Fremtidens Forstad Årslev/Sdr. Nærå

Fremtidens Forstad Årslev/Sdr. Nærå En projektkonkurrence hvor landskab, arkitektur og fællesskab skal medvirke til at skabe en bydel med urban karakter af høj kvalitet

Indhold Introduktion 1 3 7 Introduktion Konkurrencens baggrund Stedet Konkurrenceopgaven - Overordnede synspunkter - Bystruktur og arkitektur - Det indholdsmæssige tema - Det trafikale team - Det miljømæssige tema Planforhold Bedømmelseskriterier Konkurrencebetingelser Faaborg-Midtfyn Kommune vil Fremtidens Forstad Drømmen om Årslev/Sdr. Nærå som Fremtidens Forstad blev kickstartet fra dag 1, da kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune lukkede porterne op til den gamle, forladte skofabrik Polymeren. Halvandet år fik borgerne i første omgang til at afprøve drømmen om, hvad det nye mødested kunne bruges til. Der kom mere end 500 ideer; mange blev afprøvet og nye stærke fællesskaber spirede frem. Med anvendelse af stort set hele det gamle fabriksareal på ca.10.000 m2 er Polymeren i dag rodfæstet som et fantastisk socialt og kulturelt samlingspunkt for borgere i alle aldre i bymidten. Polymeren er for dem, der vil. Men Årslev/Sdr. Nærå er mere end Polymeren, hvilket åbner mulighed for en spændende byudvikling. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at gennemføre to projektkonkurrencer om byudvikling af Årslev/Sdr. Nærå, der som Fremtidens Forstad skal tage afsæt i det stærke sammenhold og engagement, der er omkring Polymeren og i de to oprindelige landsbyer som helhed. Betegnelsen forstad karakteriserer den geografiske placering og den overordnede funktion, hvor landsbyen karakteriserer identitet og fællesskab. Med dette som udgangspunkt samt de stedbundne kvaliteter skal projektkonkurrencerne give forslag til: byen Årslev/Sdr. Nærå som et helt unikt sted - Fremtidens Forstad - med stærke fællesskaber, bæredygtig bosætning midt i naturen og tæt på storbyen Odense. Konkurrenceforslagene skal søge at imødekomme ønsket om, at området emmer af liv og uformelle mødesteder. I begge konkurrencer skal deltagerne også komme med bud på, hvordan bymidten og det nye boligområde knyttes sammen gennem en portal, der bringer visuel og funktionel sammenhæng mellem de to områder, og hvorimellem Vindinge Å løber. Det er således af stor betydning, at det opleves som én samlet by med det store potentiale det er, at have stier langs og arealer op til ådalen. Til deltagelse i konkurrencen om bymidten inviterer kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune følgende firmaer til at deltage:...... hvordan bymidten udvikles og binder byområderne bedre sammen og hvordan en ny bæredygtig bydel på ca. 20 ha skal udvikle sig og styrke bosætning af forskellige familiestørrelser og boformer. Fælles for de to projektkonkurrencer er, at de med deres resultater skal tilføje nye kapitler til fortællingen om lands- Konkurrencen gennemføres i to faser, hvor første fase er en projektkonkurrence med fastholdelse af deltagernes anonymitet. Første fase afsluttes med at juryen udpeger ind til to vindere, der inviteres til i fase to at videreudvikle deres forslag på grundlag af juryens bemærkninger. Fase to, der således har karakter af et udbud efter forhandling, gennemføres i dialog med de udvalgte konkurrencedeltagere. B Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Introduktion 1

01 Baggrund for konkurrencen Årslev/Sdr. Nærås fortælling og særlige ånd skal ikke genskabes eller genfindes den findes allerede Fortællingen om Årslev/Sdr. Nærå er fortællingen om nogle stolte forstadsbeboere, som har rod i stærke traditioner om fællesskab, åbenhed og nærvær i forhold til hinanden. Der er traditioner for et stærkt skole- og foreningsliv og et stærkt sammenhold og engagement. Og unge, som forlader byen for at uddanne sig, vender ofte vender tilbage som unge familier med små børn. Fortællingen om Årslev/Sdr. Nærå er også fortællingen om en forstad, der trods sin størrelse har bevaret landsbyånden og som er god til at inkludere og optage tilflyttere i fællesskabet og foreningslivet. Man lever det gode liv lokalt i Årslev/Sdr. Nærå og kan samtidig nyde godt af nærheden til storbyen Odense med dens hastigt voksende arbejdsmarked. Som noget unikt, i forhold til andre forstæder i Danmark, har Årslev/Sdr. Nærå taget den gamle skofabrik Polymeren i brug til gavn for byens borgere. Polymeren lukkede i 2010 og i 2015 åbnede den for første gang dørene for byens borgere. Med en stor vifte af engagerede ildsjæle og kreative aktører har lokalsamfundets borgere allerede i dag udviklet et stort og stadigt voksende udbud af kultur- og fritidstilbud i den gamle fabrik. Fra at være en aktiv virksomhed med mange arbejdspladser er den blevet omdannet til byens helt store samlingssted og er måske civilsamfundets kronjuvel og katalysator for den fremtidige udvikling. Årslev/Sdr. Nærås fortælling og særlige ånd skal ikke genskabes eller genfindes den findes allerede. Den skal derimod suppleres og forstærkes med et nyt kapitel, som trækker byen ind i en ny fortælling om fremtidens forstad som en naturlig forlængelse af den oprindelige. Det skal ske gennem at udvikle en forstærket og vitaliseret bymidte og skabelsen af et nyt, moderne og spændende boligområde, som føjer sig til og udbygger forstadens fortælling om fællesskab, åbenhed og nærvær. 2 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Baggrund for konkurrencen 3

