Tilsyn: Klippebo 09. juli 2018 Samtale med leder og medarbejdere Emne: Opfølgning på tidligere tilsyn Der blev ikke givet anbefalinger i forbindelse med sidste års tilsyn. Emne: Personalesituation Vurderer personalesituation som værende stabil. Siden sidste år stilsyn har der været udskiftninger i medarbejdergruppen (Naturlig afgang og nye udfordringer). Leder oplever at medarbejderne fortsat er pressede i forhold til at sikre tiden til den nødvendige dokumentation i SUL. Noget af årsagen hertil kan, være at der har været udskiftning blandt sygeplejerskerne. Det er dog oplevelsen at man får det til at fungere. Sommerferien dækningen er god. Der har været et par perioder med meget sygdom (januar og juni), der ikke har været arbejdsrelateret. Der er kommet nye kollegaer til, og det er oplevelsen at de nye medarbejdere er faldet godt til både kollegialt og i forhold til opgaveløsningen. Tilsynet bemærker, at det forventes dokumentationen er udført, som den skal. Hvis der er udfordringer i forhold til, at der skiftes personale i Sundhed (sygeplejersker), så der teamleders ansvar, at dokumentationen er ajour.
Emne: Sygefravær Aktuelt har juni måned været over normalen sammen med januar måned. Øvrige måneder under gennemsnittet, og der har ikke været tale om arbejdsrelateret fravær Se personalesituation. Derudover er det ikke oplevelsen at sygdomsperioderne er væsentligt udfordrende i forhold til opgaveløsningen. Tilsynet bemærker sig, at Klippebo har været ramt af sygdom i de perioder, hvor hele øen var ramt. Derudover er sygefraværet meget fint. Emne: Beboersammensætningen Ikke en homogen sammensat beboergruppe, da der er et stort spring mellem antallet af beboere, der har brug for lidt kontra meget støtte. Der har været et større antal dødsfald end normalt, hvilket plejemæssigt har betydet flere opgaver. Det relativt store spring i funktionsniveau betyder også, at der skal være et særligt fokus på at sikre en så stor variation i tilbuddet af aktiviteter. Der er fokus på at tilbyde aktivisterne i og til mindre grupper, da det er oplevelsen at for store aktiviteter ikke altid er et gode. Efter at have fået sat det bedre i system, er der kommet godt gang i brugen af klippekortet. Leder oplyste, at der dog er en mindre pukkel af ikke ydede timer, som man håber at få arbejdet ned. En meget blandet beboergruppe. Medarbejderne oplever, at det giver nogle gode faglige udfordringer, hvor det omvendt måske ikke altid er den samme oplevelse hos beboerne, idet der af og til opstår små konflikter, der betyder at man som medarbejdere skal støtte og vejlede efter dette. Plejetyngden opleves som værende mindre gennemsnitlig, om end den i perioder hvor der er flere terminale beboere hvilket naturligt giver andre opgaver.
