Opstart i Lystruplund for nye medarbejdere For besøg: - Til for besøget underskrives alle papirerne. Mødeplan, personaleadresseliste og velkomst/personale mappen udleveres. Første arbejdsdag: - Møder den første dag kl. 9.30, så er alle mødt ind og man har tid til at tage sig af den nye medarbejder. - Modtagelse af en medarbejder fra stuen, der viser rundt, hilser på de øvrige kolleger. Derefter er den nye medarbejder hovedsagelig på stuen. - Til samling holdes en præsentation, hvor børnene præsenteres for den nye medarbejder og børnene præsenterer sig selv. - Den nye medarbejder følges til pause med en fra sin stue. Den første uge: - I den første uge, skal der være et stuemøde. - Sidst i den første uge har Helene et møde med den nye medarbejder, hvor velkomst mappen gennemgås og der er mulighed for spørgsmål. Se seddel med første samtale. Efter en måned: - Efter en måned afholder Helene endnu et møde, hvor der informeres yderligere samt der kan samles op på diverse.
Dagtilbud Lystrup Dagtilbudsleder Anne Mette Holm Pædagogiske ledere Minihøj Hasselhøj Møllehuset Hurlumhejhuset Lystruplund Dagplejen Lise Kons. Vibeke Helle Nielsen Kirsten Helene Kruse Lisbeth H. Kristensen Christensen Vestergaard Porsborg MED-udvalg Dagtilbudsleder Pædagogisk Tr BUPL- Tr FOA AMR- Medarbejder leder rep. rep. Rep. rep Anne Mette Mariann Lise Lotte Kim Møller Karina Linda Holm Jakobsen Andersen - Minihøj Schmidt Andersen Lystruplund Dagplejen Hurlumhej- Bente Sophia Taha huset Christiansen - Hasselhøj - Møllehuset I Børnehaven Lystruplund er der tilknyttet 3 terapeuter(musik-, ergo- og fysioterapeuter), der varetager træningen med 32 børnene i samarbejde med personalet.
Informationssystemet i Børnehaven Lystruplund I Børnehaven Lystruplund har vi flere informations kanaler. Om morgenen, når du møder skal du slå din vej forbi kontoret og læse i kalenderen, personale informationsbog og børne information, der ligger på reolen, derudover har vi hver en bakke, hvor papirer, breve o.l. bliver lagt i. På kontoret findes ligeledes diverse kinabøger til forskellige formål, bl.a. svømmebogen, tirsdagsmødebogen, lokal med.bogen o.l. I grupperne(integrations- og specialgruppen) har vi en kinabog, hvor beskeder direkte til personalet på stuen, f.eks. vedr. børn, bliver skrevet, denne læses ligeledes hver morgen. I integrationsgruppen skriver forældre også i denne bog. På personalestuen samles diverse post og meddelelser, som den pædagogiske leder finder vigtigt, at personalet har adgang til, dette chartek sorteres hver tirsdag til tirsdagsmøde Kontoret - Kalenderen - De to informationsbøger - Diverse kinabøger Stuerne - Gruppebogen Andet - Post og meddelslser på personalestuen Telefonnumre, adresser, vikarlister m.v. hænger på væggen over den pædagogiske leders skrivebord, ligesom grundplaner og vagtplaner hænger på tavlen til venstre herfor man er selv ansvarlig for at ajour føre sig om ændringer i vagtplanen, så det er en god ide at tjekke denne hver dag inden man går hjem. Løftepolitik Lystruplund Formål: At fremme personalets ergonomiske sundhed og forebygge sygefravær. At undgå skader og slid for personalet ved at minimere løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Personalet hjælper hinanden med at huske at undgå løft og huske de gode arbejdsstillinger. Det er ok at komme med idéer til hinanden og minde hinanden om, at bruge den nødvendige tid i en situation.