Faaborg-Midtfyn Kommune ser sig selv som en attraktiv bosætningskommune. Med udgangspunkt heri har kommunen udarbejdet en udviklingsstrategi for tiden frem til 2030 med blandt andet det mål at kunne registrere en befolkningstilvækst på mindst 2.000 nye borgere i 2030. I Fremtidens Forstad Årslev-Sdr. Nærå, forventes der at skulle bosætte sig 1000-1200 nye borgere. Årslev/Sdr. Nærå ligger cirka 20 minutter i bil fra Odenses centrum samt 10 minutter fra Campusområdet i Odense og udgør således en attraktiv forstad til Odense, er efter kommunalbestyrelsens vurdering et oplagt sted at intensivere kræfterne på at skabe yderligere interesse for bosætning. Visionen er at skabe fremtidens landsbyforstad med stærk civilsamfundskraft herunder fokus på co-living og cirkeløkonomi som omdrejningspunkter i udviklingen af attraktive og nyskabende fællesskaber. Målet er således at få tilvejebragt et gennemtænkt forstadsmiljø, med unikke bymæssige forhold, der øger livskvaliteten for byens borgere i hverdagen markant og en forstad, der kan tiltrække nye beboere og arbejdspladser, som kan integreres i samt understøtte og stimulere den nuværende lokalbefolknings stærke engagement og aktive deltagelse i byens liv og udvikling. Samlet set kan man for Årslev/Sdr. Nærå tale om en fremtidens forstad, hvor der i den nye bydel præsenteres et bredt udbud af boformer, boligtyper og -størrelser, har fokus på det levede liv og stærke fællesskaber, bæredygtighed, hensynet til naturen og klimatilpasning. Det handler i høj grad også om at nytænke og udvikle de bymæssige kvaliteter, der skal karakterisere den nyfortolkede bymidte såvel funktionelt som oplevelsesmæssigt. Det er således Årslev/Sdr. Nærå som en attraktiv og helt særlig forstad til Odense, der er det overordnede tema for de to konkurrencer. Programmet for konkurrencen om den nye bydel indgår som bilag i nærværende konkurrence. Borgerne i Årslev/Sdr. Nærå har tidligere været inddraget i forbindelse med den aktuelle opgave. Det har resulteret i udarbejdelsen af et notat med borgernes synspunkter. Dette notat indgår som bilag til konkurrenceprogrammet. Det er dog vigtigt at påpege, at det ikke er et retningsgivende grundlag for løsning af opgaven, men kan ses som et inspirationsgrundlag. 4 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Baggrund for konkurrencen 5

02 Stedet En forstad med fokus på attraktive og nyskabende fællesskaber Der bor i dag knapt 3.700 indbyggere i de to sammenvoksede landsbyer Årslev og Sdr. Nærå. Årslev/Sdr. Nærå har oplevet en befolkningstilvækst på i omegnen af 20 % de sidste 10 år; og det er kommunalbestyrelsens forventning, at udviklingen vil fortsætte de kommende år. Der er tale om to oprindelige landsbyer, der over tid på, grund af nye, mindre boligkvarterer, er vokset sammen, så det i dag er svært at skelne, hvor den ene landsby stopper, og hvor den anden begynder. Dermed er der opstået en ny by, som dog er præget af netop denne historik. Det viser sig bl.a. ved, at der ikke kan defineres et klart centrum i den nye by. Byen har overvejende karakter af en by man bor i og kun mindre erhvervsvirksomheder har deres adresse i byen. Set i helikopterperspektiv ligner Årslev/Sdr. Nærå en ganske almindelig forstad med parcelhuse, skole, idrætshal, butikker og andre nødvendige servicefaciliteter. Men kigger man nærmere på byen, er der nogle særlige fordele, som adskiller byen fra andre, fordele som byen skal forsøge at udnytte i sin videre udvikling og vækst. Det gælder især følgende væsentlige forhold: En god togdrift med to afgange i timen til og fra Odense og Svendborgområdet nærhed til motorvejen, som giver hurtig adgang til Odense (10 km. til SDU), E20 i nord og Svendborgegnen i syd, samt pendlerafstand til trekantsområdet. Og måske det mest betydningsfulde og meget unikke forhold udviklingen og anvendelsen af den gamle fabrik Polymeren. Sidstnævnte har på meget kort tid boostet lokalsamfundets civile kræfter, engagement og byens sammenhængskraft gennem en masse forskellige aktiviteter, events og iværksætteri. En aktivitet som allerede har givet mange nye borgere i byen (læs mere herom på side X). 6 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Stedet 7

