Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du også hvor du bor? 40-47 Vandet omkring os. Forsøg i grupper og Individuelt og makkerarbejde Fordybelsesuge 39 Efterårsferie uge 42.. makkerarbejde. 48-51 Lys i klassen Forsøg i grupper. Juleferie uge 52 2-6 Fuglene ved foderbrættet Klasseundervisning, grupper, ekskursion. 7-14 Jeg gik mig over sø og land brug af kort, byer og Danmark Klasseundervisning, alene samt makkerarbejde. 15-20 Papirfabrikken Forsøg i grupper og makkerarbejde Vinterferie uge 10 Fordybelsesuge 12 Påskeferie uge 16 Jubilæumsuge 17 21-26 Hvad finder du i skoven og i vandløbet? Klasseundervisning, individuelt, grupper, ekskursioner Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Venlig hilsen Nina Panek Gjettermann 1
Små dyr omkring skolen 3. klasse Periode Uge 34-37 Eleverne kender navnene på de almindeligste smådyr. Når man ellers taler om dyr med eleverne, er det næsten altid de lidt større dyr, fugle og pattedyr, de kommer til at tænke på. Eleverne lærer at genkende nogle af de almindeligste smådyr i det nære miljø, og at de erhverver sig viden om sammenhængen mellem nogle dyrs bygning og levevis og deres krav til levested. At kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. At kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. At kunne stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. At eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Indledende klassesamtale, inden eleverne sendes ud på dyrejagt. Hvor tror de, der er bedst chance for at finde smådyr og hvorfor? Eleverne indsamler dyr og finder deres navne ved hjælp af en bestemmelsesnøgle. Vi undersøger biller. Vi undersøger ørentvister. Vi undersøger snegle og laver et sneglevæddeløb. Vi undersøger regnorme. Vi undersøger bænkebidere Vi tager på Galløkken Natek 3 Vi undersøger insekter. Kanon Natur - Padder og krybdyr Kanon Natur Insekter Når eleverne lærer at genkende nogle af de almindeligste smådyr i det nære miljø, og at de erhverver sig viden om sammenhængen mellem nogle dyrs bygning og levevis og deres krav til levested. Når eleverne kender flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Når eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Når eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. Når eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. 2
Om eleverne lærer at genkende nogle af de almindeligste smådyr i det nære miljø, og at de erhverver sig viden om sammenhængen mellem nogle dyrs bygning og levevis og deres krav til levested. Om eleverne kender flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Om eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Om eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. Om eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Masseeksperiment 2013 3. klasse Periode Uge 38-39 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget at spise eller rørt sig. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om hvem eller hvad bestemmer, om vi bliver sunde eller usunde. Hvor meget betyder det, at den lokale slikpusher er placeret på vejen til skolen, og at lokalområdets fysiske rammer og aktivitetstilbud ikke lægger op til en aktiv hverdag? I år undersøger Masseeksperimentet klassens skolevej, og sætter fokus på begrebet selvopfattet sundhed. Med forskellige kropsnære forsøg skal vi teste klassens styrke og undersøge nærområdets muligheder. Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36. 3
Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4
Vandet omkring os 3. klasse Periode Uge 40-47 uge 42 efterårsferie Eleverne kender til vandforbrug fra dagligdagen og har tidligere foretaget temperaturmålinger. Eleverne får indblik i enkle forhold omkring vandforsyning og vandforbrug. De endvidere får en række erfaringer med fænomenerne opløsning, filtrering, inddampning og fortætning, der kan tjene som baggrund for forståelse af vandkredsløbet i naturen og give indblik i forhold, der knytter sig til forurening. Eleverne får erfaringer med temperaturmålinger, navnlig i forbindelse med vand og is. At eleverne kan undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys. At eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. At eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik. At eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. At eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. At eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne Indledende klassesamtale om hvor kommer vandet i vandhanen fra? Forsøg med at pumpe luft og vand. Forsøg med vandspild. Forsøg med opløsninger og krystaller. Klassesamtale om dug og fordampning. Fællesforsøg med fordampning. Klassesamtale om forskellige termometre og hvor vi bruger dem i dagligdagen. Eleverne laver forsøg med termometre, varmt vand, koldt vand og is. Natek 3. www.emu.dk/elever0-3/naturfag/vand/index.html Når eleverne får indblik i enkle forhold omkring vandforsyning og vandforbrug. Når de endvidere får en række erfaringer med fænomenerne opløsning, filtrering, inddampning og fortætning, der kan tjene som baggrund for forståelse af vandkredsløbet i naturen og give indblik i forhold, der knytter sig til forurening. Når eleverne får erfaringer med temperaturmålinger, navnlig i forbindelse med vand og is. 5