Emne: Hverdagen på plejecentret God travl hverdag, hvor det er oplevelsen at der er en god balance mellem de praktiske ydelser samt aktiviteterne. I perioder skal medarbejderne dog løbe meget stærkt. Leder fortalte om en nyligt afholdt asfaltbal, som var en stor succes. Det er indtrykket, at især musikarrangementer, er noget beboerne nyder. En hverdag der er bundet op om den praktiske pleje og omsorg, samt aktiviteter. Der er med forskel hvem og hvor mange der deltager i aktiviteterne. Aktiviteter sker både i- og udenfor Klippebo. Der er nogle udfordringer i forhold til eksekveringen af klippekortsordningen. Dette i forhold til især, at den enkelte beboer kan have svært ved at formulere ønsker, samt i forhold at få aktiviteten praktisk i de enkelte vagtlag og hos den enkelte medarbejder. Medarbejderne oplyser, at det kan være svært at finde på aktiviteter i Klippekortet, da de oftest skal findes på dagen. Det er oftest ikke aftalt på forhånd med beboerne, hvad der skal ske. Der står bare klip på dagens køreliste hos konkrete beboere. Tilsynet bemærker, at kontaktpersonen skal forsøge at lave aftale med den enkelte beboer om, hvad klippekortet skal bruges til, og hvornår. Denne aftale skal dokumenteres i beboerens journal, således at det er klart, hvad beboeren ønsker at bruge klip til. Det er naturligvis muligt på dagen, at beboeren ændrer mening, og vil bruge klippet til noget andet, hvilket skal imødekommes, hvis det er muligt. Der er forståelse for, hvis beboerne ikke kognitivt kan indgå i en aftale, men så må kontaktpersonen, evt. med hjælp fra pårørende, finde en aktivitet, som beboeren har glæde af. Det er også muligt for beboeren, at sig nej til at modtage klippekortsordning. Emne: Samarbejde og kommunikation internt og eksternt I forbindelse med beboernes sidste tid priste leder samarbejdet med vågekonerne. Derudover er der et rigtigt godt samarbejder med plejecenterlægen, hvor der tillige arbejdes på tværs med Plejehjemmet Toftegården i forhold til afholdelse af fælles valgte temaoplæg/emner. Dagene afholdes hver især på henholdsvis Klippebo og Toftegården.. Der udover godt samarbejde med Klippebos Venner, samt den tilknyttede fysioterapeut, og sygeplejen.
Leder oplever, at have et godt samarbejde med AMR, samt TR. Samarbejde med medarbejdere opleves som værende godt. Der er fokus på at sikre et godt samarbejde de to afdelinger imellem. Endelig betegnes samarbejdet med visitationen, som værende godt og inde i positiv udvikling. Betegner, at der er et godt samarbejde over en rigtig bred kam. Der er nogle gode processer i gang i forhold til samarbejdet, og erfaringsudvekslingen afdelingerne imellem. Godt samarbejde med centerlæge, der er meget engageret i arbejdet med beboerne og personalet. Positivt at centerlægen giver temaundervisning omkring særlige problemstillinger. Emne: Medarbejderkompetencer kompetenceudvikling Oplever at have meget kompetente medarbejdere både på assistent- og hjælperniveau. Leder har fokus på at animere hjælpere til at tage assistentuddannelsen, og aktuelt er der en hjælper, der starter på uddannelsen efter sommerferien. Hvor der er huller i kompetenceniveauet, er der fokus fylde disse huller ud. Medarbejdere oplever at være klædt på til opgaverne, og hvor der er huller, er der mulighed for i første omgang at få hjælp hos kollega, og dernæst få erhvervet de nødvendige kompetencer.
Emne: Samarbejde med pårørende - Generelt Et overordnet godt samarbejde med de pårørende. Fint samarbejde med de pårørende. Det sker indimellem, at der er samarbejdsrelationer der er mere udfordrende end andre, men der altid findes en løsning eller et niveau for samarbejdet. Er der helt særlige udforinger i samarbejdet, sker kommunikationen via og mellem leder og pårørende. Emne: Beboerindflydelse - Fællesskabet Beboer- og Familierådet fungerer i forhold til at der afholdes tre til fire årlige møder. Derudover er det leders opfattelse at muligheden for indflydelse er tilstede, omend det kan være svært at motivere beboerne til at søge indflydelsen. Der er mangler lige aktuelt en repræsentant (beboer) i Beboer- og Familierådet. Der afholdes desuden månedlige beboermøder, hvor der er dagsorden, og hvor beboerne har stor indflydelse på indholdet i mødet. Medarbejder oplever at beboerne har en meget stor grad af indflydelse på fælleskabet (Aktiviteter, hussorden, etc.) Beboerindflydelsen sker på tilfredsstillende vis, især bemærker Tilsynet, at beboermøderne virker som et godt forum for drøftelser af de kommende aktiviteter.