Stationsvej, der historisk har forbundet de to landsbyer, er fortsat en vigtig vej i byen. Den østlige del af vejen har inden for det sidste års tid gennemgået en gennemgribende renovering, der har resulteret i en flottere og mere grøn byprofil, herunder indsnævringer med det mål at skabe bedre forhold for gående og cyklende. For kommunen er det af afgørende betydning for en samlet fremtidig udvikling, at netop kommunens byer mod nord klarer sig godt i konkurrencen med andre forstæder til Odense. Kommunalbestyrelsen ser derfor Årslev/ Sdr. Nærå som et vigtigt byudviklingsområde, da byerne, med gode trafikforbindelser i form af tog og motorvej, er geografisk godt placeret. Byerne ligger tæt på de største udviklingsprojekter på Fyn og i Odense såsom Odenses kommende letbane, det kommende supersygehus, udvidelsen af SDU, udviklingen af SDUs forskerpark, Facebook og andre store virksomheder.. Hvad det trafikale angår har Faaborg-Midtfyn Kommune med økonomisk støtte fra Vejdirektoratet og i samarbejde med Odense Kommune etableret en Supercykelsti fra Årslev/Sdr. Nærå via Højby til Odense. Et projekt som kommunen er overbevist om også vil bidrage til øge områdets attraktionsværdi. En byomdannelse, hvor de to oprindelige landsbyer understøttes i at udvikle sig til én attraktiv og moderne forstad, forventes således at kunne aflæses i indbyggertal og antallet af private investeringer de kommende år. Om byen i øvrigt henvises der til programmet for konkurrencen om bymidten, der afvikles parallelt med nærværende konkurrence. Der er dog en enkelt byfunktion man gerne vil rette fokus på Polymeren som i sit koncept og sin igangværende udvikling udtrykker det fællesskab, som man også gerne ser kommer til at præge den nye bydel. Polymeren har overordnet formået at skabe et miljø, som tiltrækker en bred skare af brugere. Stort set alle aldersgrupper er repræsenteret i større eller mindre grad, måske lige bortset fra de alleryngste borgere under 6 år og kvinder over 60 år. Det skal især bemærkes, at med Polymeren er det lykkedes at etablere tilbud til de unge, som de rent faktisk har lyst til at bruge.. Herunder er det måske også vigtig at bemærke, at Polymeren med aktiviteten Gastro og Gaming endda formår at nå en gruppe unge drenge, der ellers sjældent indgår i sociale fælleskaber af denne art. Ungdommens Røde Kors har succes med at få gamer-drengene væk fra værelserne og ind i fællesskabet. Udviklingen af Polymeren kan man glæde sig over, men stedet er endnu ikke færdig med sin udvikling, nye aktiviteter kan komme til og nogle blandt de nuværende har måske i sig selv en begrænset funktionstid. Der er store forventninger til Polymeren fremadrettet, hvilket vurderes at bidrage til en høj attraktionsværdi for byen og dermed også den nye bydel gennem en øget tilflytning til Årslev/ Sdr. Nærå. Der ligger en oplagt udfordring omkring indsatsen for at klimatilpasse store dele af Årslev, idet området ligger udsat i forhold til de øgede mængder af nedbør, som forventes i fremtiden. Klimasikring af Årslev/Sdr. Nærå er derfor et højt prioriteret indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes Klimatilpasningsplan. Det er kendt, at der allerede i dag er problemer med oversvømmelser og at fremtidens klimaændringer kun vil forværre situationen. Det er derfor vigtigt at få tænkt alle planer sammen, så der opnås størst mulig synergieffekt mellem udvikling af en attraktiv bydel, en attraktiv bymidte og klimatilpasning. Rekreative muligheder og konkrete tilbud kan her med fordel indtænkes i de løsninger, der foreslås tilført 8 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Stedet 9

området, så man får en dobbeltgevinst ved investeringen. Her fretræder Vindinge Å og dens forløb gennem en ådal beliggende mellem byen og den nye bydel meget attraktiv for bosætning. Det kan endvidere oplyses, at man en yderligere udbygning af det nye boligområde ved inddragelse af et større areal mod øst (se kort). Dette tilliggende område er nærmere omtalt i afsnit 3. Den nye bydel er nabo til smukke landbrugsarealer og større rekreative naturområder blandt andet gamle grusgravområder ved Tarup-Davinde, som det vil være oplagt at forholde sig til ved disponeringen af den nye bydel. Dette kan bl.a. ske gennem en særlig fokus på synlighed og tilgængelighed via de grønne forbindelser mellem by og land, og her spiller den kommende Portal mellem byen og den nye bydel en oplagt mulighed for at synliggøre disse tiltag. 10 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel XXX 11

03 Konkurrenceopgaven 3.1 Overordnede synspunkter på opgaven Det efter kommunalbestyrelsens vurdering oplagte vækstperspektiv, der er for Årslev/Sdr. Nærå, og det tidligere omtalte allerede igangværende momentum, skal udnyttes og komme til udtryk i den kommende nye bydel. Det er ønsket, at byen som helhed præsenterer sig som en markant forstad til Odense gennem realiseringen af en bydel, der tager udgangspunkt i en moderne, visionær og mere urban fortolkning af det at bo i en forstad med det store landskab som nærmeste nabo, og hvor der er fokus på attraktive og nyskabende fællesskaber. Samtidig er det ønsket, at der på sigt kan ske en yderligere udbygning med boliger på et mod øst tilliggende område. Med tanke for det infrastrukturelle og det urbane i dialogen med det landskabelige skal der således udarbejdes en overordnet strukturplan for det område, der er angivet på kortet hvor område A er det aktuelle bydelsområde og område B er det fremtidige udbygningsområde. Den overordnede trafikafvikling til og fra området i forbindelse med placeringen af den fremtidige fordelingsvej, der løber fra Møllehøjvej til den nye bydel, skal fremgå af strukturplanen. Tilsvarende skal man skildre muligheden for, at bebyggelse på område B kan ske i naturlig forlængelse af område A, så man på sigt oplever en samlet by uden synlige skel. Dette kan tænkes som den røde tråd i forstaden fremadrettet. For område A skal der udarbejdes en dispositionsplan, som mere detaljeret end strukturplanen fastlægger arealets anvendelse med henblik på, at der kan gives mulighed for et varieret udbud af boligtyper og -former. Der skal ydermere være tale om oplevelsesrige byrum og rekreative arealer, der sammen med en hensigtsmæssig plan for trafikafvikling og parkering og særlige løsninger for klimatilpasning kan blive til gavn for såvel miljøet som trafiksikkerheden i denne nye bydel. 12 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrenceopgaven

Dispositionsplanen skal redegøre for de overordnede træk, der kobler den nye bydel og Årslev/Sdr. Nærå byområde sammen på en både smuk og hensigtsmæssig måde. I forbindelse hermed betragtes overgangene mellem konkurrenceområdet og omgivelserne/naboerne som meget vigtige parametre eller zoner. Et element der i dispositionsplanen skal gives særlig opmærksomhed er Vindinge Å, der løber mellem byen og det nye boligområde i øst-vestlig retning. Denne grønne zone skal ikke visuelt opleves som en barriere, men derimod som en grøn pause mellem de to bydele. Det skal bemærkes, at afledning af vand til åen ikke må overstige den naturlige afledning. gør. Det gælder også i relation til ådalen, der som et unikt landskabselement ønskes givet stor opmærksomhed. Det skal bemærkes, at Portalen også indgår som en del af opgavebesvarelsen for konkurrencen om bymidten, der afvikles parallelt med nærværende konkurrence. Der henvises til pkt. 6.12 Samlet skal dispositionsplanen fortolkes og fremstå som en frodig og levende bydel med en klar identitet, der bygger på stedets iboende kvaliteter, og hvor det indre landskab, bæredygtig infrastruktur samt varierede, tidssvarende boligtypologier får stor bevågenhed med fællesskabet som den bærende kraft. Til de overordnede planforhold ønskes der fokus på: Velfungerende strukturplan for den nye bydel og det tilliggende udvidelsesområde, der på en naturlig måde indlejrer sig i landskabet En dispositionsplan med en infrastruktur, der får afvikling af alle trafikarter til at fungere hensigtsmæssigt inden for en velovervejet anlægsog driftsøkonomisk tankegang, og hvor cyklister og fodgængere har høj prioritet ligesom principper for tilgængelighed er tilgodeset bedst muligt En opdeling af bydelen i kvarterdannelser/byggefelter af varierende størrelse og med mulighed for variation i arkitekturen Stor funktionalitet og oplevelse i friarealerne, der tilgodeser alle aldersgrupper En dispositionsplan, der er baseret på en etapevis udbygning, hvor hver enkelt etape udgør et helstøbt boligkvarter med forskellige boligtyper, der fremtræder som en afsluttet enhed. Det er ønskeligt, at endnu ikke ibrugtaget arealer fremtræder som en naturlig del at det overordnede landskabelige koncept og med mulighed for og eksempler på midlertidig anvendelse for styrkelse af tanken om fællesskab Vindinge Å udgør som et smukt naturområde et vigtigt element som den fælles grønne zone mellem de to bydele Klimatilpasning for den nye bydel herunder overgangene til såvel den eksisterende by som det åbne land. Den nye bydel forventes overordnet set - i relation til infrastruktur og byggemodning - realiseret i tre etaper, som der ønskes redegjort for i konkurrenceforslaget. Samlet set vil disse overgange få stor opmærksomhed i bedømmelsen af forslagene og specielt, hvorledes man udnytter det særlige islæt, som den ønskede Portalen ud- Samlet set er det ønskeligt om planen udtrykker en klar idé til den røde tråd for bebyggelsen og den grønne/blå tråd for landskab og klimatilpasning. 14 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrenceopgaven 15

