f llesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at f et t ttere forhold til for ldrene. Fłler hver enkelt for lder sig set i institutionen, vil det smitte af p deres błrns oplevelse af og i f llesskabet. Tv rfagligt samarbejde N r der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tv rfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret lłsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan v re i sammenh ng med, at der i institutionen er et behov for at undersłge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netv rk med henblik p at sikre, at barnet eller den unge ligeledes stłttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. N r institutionen f r et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for s rlig stłtte, er det ligeledes nłdvendigt at bringe de tv rfaglige netv rksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge f r den nłdvendige stłtte og mulighed for at v re en del af f llesskabet i institutionen. Succeskriterier Det overordnede succeskriterie for arbejdet med inklusion er, at błrnene og de unge, som i dag er udenfor f llesskabet, bliver en del af f llesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i błrnemiljłvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indg i fritidshjemmenes evalueringer. Nogle af de kriterier/spłrgsm l, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i p baggrund af det p dagogiske arbejde med inklusion, er fłlgende: Har du gode venner i dit fritidshjem? Fłler du dig alene, n r du er i fritidshjem? Kan du lide de andre błrn i fritidshjemmet? Tror du, at de andre błrn kan lide dig? Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet? Synes du, at I opfłrer jer godt over for hinanden? 7
Er det let for dig at finde nogen at v re sammen med i fritidshjemmet? Fłler du, at de andre błrn holder dig udenfor? 8
5. Evaluering af aftalen Fritidshjemmene evaluerer indev rende aftale primo 2012. Herefter młdes fritidshjemmene i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i fritidshjemmets aftale for 2012-2014. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle fritidshjemmets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i fritidshjemmet, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for fritidshjemmets aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Primo 2012 Evaluering af aftalerne. Medio 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. august 2012 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9
7. Evaluering af aftalen for 2009-2010 I nedenst ende pr senteres Fritids- og ungdomsklubbens resultater og effekter af arbejdet med aftalen for 2009-2010. Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio 2010. Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Relationer F lles udviklingsm l for Błrneg rden Nyvang, fritids- og ungdomsklubben og Vorup Błrne- og Ungdomshus M let er gennem anerkendende og ressourceorienteret p dagogik at styrke błrnenes og de unges selvv rd, selvtillid og motivation, og derved skabe łget trivsel og udvikling. Sigtet er, at ros og anerkendelse bliver en naturlig del af hverdagen i institutionerne, samt at błrnene oplever, at de bliver set, hłrt, anerkendt og forst et dels af medarbejderne dels af hinanden. Ligesom sigtet er, at der i endnu hłjere grad sker en positiv udvikling, hvor der er fokus p og hvor der skabes gode relationer mellem barn/barn, voksen/barn og voksen/voksen. Initiativer Fritidshjemmene har arbejdet med voksne som rollemodeller, hvor der drłftes bevidstheden om og betydningen af at v re rollemodel. Fritidshjemmene har ligeledes haft fokus p sprog og omgangsformer, hvor błrnene skal l re at se og forst samspillet og de konflikter, der kan opst. Ligesom de skal l re at h ndtere de mange forskellige fłlelser, der opst r i f llesskabet lige fra engagement og venskab til konkurrence og ligegyldighed. Udgangspunktet for arbejdet er den anerkendende, ressource- og relationsorienterede tilgang, hvor l gges v gt p at arbejde med relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen herunder for ldresamarbejdet. Fritids og ungdomsklubben har bl.a. arbejdet med den anerkendende og ressourceorienterede tilgang, der har fłrt til, at medarbejderne er blevet mere bevidste om at v re anerkendende og ressourceorienteret i det p dagogiske arbejde med błrnene, b de i forhold til at styrke błrnenes selvv rd og i konfliktsituationer. Der er blevet gennemfłrt gruppemłder med błrnene, hvor de i f llesskab drłfter, hvordan det g r i klubben, og hvad błrnene oplever som godt og d rligt, samt hvilke łnsker błrnene har i forhold til deres dagligdag i klubben. Błrneg rden Nyvang har arbejdet med den anerkendende tilgang og principperne i ICDP (International Child Development Program), hvor de har haft fokus p at skabe gode relationer mellem barn/voksen og i błrnegruppen. Dette har bl.a. fłrt til, at der i hłjere grad sker en vejledning og guidning af błrnene i forhold til at agere anerkendende overfor hinanden og til at lłse konflikter p en mere hensigtsm ssig m de. Der er ligeledes en łget opm rksomhed p at fort lle den gode historie hos b de błrn og voksne, hvilket bl.a. kan m rkes p trivslen i huset. Vorup Błrne og Ungdomshus har bl.a. arbejdet med sprog og omgangsformer, hvor de ved ugentlige samlinger har f et sat ord p fłlelser, konflikter og relationer generelt, hvilket har fłrt til et f lles sprog omkring eksempelvis lłsning af konflikter, og hvordan de skal h ndteres. Der har endvidere v ret gennemfłrt samtaler med błrn og for ldre omkring, hvordan man omg s hinanden, og hvordan man taler til og med hinanden. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Arbejdet med sprog og omgangsformer har fłrt til, at der er blevet skabt en f lles referencerammer for, hvordan man omg s hinanden i forskellige situationer. 10
Det łgede fokus p den anerkendende og ressourceorienterede tilgang har fłrt til, at der er mere fokus p at fort lle og itales tte de positive historier. I arbejdet med błrnene tages der altid udgangspunkt i deres ressourcer og styrker, hvilket bl.a. har fłrt til, at błrnenes selvv rd bliver styrket, samt at der bliver sat fokus p barnet i f llesskabet. 11