Når eleverne kan undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys. Når eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Når eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik. Når eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Når eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne Løbende evaluering og fremlæggelse af forsøgene. Om eleverne får indblik i enkle forhold omkring vandforsyning og vandforbrug. Om de endvidere får en række erfaringer med fænomenerne opløsning, filtrering, inddampning og fortætning, der kan tjene som baggrund for forståelse af vandkredsløbet i naturen og give indblik i forhold, der knytter sig til forurening. Om eleverne får erfaringer med temperaturmålinger, navnlig i forbindelse med vand og is. Om eleverne kan undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys. Om eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Om eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik. Om eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Om eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne 6
Lys i klassen 3. klasse Periode Uge 48-51 Eleverne har arbejdet med simple kredsløb i 2. klasse Eleverne opnår erfaringer med nogle elektriske komponenter og indsigt i nogle begreber med tilknytning til elektricitet, samt at disse erfaringer og begreber knyttes sammen med fænomener i elevernes hverdag. At eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer, varme og papir. At eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. At eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Samtale om hvor vi bruger elektrisk lys og belysning i gamle dage og indførelse af elektrisk lys. Forsøg i grupper med fra El-museet. Kortslutning og sikringer. Hvor kan vi spare på strømmen? Natek 3 samt fra El-museet. Når eleverne opnår erfaringer med nogle elektriske komponenter og indsigt i nogle begreber med tilknytning til elektricitet, samt at disse erfaringer og begreber knyttes sammen med fænomener i elevernes hverdag. Når eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer, varme og papir. Når eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Eleverne skal tegne og fremlægge deres forsøg. Om eleverne opnår erfaringer med nogle elektriske komponenter og indsigt i nogle begreber med tilknytning til elektricitet, samt at disse erfaringer og begreber knyttes sammen med fænomener i elevernes hverdag. Om eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer, varme og papir. Om eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. 7
Fuglene ved foderbrættet 3. klasse Periode Uge 2-6 Eleverne kender til nogle fugles navne Eleverne lærer at genkende nogle af de almindeligste fugle ved foderbrættet, og at de erhverver sig viden om sammenhængen mellem fuglenes næb og deres valg af føde samt viden om nogle egenskaber ved fjer og dun. At eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne At eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Kort klassesamtale, der kan spore eleverne ind på emnet fugle Se på udvalgte fugle fra skolens fuglesamling Klasseundervisning og grupper. Natek 3 Div. Ting til forsøg Lave mejseklokker/foder i små mælkekartoner Optælling af fugle på skolen og hjemme hos eleverne Cd med fuglestemmer Ekskursion til Galløkken Når eleverne lærer at genkende nogle af de almindeligste fugle ved foderbrættet, og at de erhverver sig viden om sammenhængen mellem fuglenes næb og deres valg af føde samt viden om nogle egenskaber ved fjer og dun. Når eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne Når eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Om eleverne kan genkende nogle af de almindeligste fugle ved foderbrættet og ved deres hjemmelavede fuglemad. Om eleverne har erhvervet sig viden om sammenhængen mellem fuglenes næb og deres valg af føde samt viden om nogle egenskaber ved fjer og dun. Om eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne Om eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Elevernes tegninger og beskrivelser af fuglene. 8
Jeg gik mig over sø og land 3. klasse Periode Uge 7-14 Vinterferie uge 10 og Fordybelsesuge 12 Eleverne kender til Danmarkskortet, Europakortet og verdenskortet. Eleverne får et indblik i begrebet korttegning. Eleverne får en vis fortrolighed med at se på enkle kort samt fortrolighed med verdenshjørnerne og med noget navnestof, der knytter sig til Danmark. At eleverne kan redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer. At eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. At kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort. At kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Opstart med hvilke korttyper kender eleverne til og hvad kan man bruge dem til? Vi går fra de små ting i klassen, til skolen, til byen og landet. Undervejs er der praktiske opgaver med at tegne forskellige typer kort ting set fra oven, klasseværelset, en oversigt over, hvor eleverne bor i forhold til skolen mm. Der arbejdes med kort over større områder med Danmarkskort, med signaturer og verdenshjørner, og eleverne bruger kompasser. Vi slutter af med at se på bystrukturer, undersøger Rønne og forretningerne. Klasseundervisning, makker samt alene arbejde. Natek 3 Vi undersøger kort. Atlas, kortbøger og vægkort. Rytterknægten, Bornholms Tidende og reklamer. Når eleverne har et indblik begrebet korttegning. Når eleverne har en vis fortrolighed med at se på enkle kort samt fortrolighed med verdenshjørnerne og med noget navnestof, der knytter sig til Danmark. Når eleverne kan redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer. Når eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Når eleverne kender de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort. Når eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. 9