3.2 Bystruktur og arkitektur Dialogen mellem bystrukturen og arkitekturen i den nye bydel og Årslev/Sdr. Nærå er en vigtig parameter for den endelige planlægning og styring. Forslaget skal illustrere en fortolkning af og holdning til dialogen mellem bygninger og de (by)landskabelige elementer, der kan tænkes anvendt, samt hvorledes der opleves en velovervejet tilknytning til den eksisterende by. Et bredt udvalg af boligtyper og det at bo skal være med til at karakterisere bystrukturen og den samlede plan for den nye bydel. Det indbefatter, at der også skal indtænkes nye og anderledes måder at bo på, ligesom boligen som ramme om den enkeltes liv, individuelle valg og adfærd samt nære fællesskaber skal indgå i overvejelserne. Det skal komme til udtryk gennem en bystruktur og en arkitektur, som kan rumme og udtrykke forskellige former for tæthed fra det åbne lave til det tæt lave og halvhøje tætte boligbyggeri med vertikale skel mellem boligerne. Bystrukturen skal på én og samme tid udtrykke en indbydende og tryg ramme om fællesskaber, spontane møder, aktive og rekreative muligheder. De konkurrerende opfordres til at overveje hvilke eksempelvis hverdagsfunktioner, der kan understøtte de spontane mødesteder. Det er også ønskeligt, at der bliver tale om en bydel, som inspirerer beboerne til at bevæge sig og vælge de sunde løsninger. Der vil således på sigt være et mål, at der udvikles en bydel, som kan danne en spændende ramme om blandt andet sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Samlet set ønskes det således overvejet, hvordan bydelens karakter og identitet kan skille sig ud fra og så at sige skubbe til den traditionelle forstadskarakter. Ankomsten til den nye bydel ønskes givet en særlig fokus både fysisk, visuelt og mentalt. Det kan eksempelvis komme til udtryk i en mindskelse af den mentale afstand mellem den nye og den gamle bydel, til oplevelserne i området osv. Det er her at den tidligere omtalte Portal kommer ind i billedet, som eksempelvis kan give inspiration til en særlig bearbejdning af ankomsten og adgangen til området med en tættere bystruktur omkring et adkomst- og grønt pladsområde. Det åbner mulighed for, at beboerne i den nye bydel og fællesskabet med den eksisterende by kan få glæde af den oplevelse, det er at bo i en by og dog så tæt på det åbne landskab med aktivt agerbrug. Hvad arkitekturen angår er det ønskeligt at få forslag, der anskueliggør rammerne for hvilke muligheder man anser for passende til på den ene side at tilgodese arkitektoniske friheder, samtidig med, at der på den anden side er en overordnede styring af bygningernes formmæssige udtryk, materialer og farver. Tilsvarende er det ønskeligt, at man på samme måde forholder sig til de landskabelige løsninger for overgangen mellem det private via det halvoffentlige til de fuldt offentlige arealer. Disse rammer for den arkitektoniske frihed m.m. skal ikke præsenteres som en færdig projektdel i konkurrencen, men blot med en skitsemæssig karakter så man får et klart indtryk af de overvejelser, der ligger bag. Bydelens grønne profil skal dels afspejle integreringen i det omkringliggende landskab, dels udmøntes i nogle velartikulerede og brugbare rekreative rum i bebyggelsen. Variationen i udformningen af disse rum kan være medspiller i rummenes anvendelse og dermed styrke oplevelsen af det urbane, bebyggelsens karakter og graden af fællesskab. Det skal endvidere anskueliggøres, hvordan den grønne og blå profil med naturrige vådområder såsom ådalen og Vindinge Å kan være med til at bidrage til områdets særlige identitet og være med til at gøre bydelen endnu mere attraktiv. Kanten eller overgangen mellem by og landskab skal bearbejdes, både i forhold til byens fremtoning mod det åbne land, i forhold til den eksisterende bys kant og i forhold til naturens udtryk og indtog i byen og her spiller ådalen en vigtig rolle. Dette attraktive område, der spænder igennem fra øst til vest mellem den eksisterende by og det nye boligområde, vil give muligheder for vandreture og og andre naturoplevelser året rundt. 16 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrenceopgaven 17

Små hverdagsoplevelser styrker følelsen af fællesskab 3.3 Det indholdsmæssige tema Der skal disponeres med varierede boformer og boligtyper, der kan rumme tidens foranderlige familie- og livsformer samtidig med, at enliges, unges og ældres særlige boligbehov også tilgodeses som et naturligt element i den nye bydel. Herudover forventes det også, at der kan blive tale om forskellige ejerformer. Endvidere er det ønskeligt at have bomuligheder, der kan tiltrække expads og andre, der har behov for en bolig til dem selv og eventuelt deres familie i en afgrænset periode. Det er ønskeligt, at man får tilvejebragt muligheden for boligenklaver baseret på forskellige boformer og boligstørrelser, så der ikke opstår en fastlåst fordeling på boligtyper. Dette vil også medvirke tilet mere varireret bybillede. Blandt andet i relation til at der vil blive tale om en etapevis realisering af den nye bydel, ønskes der en robusthed i dispositionsplanen, der gør, at planen som helhed og indholdet i de enkelte og forskellige boligenklaver i særdeleshed kan optage livsstilsbestemte forandringer over tid. Fra kommunens side forestiller man sig således en strukturering i et antal underområder eller forskellige boligenklaver af forskellig størrelse, som er i stand til at kunne optage sådanne forandringer, samtidig med at der sikres fastholdt planens hovedkoncept og uden at det går ud over overskueligheden. Robustheden kan også understøttes med eksempler på midlertidig anvendelse af ubebyggede arealer, der samtidigt styrker fællesskabet. Hvad fællesarealer angår er det ønskeligt, at nogle blandt disse knytter sig mere direkte til en eller flere boligenklaver, hvor andre er fælles for hele den nye bydel. Uanset deres formål vil man lægge vægt på, at der er tale om identitetsgivende byrum varierende i udtryk som eksponenter for den nye bydels egenart. De uformelle mødesteder skal indgå i overvejelserne om det sociale fællesskab med eksempler på funktion og karakter. Med disse byrum handler det også om deres indbyrdes tæthed og intimitet med henblik på diversiteten i funktion og oplevelse. Beboerne i denne nye bydel skal dog have en klar opfattelse af, at man selv er med til bestemme graden af fællesskab. Generelt er det således et væsentligt planlægningselement, at lige så meget der lægges op til muligheden for fællesskaber, lige så meget skal der være plads til at være privat. Udviklingen af bydelen skal tage afsæt i og understøtte fortællingen om byens stærke civilsamfundskraft og mulige potentialer i at udvikle blandt andet co-living og cirkulærøkonomi m.v. Her kan eksempelvis arbejdes med hvordan man kan tænke cirkulærøkonomi ind i bebyggelsen og bydelen så den gør en forskel. Den sociale dimension i bæredygtighedsbegrebet afspejles bl.a. gennem byområdets fællesanlæg og fælles mødesteder. Her kunne der eksempelvis arbejdes med mindre værksteder, væksthuse og bygninger til dyrehold m.m. som kan understøtte en levendegørelse af de forskellige byrum og understøtte bydelens sociale sammenhængskraft. Samtidig kunne der arbejdes med semiprivate og private rum som gårde, haver, terrasser, altaner og grønne tage, der kunne være med til at forstærke oplevelsen af en frodig, bæredygtig bydel i en moderne forstad omgivet af det åbne land. Optakten til det nye boligområde i form af den tidligere omtalte Portal ønskes også set som et oplevelsesrigt aktivt område, der har en mere eller mindre offentlig karakter. Faaborg-Midtfyn Kommune har en forventning om, at den nye bydel, der skal realiseres inden for et areal på ca. 20 ha, vil kunne rumme 5-600 boliger etableret i perioden fra 2019 til 2034 med en årlig vækstrate på ca. 50 boliger. For den samlede plan tænkes boligerne at fordele sig således: Ca. 100 parcelhuse svarende til ca. 7,5 ha. Ca. 200 tæt/lav boliger svarende til ca. 7,5 ha Ca. 80 højere tæt/lav boliger svarende til ca. 2 ha. Ca. 90 ungdomsboliger svarende til ca. 1 ha. Ca.100 Ældrevenlige boliger/ældrebofællesskaber svarende til ca. 2 ha. 18 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrenceopgaven 19