Ergonomipyramiden Personalets ergonomiske arbejdsmiljø, pædagogik og børns selvhjulpenhed kan gå op i en højere enhed, for børn vil selv og kan selv hvis de får lov. Vi minimerer servicering af børnene og i stedet guider og støtter vi dem i at opnå færdigheder. Psykolog og fysioterapeut Lise Ahlman mener, at mange børn i dag er hjælpeløse, fordi forældre og pædagoger har snydt dem for muligheden for, at prøve tingene selv. Hun kalder det indlært hjælpeløshed. Hun mener, vi snyder børn for motorisk læring ved at følge vores trang til at yde omsorg, og når mange børn ikke kan tage flyverdragt på eller binde deres sko, er det fordi vi har lært dem at være hjælpeløse. Generelt: Undgå løft Lad barnet selv medvirke aktivt og forhold dig opmuntrende og støttende til dets mobilitet og motoriske kompetencer. Hvis et barn græder så sæt dig ned til barnet i stedet for at løft det op til dig. Hvis et barn vil op på skødet af dig, så lad det selv kravle op Undgå at række efter ting, og placér ikke ting for højt oppe - f.eks. bleer på høje hylder
Hvis løft ikke kan undgås, så brug en god løfteteknik: Forbered dit løft. Er der god plads? Er der ro? Er klapvognen i nærheden? Er døren åben? Osv Kom tæt på barnet, så række afstanden bliver lille. Prøv at få barnet til at hjælpe til. Gør musklerne klar inden du løfter. Knib bækkenbunden sammen. Stram mavemusklerne og hold evt. vejret. Tag godt fat i barnet med begge hænder. Hold ryggen lige og så oprejst som muligt gå evt. ned i knæene. Undgå at vride ryggen mens du løfter. Drej hele kroppen ved at flytte fødderne. Giv dig god tid. Et roligt tempo mindsker risikoen. Sove: Børnene sover på madrasser på gulvet indendørs. Bleskift: De fleste børn bliver skiftet, mens de står på gulvet, og den voksne sidder på skamlen Brug af puslebord: Puslebordets hæve/sænkefunktion skal benyttes, og personalet skal sørge for at have puslebordet i den rette arbejdshøjde. Så snart barnet selv er i stand til at kravle op på puslebordet, skal det køres ned, så de kan kravle op evt med voksenstøtte. Efter bleskift køres puslebordet ned igen, så barnet selv kan kravle ned igen evt. med voksenstøtte. Barnet opfordres til at deltage ved bleskift, f.eks. selv løfte numse, selv sætte sig op, selv lægge sig ned. Spisning: Barnet kravler selv op på stolen evt. med støtte fra den voksne. Den voksne skal undgå at bøje sig ind over bordet, at række og vride kroppen, hvis barnet skal have hjælp under måltidet. Barnet opfordres til at gøre ting selv - hælde vand op, sende vand rundt, give skraldeskålen til nogen osv. Garderoben: Lad barnet selv hjælpe til med tøjet. Tag få børn med i garderoben ad gangen.
Vær tålmodig, og giv barnet den tid der skal til Hvis et barn skal have hjælp til f.eks. snørebånd på skoene, så bed barnet om at løfte foden op, så du ikke skal bøje dig for langt ned. Modtagelse af børn: Sæt dig ned, hvis forældre vil aflevere et barn til dig fra armen. Sig til forældrene, at du ikke vil modtage barnet fra deres arm, mens du står op. Klapvogne: Lad barnet selv kravle op og ned. Gåtur med børn der holdes i hånden: For at mindske risikoen for smerter og skader i arm og skulder: Vær opmærksom på, at albuen ikke bliver overstrakt, hvis f.eks. barnet går lidt bag dig, mens I holder i hånd For at mindske risikoen for skader i arm, skulder og ryg: Slip taget i barnet, hvis det falder. Gyngen Lad barnet selv kravle op på gyngen. Hold gyngen for barnet. Når barnet skal ned fra gyngen, så lad det selv kravle ned evt. gennem et hul i gyngen. Lift Hvis der er behov for at løfte et barn, er det vigtigt at man forbereder sit løft, at man løfter rigtigt og om nødvendigt at man er to personer til at løfte. Der findes lift flere steder i huset, som kan anvendes til de børn, som ikke kan forflyttes på andre måder. Her kan barnets selvhjulpenhed handle om at samarbejde om at komme i liftsejlet. Lystruplund sep 2011. Magtanvendelse i Børnehaven Lystruplund Notat fra Århus Kommune den 15. september 