Eleverne fremlægger deres tegninger, kort og plancher, Som bliver hængt op i klassen. Om eleverne har et indblik begrebet korttegning. Om eleverne har en vis fortrolighed med at se på enkle kort samt fortrolighed med verdenshjørnerne og med noget navnestof, der knytter sig til Danmark. Om eleverne kan redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer. Om eleverne kan anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Om eleverne kender de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort. Om eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Papirfabrikken 3. klasse Periode Uge 15-20 Påskeferie uge 16 Jubilæumsuge 17 Eleverne har kendskab lidt kendskab til genbrugspapir og hvor papiret kommer fra. Eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget papir, man bruger i hverdagen til en mængde forskellige formål. Eleverne får indblik i en ret enkel og gennemskuelig teknologi fremstilling af genbrugspapir. At eleverne kender forskellige og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning. At eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. At give eleverne øgede færdigheder i at arbejde med nogle almindelige redskaber og værktøj. Opstart med hvad bruger vi papir til. Undersøgelse af skolens papirforbrug. Undersøgelse af hjemmenes postmængde. Eleverne skal selv forsøge at fremstille papir af affaldspapir. De skal lave forskellige forsøg med vandmærker og billeder støbt ind i papiret. De skal undersøge deres håndlavede papir og sammenligne det med forskellig former for papir. Papirfremstillingens historie. Undersøgelse af genbrugspapir. Natek 3 Diverse til fremstilling af papir. Se side 146+147 i lærervejledningen. Bogen: Historien om papir, træer og tryk Makkerarbejde samt individuelt 10
Når eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget papir, man bruger i hverdagen til en mængde forskellige formål. Når eleverne får et indblik i en ret enkel og gennemskuelig teknologi fremstilling af genbrugspapir. Når eleverne får øgede færdigheder i at arbejde med nogle almindelige redskaber og værktøj. Når eleverne kender forskellige og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning. Når eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. Når eleverne har øgede færdigheder i at arbejde med nogle almindelige redskaber og værktøj. Om eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget papir, man bruger i hverdagen til en mængde forskellige formål. Om eleverne får et indblik i en ret enkel og gennemskuelig teknologi fremstilling af genbrugspapir. Om eleverne får øgede færdigheder i at arbejde med nogle almindelige redskaber og værktøj. Om eleverne kender forskellige og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning. Om eleverne kan give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. Om give eleverne øgede færdigheder i at arbejde med nogle almindelige redskaber og værktøj. Om eleverne kan bruge deres eget fremstillede papir til breve o. lign. 11
Hvad finder du i skoven og ved vandløbet 3. klasse Periode Uge 21-26 Eleverne kender til flere dyr fra deres hverdag. Metoder At kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. At kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. At kunne stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. At kunne beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder. At kunne arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. At kunne sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. At kunne formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Tværfagligt forløb med dansk, hvor der bliver arbejdet med fagliglæsning og bl.a. fagbøger om dyr. Klassesamtale om hvad er relevant når man skal undersøge og beskrive et dyr eller et andet fagligt emne. Bøger fra Pædagogisk center: Dyr i havet bind 2, Dyr i skoven bind 3, Dyr i sø og å. Undersøgelse af hvad finder du ved vandløbet med udgangspunkt Puls 3. Ekskursion til Snorrebakkesøen og Galløkken Makkerarbejde og individuelt. Når eleverne kender flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Når eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Når eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. Når eleverne kan beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder. Når eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Når eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne 12
Om eleverne kender flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Om eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Om eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis. Om eleverne kan beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder. Om eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Om eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne Elevernes bøger som læses op i 4. klasse som makkerlæsning og efterfølgende hænges op på skolen. Elevernes små foredrag. 13