Emne: Selvbestemmelse Individplan (Indflydelse på formulering af egne mål og indsatser.) Der arbejdes løbende på at sikre den enkeltes indflydelse. Dog kan det være svært for den enkelte beboer selv at finde rehabiliterende mål, uden inspiration fra medarbejderne. I det daglige er der fokus at sikre selvbestemmelsen, om end hele arbejdet med at formulere mål på vegne af af beboeren kan virke som en lille underløbning af selvbestemmelesen. Leder ser frem til at der bliver evalueret på hele arbejdet omkring i den rehabiliterende organisation. Stor indflydelse på individplan, og medarbejdere har stort fokus på at sikre og animere den enkelte til at tage selvstændige valg. Medarbejderne oplever indimellem, at det er irrelevant for enkelte af beboerne, at der skal opstilles rehab mål. Dette både i forhold til den enkelte beboer og relevans i selve målet, og også i forhold til at evalueringen og kravet til dokumentation er stor i forhold til selve måletog arbejdet med dette Emne: Magtanvendelse - Vold (Regler, etik, moral, procedurer) Det er ikke oplevelsen, at der er mange situationer, der kræver indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er igangsat et arbejde med at sikre procedurer og aftaler omkring arbejdet med nye regler om magtanvendelse i forbindelse med somatisk behandling. Dette i samarbejde med den til Klippebo tilknyttede læge. Medarbejderne redegjorde for og gav eksempler på de få episoder, der har været i forhold til magtanvendelser. Det er Tilsynets opfattelse, at man er opmærksom på, hvornår der er tale om magtanvendelse, og at man handler herpå.
Emne: Måltiderne Alle beboerne (efter hukommelse) er tilknyttet madordningen hos Truberg. Der er fokus på at sikre en god madkultur, og et godt fællesskab omkring måltiderne. Dette har afstedkommet nogle gode snakke beboerne imellem i forhold til tolerance overfor sine medbeboere, samt at bidrage til det sociale fælleskab. Beboerne kan selv vælge om de ønsker at indtage måltiderne i egen lejlighed eller i fællesskabet. En generel oplevelse af, at beboerne er glade for maden Kvalitet og portionsstørrelse. Beboerne vælger selv hvor de vil indtage måltiderne. Emne: Tilbud om træning ( 86) Er blevet brugt i nogle enkelte tilfælde, hvor det har været relevant i forhold udarbejdelsen af rehabilliteringssplan. Tilsynet drøftede med medarbejderne hvilke muligheder 86 giver i forhold til genoptræning i forhold til funktionstab Herunder rammerne for visitationen til ydelsen.
Emne: Faglig indsats- og dokumentation Tilsynet tog stikprøver i dokumentationen (CARE) på tre beboere. Hos én beboer, fandtes det ikke klart lægefagligt dokumenteret, om hvorvidt der skal ske genoplivning eller ej. Hos en anden beboer, fandtes en afsluttet indsats ikke dokumenteret afsluttet. Hos samme beboer, fandtes det ikke klart lægefagligt dokumenteret, om hvorvidt der skal ske genoplivning eller ej. Hos samme beboer fandtes to rehabiliteringsplaner, og det var uklart hvilken af disse der var gældende. Den tredje beboers dokumentation fandtes i orden. Det fremgik af to beboerdokumentationer, at de ikke ønskede genoplivning ved hjertestop. Lægen har noteret, at borgerne ikke ønsker genoplivning, men ikke fagligt givet sin vurdering. Tilsynet finder således ikke, at der er foretaget en lægefaglig vurdering, og finder af den grund ikke, at personalet kan undlade at genoplive, hvis situationen opstår. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at der bliver foretaget en lægefaglig vurdering om genoplivning, når borger udtrykker, at der ikke ønskes genoplivning. Jfr. Anmodning om lægelig vurdering af borger, bruger, beboer,(bbb) ved fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Tilbagemelding fra leder ønskes senest den 15. september 2018. Samtale med beboere Emne: Tilfredsheds afdækning Tilsynet har talt med en beboer i forbindelse med dette års tilsyn. Boligen: Beboeren udtrykte stor tilfredshed med sin bolig, som opfylder de behov han har aktuelt har for en bolig. Hverdagen: Beboeren synes han fint kan fylde sin hverdag ud, med egne hobbies samt ture til havnen, hvor han selv kan køre ned på sin elektriske scooter ned. Forplejningen: Tilfredshed med den varme mad, som beboer synes er rigtig god. Beboer sørger selv for morgenmad og den kolde mad.