3.4 Det trafikale tema Adgangen til den nye bydel vil dels være via den eksisterende by og derved via Portalen, dels via en nyanlagt vej fra Møllehøjvej i vest til den nye bydel. Der ønskes en belysning af, hvordan der skabes god tilgængelighed til bymidten og resten af byen fra hele den nye bydel såvel område A som område B. Det skal indtænkes, hvordan vejhierarkiet og trafikstrukturen samt adgangsvejene til den nye bydel kan fungere hensigtsmæssigt i forhold til de mange pendlere som hver dag skal frem og tilbage mellem arbejde og bopæl. I forlængelse heraf er det vigtigt, at det samme vejhierarki kan understøtte ønsket om et trafikalt fredeligt byområde, og hvordan man kan markere særlige adgangs og krydsningspunkter både funktionelt og arkitektonisk, så der skabes sammenhæng og bevågenhed, hvor bydelen kobles til den øvrige by. Det er ønskeligt, at vejforløb understøtter landsbykarakteren og bylivet i dette område. Deltagerne bør blandt andet vise, hvordan gaderum og pladser understøtter visionen om en by i en forstad, som både ligger op til bymidten mod nord og det åbne land og naturen mod syd. Endvidere er det ønskeligt at få belyst, hvordan gader og pladser udformes, så de på en naturlig måde både opleves som trafikrum og som befæstede grønne samlingspunkter for beboernes arrangementer og som uformelle mødesteder. Der ønskes endvidere udpeget gode ruter og stier til naturen og landskaberne omkring bydelen. Det skal være nemt at vælge cyklen til arbejde og i fritiden, hvilket bl.a. vil kunne ske ved at koble cykelnettet på den nye supercykelsti. Trafiksikkerhed for bløde trafikanter skal være optimale i såvel i boligbebyggelserne som i bydelens offentlige rum. Parkering ønskes tilvejebragt dels ved den enkelte bolig med 1 p-plads pr. bolig dels i enheder af varierende størrelse antal til såkaldt gæsteparkering med 1 p-plads pr. bolig. For sidstnævntes vedkommende ønskes der en hensigtsmæssig placering, der ikke dominerer i bybilledet og gerne med et bylandskabeligt karaktertræk. 3.5 Det miljømæssige tema Det miljømæssige tema dækker over klima- og miljømæssig bæredygtighed, social og kulturel bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed Den klima- og miljømæssige bæredygtighed skal tænkes ind i planen for at fremtidssikre bydelen og sikre at der altid vælges ansvarlige løsninger. I forslaget gælder det særligt brug af bæredygtige materialer og klimasikring hvor det primært skal afspejles hvordan en lokal håndtering og afledning af regnvand (LAR) kan finde sted. Det kunne eksempelvis indtænkes som mere naturprægede anlæg, som mindre søer, grønne recipienter eller vandløb udformet i samspil med beplantning. Her er det afgørende, at der tages afsæt i de foreliggende jordbundsprøver, således at de valgte løsninger tilpasser sig områdetes specifikke forhold, hvor der er høj grundvandsstand og ikke kan nedsives. Det skal her bemærkes, at afledning af vand til åen ikke må overstige den naturlige afledning. Tværtimod bør der om muligt være tale om en såkaldt minusløsning. Der henvises til bilag om klimaforhold (7 og 8). Kontrasten mellem by og natur kan bearbejdes i variationer fra helt naturprægede grønne og blå byrum til mere urbane forløb, hvor de grønne rum skal bidrage til en forsinkelse af regnvand, skabe et godt mikroklima og biodiversitet. Generelt skal det overvejes hvordan en frodig, grøn struktur kan indtænkes som bærende parameter i et bæredygtigt bykvarter. 20 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrenceopgaven 21

04 Planforhold 05 Bedømmelseskriterier Konkurrenceforslagene skal ikke tage afsæt i eksisterende planforhold, idet der på grundlag af konkurrencens resultat skal udarbejdes såvel lokalplan som kommuneplantillæg. Forslagene vil blive bedømt ud fra deres evne til at imødekomme de krav og ønsker der fremgår af konkurrenceprogrammet. Juryen vil for såvel første som anden fase af konkurrencen tage udgangspunkt i nedenstående kriterier, der er opstillet i ikke prioriteret rækkefølge: 22 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Den overordnede arkitektoniske løsning herunder den bymæssige og landskabelige behandling af området og dets kobling til omgivelserne heri inkluderet forslag til ådalens udformning. Velfungerende infrastruktur samlet set og forhold til en etapevis realisering Udformningen af Portalen. Forslag til et varieret udbud af boformer og boligtyper Forslagets evne til at skabe et attraktivt boligområde med fokus på byliv alment og fællesskabet i særdeleshed Integration af klimatilpassede løsninger Bæredygtighed i alle dets aspekter En i økonomisk henseende realistisk løsning såvel i anlæg som drift Bedømmelseskriterier 23