2011. Har en magtanvendelse fundet sted, skal der ske en registrering af denne. Aarhus Kommune ønsker en ensartet form for registrering af magtanvendelsen, således at det sikres, at alle væsentlige oplysninger medtages, ligesom det vil være muligt at sikre en løbende opfølgning af arbejdet med magtanvendelser. Når en ny medarbejder i B&U ansættes, skal medarbejderen som et led i sin oplæring, modtage information om hvordan Aarhus Kommune forholder sig til og arbejder med magtanvendelser. Har en magtanvendelse fundet sted, er det den involverede medarbejder der har ansvar for at skema til registrering af magtanvendelse udfyldes. Andre medarbejdere der har været involveret,
eller har overværet magtanvendelsen, skal noteres på skema. Barnets forældre skal orienteres om magtanvendelsen. Både medarbejder og leder skal underskrive notatet. Lederen skal skrive under fordi det er lederen der har det øverste pædagogiske ansvar og personaleansvar. Leder foretager en vurdering af om magtanvendelsen var lovlig eller ulovlig. Hvis magtanvendelsen anses for at være ulovlig skal områdechefen kontaktes straks, ligesom der skal tages stilling til en evt. politianmeldelse. Der arbejdes på at etablere en central indberetning af magtanvendelser gennem LIS systemet. Småbørn i alderen 0-6 år I tilbud efter dagtilbudsloven 1 er magtanvendelse ikke tilladt. Samtidig har kommunen en generel forpligtelse til at sikre, at alle børn i kommunen har det godt 2 Når forældre afleverer deres barn i et dagtilbud, det være sig et almindeligt dagtilbud eller et særligt dagtilbud er der altså ingen særlige beføjelser til at anvende magt. På den anden side må personalet tillægges den rolle, at de træder i forældres sted i den tid barnet er overladt til pasning/behandling, og udøver samme dømmekraft som forældre ville udøve. Lovgivningen tager højde for situationer, hvor magt i sjældne tilfælde må betragtes som nødvendig for at afværge eller modvirke farlige situationer. Dette drejer sig primært om situationer, hvor et indgreb er akut nødvendigt for at modstå eller afværge et allerede påbegyndt eller overhængende angreb på personer eller ting. Loven forudsætter, at handlingen står i proportion til situationen, og at der således kun anvendes den nødvendige magt. Her vil det typisk være situationer, hvor en manglende indgriben overfor et barn vil medfører større skade end selve magtanvendelsen. At holde et barn i hånden for at forhindre det i at løbe ud på vejen eller på anden måde sikre et barn i trafikken, er som udgangspunkt ikke magtanvendelse, ligesom det at drage omsorg for barnet ved eksempelvis ved at skifte ble på barnet hvis det trænger hertil, er som udgangspunkt heller ikke en magtanvendelse. Når der anvendes magt overfor barnet, er det helt afgørende, at barnet ikke udsættes for straf eller krænkende behandling, ligesom der skal udarbejdes et notat i forbindelse med den foretagne magtanvendelse. Barnets navn Dato Indberetning af fysisk magtanvendelse CPR. nr Tidspunkt for magtanvendelsen Hvori bestod magtanvendelsen (se bagside) Fastholdelse Føring 1 Dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, og klubtilbud 2 Servicelovens 146
Nødværge Hvor lang tid varede magtanvendelsen Hvem gennemførte magtanvendelsen Hvad begrundede magtanvendelsen Hvad var formålet med magtanvendelsen Var der nogen som så hvad der skete hvem? Hvordan og hvornår er forældrene blevet informeret? Forældrenes kommentarer Er årsagerne til magtanvendelsen drøftet med barnet hvordan? Vedlæg gerne barnets udtalelse om magtanvendelsen. Dette notat er udarbejdet af Dato og underskrift: Leder: Vurderes magtanvendelsen lovlig? Vurderes magtanvendelsen ulovlig? Hvis ulovlig noter her dato og tidspunkt for kontakt til OC/politi Leders bemærkninger: Dato Leders underskrift Fastholdelse: At holde barnet for at forhindre eller stoppe barnet i at skade sig selv eller andre. Føring: At flytte barnet for at fjerne barnet rent fysisk fra en situation.