Medarbejderne: Beboer er meget glad for medarbejderne, som ikke kan være flinkere. Aldrig nogen sure miner og altid hjælpsomme. Den hjælp der ydes: Stor tilfredshed med den hjælp der ydes. Får hjælp til det som der er brug for at få hjælp til. Omgangstonen: Rigtig god og respektfuld omgangstone mellem beboere og medarbejder. Aktiviteter og træning: Grundlæggende tilfreds med de tilbud der gives. Man kan deltage i aktiviteterne i den udstrækning man har lyst og overskud til det. Beboeren efterlyste dog muligheden for at kunne dyrke sin hobby, hvilket kræver et hobby lignede rum hvor man kan rode lidt. Det var han blevet stillet i udsigt i forbindelse med sin visitation for et par år siden. Indflydelse på egen hverdag: Stor indflydelse på egen hverdag. Man bestemmer over sit eget liv. Samtale med pårørende/ Beboer- og Familieråd Emne: Tilfredsheds afdækning Pårørende / Familieråds tilfredshed med: Boligen: Pårørende gav udtryk for tilfredshed med boligen. Eneste anke kunne være at det måske ville være hensigtsmæssigt at dagligstue og soveværelse var lidt mere adskilt. Hverdagen: Indtrykket er at personalet gør sit for at skabe en god hverdag for beboerne. Forplejningen: Forplejningen betegnes som værende rigtig god. Medarbejderne: Pårørende oplever medarbejderne som værende respektfulde, opmærksomme og engagerede i både opgaveløsningen og omgangen med beboeren.
Den hjælp der ydes: Der er god fokus på at sikre at den de ydelser der er tildelt i forhold til hjælp gives på den mest hensigtsmæssige måde, således at beboeren oplever at få den hjælp der brug for. Omgangstonen: Rigtig god, nærværende og respektfuld omgangstone. Dette mellem beboere, medarbejdere og pårørende. Aktiviteter og træning: Det er oplevelsen at der er en hel række tilbud om aktiviteter og ture. Derudover tilbydes den enkelte småture i området. Pårørende kender til Klippekortsordningen, og pårørende oplever at medarbejderne er dialog med beboerne omkring brugen af ordningen. Indflydelse på egen hverdag: Oplevelsen er at medarbejderne har respekt og arbejder på at sikre at den enkelte beboer har mest mulig indflydelse på egen hverdag. Rundgang på stedet Emne: Tilbuddets fysiske rammer Stedets fysiske og rengøringsmæssige stand: Klippebo fremstod samlet i en god hygiejnisk og rengøringsmæssigt stand. Fællesarealerne (stuer og køkkener) samt de boliger som Tilsynet så, fremstod ligeledes pænt rengjorte og velordnede. Den udvendige arealer fremstod velordnede, og beboernes egne terrasser og den fælles af slagsen fremstod hyggelige og velordnede.
Samlet indtryk Det er Tilsynets oplevelse, at Klippebo er et godt og trygt sted for beboerne. Der tilbydes en række tilbud om aktiviteter og ture som beboerne har mulighed for at deltage i. Tilsynet oplever en engageret personalegruppe, der arbejder med respekt for beboerne og med de pårørende. Tilsynet har desuden givet anledning til at udtale, at beboerne får den hjælp, som de har ret til og behov for set i forhold til serviceloven og de gældende kvalitetsstandarder i kommunen m.m. Der er forbindelse med tilsynet givet en anbefaling: Tilsynet anbefaler, at det sikres, at der bliver foretaget en lægefaglig vurdering om genoplivning, når borger udtrykker, at der ikke ønskes genoplivning. Jfr. Anmodning om lægelig vurdering af borger, bruger, beboer,(bbb) ved fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Tilbagemelding fra leder ønskes senest den 15. september 2018. Ved tilsynet har medvirket: Charlotte Petersen (Leder) Heidi B. Jensen (SoSu-assistent) Nadja Nielsen (SoSu - assistent) Allan Stender(Pårørende) Villy Holm (Beboer) Fra Tilsynsenheden: Mette Marker Henrik Boie