06 Konkurrencebetingelser 6.4 Jury De indsendte forslag vil blive bedømt af en jury bestående af: For Faaborg-Midtfyn Kommune Der udpeges 6 medlemmer af kommunalbestyrelsen Fagdommere 2 arkitekter og 1 landskabsarkitekt således at de tilsammen dækker konkurrenceopgavens temaer. Rådgivere for juryen Xxx Xxx xxx Arkitekt MAA Flemming Deichmann, Konkurrencens sekretær 6.5 Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet udgøres af dette program med følgende bilag: (eksempel) 1. Bydelskort 1:2000 2. Kort over konkurrenceområdet med koter i mål 1:1000 3. Luftfotos på USB stick 4. Konkurrenceprogram for bymidten 5. Jordbundsforhold inklusiv boreprøver 6. Klimahåndteringsplan 7. Idékatalog Årslev klimatilpasning juli 2015 8. Åen og risiko for oversvømmelse 9. Input fra borgermøder 10. Skema over areal- og boligfordeling Juryen har ret til yderligere at tilkalde særligt sagkyndige. Da der er tale om en konkurrence i to faser, vil juryens betænkning først foreligge efter fase 2. Dog vil der være tale om en foreløbig udgave efter fase 1 til brug for forhandlingsforløbet i fase 2. 6.6 Konkurrenceforslagets omfang i fase 1 1. Strukturplan i mål 1:2000 der viser udlæg af områder for bebyggelse og friarealer samt den samlede infrastruktur for områderne A+B.Dispositionsplan i form af en rejst plan i mål 1:1000 der viser områdets bebyggelse, veje, parkering, stier og friarealer. Hvad sidstnævnte angår skal der grafisk redegøres for anvendelsen af friarealerne Endvidere skal koblingen til byen via Portalen vises på planen. Planen skal dels anvise integration af klimatilpassede løsninger, dels 6.1 Konkurrencens form Konkurrencen er udskrevet af Faaborg-Midtfyn Kommune og afvikles i to faser. Første fase er en projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere udskrevet efter reglerne om projektkonkurrencer i direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004. Anden fase udgøres af et udbud efter forhandling, hvor en viderebearbejdning af indtil to forslag udvalgt af juryen finder sted. Konkurrencesproget er dansk og efter konkurrencen vil forhandlingssproget være dansk. 6.2 Konkurrencens deltagere Projektkonkurrencen gennemføres med deltagelse af nedenstående fem teams udvalgt efter prækvalifikation på grundlag af en EU-bekendtgørelse. X X X X X 6.3 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAAFlemming Deichmann Præstevænget 4 2680 Solrød Strand 20 92 66 99 flemming@fd-arkitekt.dk 24 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrencebetingelser 25

anvise forslag til en etapevis udbygning af området. Der suppleres med et længdesnit og et tværsnit i samme målstok. Løsningen af arealet på begge sider af Vindinge Å skal indgå i dispositionsplanen.planudsnit i mål 1:200 der viser udvalgte områder og diversiteten i bebyggelsen. 2. Supplement til pkt. 2 i form af rumlige skildringer af de samme områder, og hvori indgår antydninger af omkringliggende bygningskroppe. 3. Forslag til udformning af Portalen i hensigtsmæssig målestok. 4. Rumlige skildringer af yderligere tiltag bygningsmæssige såvel som ubebyggede arealer herunder ådalen i valgfri målstok bl.a. med henblik på at skildre oplevelsen og fællesskabet samt eksempler på integration af klimatilpassede løsninger. 5. En eller flere diagrammatiske redegørelser etapedeling, afvikling af kørende og gående trafik, parkering og andet der kan være relevant for den fulde forståelse af forslaget. 6. Projektmappe. Fyldestgørende skriftlig redegørelse for forslagets indhold der supplerer planerne nævnt ovenfor således at juryen får den fulde forståelse af forslaget. Endvidere emner som omhandler arkitektur, landskab, bymæssige funktioner, belægninger, skiltning m.m. med henblik på, hvordan disse kan komme til udtryk i den kommende lokalplan, der forventes givet en præcision, som gør den velegnet kommunens værktøj for aktivering af lokalplanen og de hertil knyttede intentioner for hele den nye bydel. Den skriftlige redegørelse skal suppleres med alle forslagets illustrationer nedfotograferet og gerne med angivelse af målestok, hvor det er muligt. Endelig indføjes det som bilag 9 nævnte arealskema. Projektmappen skal være i A-3 format (landskab), maksimalt indeholde 24 sider og afleveres i 15 eksemplarer. 6.7 Forslagets udformning Forslaget skal fremtræde i en lettilgængelig form og med angivelse af målestok, hvor det er muligt inklusiv den omtalte A3 mappe. Der ønskes ikke skriftlige redegørelser på plancherne men kun enkle tekster, der understøtter illustrationerne. Forslaget skal fremtræde på en måde som giver juryen fuldt indblik i og forståelse for den idé som forslaget er bygget op om. Forslaget må maksimalt bestå af 4 plancher i format A0 (84 x 120 cm). Der må ikke afleveres model. Desuden skal der afleveres et USB-stik med alle plancher som pdf-filer og alle illustrationer skal være gengivet som JPEG-filer. Også her skal alle tegninger om muligt forsynes med målestok. Forslaget skal være anonymt. Samtlige tegninger og bilag skal mærkes med et 5-cifret kendingstal. Med forslaget skal afleveres en uigennemsigtig lukket kuvert, udvendig forsynet med kendingstallet og indeholdende navneseddel i A4-format med forfatterens navn, adresse og telefonnummer (dag/aften). Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. 6.8 Forespørgsler Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen skal senest den xxxxxxxxx fremsendes skriftligt til konkurrencens sekretær Flemming Deichmann (se pkt. 6.3) Spørgsmålene, der vil blive besvaret løbende, forelægges i anonym afskrift for udskriveren, eventuelt for juryen, hvorefter de sendes til alle deltagerne. 6.9 Indlevering Forslagene skal senest den xxxxxxxxxx kl. 16.00 være fremme på følgende adresse: xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Evt. att. Xxx Mærket Ny bydel Årslev/Sdr. Nærå Forslagsstillerne skal sikre en aflevering, der ikke bryder anonymiteten. Ved afleveringen skal der medbringes en kvittering i to eksemplarer med oplysning om et telefonnummer, der kan anvendes uden at anonymiteten brydes såfremt der mangler navnekuvert eller andet. Modtageren vil kvittere for modtagelsen på det ene eksemplar. 6.10 Vederlag i fase 1 Hvert af de deltagende firmaer vil modtage kr. 200.000 ekskl. moms for et konditionsmæssigt forslag. Vederlaget udbetales efter fremsendelse af faktura efter konkurrencens afslutning. 26 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel Konkurrencebetingelser 27