Nødværge: Er en afværgelse af et retsstridigt angreb mod en selv eller en anden. Handlingen skal være nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb. Nødværge kan ikke anvendes i præventivt øjemed. I situationer er der en videre pligt end normalt til at vælge flugt eller opgive, hvis dette i situationen er muligt. Ved ulovlig magtanvendelse ifm 32-børn skal pædagogisk leder også orientere Birgit Høg. Til personale Respekt for grænser Det er af afgørende betydning for børns trivsel og udvikling, at de får omsorg, nærvær og et trøstende kram, når det er nødvendigt. Børn har brug for tæt fysisk kontakt med voksne, som kan lege vilde lege, stille lege eller bare sidde med én på skødet, mens man får læst en bog. Relationen mellem barn og voksen er asymmetrisk, og udgangspunktet for tæt samvær mellem barn og voksen er altid barnets behov. Det er altid den voksne, der har ansvaret i kontakten og ansvaret for at tolke og respektere det enkelte barns grænser og behov. Personalet skal sørge for at børns sikkerhed altid har højeste prioritet. Det gælder også ved beskyttelse mod overgreb, hvad enten det er af fysisk, psykisk eller seksuel karakter. Personalet skal altid tage børns ytringer alvorligt, både hvis det er verbalt formuleret eller hvis det er ændringer i et barns adfærd, der kommer til udtryk. I Lystruplund ønsker vi, at der er en sund balance mellem børns naturlige udvikling og personalets forpligtelse til at beskytte børnene og respektere deres grænser. Vi bestræber os på at være åbne og reflekterende i personalesamarbejdet, så vi kan skabe mulighed for at italesætte overvejelser og refleksioner over egen og kollegers praksis. For at øge muligheden for at se med så friske øjne som muligt på egen og andres praksis, vurderes det årligt, hvem der ønsker hvilke opgaver i det kommende år, f.eks. storebørnsgruppe, kontaktpædagog osv. Det tilstræbes desuden at de pædagogiske opgaver fordeles på flest muligt forskellige personaler. Gennem hele barnets børnehavetid bliver der arbejdet med at lære egne og andres grænser at kende, samt hvordan man respektere andres grænser. Det vil være ud fra det enkelte barns forudsætninger, hvordan dette læres, men det vil altid være den voksne der har ansvaret for at være opmærksom på denne læring. I den professionelle relation som personalet har til børnene er der nogle aftaler og handlinger der adskiller sig fra f.eks. normer i en familie, og det er nødvendigt at personalet altid har dette for øje i relationen til barnet. I Lystruplund tager personalet ikke billeder med deres private mobiltelefon eller kamera vurderer personalet om døren til badeværelserne skal stå åbne ved bleskift kysser personalet ikke børnene på munden kysser personalet ikke børnene når de bliver trøstet er personalet særligt opmærksomme på hinanden i travle perioder med fravær af fast personale og mange vikarer bestræber personalet sig på at sørge for, at børn kun har bare numser på badeværelserne går børnene ikke nøgne rundt om sommeren men beholder underbukser eller ble på opfordres forældre til at komme og fortælle personalet, hvis der er noget de undrer sig over, eller hvis de oplever noget, de synes er grænseoverskridende.
Vi undersøger muligheden for - at få sat vinduer i dørene ind til badeværelserne. - at få sat døre op foran børnetoiletterne. Vi vil som personale forholde os kritisk i forhold til hinandens adfærd, hvis en kollega f.eks.: låser døren til et rum med et eller flere børn ofte søger at være alene med børn taler nedladende til børn er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for børn virker truende eller er voldsom overfor børn kysser børn meget eller ofte sidder meget tæt med børn Den pædagogiske leder skal altid orienteres om undrende adfærd. Hvordan reagerer børn på et seksuelt overgreb? Børn har forskellige måder at reagere på ved svær stress, og derfor også hvis de er udsat for overgreb. Nogle børn viser f.eks. en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Andre børn reagerer, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Omsorgssvigtede børn kan blive indadvendte, stille og isolere sig. Men de kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. De kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Det kan være, at de virker angste eller skræmte, at de er ukoncentrerede, holder sig for sig selv, klæber til de voksne eller omvendt tager afstand fra dem. Det kan også være, at børnene har fysiske tegn på omsorgssvigt i form af manglende renlighed eller blå mærker. De tisser eller laver i bukserne, selv om de er blevet renlige, og går i det hele taget tilbage til tidligere udviklingstrin. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd er anderledes, end hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, er der grund til at skærpe opmærksomheden med barnet. Desuden er det et faresignal, hvis et barn viser en pludselig negativ adfærdsændring, holder op med at lege, eller isolerer sig.