6.11 Offentliggørelse og udstilling af resultatet efter fase 1 Bedømmelsen af de indsendte forslag ventes afsluttet xxxxxxxxxx 2018. Forslagsstillerne vil blive underrettet personligt af konkurrencens sekretær. Samtlige indsendte forslag vil blive offentligt udstillet i Årslev/Sdr. Nærå. Det vil blive markeret hvilke forslag, der fortsætter i konkurrencens fase 2. Et uddrag af juryens betænkning fra fase 1 vil blive offentliggjort ved denne lejlighed. De konkurrerende vil modtage nærmere meddelelse herom. 6.12 Konkurrenceforslagets omfang i fase 2 Opgaven i fase 2 er endnu ikke fastlagt i detaljer, idet det afhænger af resultatet af konkurrencens første fase. Det kan dog forventes, at der i anden fase bliver tale om en viderebearbejdning af den samlede besvarelse på basis af juryens kommentarer. Nærmere herom vil fremgå af et tillæg til nærværende konkurrenceprogram, som tilsendes de udvalgte teams som opstart på fase 2. Dette tillæg vil redegøre for afviklingen af 2-3 dialogmøder med et til den tid nærmere fastsat indhold. 6. Vederlag i fase 2 De to forslag der udvælges til fase 2 vil hver modtage et vederlag på kr. 150.000 ekskl. moms, der kommer til udbetaling ved fremsendelse af faktura efter konkurrencens afslutning. 6.14 Afvikling af bedømmelsen i fase 2 I konkurrencens anden fase er anonymiteten ophævet, og hver af de udvalgte forslagsstillere inviteres til møder med et af juryen nedsat forhandlingsudvalg i overensstemmelse med en tidsplan for afviklingen af fase 2, der vil blive fremsendt til de udvalgte deltagere. 6.15 Offentliggørelse og udstilling af resultatet efter fase 2 Når juryen har afsluttet sin endelige bedømmelse af de til fase 2 udvalgte forslag vil forslagsstillerne blive underrettet personligt af konkurrencens sekretær. Begge forslag vil blive offentligt udstillet i Årslev/Sdr. Nærå, ligesom juryen endelige betænkning vil blive offentligjort. 6.16 Rettigheder De indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Det er hensigten, at den endelige vinder efter fase 2 vil få overdraget opgaven med, i samarbejde med kommunen, en færdiggørelse af strukturplan og dispositionsplan samt projektering af nogle blandt de til den nye bydel knyttede fællesanlæg eller udvalgte elementer heraf efter nærmere aftale afhængig af den konkrete løsning og den forudsatte etapevise realisering. Idet Portalen, der indgår i opgavebesvarelsen, også indgår som en del af opgavebesvarelsen i konkurrencen om den nye bydel syd for byen, forbeholder kommunalbestyrelsen sig at udsætte den endelige beslutning om overdragelsen af denne specifikke opgave eller dele heraf til en af de endelige vindere efter afholdelsen af såvel nærværende konkurrence som konkurrencen om bymidten. I fortsættelse af ovennævnte har vinderen ret til at benytte ideer fra de øvrige forslag ved overdragelse af de opgaver, der måtte blive tale om. Tredjepart har ret til at gengive de indsendte forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier, dog kun med angivelse af forslagsstillernes navne. 6.17 Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret. Årslev/Sdr. Nærå december 2017 Fremtidens Forstad Årslev/Sdr. Nærå En projektkonkurrence om ny bydel Programmet er udarbejdet af Flemming Deichmann i samarbejde med byplankonsulent Jannik Nyrop og Planafdelingen ved Faaborg-Midtfyn Kommune Fotos: Xxxxxxxxxxx Luftfotos: Xxxxxxxxxx Layout: Eckardt ApS Print: xxxxxxx Oplag: 75 28 Årslev/Sdr. Nærå - En projektkonkurrence om ny bydel XXX 29